Holdet 2024 Ps/2i3x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 Ps/2i3x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Brøndby Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	Anne Mee Saksvold Leidland
Hold	2024 Ps/2i3x (2i3x ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til psykologi
Titel 2	Børn og omsorg
Titel 3	kan du stole på din hukommelse?
Titel 4	Grupper og konflikter
Titel 5	identitet og ungdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til psykologi FORMÅL: Forløbet har til formål at give en kort introduktion til udvalgte psykologiske perspektiver. I forløbet introduceres eleverne til hvordan fagets viden og forskellige tilgange kan anvendes til at belyse en given problemstilling (eks. case eller genstand) Eleverne skal kende forskel på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi. (Faglige mål) Introduktion til fagets videnskabsteoretiske ramme, herunder gennemgang af de tre hovedvidenskaber; naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab, samt kort gennemgang af de forskellige metoder, som de hver især benytter sig af, for dermed at opnå et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder. (Faglige mål) Vi træner vores kritiske sans ift teoribrug, når vi skal se på en problemstilling. (Faglige mål) Introduktion til forskellige fagområder og dilemmaet om arv og miljø, som betydning på forskellige psykologiske problemstillinger LITTERATUR: Den mangfoldige psykologi: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p4760 0,5s Arv og miljø: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p4789 1,3s De forskellige videnskaber: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p4788 7,7s Fagområder: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p4787 1,3s Ialt: ca. 11 s
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Børn og omsorg • Spædbarnets normale udvikling: Hvilke færdigheder udvikles i hvilken alder - og hvordan undersøger man spædbørn uden sprog? Hvilken betydning har det, at børn gerne vil lære nyt (motivation og læring)? (Kernestof) • Tilknytningsmønstres dannelse - og undersøgelse af - og disses betydning livet igennem, eks Stern og Bowlby (Kernestof). Herunder også have et elementært kendskab til digitale mediers distraktion ift. opmærksomhed på øjenkontakt med det lille barn. • Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt - er omsorgssvigt i den tidlige alder uopretteligt? Hvilke typer af omsorgssvigt findes der? (Kernestof) • Risikofaktorer og resiliensfaktorer: Hvad betyder disse ift. barnets udvikling - og resten af barnets liv. (Kernestof og supplerende stof). Formål At kunne gøre rede for centrale udviklingspsykologiske teorier (primært Stern og Bowlby) og undersøgelser i forbindelse med barnets udvikling i det første leveår og forholde sig kritisk til dette. Desuden have kendskab til ligheder og forskelle mellem de enkelte udviklingsteorier (udviklingstrin og -faser), og dermed også kunne udvælge anvende relevant teori. (Faglige mål) Kunne redegøre for de primære omsorgspersoners betydning for barnets udvikling, herunder tilknytningens betydningen for barnets udvikling på længere sigt. (Kernestof) Kunne redegøre for spædbørns reaktioner på separation fra den primære omsorgsperson (Bowlby) og kunne referere og inddrage relevante eksperimenter, eksempelvis Harlows aber. Hermed også kunne komme med eksempler på konsekvenser af omsorgssvigt. (Faglige mål og Kernestof). Begynde at formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger til cases omhandlende udviklingspsykologi samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden til belysning af disse. (Faglige mål) At kunne diskutere og vurdere forskellene mellem de fremlagte teorier og undersøgelser og kunne fremdrage de væsentligste elementer herfra (ex. mælkebøttebørn, Harlows aber, tilknytningsmønstre, visuel kløft etc.) (Faglige mål) At kunne lave kildekritiske analyser af undersøgelser – og dermed kritisk forholde sig til psykologiske undersøgelsesmetoder – og dermed også vise et elementært kendskab til etiske problemstillinger i psykologisk forskning (Faglige mål) At inddrage – og lokalisere – psykologiske begreber såsom resiliens og omsorgssvigt i analyse af cases/tekster. Og herved øge det psykologiske begrebsapparat, som benyttes til faglig argumentation. (Kernestof og Faglige mål). At kunne diskutere risikofaktorer og beskyttelsesfaktorers betydning for det enkelte barn/unge samt kritiske overvejelser i forhold til brugen af begrebet social arv. (Kernestof og Faglige mål). Pensum Erikson: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5052 2,5s Stern: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5044 0,6 s Begyndende selv https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5049 3,1s Kerne selv https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5048 4,5s Det subjektive selv https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5047 3,8s Det verbale selvhttps://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5046 2,4s Det narrative https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5045 1,2s Tilknytning: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5043 6,4s Omsorgssvigt https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5129 1,9s Risiko og resiliens https://psykologiensveje.systime.dk/?id=c11216 1s I alt ca 28 s Fremmedsituationstest (Ainsworth): https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU Harlow's Studies on Dependency in Monkeys: http://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&feature=player_embedded Dokumentarfilm: Hvem skal være min mor og far? (40min) Er du mors lille dreng 10 år senere (40min) Podcast: Børnelokkeren 2:4, 4:4: https://www.dr.dk/radio/p1/boernelokkeren
Indhold	Kernestof: https://psykveje.systime.dk/?id=5052 https://psykveje.systime.dk/?id=5044 https://psykveje.systime.dk/?id=5043 https://psykveje.systime.dk/?id=5129 Begrebsapparat til forløb børn og omsorg.docx https://psykveje.systime.dk/?id=5123 Orienter jer i studieplanen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	kan du stole på din hukommelse? Vi tror måske, at vi er opmærksomme på alt, hvad der sker omkring os. Men er det egentligt muligt? Hvilke sanseindtryk bemærker vi og hvilke lagres? Og hvorfor er det egentligt sådan? Hvad gemmes i hukommelsen og hvordan fungerer den? Hvorfor husker vi noget og ikke andet? Og kan vi i det hele taget stole på hukommelsen? Det er nogle af de spørgsmål, som vi arbejder med i forløbet, som hele tiden peger hen mod det at lære, uden dog at arbejde specifikt med forskellige læringsteorier. Formål • At kunne gøre rede for – og kritisk forholde sig til – centrale kognitionspsykologiske teorier og undersøgelser omhandlende bl.a perception, opmærksomhed og hukommelse. Herunder hukommelsesmodeller samt glemsel og genkaldelse – og faktorer herfor (ex. Brewer og Treymens kontor-forsøg, Bartletts hukommelsesforskning, Top-down/bottom-up-processer samt Atkins og Shriffins hukommelsemodel). (Faglige mål og Kernestof) • At kunne argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med fagbegreber (eks. sensorisk hukommelse, perception, falsk erindring, dobbelt kodede ord og selektiv opmærksomhed) på en klar og præcis måde. (Faglige mål og Kernestof) • At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget (ex ift. kognitive skemaer og social pereption). (Faglige mål) • Diskutere forskellige psykologske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål) • Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder (ex. Loftus & Palmer – Kan vi stole på øjenvidner) - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. (Faglige mål og Kernestof) • At kunne diskutere hvilke kognitive processer, der kan påvirke vidneudsagn ift. glemsel, genkaldelse og genkendelse. (Faglige mål og Kernestof) • At blive bevidst om gestaltpsykologiens mulige forklaringer for kognitive skemaer og tænkning – og dermed mulighed for at koble den sammen med den videre forståelse af kognition. (Faglige mål og Kernestof) Pensum Opmærksomhed: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5238 3,6 s Bartlett hukommelsesforskning, kognitiv skema: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=c11589 ca. 2,5s Bottom up vs top down til og med ansigtsgenkendelse: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5237 ca. 5s Hukommelsen https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5236 10,6s Ialt: 21,7s TedTalk: • How reliable is your memory? Elisabeth Loftus. https://www.ted.com/talks/elizabeth_loftus_the_fiction_of_memory#t-473835 Dokumentarudsendelse: • Farlige forklaringer – dokumentar DR1. Uddrag herfra med fokus på Yvonne Thomsens undersøgelse • Hjernevask: kan du stole på din hukommelse? DRtv 40 min. https://www.dr.dk/drtv/episode/hjernevask_-kan-du-stole-paa-din-hukommelse_49032 Filmklip: • Fokuseret opmærksomhed: Moonwalking bear: http://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4 • Fokuseret opmærksomhed :Who dunnit: https://www.youtube.com/watch?v=ubNF9QNEQLA Eksempel: Top-down-proces: http://www.aprokom.dk/cm422/ Øvelser: • Stroop effekten • Kan vi stole på øjenvidner? Frit efter Loftus & Palmer (1974), hvor to biler støder sammen • Ansigtsgenkendelse Antal sider i alt inkl. alt: 23,5ns
Indhold	Kernestof: I skal kunne forklare hvad selektiv og delt opmærksomhed er (så I behøver ikke at have fokus på andet :)): Afsnit I skal kunne forklare hvad topdown og buttum up er I skal have fokus på korttids og langtidshukommelsen Metode i psykologi.docx •Det kognitive eksperiment kan både omhandle •Hukommelse •Opmærksomhed •Forstyrrelser •Delt opmærksomhed •Påvirkning af vidner og deres udsagn •Stereotyper •Kognitive skemaer •I kan søge inspiration på nettet, i det materiale vi har læst, eller udtæn Begrebsapparat til forløb kan vi stole på vores hukommelse.docx grupper der skal op i dag:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Grupper og konflikter Hvilken betydning har andre menneskers adfærd for, hvordan det enkelte individ handler – og hvorfor er det relevant? Er der forskel på hvilken gruppe, individet befinder sig i – og størrelsen af grupper? Hvorfor handler vi egentligt, som vi gør – for gruppens skyld eller for vores egen? Nogle af disse spørgsmål undersøges i løbet af temaet. Desuden undersøge vi, hvordan vi kan forklare hvorfor nogle ellers normalt fungerende mennesker i nogle situationer handler anderledes, end de ellers selv ville tro – og hvad betyder det ift. vores egen opfattelse af os selv Formål • At blive bevidst om, hvordan mennesker og de sociale miljøer, de er en del af, påvirker hinanden gensidigt (Kernestof) • At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til de forskellige socialpsykologiske teorier og eksperimenter og videnskabelige undersøgelser om mennesket som socialt væsen samt udvælge og anvende relevante teorier på konkrete problemstillinger (ex. Asch, Sherif, Milgram). (Faglige mål og Kernestof) • Hermed også anvende socialpsykologiske begreber aktivt i analysen af psykologiske problemstillinger (eks. konformitet, polarisering, gruppetyper, fordomme, stereotypier, stigmatisering). (Faglige mål og Kernestof) • At kunne redegøre for, hvad er en gruppe og hvilke betydninger har gruppedannelserne for de enkelte medlemmer - både i gruppen og i mellem grupper. Herunder bl.a. gruppetænkning og gruppepolarisering. (Faglige mål og Kernestof) • At demonstrere metodebevidsthed vha. kildekritik med fokus på den klassiske eksperimentelle socialpsykologi (eks. Asch, Milgram og Zimbardo). Dermed også forholde sig kritisk til de etiske problemstillinger, der opstår, når man undersøge psykologiske fænomener. (Faglige mål) • At kunne koble teorier på tværs af temaer, samt udlede viden om psykologiens bidrag til videnskabelig forskning eksempelvis ift dobbelt blinded forsøg, Rosenthal-effekten. (Faglige mål) • At inddrage og vurdere forskellige psykologiske forklaringer og teorier på en problemstilling og dermed demonstrere viden om, at en problemstilling bør belyses fra forskellige perspektiver, for dermed at vise, at det enkle svar ikke kan gives. Hermed inddrages også andre perspektiver end de socialpsykologiske forklaringer på ondskab, som jo netop også kan belyses ud fra mange andre teoretiske retninger (Faglige mål og Kernestof) Pensum Hvad er en gruppe: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5536 4s Gruppepåvirkning, komformitet, social kontrol: (indtil mobning) https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5535 ca. 7s Ledelsesteorier: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5533 3,6s Autoritet og lydighed: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5532 2,4s Fravær af empati: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5632 3,6 s (Lydighedens dilemma: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5630 5,5) Stanford fængselseksperiment: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5629 4,1s Moralsk frakobling: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5628 3,5 s I alt: ca 29s (34s) Filmklip om fordomme: http://www.youtube.com/watch?v=MTYn1WRCuoU Dukketesten – The Danish Doll Test: http://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E Konformitet – Asch: https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA Lydighedens dilemma Uddrag fra A Class Divided: https://www.youtube.com/watch?v=onKVeZaDzWg TedTalk – Zimbardo: https://www.ted.com/talks/philip_zimbardo_on_the_psychology_of_evil/transcript
Indhold	Kernestof: https://psykveje.systime.dk/?id=5536 I skal kunne forklare hvad konformitet er mobning skimt overskrifter https://psykveje.systime.dk/?id=5632 skimt følgende: Begrebsapparat til forløb grupper og konflikter.docx Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	identitet og ungdom Introduktion til syn på ungdomslivet og identitetsudvikling i det senmoderne samfund – og hermed også på begrebet ungdom som fænomen. Hermed kommer vi ind på, hvad der er med til at skabe vores identitet – og hvordan vi selv er med til at skabe og fremvise den (eller i hvert fald det vi ønsker). Vi ser på mediernes betydning og product placement. Formål • Demonstrere et bredt kendskab til det normalt fungerende menneskes ungdomsliv. (Faglige mål) • At kunne diskutere og vurdere de forskellige teoretikeres syn på identitet og personlighed (Faglige mål og Kernestof) • At kunne diskutere identitetsudviklingens påvirkning af digitale og sociale medier, samt den måde man fremstiller sig selv på. (Faglige mål og Kernestof) • Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. (Faglige mål og Kernestof) • At formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof, der kan anskues fra forskellige psykologiske perspektiver. (Faglige mål) • At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. (Faglige mål) • Diskutere forskellige psykologiske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål) • Anvende og argumentere med forskellige faglige begreber i analyser og diskussioner (ex. livsstil, individualisering, kapital, habitus, selviscenesættelse) (Faglige mål) Pensum Ungdom og senmodernitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5392 2,7s En flodbølge af muligheder: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5425 1,8s Tvangen til at vælge: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5424 1,1s Kapital og habitus: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5423 2,3s Hvad er identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5422 1,1s Krop køn og identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5421 2,7s Sociale arenaer, roller og identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5419 3,6s (Den narcissistisk ungdom: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5416 2s) Unge i konkurrencestaten: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5414 2,3s Ialt: ca. 18 s. (20 s.) • Mine venner er blevet like-narkomaner: Af Ebrahim Said, Politiken, 14. okt. 2015 (ca 1,5ns) • De perfekte piger: »Vi må aldrig ramme bunden«. Af: Line Feltholt, Politiken, 27. sep. 2014 (ca 3,5ns) • 12-tals piger knækker på universitetet. Af: Marie Hjortdal, Politiken, 20. maj 2015 (ca 2ns) (https://politiken.dk/indland/uddannelse/art5577077/12-tals-piger-knækker-på-universitetet) –"Reality ses som et spejl, et springbræt og skriftestol": http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/et-realityshow-ses-som-spejl-springbr%C3%A6t-og-skriftestol –Programmet ”Selvoptaget” (afsnit 8) 30 min. Artiklen ”Ungdomskultur – mellem valgfrihed og vildfarelse” (om Thomas Ziehes teorier): http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/ADE4A05CCBC17B5BC12572C7002D5762?opendocument Lyt til læge i digital sundhed Imran Rashid: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/mange-faar-brug-hjaelp-til-komme-ud-af-den-digitale-does - Ungelivet under og efter corona: https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2021/08/Unges-i-Soenderborgs-perspektiver-pa%CC%8A-coronakrisen.pdf - Nedlukningerne bed sig ikke fast i unges mentale helbred: https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2022/04/nedlukningerne-bed-sig-ikke-fast-i-unges-mentale-helbred/ –Unge med indvandrer baggrund føler sig splittede mellem to liv https://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-med-indvandrerbaggrund-er-splittede-mellem-liv DR dokumentar " de perfekte piger" 43 min. i 7 sind - kortfilm om unge https://www.uvm.dk/publikationer/vejledning/2018-i-7-sind-syv-film-om-ungdom-og-identitet
Indhold	Kernestof: skimt følgende læs https://psykveje.systime.dk/?id=5425 https://www.facebook.com/watch/?v=1035749753561804 https://psykveje.systime.dk/?id=5424 I skal drøfte identitetsproblematikker og konsekvenserne af at deltage i reality-tv. –Find eksempler på det i artiklerne (neden for) og programmet ”selvoptaget” (log ind på mitCFU, der har jeg booket programmet til jer) –Er det virkeligheden vi ser p læs med henblik på at kunne forklare de tre kapitalformer hvad er identitet? https://psykveje.systime.dk/?id=5422 krop og køn https://psykveje.systime.dk/?id=5421 læs https://psykveje.systime.dk/?id=5420 fokus på det multiple selv https://psykveje.systime.dk/?id=5419 Metode psyk.docx https://psykveje.systime.dk/?id=5413 Afsnit Begrebsapparat til forløb idenitet og ungdom.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb