Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Brøndby Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi B
|
|
Lærer(e)
|
Anne Mee Saksvold Leidland
|
|
Hold
|
2023 Ps/h (1h Ps, 2h Ps)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Børn og omsorg
• Spædbarnets normale udvikling: Hvilke færdigheder udvikles i hvilken alder - og hvordan undersøger man spædbørn uden sprog? Hvilken betydning har det, at børn gerne vil lære nyt (motivation og læring)? (Kernestof)
• Tilknytningsmønstres dannelse - og undersøgelse af - og disses betydning livet igennem, eks Stern og Bowlby (Kernestof). Herunder også have et elementært kendskab til digitale mediers distraktion ift. opmærksomhed på øjenkontakt med det lille barn.
• Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt - er omsorgssvigt i den tidlige alder uopretteligt? Hvilke typer af omsorgssvigt findes der? (Kernestof)
• Risikofaktorer og resiliensfaktorer: Hvad betyder disse ift. barnets udvikling - og resten af barnets liv. (Kernestof og supplerende stof).
Formål
At kunne gøre rede for centrale udviklingspsykologiske teorier (primært Stern og Bowlby) og undersøgelser i forbindelse med barnets udvikling i det første leveår og forholde sig kritisk til dette. Desuden have kendskab til ligheder og forskelle mellem de enkelte udviklingsteorier (udviklingstrin og -faser), og dermed også kunne udvælge anvende relevant teori. (Faglige mål)
Kunne redegøre for de primære omsorgspersoners betydning for barnets udvikling, herunder tilknytningens betydningen for barnets udvikling på længere sigt. (Kernestof)
Kunne redegøre for spædbørns reaktioner på separation fra den primære omsorgsperson (Bowlby) og kunne referere og inddrage relevante eksperimenter, eksempelvis Harlows aber. Hermed også kunne komme med eksempler på konsekvenser af omsorgssvigt. (Faglige mål og Kernestof).
Begynde at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger til cases omhandlende udviklingspsykologi samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til belysning af disse. (Faglige mål)
At kunne diskutere og vurdere forskellene mellem de fremlagte teorier og undersøgelser og kunne fremdrage de væsentligste elementer herfra (ex. mælkebøttebørn, Harlows aber, tilknytningsmønstre, visuel kløft etc.) (Faglige mål)
At kunne lave kildekritiske analyser af undersøgelser – og dermed kritisk forholde sig til psykologiske undersøgelsesmetoder – og dermed også vise et elementært kendskab til etiske problemstillinger i psykologisk forskning (Faglige mål)
At inddrage – og lokalisere – psykologiske begreber såsom resiliens og omsorgssvigt i analyse af cases/tekster. Og herved øge det psykologiske begrebsapparat, som benyttes til faglig argumentation. (Kernestof og Faglige mål).
At kunne diskutere risikofaktorer og beskyttelsesfaktorers betydning for det enkelte barn/unge samt kritiske overvejelser i forhold til brugen af begrebet social arv. (Kernestof og Faglige mål).
Pensum
Erikson: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5052 2,5s
Stern: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5044 0,6 s
Begyndende selv https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5049 3,1s
Kerne selv https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5048 4,5s
Det subjektive selv https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5047 3,8s
Det verbale selvhttps://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5046 2,4s
Det narrative https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5045 1,2s
Tilknytning: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5043 6,4s
Omsorgssvigt https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5129 1,9s
Risiko og resiliens https://psykologiensveje.systime.dk/?id=c11216 1s
I alt ca 28 s
Fremmedsituationstest (Ainsworth): https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU
Harlow's Studies on Dependency in Monkeys: http://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&feature=player_embedded
Dokumentarfilm:
Hvem skal være min mor og far? (40min)
Er du mors lille dreng 10 år senere (40min)
Podcast:
Børnelokkeren 2:4, 4:4: https://www.dr.dk/radio/p1/boernelokkeren
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
kan du stole på din hukommelse?
Vi tror måske, at vi er opmærksomme på alt, hvad der sker omkring os. Men er det egentligt muligt? Hvilke sanseindtryk bemærker vi og hvilke lagres? Og hvorfor er det egentligt sådan? Hvad gemmes i hukommelsen og hvordan fungerer den? Hvorfor husker vi noget og ikke andet? Og kan vi i det hele taget stole på hukommelsen? Det er nogle af de spørgsmål, som vi arbejder med i forløbet, som hele tiden peger hen mod det at lære, uden dog at arbejde specifikt med forskellige læringsteorier.
Formål
• At kunne gøre rede for – og kritisk forholde sig til – centrale kognitionspsykologiske teorier og undersøgelser omhandlende bl.a perception, opmærksomhed og hukommelse. Herunder hukommelsesmodeller samt glemsel og genkaldelse – og faktorer herfor (ex. Brewer og Treymens kontor-forsøg, Bartletts hukommelsesforskning, Top-down/bottom-up-processer samt Atkins og Shriffins hukommelsemodel). (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med fagbegreber (eks. sensorisk hukommelse, perception, falsk erindring, dobbelt kodede ord og selektiv opmærksomhed) på en klar og præcis måde. (Faglige mål og Kernestof)
• At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget (ex ift. kognitive skemaer og social pereption). (Faglige mål)
• Diskutere forskellige psykologske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål)
• Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder (ex. Loftus & Palmer – Kan vi stole på øjenvidner) - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne diskutere hvilke kognitive processer, der kan påvirke vidneudsagn ift. glemsel, genkaldelse og genkendelse. (Faglige mål og Kernestof)
• At blive bevidst om gestaltpsykologiens mulige forklaringer for kognitive skemaer og tænkning – og dermed mulighed for at koble den sammen med den videre forståelse af kognition. (Faglige mål og Kernestof)
Pensum
Opmærksomhed: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5238 3,6 s
Bartlett hukommelsesforskning, kognitiv skema: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=c11589 ca. 2,5s
Bottom up vs top down til og med ansigtsgenkendelse: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5237 ca. 5s
Hukommelsen https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5236 10,6s
Ialt: 21,7s
TedTalk:
• How reliable is your memory? Elisabeth Loftus. https://www.ted.com/talks/elizabeth_loftus_the_fiction_of_memory#t-473835
Dokumentarudsendelse:
• Farlige forklaringer – dokumentar DR1. Uddrag herfra med fokus på Yvonne Thomsens undersøgelse
• Hjernevask: kan du stole på din hukommelse? DRtv 40 min.
https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032
Filmklip:
• Fokuseret opmærksomhed: Moonwalking bear: http://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4
• Fokuseret opmærksomhed :Who dunnit: https://www.youtube.com/watch?v=ubNF9QNEQLA
Eksempel: Top-down-proces: http://www.aprokom.dk/cm422/
Øvelser:
• Stroop effekten
• Kan vi stole på øjenvidner? Frit efter Loftus & Palmer (1974), hvor to biler støder sammen
• Ansigtsgenkendelse
Antal sider i alt inkl. alt: 23,5ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Grupper og konflikter
Hvilken betydning har andre menneskers adfærd for, hvordan det enkelte individ handler – og hvorfor er det relevant? Er der forskel på hvilken gruppe, individet befinder sig i – og størrelsen af grupper? Hvorfor handler vi egentligt, som vi gør – for gruppens skyld eller for vores egen? Nogle af disse spørgsmål undersøges i løbet af temaet. Desuden undersøge vi, hvordan vi kan forklare hvorfor nogle ellers normalt fungerende mennesker i nogle situationer handler anderledes, end de ellers selv ville tro – og hvad betyder det ift. vores egen opfattelse af os selv
Formål
• At blive bevidst om, hvordan mennesker og de sociale miljøer, de er en del af, påvirker hinanden gensidigt (Kernestof)
• At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til de forskellige socialpsykologiske teorier og eksperimenter og videnskabelige undersøgelser om mennesket som socialt væsen samt udvælge og anvende relevante teorier på konkrete problemstillinger (ex. Asch, Sherif, Milgram). (Faglige mål og Kernestof)
• Hermed også anvende socialpsykologiske begreber aktivt i analysen af psykologiske problemstillinger (eks. konformitet, polarisering, gruppetyper, fordomme, stereotypier, stigmatisering). (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne redegøre for, hvad er en gruppe og hvilke betydninger har gruppedannelserne for de enkelte medlemmer - både i gruppen og i mellem grupper. Herunder bl.a. gruppetænkning og gruppepolarisering. (Faglige mål og Kernestof)
• At demonstrere metodebevidsthed vha. kildekritik med fokus på den klassiske eksperimentelle socialpsykologi (eks. Asch, Milgram og Zimbardo). Dermed også forholde sig kritisk til de etiske problemstillinger, der opstår, når man undersøge psykologiske fænomener. (Faglige mål)
• At kunne koble teorier på tværs af temaer, samt udlede viden om psykologiens bidrag til videnskabelig forskning eksempelvis ift dobbelt blinded forsøg, Rosenthal-effekten. (Faglige mål)
• At inddrage og vurdere forskellige psykologiske forklaringer og teorier på en problemstilling og dermed demonstrere viden om, at en problemstilling bør belyses fra forskellige perspektiver, for dermed at vise, at det enkle svar ikke kan gives. Hermed inddrages også andre perspektiver end de socialpsykologiske forklaringer på ondskab, som jo netop også kan belyses ud fra mange andre teoretiske retninger (Faglige mål og Kernestof)
Pensum
Hvad er en gruppe: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5536 4s
Gruppepåvirkning, komformitet, social kontrol: (indtil mobning) https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5535 ca. 7s
Ledelsesteorier: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5533 3,6s
Autoritet og lydighed: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5532 2,4s
Fravær af empati: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5632 3,6 s
(Lydighedens dilemma: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5630 5,5)
Stanford fængselseksperiment: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5629 4,1s
Moralsk frakobling: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5628 3,5 s
I alt: ca 29s (34s)
Filmklip om fordomme: http://www.youtube.com/watch?v=MTYn1WRCuoU
Dukketesten – The Danish Doll Test: http://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E
Konformitet – Asch: https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA
Lydighedens dilemma
Uddrag fra A Class Divided: https://www.youtube.com/watch?v=onKVeZaDzWg
TedTalk –
Zimbardo: https://www.ted.com/talks/philip_zimbardo_on_the_psychology_of_evil/transcript
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
identitet og ungdom
Introduktion til syn på ungdomslivet og identitetsudvikling i det senmoderne samfund – og hermed også på begrebet ungdom som fænomen. Hermed kommer vi ind på, hvad der er med til at skabe vores identitet – og hvordan vi selv er med til at skabe og fremvise den (eller i hvert fald det vi ønsker). Vi ser på mediernes betydning og product placement.
Formål
• Demonstrere et bredt kendskab til det normalt fungerende menneskes ungdomsliv. (Faglige mål)
• At kunne diskutere og vurdere de forskellige teoretikeres syn på identitet og personlighed (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne diskutere identitetsudviklingens påvirkning af digitale og sociale medier, samt den måde man fremstiller sig selv på. (Faglige mål og Kernestof)
• Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. (Faglige mål og Kernestof)
• At formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof, der kan anskues fra forskellige psykologiske perspektiver. (Faglige mål)
• At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. (Faglige mål)
• Diskutere forskellige psykologiske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål)
• Anvende og argumentere med forskellige faglige begreber i analyser og diskussioner (ex. livsstil, individualisering, kapital, habitus, selviscenesættelse) (Faglige mål)
Pensum
Ungdom og senmodernitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5392 2,7s
En flodbølge af muligheder: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5425 1,8s
Tvangen til at vælge: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5424 1,1s
Kapital og habitus: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5423 2,3s
Hvad er identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5422 1,1s
Krop køn og identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5421 2,7s
Sociale arenaer, roller og identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5419 3,6s
(Den narcissistisk ungdom: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5416 2s)
Unge i konkurrencestaten: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5414 2,3s
Ialt: ca. 18 s. (20 s.)
• Mine venner er blevet like-narkomaner: Af Ebrahim Said, Politiken, 14. okt. 2015 (ca 1,5ns)
• De perfekte piger: »Vi må aldrig ramme bunden«. Af: Line Feltholt, Politiken, 27. sep. 2014 (ca 3,5ns)
• 12-tals piger knækker på universitetet. Af: Marie Hjortdal, Politiken, 20. maj 2015 (ca 2ns) (https://politiken.dk/indland/uddannelse/art5577077/12-tals-piger-knækker-på-universitetet)
Product Placement http://www.film-nyt.dk/product-placement-den-knapt-sa-skjulte-markedsforing.html
–"Reality ses som et spejl, et springbræt og skriftestol": http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/et-realityshow-ses-som-spejl-springbr%C3%A6t-og-skriftestol
–Programmet ”Selvoptaget” (afsnit 8) 30 min.
Artiklen ”Ungdomskultur – mellem valgfrihed og vildfarelse” (om Thomas Ziehes teorier): http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/ADE4A05CCBC17B5BC12572C7002D5762?opendocument
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Adfærd og nudging
Adfærd og nudging
Hvordan lærer vi adfærd? Hvordan får vi andre til at ændre adfærd uden at være efter dem?
Nudging handler om at opfordre mennesker til at gøre noget på en bestemt måde uden at være belærende, anvende straf eller bestikke sig frem til et resultat. Nudging er en metode til at fremme budskaber og handlinger ved hjælp af frivillighed. Vi vil gerne fremme en bestemt adfærd, ved at anvende adfærdspsykologisk viden om, hvordan omgivelserne kan påvirke mennesker. Når vi ved det, kan det benyttes som et stærkt værktøj til at flytte adfærd hos mennesker på en meget effektiv måde. Vil vi have forbrugeren til at købe vores produkt? (reklamepsykologi). Vil vi undgå skrald uden for skraldespandene? hærværk? Hvordan får vi mennesker til at bevæge sig mere? (sundhedspsykologi)
I dette forløb stifter vi også mere bekendtskab med de forskellige psykologiske metoder, som skal bruges gennem resten af psyk B.
Forløbet afsluttes med et mini gruppe-projektarbejde om nudging på selvvalgt problematik.
Pensum
Psykologiensveje:
Pavlov og den klassiske betingning 2,3 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5163
Metoder i psykologi 2,6
https://psykveje.systime.dk/? id=5850
Eksperiment 6,4 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5862
Observationsundersøgelse s. 2,3
https://psykveje.systime.dk/?id=5861
Spørgeskemaundersøgelse 2 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5860
Korrelationsundersøgelse 2,4 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5859
Tvillingeundersøgelse 0,7 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5857
Tvær - og længdesnitsundersøgelse 2 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5858
Interview 2,6 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5855
Watsons behaviorisme 1,6 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5162
Thorndike, Skinner og den operante betingning 4,6 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5161
Social indlæringsteori 2,6 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5157
Social-kognitiv læringsteori 2,2 s.
https://psykveje.systime.dk/?id=5809
I alt: 31,7 s.
Artikler:
- Undersøgelse: Indlært hjælpeløshed (https://psykveje.systime.dk/?id=5149)
- Undersøgelse: Tolmans kritik af behaviorismen (https://psykveje.systime.dk/?id=5151)
- Prisvindende forskning: Vi lærer gennem belønning (https://videnskab.dk/krop-sundhed/prisvindende-forskning-vi-laerer-gennem-beloenning/)
Video:
Klasseværelse: https://www.youtube.com/watch?v=EYxUdPj-EEY
”Vanens magt” program 1 (30 min.)
Generalisering: https://www.youtube.com/watch?v=9hBfnXACsOI
Reklamepsykologi:
Chanel-reklame for neglelak: https://www.youtube.com/watch?v=BteXbY44a7U
Coca Cola reklame: https://www.youtube.com/watch?v=eOMhOjgNd7Q
Bil reklame: https://www.youtube.com/watch?v=HbFd3SVpAkI&list=PLFB010A1DA9A2008F
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
personlighed og stress
Personlighed og stress
Hvad er personlighed? Og hvordan hænger det sammen med stress? Hvorfor er så mange danskere stressede? Hvordan undgås kronisk stress? Og hvorfor er nogle mennesker der bliver stressede ved udsættelse for det sammen, som andre ikke bliver stressede af? Samtidig er formålet at give eleverne et indblik i det (sen)moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress.
Formål
Demonstrere et bredt kendskab til det normalt fungerende menneskes liv. (Faglige mål)
• At kunne diskutere og vurdere de forskellige teoretikeres syn på personlighed (Faglige mål og Kernestof)
Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. Personlighedstest ect. (Faglige mål og Kernestof)
• At formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof, der kan anskues fra forskellige psykologiske perspektiver. (Faglige mål)
• At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. (Faglige mål)
• Diskutere forskellige psykologiske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål)
Pensum
Psykologiensveje:
The big five: 1,5s
Den forsigtige og risikovillige: 1,6 s.
Akut og kronisk: 1,9 s.
Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer: 7,9 s.
Coping: 3,3 s.
Ialt: ca 16,2 s.
artikler:
- Videnskab.dk 2012 ”derfor kan stress føre til depression”
- Hans Eysencks personlighedsteori (https://psykveje.systime.dk/?id=4847)
- “Unge og risikoadfærd” Stof, Nr. 11 (2008) Leif Vind
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Toppræstationernes Psykologi
Hvordan opnås en toppræstation? Hvad motiverer os? Hvilken indflydelse har vores spændingsniveau på præstationen? Hvordan sætter man den rette målsætning? Hvilke muligheder findes der for at ramme zonen? Hvad kan hjælpe og forstyrre topatleter? Hvilken indflydelse har træneren og trænings klima? Vi fokuserer primært på sportsatleter men perspektiverer også udover sportsverdenen.
- motivation
- træningsorienetring
- persontype
- målsætninger og krav
- trænings klima
- kende til spændingsregulering og spændingens betydning for præstation
- kende til rollernes betydning i et team
- visualisering
- Indretale (positiv og negativ)
- koncentration og opmærksomhed
- bred/smal/ydre/indre orientering
- idrætsspecifikke
Pensum:
Gyldendals idrætspsykologi https://gyldendalsidraetspsykologi.systime.dk/?id=1#c248
kap. 2. 12 s.
Kap. 3. 17 s.
Kap. 4 12s.
Kap. 5 11 s.
Kap. 6 7 s.
I alt 59 s.
dokumentar:
OL-atleterne afsnit 1 + 4
Usain Bolt “verdens hurtigste mand”
klip:
brydning og luftriffel
opmærksomhed
hukommelse
Artikler:
”En fodboldspiller, der ikke vil starte inde” Jyllandsposten 2020
Arousal og nervesystem. https://bforbedreidraet.systime.dk/fileadmin/indhold/Materiale_til_Download/Kap._9_Arousal_og_nervesystem.pdf
DR 2024 VM Atletik 2023 Har 'følt sig som verdens hurtigste' - nu fik fartfænomen også medaljen, der beviser det
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
køn og kønsforskelle
Køn og kønsforskelle
Hvilken betydning har vores køn ift. vores identitet? Kan vi definere os selv ud fra de to gængse køn – eller der mere på spil? Og hvad er køn egentligt? Er der blot et biologisk – eller har kulturen også noget at sige? Og hvordan skal vi forholde os, når der pludselig er et barn uden et defineret køn? Skal vi så vælge for barnet? Skal vi vente og se? Skal vi lade biologien bestemme? Eller måske blot opdrage barnet i en bestemt retning? Og hvordan forholder vi os selv til kønsperspektivet? Ser vi det som mangfoldigt – eller som binært? Og er vi med til at påvirke andre – uden egentligt at tænke over det?
FORMÅL:
• At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til de forskellige psykologiske retningers perspektiv på køn, og herunder kunne inddrage videnskabelige undersøgelser herom. (Faglige mål og Kernestof)
• At blive bevidst om, hvordan mennesker og de sociale miljøer, de er en del af, påvirker hinanden gensidigt ift. kønsopfattelse – og dermed også påvirkning af egen opfattelse af køn og kønsidentitet. (Kernestof)
• Hermed også anvende psykologiske begreber (og overordnede teoretiske tilgange) aktivt i analysen af psykologiske problemstillinger (eks. kønsskema, belønning og straf i et behavioristisk perspektiv, rolleaccept og -forventninger, konformitet, fordomme, stereotypisering, polarisering og testosteron. (Faglige mål og Kernestof)
• At anvende begreber, teorier og undersøgelser fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. Eks. hvordan stereotypisering og social indflydelse kan forklare forskellige syn på køn, sammenhæng mellem køn og tænkning og kognitive skemaer samt ungdommens betydning for kønsidentiteten. Hermed også perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv. (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne formidle psykologiske problemstillinger korrekt for derved at åbne op for en psykologisk diskussion med brug af relevante psykologiske teorier og begreber. (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne vurdere betydningen af social og kulturelle faktorer ift. menneskers tænkning og handling/adfærd der relaterer sig til kønsperspektivet. Eks. hvordan man behandler og tiltaler børn med et bestemt køn. (Faglige mål og Kernestof)
• At træne metodebevidsthed og sit kritiske blik ift psykologiske undersøgelser, og dermed kunne demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag. (Faglige mål)
• At kunne diskutere – og tage selvstændigt og fagligt stilling til - forskellige psykologske retningers styrker og svagheder, samt diskutere biologiens og kulturens påvirkning af kønsidentiteten. Herved også kunne inddrage viden om betydningen af arv, miljø, køn og kultur i menneskets udvikling af identitet. (Faglige mål og Kernestof)
kernePENSUM:
Primær:
Psykologiens veje kap. 4 køn og kønsforskelle 21,8 s.
Metode i psykologi 7s.
Supplerende:
Artikler:
• Simon Baron-Cohen: Den afgørende forskel, Af Ole Schultz Larsen, 2008 (pdf) (ca 1ns)
• Drenge lærer teknik, piger lærer omsorg: http://www.information.dk/193360 (pdf) (ca 5ns)
• Kort introduktion til queer-teori, af Anders Grove (Uddrag) (pdf) (ca 2ns)
• Fra Bruce til Brenda (Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje – iBog.) (pdf) (ca 2ns)
- Zetland 2024 ” jeg vil gerne give mine børn lige muligheder”
- Undersøgelse om kønsstereotyper (https://psykveje.systime.dk/?id=4809)
- Undersøgelse: kønsparadoks (https://psykveje.systime.dk/?id=5818)
- https://www.information.dk/debat/2013/06/koen-konstruktion-kendsgerninger
- https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hjernen/?utm_content=buffer1ac4f&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer
- https://psykveje.systime.dk/?id=4818 (kønshormoner styrer spædbarnets interesser for mennesker)
- https://psykveje.systime.dk/?id=4816 (mænd dominerer i både top og bund)
Dokumentarudsendelser:
• "Viden om: Mænd, sex og hjerner": http://www.youtube.com/playlist?list=PL5E01413F27F260C8
• Hjernevask 7/7 – NRK: https://www.youtube.com/watch?v=UMPfR3FWzVY&index=7&list=PLd9_g7lAICxtlGbxh4_z8ik178o8CDPnv
Filmklip:
• Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories: https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI
Øvelser:
• Øvelse med Post-its, hvor vi undersøgte, hvordan man kan kategorisere i kønsskemaer
• Kombineret EQ- og SQ-test: http://personality-testing.info/tests/EQSQ.php
• Stereotyp tænkning ift køn: https://implicit.harvard.edu/implicit/denmark/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
feltundersøgelse
Feltundersøgelse
Formål:
Det er obligatorisk at arbejde med feltundersøgelser i psykologiundervisningen, der vurderes som styrkende for elevernes evne til at udvikle egen viden, kundskaber og færdigheder i fagets metoder.
Materiale:
Afhænger af elevernes metodevalg eks. spørgeskemaskabelon, lydoptager eller lignende.
Forberedelse:
oversigt over punkter til undersøgelsesrapport til udlevering til eleverne.
Organisering:
Feltundersøgelse i grupper
Didaktisk fokus:
Selvstændighed, metode og ansvarlighed
Diskussionsspørgsmål:
Hvad ville I finde frem til? Hvad var jeres problemformulering og problemstillinger eller hypotese?
Hvad gjorde I for at indsamle data?
Hvem deltog i undersøgelsen? Var det repræsentativt i forhold til jeres problemformulering?
Hvordan behandlede I jeres data?
Er undersøgelsens mål nået? Er jeres hypoteser blevet bekræftet eller afkræftet? Kan I besvare jeres problemformulering?
Hvad er jeres endelige konklusion? Og hvad overraskede jer mest?
Vurder jeres undersøgelse ift. reliabilitet og validitet. Læs evt. afsnit i Psykologiens veje.
Hvilke nye idéer til forbedringer eller udvidelser kunne I forestille jer?
Findes der data fra professionelle forskere, der kan understøtte jeres fund?
Teori:
Selvvalgt
Metode: https://psykveje.systime.dk/?id=5850 30,4 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
IQ og læring
IQ og læring
Hvad er IQ og hvordan måles det? Én intelligens eller mange? Hvordan lærer vi bedst nye ting? I dette forløb får vi viden om IQ-test og de mange intelligenser. Hvordan foretages en IQ test? Er der problematikker ved G-faktor? Hvilke forhold har betydning for intelligensen? Hænger IQ og socialøkonomisk status sammen? Hvad er normalfordelingen af danskernes IQ? Hvad er en høj og en lav IQ kvotient? Og hvilke konsekvenser/udfordringer kan både høj og lav IQ have for individet? Vi arbejder med forskellige læringsteorier, typer og undervisningsformer. Og forholder os kritisk.
Temaet trækker tråde til “udviklingspsykologi”, “kognitivpsykologi”, “adfærdspsykologi” “personlighedspsykologi” og “køn og kultur”.
Formål
At eleverne får kendskab til teorier inden for temaet og skal kunne (fra læreplanen):
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Pensum
Psykologiens veje:
kapitel 25 “Intelligens” 17,5 ns
kapitel 13 “Viden, læring og undervisning” 18,3 ns
IQ-test
https://youtu.be/P_uNCXQMkoc
Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/svaert-begavet_53160 Afsnit 1-4
Artikler:
•Indretning af skoler:
•https://arkitektforeningen.dk/arkitekten/lex-hellerup-undervisningen-baeres-af-gode-laerere/
•https://www.information.dk/2003/12/folkeskolen-forsoemte-forandring
”Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligensen!” Forskningsnyt: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5346
”Intelligente børn”: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5339
”Nysgerrige børn bliver mere intelligente”: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5345
Artikel fra Zetland af JaKob Lund (2023): ”Ét tal har enorm betydning for, hvordan du klarer dig i livet”.
Artikel fra DR af Jeppe Kyhne Knudsen (2019): ” Børn får højere karakterer, når de ved, de kan træne deres intelligens”.
Empirisk Undersøgelse af Jette Hannibal (2010): ” Læring - motivation: Kan ros for at være intelligent være skadeligt?”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
repetition
vi repeterer og forbereder os til eksamen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#11
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/38/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59116145964",
"T": "/lectio/38/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59116145964",
"H": "/lectio/38/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59116145964"
}