Holdet 2h Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anne Marie Dam Pedersen, Anne Mee Saksvold Leidland
Hold 2024 Ps/1h (1h Ps, 2h Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Psykologiske retninger og køn
Titel 2 Idrætspsykologi
Titel 3 Kognitiv psykologi
Titel 4 Kognitiv psykologi
Titel 5 Barndom - omsorg og omsorgssvigt
Titel 6 Fra Psykologi C til B
Titel 7 Den stressede ungdom
Titel 8 Toppræstationernes Psykologi
Titel 9 køn og kønsforskelle
Titel 10 forelskelse og parforhold
Titel 11 feltundersøgelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)





Titel 6 Fra Psykologi C til B

Overgangen fra Psykologi C til Psykologi B

Psykologi C handler om at få et overblik over, hvorfor mennesker tænker, føler og handler, som de gør. I arbejder med grundlæggende teorier inden for f.eks. adfærds-, social- og udviklingspsykologi, og I øver jer i at skelne mellem hverdagsforståelser og psykologisk viden gennem cases, filmklip, avisartikler og dialog 


Psykologi B bygger ovenpå det, I allerede kan. I forventes at kende teorierne noget bedre og have mere viden. Nu skal I også arbejde målrettet med psykologiske metoder og lave feltarbejde – for eksempel gennem egne interviews, spørgeskemaer eller observationer 


I B-niveau får faget desuden en skriftlig dimension. Det betyder, at I skal lære at udarbejde synopser og skrive et større skriftligt arbejde som forberedelse til eksamen 

På B-niveau bliver I aktive forskere i psykologien – I undersøger selv, analyserer, reflekterer og skriver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den stressede ungdom

Introduktion til syn på ungdomslivet og identitetsudvikling i det senmoderne samfund – og hermed også på begrebet ungdom som fænomen. Hermed kommer vi ind på, hvad der er med til at skabe vores identitet – og hvordan vi selv er med til at skabe og fremvise den (eller i hvert fald det vi ønsker). Vi ser på mediernes betydning og product placement. Vi arbejder med SoMe og ansvarspres, samt personlighed og stress, og hvordan det kan håndteres. Hvad er personlighed? Og hvordan hænger det sammen med stress? Hvorfor er så mange danskere stressede? Hvordan undgås kronisk stress? Og hvorfor er nogle mennesker der bliver stressede ved udsættelse for det sammen, som andre ikke bliver stressede af? Samtidig er formålet at give eleverne et indblik i det (sen)moderne livs stressende vilkår og betydningen af dette for udvikling af stress.

Formål
• Demonstrere et bredt kendskab til det normalt fungerende menneskes ungdomsliv. (Faglige mål)
• At kunne diskutere og vurdere de forskellige teoretikeres syn på identitet og personlighed (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne diskutere identitetsudviklingens påvirkning af digitale og sociale medier, samt den måde man fremstiller sig selv på. (Faglige mål og Kernestof)
• Forholde sig psykologisk fagligt kritisk til undersøgelser og metoder - og derved kunne diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign. (Faglige mål og Kernestof)
• At formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof, der kan anskues fra forskellige psykologiske perspektiver. (Faglige mål)
• At anvende begreber fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. (Faglige mål)
• Diskutere forskellige psykologiske teoriers styrker og svagheder ift. hinanden og en given problemstilling (case). (Faglige mål)
• Anvende og argumentere med forskellige faglige begreber i analyser og diskussioner (ex. livsstil, individualisering, kapital, habitus, selviscenesættelse) (Faglige mål)

Pensum
Ungdom og senmodernitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5392 2,7s
En flodbølge af muligheder: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5425 1,8s
Tvangen til at vælge: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5424 1,1s
Kapital og habitus: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5423 2,3s
Hvad er identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5422 1,1s
Krop køn og identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5421 2,7s
Sociale arenaer, roller og identitet: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5419 3,6s
(Den narcissistisk ungdom: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5416 2s)
Unge i konkurrencestaten: https://psykologiensveje.systime.dk/?id=p5414 2,3s
ca. 18 s. (20 s.)

Psykologiensveje:
The big five: 1,5s
Den forsigtige og risikovillige: 1,6 s.
Akut og kronisk: 1,9 s.
Stress: Et samspil mellem ydre og indre faktorer: 7,9 s.
Coping: 3,3 s.

ca 16,2 s.
ialt: ca 36 sider

akut og kronisk stress: https://psykveje.systime.dk/?id=5574
stress: et samspil imellem ydre og indre faktorer: https://psykveje.systime.dk/?id=5573
Cooping: https://psykveje.systime.dk/?id=5806

• Mine venner er blevet like-narkomaner: Af Ebrahim Said, Politiken, 14. okt. 2015 (ca 1,5ns)
• De perfekte piger: »Vi må aldrig ramme bunden«. Af: Line Feltholt, Politiken, 27. sep. 2014 (ca 3,5ns)
• 12-tals piger knækker på universitetet. Af: Marie Hjortdal, Politiken, 20. maj 2015 (ca 2ns) (https://politiken.dk/indland/uddannelse/art5577077/12-tals-piger-knækker-på-universitetet)

Product Placement http://www.film-nyt.dk/product-placement-den-knapt-sa-skjulte-markedsforing.html

–"Reality ses som et spejl, et springbræt og skriftestol": http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/et-realityshow-ses-som-spejl-springbr%C3%A6t-og-skriftestol
–Programmet ”Selvoptaget” (afsnit 8) 30 min.

Artiklen ”Ungdomskultur – mellem valgfrihed og vildfarelse” (om Thomas Ziehes teorier): http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/ADE4A05CCBC17B5BC12572C7002D5762?opendocument

Videnskab.dk 2012 ”derfor kan stress føre til depression”
Hans Eysencks personlighedsteori (https://psykveje.systime.dk/?id=4847)


“Unge og risikoadfærd” Stof, Nr. 11 (2008) Leif Vind
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Toppræstationernes Psykologi

Hvordan opnås en toppræstation? Hvad motiverer os? Hvilken indflydelse har vores spændingsniveau på præstationen? Hvordan sætter man den rette målsætning? Hvilke muligheder findes der for at ramme zonen? Hvad kan hjælpe og forstyrre topatleter? Hvilken indflydelse har træneren og trænings klima? Vi fokuserer primært på sportsatleter men perspektiverer også udover sportsverdenen.

- motivation
- træningsorienetring
- persontype
- målsætninger og krav
- trænings klima
- kende til spændingsregulering og spændingens betydning for præstation
- kende til rollernes betydning i et team
- visualisering
- Indretale (positiv og negativ)
-  koncentration og opmærksomhed
- bred/smal/ydre/indre orientering
- idrætsspecifikke

Pensum:
Gyldendals idrætspsykologi https://gyldendalsidraetspsykologi.systime.dk/?id=1#c248
kap. 2. 12 s.
Kap. 3. 17 s.
Kap. 4 12s.
Kap. 5 11 s.
Kap. 6 7 s.
I alt 59 s.

dokumentar:
OL-atleterne afsnit 1 + 4
Usain Bolt “verdens hurtigste mand”
klip:
brydning og luftriffel
opmærksomhed
hukommelse

Artikler:

”En fodboldspiller, der ikke vil starte inde” Jyllandsposten 2020

Arousal og nervesystem. https://bforbedreidraet.systime.dk/fileadmin/indhold/Materiale_til_Download/Kap._9_Arousal_og_nervesystem.pdf

DR 2024 VM Atletik 2023 Har 'følt sig som verdens hurtigste' - nu fik fartfænomen også medaljen, der beviser det
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 køn og kønsforskelle

Køn og kønsforskelle

Hvilken betydning har vores køn ift. vores identitet? Kan vi definere os selv ud fra de to gængse køn – eller der mere på spil? Og hvad er køn egentligt? Er der blot et biologisk – eller har kulturen også noget at sige? Og hvordan skal vi forholde os, når der pludselig er et barn uden et defineret køn? Skal vi så vælge for barnet? Skal vi vente og se? Skal vi lade biologien bestemme? Eller måske blot opdrage barnet i en bestemt retning? Og hvordan forholder vi os selv til kønsperspektivet? Ser vi det som mangfoldigt – eller som binært? Og er vi med til at påvirke andre – uden egentligt at tænke over det?

FORMÅL:
• At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til de forskellige psykologiske retningers perspektiv på køn, og herunder kunne inddrage videnskabelige undersøgelser herom. (Faglige mål og Kernestof)
• At blive bevidst om, hvordan mennesker og de sociale miljøer, de er en del af, påvirker hinanden gensidigt ift. kønsopfattelse – og dermed også påvirkning af egen opfattelse af køn og kønsidentitet. (Kernestof)
• Hermed også anvende psykologiske begreber (og overordnede teoretiske tilgange) aktivt i analysen af psykologiske problemstillinger (eks. kønsskema, belønning og straf i et behavioristisk perspektiv, rolle accept og -forventninger, konformitet, fordomme, stereotypisering, polarisering og testosteron. (Faglige mål og Kernestof)
• At anvende begreber, teorier og undersøgelser fra tidligere temaer og opdage sammenhængen i faget. Eks. hvordan stereotypisering og social indflydelse kan forklare forskellige syn på køn, sammenhæng mellem køn og tænkning og kognitive skemaer samt ungdommens betydning for kønsidentiteten. Hermed også perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv. (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne formidle psykologiske problemstillinger korrekt for derved at åbne op for en psykologisk diskussion med brug af relevante psykologiske teorier og begreber. (Faglige mål og Kernestof)
• At kunne vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer ift. menneskers tænkning og handling/adfærd, der relaterer sig til kønsperspektivet. Eks. hvordan man behandler og tiltaler børn med et bestemt køn. (Faglige mål og Kernestof)
• At træne metodebevidsthed og sit kritiske blik ift psykologiske undersøgelser, og dermed kunne demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag. (Faglige mål)
• At kunne diskutere – og tage selvstændigt og fagligt stilling til - forskellige psykologiske retningers styrker og svagheder, samt diskutere biologiens og kulturens påvirkning af kønsidentiteten. Herved også kunne inddrage viden om betydningen af arv, miljø, køn og kultur i menneskets udvikling af identitet. (Faglige mål og Kernestof)


PENSUM:
Psykologiens veje kap. 4 køn og kønsforskelle (21,8 ns)
Metode i psykologi (7.s)
Fra Bruce til Brenda, Ole Schultz Larsen, Psykologiens Veje (2ns)
Undersøgelse: kønsparadoks (https://psykveje.systime.dk/?id=5818) (3,7 ns)
“Kønshormoner styrer spædbarnets interesser for mennesker” https://psykveje.systime.dk/?id=4818 (s. 2)
“Mænd dominerer i både top og bund” https://psykveje.systime.dk/?id=4816 (s. 2,7)
“Nancy Chodorows psykoanalytiske teori om kønsforskellene” https://psykveje.systime.dk/?id=5912 (2,4 ns)

Artikler:
Simon Baron-Cohen: Den afgørende forskel, Af Ole Schultz Larsen, 2008 (pdf) (ca 1ns)
Drenge lærer teknik, piger lærer omsorg: http://www.information.dk/193360 (pdf) (5ns)
Kort introduktion til queer-teori, af Anders Grove (Uddrag) (pdf) (ca 2ns)
Zetland 2024 ” jeg vil gerne give mine børn lige muligheder”
“Køn, konstruktion og kendsgernionger” https://www.information.dk/debat/2013/06/koen-konstruktion-kendsgerninger (s. 2)
https://videnskab.dk/krop-sundhed/det-ved-vi-ikke-om-koensforskelle-i-hjernen/?utm_content=buffer1ac4f&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer (s. 4,8)
“Bløde og hårde mænd” https://www.weekendavisen.dk/ideer/bloede-og-haarde-maend
“Ligestilling - kom nu videre” https://www.dr.dk/nyheder/kultur/8-unge-er-traette-af-debatten-der-saetter-sindene-i-kog-saadan-fikser-vi-det
“Han, hun, hen” https://livsstil.tv2.dk/samliv/2015-10-31-han-hun-eller-hen-hvad-betyder-koensneutral-opdragelse
“Kønsneutrale børnehaver” https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsker-verden-kan-laere-af-sveriges-koensneutrale-tiltag/#:~:text=Sverige%20gav%20debatten%20om%20ligestilling,verden%20kan%20l%C3%A6re%20af%20Sverige.&text=Videnskab.dk%20udgiver%20b%C3%A5de%20artikler%20skrevet%20af%20journalister%20og%20forskere
“Interkøn” https://www.information.dk/moti/2008/07/mand


Udsendelser:
"Viden om: Mænd, sex og hjerner": http://www.youtube.com/playlist?list=PL5E01413F27F260C8
Hjernevask 7/7 – NRK: https://www.youtube.com/watch?v=UMPfR3FWzVY&index=7&list=PLd9_g7lAICxtlGbxh4_z8ik178o8CDPnv
“Incels - mænd der hader kvinder”

Podcast:
“MeToo bevægelsen” https://www.dr.dk/lyd/p1/dillermand-og-urtekusse/dillermand-og-urtekusse-2021/metoo-for-dummies-vaersgo-11162114009


Youtube klip:
Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories: https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI
The Pregnant Man | Pregnant Man's Diary | Channel 4
The Boy Who Was Turned Into a Girl (part 1, 4, 5)
“Pink or Blue?”

Tedtalk:
“What it's like to be a transgender dad”

Øvelser:
Øvelse med Post-its, hvor vi undersøgte, hvordan man kan kategorisere i kønskemaer
Kombineret EQ- og SQ-test: http://personality-testing.info/tests/EQSQ.php
Stereotyp tænkning ift køn: https://implicit.harvard.edu/implicit/denmark/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 forelskelse og parforhold

Forelskelse og parforhold

Centrale emner: forelskelse som neurokemi, kærlighedens psykologi og betydningen af kultur, sociale medier og dating‑apps.
Styrer vi selv, hvem vi forelsker os i? Er kærlighed reduceret til neurokemiske processer?

Gennemgang af Ainsworths eksperimenter og definition af tilknytningsstile: sikker, undgående og ambivalent tilknytning. Hvordan påvirker de voksne tilknytningsstile, parforholdets kvalitet og konflikthåndtering?

Samtykke i moderne relationer. Hvad siger dansk lovgivning om samtykke og grænser i dating og parforhold.

Vi undersøger sociale trends og unges kærlighedsrelationer ift. Apps som Tinder, Grindr og ændret kultursammenhæng.

Hvordan kan et parforhold se ud, hvis den ene part er psykopat? Hvordan diagnosticeres og behandler man dyssocial personlighedsstruktur i praksis?


Kernestof:
Parforholdet (signalement af den senmoderne familie) https://psykveje.systime.dk/?id=5907 (16,3 ns)
Forskellige tilknytningsstile, Mary Ainsworth https://psykveje.systime.dk/?id=5043 (7,3 ns)
Kærlighed: https://psykveje.systime.dk/?id=5905 (12,2 ns)
Psykopaterne https://psykveje.systime.dk/?id=5114 (8,8 ns)

Suplerendestof:
Attraktion en undersøgelse: https://www.youtube.com/watch?v=cDUW_TTj-p0
•Styrer du selv, hvem du forelsker dig i?
•Kan en pille kurere kærestesorger?
•The science of love
•Forelskelsen er en tvangstanke
•Forelskelsen er som kokain for hjernen
•Derfor spænder dating apps ben for dig
•Du lever i en antiromantisk tid – defor går SoMe og Tinder ud over kærlighed
•Grindr har ændret sex-kulturen bland homoseksuelle
•Halvdelen af Tinder-brugere ønsker ikke at date, anslår et nyt studie
•Parforhold er lige gode , uanset om man mødtes online eller offline
•Hvorfor gider de unge ikke bolle?
•Hvad siger lovgivningen?
•Er samtykke lige så nemt som te? (klip)
•Men vent der er mere (klip)
•Når nej betyder nej (artikel)
•Samtykkespillet
•”Natten til lørdag” (mini serie DR)
•Dokumenter DR: ”Din psykopat – min kæreste er psykopat” 43 min.
https://www.dailymotion.com/video/x6wtihg
•”Svindleren, tyrannen og dukkeføreren” (se videoerne i artiklen - tjekliste)
https://www.dr.dk/mitliv/set-i-tv/svindleren-tyrannen-og-dukkefoereren-laer-de-tre-typer-psykopater-kende
•”Psykopaten er normløs, udnyttende og impulsiv”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/psykopaten-er-normloes-udnyttende-og-impulsiv#:~:text=En%20dyssocial%20person%20kan%20for,for%20samfundets%20rammer%2C%20siger%20chefpsykolog.
•hvad kendetegner en kvindelig psykopat?Hvad kendetegner en kvindelig psykopat?
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-kendetegner-en-kvindelig-psykopat/
•Hannah Melissa på 26 er psykopat 26 er psykopat: min største frygt er at ende i fængsel igen
https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/hannah-melissa-paa-26-er-psykopat-min-stoerste-frygt-er-ende-i-faengsel-igen30rige Sheila er ps
•Sheila - de følelser jeg kender bedst er irritation og vrede irritation og vrede
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/sheila-er-psykopat-de-foelelser-jeg-kender-bedst-er-irritation-og-vrede#:~:text=I%20Sheila%20S%C3%B8gaards%20sundhedsjournal%20st%C3%A5r,p%C3%A5%20steder%20med%20mange%20mennesker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 feltundersøgelse

Feltundersøgelse

Formål:
Det er obligatorisk at arbejde med feltundersøgelser i psykologiundervisningen, der vurderes som styrkende for elevernes evne til at udvikle egen viden, kundskaber og færdigheder i fagets metoder.
Materiale
Afhænger af elevernes metodevalg eks. spørgeskemaskabelon, lydoptager eller lignende.
Forberedelse
Evt. oversigt over punkter til undersøgelsesrapport til udlevering til eleverne.
Organisering
Feltundersøgelse i grupper
Didaktisk fokus
Selvstændighed, metode og ansvarlighed


Feltundersøgelser i Psykologi
Indhold
Introduktion
Sådan laver du en feltundersøgelse
Trin 1: Find ud af, hvad du gerne vil undersøge
Trin 2: Find ud af, hvordan du vil undersøge det (metodevalg)
Trin 3: Udfør undersøgelsen og registrer data
Trin 4: Saml op på data og skriv din afsluttende rapport
Introduktion
På et tidspunkt i løbet af din psykologiundervisning kan du blive bedt om selv at udføre nogle mindre psykologiske feltundersøgelser i forbindelse med et eller flere af de temaer, som I arbejder med.  
I denne sammenhæng betyder ‘feltundersøgelse’ simpelthen bare, at det er en psykologisk undersøgelse, som du/I selv tilrettelægger og udfører. Begrebet siger til gengæld ikke noget om, hvilken konkret metode som feltundersøgelsen skal anvende. Afhængig af situationen kunne undersøgelsen altså fx være et eksperiment, en observation, et interview, en spørgeskemaundersøgelse eller et casestudie. Eller undersøgelsen kunne anvende flere af metoderne for at komme frem til en samlet konklusion til sidst.
I nogle tilfælde vil du blive bedt om at skrive en afsluttende rapport, som både redegør for valg af metode og konkluderer på undersøgelsens resultater (og herunder også overvejer eventuelle fejlkilder). Du kan dog også blive bedt om at præsentere dine konklusioner på andre måder, fx i en fremlæggelse foran de andre på dit hold.

Feltrapporten skal indeholde:
·       Titel: En kort og informativ overskrift, der præsenterer undersøgelsen og den/de metode(r), du har brugt.
·       Introduktion: Introduktionen bør indeholde en redegørelse om baggrunden for undersøgelsen, hvilke mål du har haft med den, hvilke hypoteser du eventuelt havde på forhånd, og hvorfor du netop har valgt den aktuelle metode.
·       Undersøgelsens design: En beskrivelse af undersøgelsens design – dvs. hvordan du har tilrettelagt forsøget. Herunder en redegørelse for, hvem der har deltaget i undersøgelsen, hvor mange der har været tale om, og hvordan de er blevet udvalgt. Her kan også redegøres for de materialer, du har anvendt, og hvordan du eventuelt har forberedt deltagerne.
·       Udførelse: Redegørelse for hvordan undersøgelsen rent faktisk forløb. Redegørelsen bør være tilstrækkelig detaljeret til at andre vil kunne gentage undersøgelsen.
·       Resultater/analyse: Kort opsummering af undersøgelsens resultater. Er undersøgelsens mål blevet nået? Er dine hypoteser blevet bekræftet? Hvis der er tale om en kvantitativ undersøgelse kan resultaterne underbygges af grafer og diagrammer. Hvis der derimod er tale om en kvalitativ undersøgelse kan resultatet suppleres med f.eks. centrale interview-citater.
·       Desuden er det vigtigt at gøre rede for, hvordan du har behandlet dine data og er nået frem til de resultater, du har fået. Hvilke beregningsmetoder har du brugt i den kvantitative undersøgelse og hvilke kategorier og inddelinger har du brugt i den kvalitative undersøgelse?
·       Diskussion og selvkritik: Resultaterne diskuteres i lyset af de mål, du har haft for undersøgelsen. Er målene indfriet? Er hypoteserne blevet bekræftet eller tværtimod afkræftet? Svarer resultaterne eventuelt til resultater fra andre undersøgelser? Har der været problemer i undersøgelsen? Har undersøgelsen haft den fornødne validitet og reliabilitet? Hvordan kan en forbedret udgave af undersøgelsen se ud? Hvilke nye ideer har du fået?
·       Litteraturliste: Hvis litteratur og andre undersøgelser er blevet brugt, noteres det her.
·       Bilag: Her placeres undersøgelsens rå-data og notater (samtale-udskrifter, observationsskemaer m.m.).

Diskussionsspørgsmål:
Hvad ville I finde frem til? Hvad var jeres problemformulering og problemstillinger eller hypotese?
Hvad gjorde I for at indsamle data?
Hvem deltog i undersøgelsen? Var det repræsentativt i forhold til jeres problemformulering?
Hvordan behandlede I jeres data?
Er undersøgelsens mål nået? Er jeres hypoteser blevet bekræftet eller afkræftet? Kan I besvare jeres problemformulering?
Hvad er jeres endelige konklusion? Og hvad overraskede jer mest?
Vurder jeres undersøgelse ift. reliabilitet og validitet. Læs evt. afsnit i Psykologiens veje.
Hvilke nye idéer til forbedringer eller udvidelser kunne I forestille jer?
Findes der data fra professionelle forskere, der kan understøtte jeres fund?

Teori:
Selvvalgt
Videnskabsteori og metode https://psykveje.systime.dk/?id=5850 (30,4 ns)
Psykologiske feltundersøgelser https://psykveje.systime.dk/?id=5642 (5,9 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer