Holdet 3s ID (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Idræt A
Lærer(e) Anne Mee Saksvold Leidland, Thomas Holbech Anker
Hold 2023 ID/s (1s ID, 2s ID, 3s ID)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Volleyball, sundhed og teampsykologi
Titel 2 Forløb#2 Rytmisk opvarmning
Titel 3 Forløb#3 Grundtræning & træningslære
Titel 4 Forløb#4 Boldbasis og innovation
Titel 5 Forløb#5 Friluftsliv og studietur
Titel 6 Forløb#5A friluftliv og studietur (fortsat)
Titel 7 Forløb#7 BG-festival
Titel 8 Forløb#8 Badminton, udv. fysiologi og træningslære
Titel 9 Forløb 9 Sport og politik, folkedans og hiphop
Titel 10 Forløb#10 Five-a-side håndbold og træningsprojekt
Titel 11 Forløb#11 Det Store innovative Projekt
Titel 12 Forløb#12 Fodbold og DIF træner 1
Titel 13 Forløb#13 Pickleball og sundhed
Titel 14 Forløb #14 Performance og studietur
Titel 15 repetition og eksamensklar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Volleyball, sundhed og teampsykologi

Teoretisk tager vi udgangspunkt i kapitel 1 i Yubio omhandlende sundhed og kapitel 8-9 i Gyldendals Idrætspsykologi omhandlende teampsykologi og teamudvikling. Praktisk spiller vi volleyball med fokus på at udvikle "det velfungerende team", hvor eleverne gennem undervisningen inkl. FF1 skal blive klogere på styrker og svagheder ved deres egen rolle på et volleyballhold i klassen set i lyset af deres eget identitetsarbejde og tidligere socialisering til og gennem idræt. Praktisk følger vi undervisningsplanen i Yubio kapitel 13:Volleyball.
Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og taktikker i volleyball. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik.

Forløbsprøven og FF1 tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungere på et hold.

HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Rytmisk opvarmning

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Eleverne skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til
musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Pensum til rytmisk gymnastik
youbio s 1287-1290 = 3s.
youbio s. 1290-1293 = 6s.
Yubio 2023: side 67-72
Yubio 2023: side 72-77
Yubio 2023: side 77-82
Yubio 2023: side 82-86 = 19s.

I alt: 28 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Grundtræning & træningslære

Formålet med forløbet er, at du skal få en teoretisk og praktisk indsigt i, hvordan man bygger et grundtræningsprogram op. I de første lektioner afprøves forskellige typer programmer og til sidst i forløbet sætter vi delelementerne sammen til en helhed.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Vise lysten og have modet ti at træne og kaste dig ud i nye, udfordrende træningsøvelser
- Vise evnen i praksis til at presse sig selv, når det bliver hårdt såvel aerobt som anaerobt
- Have forståelse for varigheden af arbejdsintervaller og pauser ift. træningsudbytte
- Have forståelse for og gennemføre forskellige fysiologiske tests, herunder at arbejde til udmattelse i en maksimal test
- Have teoretisk forståelse for superkompensation og restitution
- Kunne skelne mellem forskellige typer af fysisk træning, herunder aerob, anaerob, koordination og bevægelighed

Pensum til grundtræning og træningslære:
Yubio 2023: side 45-53
Yubio 2023: side 53-60
Yubio 2023: side 60-64
Yubio 2023: side 67-72
Yubio 2023: side 72-77
Yubio 2023: side 77-82
Yubio 2023: side 82-86

I alt= 41 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Boldbasis og innovation

Formålet med dette generelle boldbasisforløb er en grundlæggende indføring i almen boldspilsteori samt kendskab til forskelle og ligheder mellem forskellige boldspil. Boldspil kan opdeles i fire boldspilsfamilier, og der er afsat én lektion til hver af disse, hvor I kan prøve nogle eksempler
på spil og derigennem få viden om boldspilfamiliens kendetegn. Herefter er der afsat en lektion til, at I skal konstruere jeres eget spil. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, der består i, at I forklarer, afprøver, justerer og evaluerer jeres eget spil. Her lægges der vægt på, at spillet lever
op til det formål, der er valgt, og at I kan begrunde og reflektere over jeres valg.

HVAD SKAL ELEVERNE KUNNE?
- Indgå i forskellige former for boldspil på et basalt niveau
- Kunne reflektere over forskellige spil med baggrund i de gennemgåede modeller og figurer
- Have viden om de forskellige boldspilsfamiliers forskelle og ligheder
- Kunne justere forskellige spil mod et givent formål eller en bestemt målgruppe
- Udvikle, afprøve, justere og evaluere et nyt boldspil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Forløb#5A friluftliv og studietur (fortsat)

Vi bygger videre på vores forløb fra 1. g hen mod studieturen i Østrig, hvor vi laver bjergsport.
Bjergsportsdisciplinerne er adventurerace, mountainbike, klatring, vandring og canyoning. Eksamensdiciplinen i forløbet kan blive mountainbike.
Vi løber orienteringsløb.
Vi læser om friluftsliv og friluftstrekanten (forskellen på friluftsliv, friluftsaktiviteter og friluftssport), om toppræstationernes psykologi med fokus på spændingsregulering, visualisering og målsætninger samt teampsykologi og ekstremsport (førstnævnte fra "Idræt i Perspektiv" og de sidste 3 fra Gyldendals idrætspsykologi og/eller kapitel 5 i Yubio).
Vi bruger en kort tekst om oplevelsesbeskrivelser af Helle Winther som teoretisk udgangspunkt for denne faglige metode, og teksten udleveres på studieturen sammen med refleksionsspørgsmål.
forløbet indeholder en opgave om hvad friluftsliv er og hvorvidt grænseoverskridende aktiviteter kan anvendes i en teambuildende sammenhæng.
eleverne skal kunne:
-definerer friluftsliv (jvf friluftstrekanten) og ekstremsport.
-indsamle og anvende oplevelsesbeskrivelser som empiri.
-lave meningsfulde målsætninger jvf SMART-modellen.
-kende til spændingsregulering og spændingens betydning for præstation.
-kende til faserne i teamudvikling
- kende til rollernes betydning i et team.
-kende forskellige typer af teams.
- kende til forskellige forklaringsmodeller for at dyrke ekstremsport.

Pensum:
YUBIO: side 148-153 = 6s.
Gyldendals idrætspsykologi kap 2. = 11s.
Gyldendals idrætspsykologi kap 3. = 14 s.
Gyldendals idrætspsykologi kap 4. = 10s.
Gyldendals idrætspsykologi kap 5. = 7s.
Gyldendals idrætspsykologi kap 8. = 13s.
Gyldendals idrætspsykologi kap 9. = 8s.
FRILUFTSLIVETS TRIALEKTIK_artikel_Idræt_Perspektiv.pdf = 4s.
I alt= 73 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 BG-festival

BG-festivallen er et innovativt forløb der handler om at lave "Verdens Bedste Skoledag" for en stor gruppe lokale folkeskoleelever på 4. klasstrin. Vi regner med lidt mere end 100 deltagere, som kommer fra 4-5 forskellige klasser på Brøndbyøster Skole.
Vi bruger bogen "innovationshjulet" som teoretisk ramme og supplerer med litteratur fra DIF træner 1-kurset vedr. idrætspædagogik.
Skematisk kan man stille processen op på følgende måde:
1.Rammen er sat med følgende problemformulering: Torsdag får vi besøg af mere end 100 elever fra 4. klasserne på en lokal folkeskole. De skal have verdes bedste skoledag. Hvad har I tænkt jer at gøre?
2.Udarbejde et innovativt løsningsforslag
3.Vurdere løsningsforslaget
NB: Et innovativt løsningsforslag defineres som:
1. Forslaget har værdi for andre.
2. Forslaget tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt.
3. Forslaget behøver ikke at være nyt i absolut forstand, men bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng.

For at vurdere om noget er innovativt kræves:
1. At man kan vurdere om dette ”noget” er nytænkende - hvilket kræver viden om ‘den gamle verden’ og dens tænkemåder.
2. At man kan vurdere om dette ”noget” er en forbedring - hvilket kræver værdimålestokke + måleevner dvs. evnen til at arbejde videnskabeligt med metode
3. Dertil bør man - for at begrunde relevans - kunne argumentere for, at den pågældende del af verden trænger til nytænkende forbedringer - hvilket kræver indblik i “kontekstens aktuelle problemer og tænkning”.

De faglige mål er altså at have kendskab til didaktikken bag innnovationshjulet og at kunne arbejde med innovation i praksis ift. divergent tænkning, gruppearbejde, iderigdom, selvstændighed og entreprenørskab

I sidste ende skal den enkelte elev udvikle innovationskompetencer.

INNOVATIONSKOMPETENCE
Innovationskompetence er en sammensat størrelse, som blandt andet består af evnen til:

At kunne tænke kreativt
At kunne se muligheder
At kunne anvende sine fag med praktisk formål
At kunne samarbejde
At kunne udvikle løsninger på problemer
At kunne vurdere løsningers effekt
At kunne have tillid til at deltage i innovative processer
At kunne handle i relation til omverdenen

Kompetencerne kan også ses som elevers og studerendes evne til at:
Være kreative
Tænke ud af boksen
Forene teori og praksis
Samarbejde
Navigere
Handle
Være løsningsorienterede
Være risikovillige
Være robuste
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20,1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Badminton, udv. fysiologi og træningslære

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring spil på en halv
bane. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil på en halv bane. Grunden til, at der ikke spilles på fuld bane er, at det sjælden kan lade sig gøre pladsmæssigt med 27 elever i klassen til 5 baner i hallen.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle
isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne
bliver bedst mulig klædt på til denne.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne
- Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
I koblingen mellem den udvidede fysiologi og træningslære er der fokus på centralt arbejdsfysiologiske og funktionel anatomisk stof, så eleverne fx lærer at forholde sig til, hvordan ATP-reproduktionen kan foregå i løbet af en badmintonkamp og bliver i stand til at lave simple anatomiske bevægelsesanalyser fx i forbindelse med afsæt ved netdrop eller afsæt før smash
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 Sport og politik, folkedans og hiphop

Sport og politik

Hænger sport og politik sammen? Hvordan anvender nationerne store sportsevents til at promovere sig selv? Vi arbejder med hård og blød magt, hvor vores fokus primært er på den bløde magt. Vi ser på nutidens OL og anvender socialsemiotisk visuel analyse som vores metode.

Kildekritiske nøglebegreber
Forestilledefællesskaber
Softpower
Formelle og uformelle ritualer
OL Beijing 2008
OL London 2012
Vinter OL Sotji 2014
OL Paris 2024

Kernestof:
“Med kroppen ind i kulturen” s. 36-63, s. 251-263, s. 269-310 = 81 s.

Forestillede fællesskaber: https://www.youtube.com/watch?v=NbJ85UMTn_4

Softpower: https://www.youtube.com/watch?v=buRcg1Gsn2Y

Åbningsceremoni Beijing 2008: •https://www.youtube.com/watch?v=bufV3EgyPGU

Åbningsceremoni London 2012: •https://www.youtube.com/watch?v=4As0e4de-rI

Åbningsceremoni Vinter OL Sotji 2014: https://www.youtube.com/watch?v=ygluZ0tB8S4

Åbningsceremoni Paris 2024: •https://www.youtube.com/watch?v=onP5-DKSbI4

Podcast:
Beijing
•https://soundcloud.com/medianoperspektiv/ol-i-beijing-2008-etpartistatens-propaganda?utm_source=clipboard&utm_campaign=wtshare&utm_medium=widget&utm_content=https%253A%252F%252Fsoundcloud.com%252Fmedianoperspektiv%252Fol-i-beijing-2008-etpartistatens-propaganda

Sotji •https://soundcloud.com/medianoperspektiv/vinter-ol-i-sotji-2014-putins-lege?utm_source=clipboard&utm_campaign=wtshare&utm_medium=widget&utm_content=https%253A%252F%252Fsoundcloud.com%252Fmedianoperspektiv%252Fvinter-ol-i-sotji-2014-putins-lege


Praktisk:
Vi danser folkedans og hiphop
Formålet med forløbet i Les Lanciers og andre folkedanse er at opnå en forståelse for de
centrale elementer i dansene. Forløbet er bygget op med en introduktion og tilvænning til folkedansenes
trin, opbygning og forskellige dansefatninger i de første 2 moduler, hvor vægten er lagt
på bøndernes folkedanse. I det 3.-5. modul er fokus på de 5 ture i Les Lanciers samt evt. på indmarchen.
I det 6. modul vil der være en forløbsprøve, hvor holdet sammen skal danse de 5 ture
i kvadriller og eventuelt også lave en indmarch.
I de 5 Les Lanciers-ture er det vigtigt, at eleverne får forståelse for trin, rytme og udtryk. Et
godt kendskab til musikken er en stor hjælp til at finde ud af hvilken formation, hvilke trin samt
hvilken dansefatning, der skal laves.
Det overordnede formål med forløbet er at få en praktisk forståelse for dansenes opbygning,
rytme og sociale element - samt et overordnet indblik i den bagvedliggende historie.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre de forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin samt danse fx polka i takt til musikken
- Opøve musikforståelse så du kan høre, hvornår sekvenser i folkedansene starter og slutter
- Kunne føre eller blive ført af en partner
- Kunne danse med korrekt dansefatning og holdning
- Kunne huske de forskellige danse udenad, så du kan danse med passende udtryk
- Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansenes historie


Formålet med hiphop-forløbet er, at du skal kunne tilegne dig foreviste koreografier, og så
skal du selv arbejde med at lave hiphop-koreografi. Du skal i løbet af forløbet lære nogle af de
basic moves og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer
du til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og body-
rolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
Kropsbeherskelse, herunder:
- Balance i freezes
- Styrke til at udføre freezes
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Isolere bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
Freestyle og kreativitet, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidstnævnte
vil være fx 1-og-2) og holde et flow
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Five-a-side håndbold og træningsprojekt

Formål:
Formålet med Five-a-side Håndboldforløbet er en grundlæggende indføring i de tekniske og taktiske aspekter af spillet, samt kendskab til reglerne.
De første lektioner har primært fokus på tekniske aspekter af spillet med masser af boldberøringer, mens de efterfølgende lektioner primært har fokus på taktiske aspekter og sammenspil. I alle lektioner er højt aktivitetsniveau og mange boldberøringer centrale pointer, både fordi det gør spillet sjovere og mere lærerigt, men også fordi forløbet kan laves i kombination med boldbasis, teori om aerob træning eller sideløbende med træningsprojektet, som vi har valgt her, hvor man netop kan have fokus på den aerobe arbejdsevne og træning særligt via intervalløb.

I det sidste modul udarbejdes og færdiggøres forløbsprøven. Forløbsprøven afleveres som hold og består af én sammenklippet video, som er sammensat en flere forskellige klip, som grupperne har optaget undervejs. Forløbsprøven skal tage udgangspunkt i udvalgte elementer fra hele forløbet, og den skal bygges op ud, så det bliver tydeligt, i hvilken grad hvert af gruppemedlemmerne opfylder formålet med samt de faglige mål med forløbet.

Eleverne kan med fordel opstarte videooptagelser af undervisningselementer på det tidspunkt, hvor det giver mening med spilrelaterede øvelser enten på mini-håndboldbaner eller på den rigtige 2/3-bane. Det vil ofte være i den 4. undervisningsgang, og her vil det også være en god ide at fastlægge de endelige hold/grupper, som man laver sin drejebog og forløbsprøve sammen med.

Faglige mål:

Tekniske:

Aflevere teknisk korrekt til medspiller 5-15 meter væk
Gribe og aflevere bolden i bevægelse
Gribe og aflevere bolden under pres
Afslutte mod mål – både fra stående, i løb og med hopskud
Komme hurtigt tilbage i returløbet og være klar i forsvaret

Taktiske:

Kunne ”rykke med bolden” i forsvaret og bakke dine medspillere op
Indgå i samspil med medspillere også under pres og i kamp
Kunne løbemønstre og timing i det taktiske spil

Teoretiske:

Kende de vigtigste regler i Five-a-side Håndbold (se arket med de 10 regler i materialet)
Viden om aerob træning med fokus på den aerobe effekt, intervaltræning og HIIT
Teori og praktikkobling til træningsprojektet med fokus på den del, der omhandler aerob træning
Repetition af teampsykologi fra FF! med fokus på rolleteori (klarhed om samt accept og værdien af forskellige roller på et hold, formelle og uformelle roller, teamudvikling og det velfungerende team)
Repetition af boldbasis med fokus på forskellene mellem det almindelige håndboldspil og five-a-side udgaven. Hvorfor er det mange steder i gymnasieverdenen sjovere og mere tilgængeligt med five-a-side håndbold set i forhold til den klassiske håndbold 7 mod 7 på stor 40*20-bane?

Indhold og forløbsprøve:
De første lektioner har som nævnt primært fokus på tekniske aspekter af spillet, mens de sidste lektioner primært har fokus på taktiske aspekter og sammenspil. Den sidste undervisningsgang er forbeholdt forløbsprøven.

Forløbsprøven er én sammenklippet video og tager udgangspunkt i udvalgte elementer fra hele forløbet. Den skal bygges op ud fra de 4 nedenstående dele, så det bliver tydeligt, i hvilken grad hvert af gruppemedlemmerne opfylder formålet samt de faglige mål med forløbet:

1) Håndboldspecifik opvarmning (fx kaste og gribe 2 og 2 overfor hinanden med forskellige skudformer, afstande, afleveringsformer og det hele såvel stående som i løb med bold)

2) Tekniktræningsøvelser (fx finteøvelser og skudøvelser fra forskellige positioner både isoleret og i kombination med hinanden)

3) Småspil (fx kontraøvelser med 3 hold på banen eller flere og spil på minibaner, hvor man kun er 3 eller 4 på banen, og hvor der kan rettes fokus mod taktiske elementer som presspil eller krydsspil)

4) Det færdige spil (det er vigtigt, at helheden hænger sammen her, og det er særlig vigtigt, at man spiller på en måde, så man viser regelkendskab fx at spillet er uden tacklinger, og at bolden gives op fra målfeltet – og ikke må kastes direkte i modstanderens mål)
De valgte øvelser under hver af de 4 dele skrives ind i en drejebog, som maksimalt må fylde én A4-side (drejebogen og forløbsprøven afleveres på Moodle)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Det Store innovative Projekt

Læreplanen i idræt A indeholder et afsnit, hvor det er specificeret, hvilke delelementer det skriftlige arbejde i faget omfatter. Her står følgende:

”Det skriftlige arbejde samles i en individuel portfolio og omfatter:
- analytiske overvejelser om teori – praksiskoblingen
- rapporter over dataindsamling og eksperimentelt arbejde, herunder træningsprojektet
- opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen
- refleksioner over projekterne og en projektrapport til 3.g- projektet.

Der indgår projektforløb alle tre år. Der arbejdes med at udvikle elevernes kompetencer til at finde løsninger på problemstillinger, der er relevante i idrætslig sammenhæng, samt til at evaluere og vurdere værdien af disse løsninger.
I 3.g planlægger, gennemfører og evaluerer eleverne i grupper et projekt, hvor de anvender deres faglige viden til at undersøge et konkret problem samt udarbejde og vurdere et forslag til en løsning af problemet. Projektet afsluttes med en projektrapport, der udarbejdes i løbet af 15 timers fordybelsestid. Rapporten afleveres ved projektets afslutning, så den kan indgå i den afsluttende skriftlige standpunktskarakter.

I undervisningen indgår samarbejder med lokale eksterne samarbejdspartnere herunder fx lokale idrætsforeninger, kommunale enheder, private virksomheder og/eller videregående uddannelsesinstitutioner. Disse samarbejder har til hensigt dels at styrke elevernes læring, dels at skabe værdi for samarbejdspartnerne. Desuden vil disse samarbejder styrke elevernes forståelse for fagets professionsrettede perspektiver.

Som det ligger i titlen handler projektet om innovation. Innovation bliver i bogen ”Innovationshjulet” defineret som:

Nytænkende og løsningsorienteret kreativitet, der skaber værdi og realiseres til gavn for andre.

At projektet er stort hænger bl.a. sammen med, at det indeholder 15 timers skriftlig elevtid, at forløbet i visse tilfælde kan strække sig over det meste af et skoleår, og at projektet stiller udfordrende og spændende krav til selvstændigt gruppearbejde og mulighed for at bruge store dele af den idrætsfaglige viden, som vi har arbejdet med på idræt A.

De faglige mål er at træne og blive god til forskellige innovationskompetencer.
Innovationskompetence er en sammensat størrelse, som blandt andet består af evnen til:

At kunne tænke kreativt
At kunne se muligheder
At kunne anvende sine fag med praktisk formål
At kunne samarbejde
At kunne udvikle løsninger på problemer
At kunne vurdere løsningers effekt
At kunne have tillid til at deltage i innovative processer
At kunne handle i relation til omverdenen

Kompetencerne kan også ses som elevers og studerendes evne til at:

Være kreative
Tænke ud af boksen
Forene teori og praksis
Samarbejde
Navigere
Handle
Være løsningsorienterede
Være risikovillige
Være robuste
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 65 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Fodbold og DIF træner 1

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af
fodboldspillet. I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der maksimalt er to elever om en bold det meste af tiden.
I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen i femte lektion, hvor sammenspil og taktik er i fokus.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de vigtigste og mest centrale elementer af de gennemgåede øvelser.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand
- Udføre 2 forskellige former for driblinger/finter med og uden moderat pres fra modstander
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1)
- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre

DIF træner 1 til gymnasieelever:
Formål
Dette kompetencegivende DIF træner 1-uddannelsesforløb til gymnasieelever har til formål at give
elever med idræt på B-niveau viden om, hvordan de som ledere og trænere kan skabe et stærkt
motiverende og bæredygtigt idrætsmiljø med udgangspunkt i deres egne værdier og den
målgruppe, som skal trænes. Eleverne vil, gennem teoretisk viden og praktiske erfaringer, opnå
værdifulde kompetencer, som efterspørges i landets idrætsforeninger og -klubber.
Overordnet forløbsbeskrivelse
For at eleverne kan modtage deres DIF træner 1-bevis efter gennemført uddannelse forudsættes
det, at læreplanen for idræt B i gymnasieskolen er fulgt. Det forventes med andre ord, at eleverne i
den øvrige undervisning på idræt B har været undervist i emner som opvarmningsteori samt
centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof.
Forløbets indhold og opbygning er inspireret af aktionslæring (Stringer et al. 2013) og autentisk
mikroundervisning (Jørgensen et al. 2018), hvor eleverne først af deres lærer bliver klædt på i
relevant kernestof, hvorefter eleverne alene eller i grupper skal planlægge, gennemføre og evaluere
mindre praktiske undervisningssekvenser. Det anbefales, at forløbet kobles til en praktisk
idrætsdisciplin, som eleverne tidligere har været undervist i, f.eks. et obligatorisk fællesfagligt Idræt
C-forløb, som alligevel skal repeteres i 3.g. Det skyldes, at fokus i dette forløb for eleverne vil ændre
sig fra forbedring af egne praktiske færdigheder til en viden om, hvordan der kan skabes gode
betingelser for, at andre kan blive dygtigere idrætsudøvere.
Det forventes ikke, at eleverne allerede er engagerede som trænere. Derfor er der krav om, at alle
elever undervejs i forløbet mindst to gange planlægger, gennemfører og evaluerer en
træningssekvens, så eleverne får værdifuld handlekompetence og praktiske erfaringer med at
undervise i løbet af uddannelsen.
Forløbet ønsker ikke at give eleverne svarene på ”den perfekte træning”, men vil i stedet inspirere og
udfordre dem på deres forforståelse af det gode og motiverende træningsmiljø og den dygtige
træner

pensum:
s. 9-11 i tekniktræning-hæfte.pdf
side. 9-14 i kompendiet fra DIF "idræt for børn og unge" idræt-for-børn-og-unge-hæfte 2022 download.pdf
side 2-4 i trænerrollen-hæfte.pdf
s.28-35 i idræt-og-træning-hæfte.pdf
sider i alt = 19

DIF kursus: "det motiverende træningsmiljø" https://ie.dif.dk/ng/public/webshop/#/publicwebshop/product/283
DIF kursus: anbefalinger til forskellige målgrupper
https://ie.dif.dk/ng/core-ng/#/mycourses/elearning/668/-1?launchImmediately=true
DIF kursus: "trænerens rolle og opgaver" https://ie.dif.dk/ng/core-ng/#/mycourses/elearning/363/-1?launchImmediately=true
trænerløftet: https://traenerloeftet.dk/login
estimeret sider i alt: 20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13 Pickleball og sundhed

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i
pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles en masse kampe.
Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evne i kamp.
De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Den teoretisk del af forløbet omhandlende sundhed bygger videre på kapitel 1 i Yubio, som repeteres indledningsvist. Dernæst læser vi bogen "Sundhed - forløb til samfundsfag" som tværfagligt samarbejde med samfundsfag A, hvor kapitlerne 1, 2, 3 og 8 relaterer sig primært til idræt, mens kapitlerne 4-7 relaterer sig primært til samfundsfag. Der laves 2 minder skriftlige opgaver, hvor eleverne anvender de 3 sundhedsbegreber (det fundamentalistiske, det brede og det relationelle) og forholder sig til organisationsformens betydning for både deres egen og den almene idrætsdeltagelse i Danmark. Her diskuterer vi fx mulige årsager til, at padeltennis er blevet så populært, mens pickleball ikke et det, og vi vurderer, hvor de gode idrætsvaner kommer fra set i et struktur vs. aktør-perspektiv.
Bourdieus begreber om habitus, fekler, doxa og de 3 (4) kapitalformer bliver undervejs brugt som analyseapparat/forklaringmodel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb #14 Performance og studietur

Body talk
Formål:
Eleverne får kundskaber, viden og færdigheder i at praktisere og diskutere ”Body talk” på et fagligt grundlag.
Faglige mål (kognitive): anvendelse af faglige begreber gennem mundtlighed og kropslighed.
Sociale mål (affektive): lære at arbejde sammen og lytte til kroppens sprog
Kompetencemål: kropslig og mundtlig formidling + innovative/kreative evner
Dannelsesmål: demokratisk deltagelse

Fokus punkter i forløbet:

Praksis er en måde at arbejde med bevægelse på, som ligger imellem træning, proces og produkt. Dvs. fokus på andre aspekter ved dans og performance end visning og show.

Inspiration fra Laban’s bevægelseslære og teori. Altså hvilken måde bevæger vi os på, hvordan bruges rummet, og hvilken relation har danserne til hinanden?
- Bevægelse: Beskrivelse eller afgrænsning af bevægelsens form, dynamik og sprog.
- Rum: Beskrivelse eller afgrænsning af hvordan rummet benyttes, fx. niveauer, skift, opstillinger. Beskrivelse af kroppen i rummet.
- Relation: Regel for hvordan man reagerer på hinanden. Eks.: Man skal finde fælles stop. Forsøg at lave de andres bevægelser bagfra. Når én falder ned på gulvet, følger alle efter, og dansen startes fra ny.

At udfordre vores sædvanlige måde at danse på. Idéen bag dette hænger sammen med et mål om at være tilstede på en særlig måde, når vi danser sammen.

Improvisation: Dét, der opstår i øjeblikket. Vi ønsker at komme væk fra kun at danse sammen og foran andre, når man har lært nogle trin og bevægelser til perfektion. Improvisation står umiddelbart i kontrast til planlægning. Meeen vi gør det indenfor nogle retningslinjer for at det ikke forekommer alt for åbent og utilnærmeligt. Koreografien opstår på stedet. Skabelsen af koreografien i et non-verbalt rum er en performance i sig selv.

Med loop skal forstås en eller flere kommandoer, som man gentager. En vigtig faktor, som spiller ind, er de andre dansere, som har indflydelse på det, man gør i loopet, og hvordan rummet bruges. Der øves dels i at fornemme hinanden som gruppe og dels i at eksperimentere inden for en ramme.

Roller:
- Medskaber: En rolle, hvor man er med til at tage valg, performe og skabe fysisk aktivitet i rummet med andre. Her skal man både lytte til hinanden og turde tage nogle valg for at skabe retning og handling i rummet.
- Observatør: En rolle, hvor man betragter aktiviteterne i rummet. Hvad gør det, du ser, ved dig? Hvad opstår der af historier, forestillinger og handlinger?
- Fortæller: En rolle, hvor man forsøger at sætte ord på eller beskrive dét, der sker i rummet.
- Reflekterende: En rolle, som går på tværs af de ovenstående roller. Uanset om du er medskaber, observatør eller fortæller, er du reflekterende på forskellige niveauer.

Det aktive publikum: publikum er fysisk aktive imens en performance udføres. Publikum får en ”rolle”. Kan opleves som at publikum og dansere ”smelter sammen”.

Læreplan - eleverne skal:
-    redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
-    beherske centrale færdigheder i idræts disciplinens aktiviteter
-    opnå kropsbevidsthed
-    indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
-    kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
-    demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
-    udvikle evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning
-    udvikle innovative kompetencer, således at de ved at anvende deres faglige viden og kundskaber lærer at tænke nyt og løsningsorienteret i forhold til konkrete, idrætslige problemstillinger
-    gennem undervisning i alsidige idrætsaktiviteter opnå et bredt kendskab til idræts- og bevægelseskultur og motiveres til fortsat fysisk aktivitet
Lektie - hvordan dansere kommunikeer:
https://www.youtube.com/watch?v=4aeBhLakp3c&t=2s
Hvilken genre indenfor dans arbejder vi med? Hvad er forskellen på
social dans og performativ dans? Kom gerne med eksempler du selv har set/erfaret.
https://www.youtube.com/watch?v=AUZ9a06fOKg&feature=youtu.be
Hvad menes der med body talk? Hvad er den ‘indre danser’? Kom med eksempler på hvordan vi kommunikerer med kroppen i hverdagen.
https://www.youtube.com/watch?v=D0UZZH8qdJ8&feature=youtu.be
Hvad er forskellen på verbalisering og vokalisering? Hvad gør dansen særligt brug af? Beskriv kort hvad hhv. mening og form betyder i denne sammenhæng
https://www.youtube.com/watch?v=BuzGb7VvIMQ
Nævn hvilke andre elementer, der også kan spille ind, når man skal lave en dans/danseforestilling. Hvad menes der med, at dans er kunst og ikke information? Er du enig i det?

Labans bevægelseslære + "Fodfæste og himmelkys

studietur:
Fascistisk og moderne kropskultur (Introduktion til Foro Italico/Foro Mussolini) s. 303-305 i grundbogen "Med kroppen ind i kulturen." (disse sider har I arbejdet med før under Sport og Politik forløbet, så skimt bare disse sider)
Kopier indhold til lektion
Brug jeres 15 minutters forberedelsestid på at læse følgende:
Tema: Antik kropskultur Bemærk:  s. 97-107 i grundbogen "Med kroppen ind i kulturen."
Fra antik kropskultur til renæssance og barok s. 107-111 i grundbogen "Med kroppen ind i kulturen."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer