Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Brøndby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Karsten Brogaard Thomsen
|
|
Hold
|
2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Antikken: Romerriget -500 til +500
Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 (Systime) s. 51-66
Carlsen, Jesper: Landbrugslaver og hyrder in: Romerriget s. 78-81 (Systime, 2015)
Kilder om romerriget fra Brylds i-bog:
Josefus: Om Roms krigsførelse
Plutarch: Om opretholdelse af disciplin
Tacitus: Drabet på Pedanius
Uds. Den romerske hær (Fra serien Det gamle Rom del 7, CFU).
Fokuspunkter i forløbet om romerriget: Fra bystat til midddelhavets hersker, De puniske krige, Rom skaber sig et imperium, den romerske hærs overlegenhed, republikken som styreform og dens fald, Cæsar og Augustus, Slaget i Teutoburgerskoven, kejsertiden, slaver i Romerriget,
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Europæisk middelalder 500-1400
Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 (Systime, 2008) s. 69-101, 103-109
Kilde: Pave Urban 2. - Kirkemødet i Clermont, 1096
Korstog til Jerusalem - hellig krig del 2, DR K 2013
Fokus 1. Gyldendal (2016). To syn på middelalderen: Grundtvig, Michael Nordberg, s. 131-133.
Om pesten:
Jensen, Henrik: Den sorte død og livet i senmiddelalderen (Gyldendal, 1987) s. 8-13
Boccacio: Pesten i Firenze (1348) in: Frederiksen, Peter: Grundbog til Verdenshistorien (Systime, 2000) s. 154-156
Leegaard, Lene: Pesten - Europa i katastrofens tegn (Jyllands Postens forlag, 1999) s. 75-79, 83-86.
Fokuspunkter: Pesten, korstog, feudalisme, kirken og kristendommens rolle i samfundet, byernes udvikling, landbrugets udvikling
Faglige mål:
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Renæssancen, reformationen, opdagelserne 1400-1763
Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 (Systime, 2008) s. 123-140, 172-176
Kilde: Peder Paladius: Om den romerske kirke, 1554.
Elever lavede explainer om reformationen i Tyskland, 1517
Clausen, Flemming Jørgen Falkesgaard, Mette Løndahl, Johnny Thiedecke, Skabt til at skabe, Aschehoug 1997, s. 50-51 (kilde af Pico della Mirandola)
Uds. Mitcfu om Hernan Cortes, Aztekerriget og conquistadorer.
Thomas Ohrt: Verden efter de store opdagelser 1500-1750 (Systime, 2018) s. 84-86, 93-95, 100-103
Kilde: Afrikanske slavers oprør i Mexico, 1537
Kilde: Nye spanske love til forsvar for indianerne, 1542
Grubb, Ulrik m.fl.: Europa og de andre – Historie på tværs (Gyldendal, 2012) s. 97-101, 103.
Fokuspunkter: Renæssance og reformation (ret kort. Fokus på opdagelserne). Det nye menneskesyn, verdensbilleder, humanisme, naturvidenskaberne vs. kirkens magt, Luthers oprør: Afladsbreve, kirkens overflod, helgendyrkelse, vende tilbage til biblens ord og forandre kirkens rolle i samfundet.
Opdagelsen af Amerika, Aztekerriget, trekantshandel/transatlantisk slavehandel, konsekvenserne af opdagelserne. Frankrig og England i Nordamerika.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Opdagelserne 1400-1750 del 2
Vi fortsatte med opdagelserne i starten af 2.g. og arbejdede videre med emnet.
Se beskrivelsen af forløbet ovenfor ...
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
1700-tallet: Revolutioner og menneskerettigheder
Materiale:
Bryld, Carl Johan: Verden før 1914 (Systime, 2008) Oplysningstiden s. 192-199
Frederiksen, Peter: Grundbog til historie. Verdenshistorie 1750-1945 s. 15-19 (den amerikanske revolution)
Langen, UIrik: Revolutioner in: Fokus 2, Gyldendal 2007, s. 61-64, 71-75
Kilde: Menneskerettighedserklæringen, 1789
Kilde: Terrorregimets love in: Bjørn, Anders: Leve revolutionen (Plenum, 1988)
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Fokus på; Meget lidt om den amerikanske revolution - baggrund og konsekvenser. Den franske revolutions baggrund og forløb, terrorregimet og dets love, de franske filosoffer Montesquieu, Rousssau, Voltaire. Tre forskellige syn på revolutionen. De tre faser i revolutionen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Industrialisering og demokrati DK 1800-1900
Materiale:
Schrøder, Peter: Det 20. århundredes danmarkshistorie s. 16-45 (Columbus, 2007)
Jørgensen, Anne Dorte: Børn på arbejde s. 5-16 (Arbejdermuseet, 1991)
Kilde: Smedens arbejdsdag
Kilde: Lægens vidnesbyrd, (Emil Hornemann, 1874)
in: Haue, Harry og Jørgen Olsen: Tema byboere s. 44-46, 49-51 fra: Det moderne Danmark (1993)
Kilde: Borgerskabets liv 1850-1900 in: Jacobsen, Løkke: Familieliv i Danmark, 1986, s.146-148
1864: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/krigen-i-1864
Udsendelse: Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten (del 8, DR 2017)
Faglige mål:
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fokus på: Andelsbevægelsen, urbanisering, Grundloven, Slaget ved Dybbøl, de nye politiske partier, teknologiske fremskridt og opfindelser, arbejdernes boligforhold, levevilkår og nye brokvarterer, arbejderbevægelsen/fagforeninger. Provisorieårene og systemskiftet.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Imperialisme og 1. verdenskrig 1914-1918
Materiale:
Imperialisme:
Holten, Birgitte; Imperialisme in: Holten m.fl: Fokus 2 fra oplysningstid til imperialisme (2. udg, Gyldendal, 2016) s. 197-214.
I samme bog: kilder af Jules Ferry og Naoroji om fransk og britisk imperialisme (s. 187-190)
Kilde: John Hobsons syn på imperialisme
Kilde: Kipling: Hvid mands byrde
Kilde: Kong Lobengulas brev til dronning Elizabeth (Om Rhodesia)
Udsendelse: Magtens sødme. BBC. (Om Englands imperialisme)
Fokus på: Baggrunden for imperialismen og dens konsekvens forskellige steder i verden. Fokus på det britiske imperium. Menneskesynet på denne tid.
Lidt om Danmarks kolonisering af Grønland og Færøerne.
----------------------------
Materiale 1. verdenskrig:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - 1. verdenskrig (Systime, 2006) s. 30-45
Frederiksen, Niels m.fl: Grundbog til verdenshistorien 1750-1945 (Systime 2001-2007) s. 150-154 (kilde af Thomas Dinesen)
Klos, Michael: Den 1. verdenskrig (Systime, 2004) s. 157-167.
Kilde: Erich Remarque: Uddrag fra "Intet nyt fra vestfronten (1929)
Uds: Apokalypsen - Raseri (fransk dokumentar, 2017)
Uds: BBC: 1. verdenskrig del 3 - ud af dødvandet (soldaternes oplevelser - vist på DR2, 2008)
Fokus på: Hvorfor kommer krigen? De forskellige alliancer. Hvordan bliver krigen udkæmpet? Soldaternes oplevelser af krigen. Versaillesfreden og krigens konsekvenser.
Faglige mål:
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Mellemkrigstiden 1919-1939 og Holocaust
Materiale:
Nedergaard, Peter: Tyskland - en grundbog i politik og økonomi (Systime 2014) s. 64-87.
Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til verdenshistorie 1750-1945 (Systime 2001-2007) s. 229-233, 245-247, 250-253
Frederiksen, Peter: Det tredje rige (Systime, 2004) s. 31-32, 56-63, 75-79, 216-218
Kilde: Nazisternes partiprogram 1920 fra: Bryld - Verden efter 1914 (I-bogen)
Kilde: Nürnberglovene, 1935
Kilder om jødeforfølgelser i mellemkrigstiden (Hvad skal jøderne med et klaver? En tysk skolepiges syn på jøderne. Begge kilder fra Frederiksen, Peter: Det tredje rige, 2004)
Kilde: Hitler om racelæren (fra Mein Kampf, 1924)
Kilde: Uddrag fra Primo Levi: Hvis dette er et menneske (1947)
Film: Hitlers vej til magten del 1+2 (Apocalypse Hitler, fransk dokumentar, 2011)
Film: Uddrag fra Mordfabrikken Ausschwitz
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Fokus på: Weimarrepublikken, Wall Street-krakket, Hitlers vej til magten, nazificeringen af samfundet, Dolkestødslegenden, De lange knives nat, Krystalnatten, Nürnberglovene, SA og SS, Jødeforfølgelserne, Holocaust og Auschwitz
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Velfærdsstaten i Danmark 1900 til i dag
Materiale:
Lars Andersen m.fl: Fra fattighjælp til velfærdsstat s. 48-62 in: Fokus 3, Gyldendal, 2010.
I samme:
Kilde - Ernst Hansen om fattigdom i 1930'erne.
Kilde - Poul Møller: Velfærdsstaten svækker modstandskraften, 1954
Kilde - Herman Knudsen: Farvel til Fattigfirserne, 1989 in: Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien (Systime, 2006) s. 255-256.
For vs. imod velfærdsstaten:
Kilde - Siddik Lausten: Velfærdsstaten er et fællesskab, som skal hyldes
Kilde - Karina Pedersen: Underklassen mangler moral
Uds: Velfærd fra vugge til grav del 2 - En verden af muligheder.
Fokus på: Fattighjælp, K.K.Steinckes socialreform, 1933, velfærdstatens opbygning efter 1945, forandringerne i hjælpen til de svageste, De gyldne tider fra 1956-1973, oliekrisen 1973, krisen i 1980'erne (fattigfirserne) og de borgerlige regeringers reaktion på denne. 1990'erne og Nyrup. Soc.dem. Privatisering og alle skal gøre deres. Diskussionen om for vs. imod velfærdsstaten. Velfærdsstaten i dag: Hvilke udfordringer står vi over for? Hvad kan true den danske velfærdsstat?
Antal sider: 55
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Den kolde krig 1947-1991
Fokus på:
Baggrunden for den kolde krig, ideologiernes kamp: kommunisme vs. liberalisme, NATO, Trumandoktrinen, Marshallhjælpen, delingen af Berlin 1961, Cubakrisen 1962, Vietnamkrigen: årsager og konsekvenser, 1980'erne: Oprustning, SDI, dialog mellem Reagan og Gorbatjov. Afslutningen. USAs skiftende doktriner gennem den kolde krig.
Materiale;
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - Den kolde krig (Systime 2006) s. 149-168, 171-174
Kilde: Trumandoktrinen, 1947
Kilde: George Kennans lange telegram om Sovjets politik, 1946
Kilde: Ted Sorensen om krisebeslutninger i det hvide hus, 1962 (i forbindelse med Cubakrisen)
Kilde: Tale - Ronald Reagan 1984
Kilde: Tale - Gorbatjov til FN, 1985
Begge in: Haue og Bryld: Kilder til den nye verden (Systime, 2000).
Skema over forskellige doktriner i USAs udenrigspolitik.
Uds. om den kolde krig i 1980'erne
Vietnamkrigen
Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp s. 167-172
PPT KT - om Vietnamkrigen.
Faglige mål:
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kinas historie 1949 til nu
Materiale:
Bryld, Carl Johan: Civilisationernes verdenshistorie s. 388-409
Kilde - Nien Chang: Et kampmøde (om kulturrevolutionen) in: Madsen, Jens-Peter Mage: Ansigt til ansigt med kineserne (Pantheon) s. 141-142.
Livet under Deng Xiaoping:
Kilde: Deng Xiaoping om nedkæmpelsen af oprøret på den himmelske fredsplads, 1989.
Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne
Uds.: Kina - det nye imperium - del 1: Kina vågner (DR2, 2013, 60 min.).
Uds. Kort uddrag: samme serie: Kina markerer sig
Artikel: 2021 bliver Kinas skæbneår (Berlingske 03.01.2021)
Fokuspunkter:
Kina under Mao 1949-1976
"Det store spring fremad" 1958-1960
"Kulturrevolutionen" 1966-1976
Kina under Deng Xiaoping 1978-1997. Levevilkår og den økonomiske udvikling. Kommunismen som ideologi, men kapitalisme som økonomisk produktionssystem. Massakren på den himmelske fredsplads, 1989.
Kina i dag: Tiden efter Covid, Kinas rolle i pandemien. Forholdet til resten af verden og kritikken af landets forhold til menneskerettigheder bl.a. behandlingen af uigurerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Repetition
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/38/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59065045703",
"T": "/lectio/38/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59065045703",
"H": "/lectio/38/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59065045703"
}