Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristian Seifert Andreasen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og medborgerskab
Titel 2 Ulighed og fattigdom
Titel 3 Kriminalitet og Straf
Titel 4 Præsidentvalg i USA
Titel 5 Danmarks rolle som småstat
Titel 6 Entreprenørstaten og den grønne trepart
Titel 7 metode og årsprøve
Titel 8 Ung i Konkurrencestaten
Titel 9 Kommunalvalg 25
Titel 10 Sundhed
Titel 11 Kina - en global stormagt på vej frem
Titel 12 Dansk økonomi
Titel 13 Repetition og klar til eksamen
Titel 14 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og medborgerskab

Undervisningsforløbets formål er at introducerer til politologi og politologiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt:
- Styreformer, magt og medborgerskab
- politiske beslutningsprocesser
- politiske deltagelsesmuligheder
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Faglige mål:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Kernestof:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder
betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhængen mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet
og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige
materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale
hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med
- anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og
indgå i en faglig dialog.

Anvendt materiale:
- Luk Samfundet Op! 4.udgave, af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021. Dele af kapitel 6 og 7
- https://samf.ku.dk/presse/kronikker-og-debat/2023/regeringen-har-et-problematisk-syn-paa-demokrati/
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/explainer-hvorfor-vil-regeringen-afskaffe-store-bededag
- https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ulighed og fattigdom

Omdrejningspunktet for forløbet specielt vil handle om levevilkår og social ulighed. Herunder:
- Levevilkår, Livsformer og sociale klasser
- Minerva
- Pierre Bourdieu
- Social ulighed og fattigdom og holdninger dertil
  

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og
diskutere samfundsmæssige problemer.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk

Kernestof:
Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle
Politologi
- Politiske ideologier
Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet og Straf

Forløbets indhold og fokus:

I forløbet er der arbejdet med, hvordan kriminalitet opstår, og hvordan samfundet reagerer gennem forskellige former for straf. Fokus har været på både samfundsmæssige, sociale og ideologiske forklaringer på kriminalitet samt diskussionen om straffens formål (retribution vs. prævention). Eleverne har analyseret kriminologiske teorier (fx SNAP-modellen, Merton, Sutherland, Hirschi, Honneth), og diskuteret ideologiske syn på straf og statens rolle. Centrale emner har været recidiv, stigmatisering, anerkendelse, retssamfundet, menneskerettigheder og konkrete sager som Mansour og Bandepakke IV.

Faglige mål:

Undersøge og dokumentere sociale og samfundsmæssige sammenhænge og udviklingstendenser.
Forklare samfundsmæssige problemstillinger med brug af faglige begreber og teorier.
Anvende viden om politiske ideologier og velfærdsmodeller til at diskutere statens rolle ift. kriminalitet og straf.
Formulere egne synspunkter og argumentere for dem med faglig viden.
Vurdere samfundsmæssige problemstillinger og løsningsforslag, herunder straffens virkninger og legitimitet.
Kernestof:

Politisk ideologi og værdier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
Politiske beslutningsprocesser og retsstatens opbygning
Sociale og kulturelle mønstre, socialisering, normer og afvigelser
Kriminalitet, straf og retsfølelse
Velfærdsstatens opgaver og organisering
Menneskerettigheder og internationale forpligtelser
Anvendt materiale:
Kernestof:

Kompendium: Kriminalitet og straf (bl.a. Merton, Hirschi, Honneth)
Statistik: Kriminalitetsstatistikker og recidivdata
Samfundsfaglig artikel: Altinget om straframmer og retssystemet
Case: Said Mansour – udvisning og ytringsfrihed
Politisk debat: Bandepakke IV og partiernes værdipolitiske placering
Uddrag fra EMRK
Supplerende stof:

Louise Dalgaards kronik om anerkendelse
Udsendelse og casearbejde med Brian Sandberg og Bandepakke IV
Podcast om Frederik Vad – stigmatisering og moralsk debat
Omfang:
Ca. 25 timers undervisning + 5 timers fordybelsestid (30 timer i alt)
Ca. 60-70 sider (kompendium, artikler, bilag og cases)

Arbejdsformer:

Klasseundervisning
Gruppearbejde
Case-analyse og diskussion
Individuelle skriveøvelser
Skemaarbejde og begrebsafklaringer
Lytteøvelser (podcast)
Værdilinjespil og debat
Virtuelle arbejdsformer (Moodle)


https://ret.systime.dk/?id=149
https://politik-nu.systime.dk/?id=787&L=10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Præsidentvalg i USA

Samarbejde med matematik b om statistisk usikkerhed, eleverne har arbejdet med datamateriale fra meningsmålinger i den amerikanske valgkamp

Forløbets indhold og fokus:

Forløbet har givet eleverne indsigt i det amerikanske demokrati gennem analyser af præsidentvalget 2024. Der er arbejdet med den amerikanske valgsystematik, herunder magtens tredeling, føderalisme, og værdimæssige skillelinjer i amerikansk politik. Et særligt fokus har været rettet mod populisme, demokratisk deltagelse, polarisering og værdikonflikter. Undervisningen koblede teoretiske modeller (fx Eastons model og forskellige demokratiopfattelser) med aktuelle begivenheder og debat om stormen på Kongressen og Donald Trumps rolle i det amerikanske demokrati. Et centralt spørgsmål var, om populisme fungerer som demokratisk korrektiv eller som trussel.

Faglige mål:

Forklare og diskutere samspillet mellem politiske institutioner og aktører i USA

Analysere politiske systemer og ideologier, herunder forskellige former for demokrati

Anvende begreber som politisk deltagelse, magt, legitimitet og pluralisme

Perspektivere aktuelle problemstillinger med relevante teorier og modeller

Udvikle argumentation og anvende viden i skriftlige og mundtlige præsentationer

Kernestof:

Politiske ideologier
Demokratiopfattelser (deltagelses- vs. konkurrencedemokrati, pluralisme vs. elitisme)
Det politiske system i USA: magtens tredeling, valgsystemet og partierne
Polarisering, populisme og den demokratiske samtale
Sammenligning af politiske systemer (Danmark og USA)

Anvendt materiale:

PowerPoint: Amerikansk præsidentvalg 2024
Videoer (DR Explainer: Stormen på Kongressen, dokumentarer om Trump)
Tekster fra fagportaler om demokratibegreber, polarisering, sociale medier og populisme
Uddrag fra Systime: Demokrati i krise?
Lektionsmaterialer fra Moodle og Lectio
Statistisk materiale (FiveThirtyEight og RealClearPolitics)

Fordybelsestid: 4 timer.

Arbejdsformer:

Klasseundervisning og gruppearbejde
Casearbejde (kandidater og svingstater)
Statistikberegning og metodeøvelser (konfidensintervaller)
Tekstlæsning og begrebsarbejde
Skriftlig argumentationsøvelse og mundtlig fremlæggelse
Videoanalyse og debat
Kahoot og visuel modellering (Visio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks rolle som småstat

SRO
Magt (hård, blød, klog)
Udenrigspolitik
(polaritet)

Forløbets indhold og fokus:
Forløbet har haft fokus på Danmarks udenrigspolitik og rolle i international politik som en småstat. Der er arbejdet med teorierne realisme og liberalisme og deres forklaringskraft ift. Danmarks ageren i verdenspolitikken, herunder multilateralt samarbejde, FN, NATO og EU. Et særligt fokus har været på aktør-struktur-diskussionen samt hvilke mål og midler, der kendetegner en småstats udenrigspolitik. Forløbet inkluderede også diskussioner om FN’s sikkerhedsråd, udenrigspolitiske strategier og megatrends. Serien Borgen og aktuelle artikler blev inddraget for at konkretisere teoretiske perspektiver.


Global politik (Forlaget Columbus), kap. om realisme og liberalisme, konflikttyper og udenrigspolitiske mål og midler
Artikler om Danmarks plads i FN’s Sikkerhedsråd
Klip og diskussion fra DR’s Debatten: Europa alene hjemme
Udvalgte scener fra serien Borgen: A Near-Arctic State
Opgaver og tekster i Moodle og Lectio


Klasseundervisning
Gruppearbejde og præsentationer
Skriftligt arbejde (notater og opgaver i Moodle)
Diskussion og debat
Casearbejde med udgangspunkt i FN og Borgen
Analyse af politiske taler og artikler

Fagligt fokus og kernestof:
- Realismen (Hele Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=318#c1524)
- Liberalismen (Hele Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? Undtagen 3.6 Diskussion: Er demokrati en garanti for fred? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=311#c1525)
- Internationalpolitik ¹ udenrigspolitik (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=331)
- Aktører i international politik (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329)
- Magt i international politik (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=327)
- Udenrigspolitiske mål (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=303)
- Udenrigspolitiske midler (https://moodle.brondby-gym.dk/mod/journal/view.php?id=89648&forceview=1)
- Sikkerhed (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=297)
- Sikkerhedskomplekser, -niveauer og trusler (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=296 og https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=295)
- At skabe sikkerhed (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=294)
- Forskellige typer af konflikter (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=277)
- Konflikt om Arktis (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=276 og )
- Internationale udfordringer og trusler for Danmark (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=271)
- Dansk udenrigspolitik i en brydningstid (https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=268)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Supplerende materiale:
Deadline: Kan forbud mod koranafbrændinger mildne terrorister? (Case) (https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-kan-forbud-mod-koranafbraendinger-mildne-terrorister_403435)
Deadline: Flydonationernes konsekvenser for Danmark (Case) (https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-flydonationernes-konsekvenser-for-danmark_404350)
Deadline: Putin og Kim - Rigtige venner? (Case) (intet link)
Global Centre for the responsibility to protect (2024): Populationa at risk, (https://www.globalr2p.org/populations-at-risk/)
Det Arktiske Råds Hjemmeside (https://arctic-council.org/)
Forsvarsakademiet om udfordringer i Arktis (https://www.fak.dk/da/nyheder/2023/kongeriget-danmark-star-over-for-to-konkrete-udfordringer-i-arktis/)
Dr.dk om danskere i Gaza efter krigens udbrud (https://www.dr.dk/nyheder/udland/et-udenrigspolitisk-tovtraekkeri-afgoer-hvornaar-20-danskere-kan-slippe-ud-af-gaza)
Faktalink om krigen i Ukraine (https://faktalink.dk/Krigen-i-ukraine)
Forskellige af eleverne selvfundne materialer til yderligere undersøgelse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Entreprenørstaten og den grønne trepart

Forløbets indhold og fokus

Forløbet har fokuseret på Danmarks udvikling fra velfærdsstat til konkurrencestat og entreprenørstat med særligt fokus på klimapolitik, bæredygtighed og den grønne trepartsaftale. Eleverne har arbejdet med begreber som konkurrencestatsvindere/tabere, nødvendighedens politik, målkonflikter og cirkulær økonomi. Derudover har de undersøgt økonomiske mål og diskuteret, om aftaler som den grønne trepart er udtryk for reel entreprenørpolitik eller pseudopolitik. EU’s rolle og integrationsteorier har også været i spil.

Faglige mål

Forklare og diskutere forskellige politiske og økonomiske problemstillinger og løsninger.
Analysere samspillet mellem aktører, strukturer og politiske beslutningsprocesser.
Formidle faglige sammenhænge ved brug af begreber, teorier og empiri.
Undersøge samfundsfaglige problemstillinger ved hjælp af både kvantitative og kvalitative data.

Kernestof

Økonomisk politik, herunder finanspolitik og økonomiske mål.
Velfærdsstatens udvikling og udfordringer.
Globalisering og samfundsøkonomiske målkonflikter.
Bæredygtig udvikling, grøn omstilling og samspillet mellem stat og marked.
EU-integration og beslutningsprocesser.
Anvendt materiale

Kernestof:

Afsnit fra grundbogen om konkurrencestaten og økonomisk politik (fx 4.4.4 og 5.5)
DR Explainer: “Hvad kvæler livet i havet?”
Tekstmateriale om den grønne trepart og verdensmålene
Artikler og video om landbrugets omstilling
Supplerende stof:

Modeløvelser og quizzer i Moodle
Dokumentar og debatmateriale fra DR om klima og EU-politik
Gruppearbejde om EU’s Green Deal og Fit for 55
Omfang:
Ca. 14 timers undervisning + 2 timers fordybelsestid
Omfang: ca. 40 sider (kernestof og artikler), videoer og bilag

Arbejdsformer

Klasseundervisning og tavlegennemgang
Gruppearbejde og paneldebat
Skriftligt arbejde og undersøgelsesopgaver
Quiz og interaktive opgaver (fx Forms og Moodle)
Individuel fremlæggelse og diskussion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Ung i Konkurrencestaten


Forløbet sætter fokus på unges livsvilkår i konkurrencestaten med særligt henblik på trivsel, uddannelse og samfundets krav. Eleverne arbejder med teoretiske perspektiver på modernitet, kulturel frisættelse og accelerationssamfundet (bl.a. Giddens og Ziehe) samt diskuterer, hvordan disse præger ungdomskulturer og unges identitetsdannelse. Derudover behandles centrale problemstillinger som præstationspres, mistrivsel og social ulighed gennem fx nationale sundhedsprofiler, Trivselskommissionens anbefalinger og uddannelsespolitiske reformer. Eleverne skal forholde sig til, om der reelt eksisterer en trivselskrise blandt unge, og hvordan aktør- og strukturperspektiver kan belyse problemstillingen.

Faglige mål:
At kunne undersøge og dokumentere sociale og kulturelle mønstre i Danmark med relevant teori og empiri.
At kunne anvende begreber, teorier og modeller til at forklare sociale fænomener.
At kunne perspektivere aktuelle problemstillinger i forhold til forskellige teoretiske retninger.
At kunne diskutere samspillet mellem individ og samfund i et sociologisk perspektiv.
At kunne formidle og diskutere samfundsfaglig viden i forskellige arbejdsformer.

Kernestof
Sociologiske begreber og teorier: Giddens (det refleksive moderne), Ziehe (kulturel frisættelse, narcissisme), accelerationsteori.
Ungdom, identitet og socialisering.
Velfærdsstatens udvikling og konkurrencestatens betydning for uddannelsespolitik.
Ulighed, integration og udsatte grupper.
Empiriske undersøgelser af trivsel (fx Den Nationale Sundhedsprofil, Trivselskommissionen).
Anvendt materiale
Kernestof tekster fra Sociologibogen, Forlaget Columbus(teoritekster fra grundbog eller kompendium, ca. 25 sider).

Supplerende stof: Artikler om præstationssamfundet og konkurrencestaten, Den Nationale Sundhedsprofil (uddrag, ca. 15 sider), rapportuddrag fra Trivselskommissionen (ca. 10 sider), politiske debatindlæg (ca. 5 sider).

Arbejdsformer
Klasseundervisning og oplæg.
Gruppearbejde (fx hypoteser ud fra Den Nationale Sundhedsprofil).
Individuelt arbejde (arbejdsark med udsagn og aktør-struktur-dilemma).
Diskussionsøvelser (fx tillidsbarometer og udsagnsdiskussioner).
Anvendelse af empiri (statistik og rapporter).
Skriftligt arbejde: mindre refleksionsopgaver og eksamenslignende synopsisarbejde.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kommunalvalg 25

Dagsorden, diskurs og medier – magt og demokrati i praksis |

Forløbets indhold og fokus
Forløbet har haft fokus på politisk kommunikation, dagsordenssætning og diskurs i en dansk kontekst med særligt blik på kommunalpolitik. Eleverne har arbejdet med, hvordan medier (redaktionelle og sociale) påvirker den politiske dagsorden, og hvordan sproget bruges til at forme forståelser af politiske problemer (diskursiv magt). Der er arbejdet med centrale begreber som framing, priming, spin, nodalpunkter og ækvivalenskæder. Forløbet har desuden haft fokus på demokratiske udfordringer, herunder lav valgdeltagelse, politisk mistillid og forskellige former for politisk deltagelse. Eleverne har analyseret konkrete cases, bl.a. kommunalvalg og unges politiske engagement, og diskuteret forskellige demokratisyn (konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati).

Faglige må
Eleverne har arbejdet med at: anvende samfundsfaglige begreber og teorier til at analysere politisk kommunikation og demokratiske processer; undersøge og diskutere politiske problemstillinger; analysere samspillet mellem medier og politik; samt formidle faglige sammenhænge skriftligt (fx i notatgenren) og mundtligt.

Kernestof
Kernestoffet har omfattet: politiske beslutningsprocesser i Danmark; mediernes rolle i politik; politisk deltagelse og demokratiske modeller; samt sociologiske og politologiske begreber om magt og diskurs. Demokratisyn har været centralt, herunder konkurrencedemokrati (elitestyre og valg), deltagelsesdemokrati (borgerinddragelse) og deliberativt demokrati (dialog og argumentation).

Anvendt materiale.
Kernestof:
Martin Winding: Danske unge er verdensmestre i demokrati… (tekst)
Materiale om politisk dagsorden og diskurs (Systime / Moodle)
DR: *Kandidatdebat / kommunalvalg
Data om valgdeltagelse og meningsmålinger (Excel / Danmarks Statistik)  
Supplerende stof:
Opgaver i Moodle (diskursanalyse og notat)  
Egen empiri (analyse a lokale kandidater og sociale medier)  

Omfang:
ca. 15-20 timer  \n**Fordybelsestid:** ca. 6-8 timer |
Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde (diskursanalyse og casearbejde), projektarbejde om kommunalpolitik, arbejde med data og modeller, mundtlige oplæg, samt skriftligt arbejde (notatgenren). Derudover arbejde med autentisk empiri fra medier og sociale platforme.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sundhed

Sundhed, ulighed og styring – individ, struktur og magt

Forløbets indhold og fokus
Forløbet har haft fokus på sundhed som samfundsfagligt problemfelt med særlig vægt på ulighed i sundhed, styringsformer og politiske løsninger. Eleverne har arbejdet med, hvordan sociale og økonomiske faktorer påvirker sundhed (fx uddannelse, indkomst og livsstil), samt hvordan sundhed kan forstås gennem forskellige magtperspektiver. Der er arbejdet med Foucaults begreber (disciplin, biomagt og governmentalitet) og med, hvordan staten, virksomheder og sociale normer påvirker borgernes adfærd. Derudover har eleverne analyseret konkrete cases, fx Novo Nordisk og sundhedskommunikation, samt diskuteret ansvar (individ vs. samfund) og forskellige politiske og ideologiske løsninger på sundhedsudfordringer.

Faglige mål
Eleverne har arbejdet med at: anvende sociologiske og politologiske begreber til at analysere samfundsproblemer; forklare sammenhænge mellem sociale baggrundsforhold og levevilkår; analysere styringsformer og magt; diskutere politiske løsninger; samt formidle faglige problemstillinger skriftligt og mundtligt.

Kernestof
Kernestoffet har omfattet: sociologiske forklaringer på ulighed (fx social arv og livsstil); politiske styringsformer og magt (herunder Foucaults magtbegreber); velfærdsstat og sundhedspolitik; samt samspillet mellem stat, marked og civilsamfund.

Anvendt materiale.
Kernestof:
*Danskernes sundhed* (statistik og data, via hjemmeside)
Artikler og cases om ulighed i sundhed og sundhedspolitik
Materiale om Novo Nordisk og Wegovy (virksomhedscase)


Opgaver om Foucaults begreber (disciplin, biomagt, governmentalitet)  
Cases om social ulighed, marginalisering og sundhedskommunikation  
Klasseøvelser og diskussioner om ansvar, normer og adfærd  
omfang: 15-20 timer  Fordybelsestid: ca. 6-8 timer

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde (case- og policyanalyse), arbejde med statistik og databaser, diskussioner, mundtlige oplæg, samt skriftligt arbejde (analyse og argumentation). Derudover arbejde med konkrete samfundsproblemer gennem anvendelse af teori.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina - en global stormagt på vej frem

Kina som stormagt – magt, økonomi og international politik |

Forløbets indhold og fokus

Forløbet har haft fokus på Kinas rolle i international politik med særlig vægt på landets stigende økonomiske og militære magt. Eleverne har arbejdet med centrale begreber som magt (hård og blød), determinanter og kapabiliteter samt forskellige internationale systemer (uni-, bi- og multipolaritet). Der er arbejdet med Kinas interesser i Arktis og relationer til USA og Europa samt med teorier fra international politik, herunder realisme og liberalisme. Forløbet har haft fokus på at analysere aktuelle problemstillinger om magtforskydning og global stabilitet.

Faglige mål
Eleverne har arbejdet med at: anvende samfundsfaglige begreber og teorier til at analysere internationale problemstillinger; forklare og diskutere magtforhold og global udvikling; anvende empirisk materiale og statistiske data (herunder regressionsanalyse); samt formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt. |

Kernestoffet har omfattet: international politik (magt, sikkerhed, konflikter og samarbejde); politiske ideologier og teorier (realisme og liberalisme); globalisering og interdependens; samt kvantitative metoder (fx regressionsanalyse).

Kina under forandring (i-bog)
Artikler om Kinas rolle i Arktis
Video: "Why China and Russia have 'great interest' in Greenland" (Fox News)
Video: "Danish foreign minister addresses concern over Russian and Chinese influence in Greenland" (Fox News)

Statistikmateriale (Danmarks Statistik, nøgletal)  \- Opgaver om regressionsanalyse (Moodle)  \- Klasseøvelser og casearbejde om Arktis og stormagter  \n**Omfang:** ca.

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde (casearbejde om stormagtsinteresser), diskussioner, arbejde med modeller og begreber, analyse af statistik og regressionsopgaver, mundtlige fremlæggelser samt skriftlige opgaver. |

en hurtig historietime
jerntrekanten
https://forlagetcolumbus.dk/uploads/tx_tcfiledownload-DEPR/Forloebsplan_Kina_Under_Forandring.pdf
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk økonomi

Dansk økonomi – vækst, politik og globalisering

Forløbets indhold og fokus
Forløbet har haft fokus på dansk økonomi i en global sammenhæng med vægt på centrale makroøkonomiske sammenhænge og økonomisk politik. Eleverne har arbejdet med multiplikatoreffekten, produktionsgab og den automatiske budgetreaktion samt sammenhænge mellem forbrug, investering, import og BNP. Der er arbejdet med forskellige økonomiske teorier og retninger, herunder monetarisme (Milton Friedman) og kvantitetsteorien. Derudover har eleverne analyseret Danmarks økonomi i relation til EU og globalisering, herunder konkurrenceevne, handel og økonomisk integration. Forløbet har også haft fokus på politiske dilemmaer og målkonflikter i økonomisk politik.

Eleverne har arbejdet med at: anvende økonomiske begreber, modeller og teorier til at analysere samfundsøkonomiske problemstillinger; forklare sammenhænge mellem økonomiske variable; analysere økonomisk politik og dens konsekvenser; samt formidle økonomiske analyser mundtligt og skriftligt.

Kernestoffet har omfattet: makroøkonomiske sammenhænge (BNP, vækst, arbejdsløshed, inflation); økonomiske kredsløb og multiplikatoreffekt; økonomiske politikker (finanspolitik og pengepolitik); globalisering og international handel; samt økonomiske teorier (keynesianisme og monetarisme).

Materiale om multiplikatoreffekt, produktionsgab og økonomisk kredsløb
Opgaver med beregninger (fx multiplikator med c, t og m)
Artikler om EU, konkurrenceevne og global økonomi (Moodle)


Klasseøvelser og diskussioner om EU’s økonomi og Danmarks rolle
Cases om økonomisk politik, kriser og reformer  
Omfang: 15-20 timer Fordybelsestid ca. 6-8 timer

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, arbejde med økonomiske modeller og beregninger, diskussioner af samfundsøkonomiske problemstillinger, casearbejde, samt skriftlige opgaver (analyse og beregning). |
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer