Holdet 2024 nf/1h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Christian Juhl, Eirin Haugsvær Monsen, Thea Maria Rask Pedersen
Hold 2024 nf/1h (1h bi, 1h ge, 1h ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fællesfagligt: Sundhed
Titel 2 Fællesfagligt: Spildevand
Titel 3 Fællesfagligt: Klima og havet
Titel 4 Særfagligt: DNA's rolle og genetik
Titel 5 Særfaglig: Organisk kemi og redoxreaktioner
Titel 6 Særfagligt: Jordens vilde kræfter
Titel 7 Særfagligt: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fællesfagligt: Sundhed

KEMI:
* Atomets opbygning
* Kovalent bindinger og molekyler
* Elektronegativitet og polaritet
* Blandbarhed
* Opbygning af fedt og kulhydrater
Forsøg: Blandbarhed, mayonnaisekemi, spise chili


Geografi:
Eleverne har i Geografi haft fokus på demografisk udvikling i Danmark, men også globalt, og har undersøgt forskellige landes udfordringer i den forbindelse.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:

- beskrive enkle problemstillinger ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes vi-den og metoder anvendes.

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Kernestof:
- Jørgensen, J.W. & Møller, C.S. (2023): Den demografiske transitionsmodel, Befolk-ningspyramiderne, Erhvervsstruktur, Afsnit i NaturgeografiGrundbogen B, uddrag fra Ibog, Systime
- Mellemfolkeligt Samvirke/Verdensklasse (2025): Bæredygtig udvikling og Mål 3: Sundhed og trivsel, sider på verdensmålene.dk, Links: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/hvad-er-baeredygtig-udvikling; https://www.verdensmaalene.dk/maal/3
- FN-forbundet (2025): Befolkning, migration og urbanisering, side på globalis.dk, Link: https://globalis.dk/tema/fattigdom/befolkning


Supplerende materiale:
- Aslak, M. (2015): Den demografiske transitionsmodel, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=cCJz8r1ND4w
- Data om demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/
- Data om Danmark: Globalis.dk, Link: https://globalis.dk/Statistik?country=41747
- FN-forbundet, Danmark (2023): Danmark, Webside med statistik, Link: https://globalis.dk/Statistik?country=41747

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer.

Ekskursion:
Velfærdsteknologi messe på SOSU H Brøndby, hvor eleverne så eksempler på nu- og fremtidens velfærdsteknologi.

Biologi:
Forløbet har omhandlet det gode liv og hvad sundhed er. Biologi har haft fokus på cellers opbygning, respiration, KRAM-faktorerne, middellevetid. Vi har arbejdet med hjertet og lungernes opbygning samt undersøgt hvordan blodtrykket påvirkes. Blodsukkerværdier samt påvirkning af denne samt konsekvenser af for lavt og højt blodsukker. Vi har arbejdet med makronæringsstoffernes opbygning samt nedbrydning og fordøjelse af disse samt energiberegning. Derudover har vi også arbejdet med betydningen af motion for fysisk sundhed.

Faglige mål:
- have kendskab til KRAM-faktorerne og deres påvirkning på mennesket
- have kendskab til opbygningen og funktionen af de biologiske makromolekyler kulhydrat, fedt og protein
- kende til menneskets fordøjelsessystem herunder centrale dele af fordøjelseskanalen, enzymer
- kostens energiindhold og energifordeling, betydningen heraf samt diabetes
- kende til kroppens hjerte/lungekredsløb og hvad der sker ved dette under fysisk aktivitet.
  
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion

Anvendt materiale:
- NF-grundbogen (2014), Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, s. 110-116
- NF i HF (2024), Siegumfeldt et al., s. 16-19
- Biologi til tiden (2005), Lone Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp, Steen Ussing, s. 19-31, 35-50

Demonstrationsforsøg:
- Mikroskopi af celler

Forsøg:
- Måling af puls og blodtryk

Øvelse:
- Energiberegning af frysepizza

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geografi 1 15-09-2024
Kemi - Blandbarhedsjournal 22-09-2024
Virtuel - Blodsukker og diabetes 23-09-2024
Biologi - Puls og blodtryksmålinger 25-09-2024
Projekt 1 Sundhed 04-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fællesfagligt: Spildevand

KEMI:
* Ioner
* Ionforbindelser/salt
* Fældningsreaktioner (elevforsøg)
* Natrium i vand (demo)
* Kemisk rensning i rensningsanlæg


Geografi:
Eleverne har i Geografi arbejdet med jordbundsforhold og grundvandsdannelse – herunder bæredygtig ressourceudnyttelse. Et gennemgående perspektiv har været konsekvenserne af klimaændringer og ændrede nedbørsmønstre for vores spildevandshåndtering.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder be-skrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og in-formationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Kernestof:
- Grosen, A., Jacobsen, L., & Vestergaard Witt, A. (2021): Hvor får vi vores drikke-vand fra? Kapitel i NF-grundbogen, København, Praxis Forlag


Supplerende materiale:

- DMI (2025): Klimaatlas, kort over Danmarks forventede fremtidige klima frem til år 2100 på dmi.dk, Link: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas?paramtype=prec&maptype=kom
- DMI (2024): Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere; Side på dmi.dk, Link: https://www.dmi.dk/klima-atlas/om-klimaatlas/vejretidanmarkblivervarmerevaadereogvildere
- Larsen, G. (2020): Grundvandet dannes, Afsnit i ’Det danske grundvand’ i ’Naturen i Danmark’ på lex.dk, Link: https://naturenidanmark.lex.dk/Det_danske_grundvand
- Miljøstyrelsen (2025): Kilder til spildevandsforurening og Iltsvind, Sider på mst.dk, Link: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/kilder-til-spildevandsforurening; https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/iltsvind
- Pedersen, M. (2018): Jordartskort, GEUS, Link: https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2018/jan/digitale-jordartskort-fra-geus-er-nu-gratis
- Pallesen, M. F. (2015): Vandets Kredsløb, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=8RepyG9j9pM

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, anvendelse af fagpro-grammer, skriftligt arbejde, eksperimentelt- og feltarbejde.

Ekskursion:
KloakLab Renseanlæg Avedøre

Biologi: Forløbet har handlet om håndtering af spildevand samt udfordringer ved dette. Biologi har haft fokus på prokaryote og eukaryote celle opbygning, fotosyntese og respiration, forskellige trin og processer i et traditionelt rensningsanlæg, iltsvind samt den kort introduktion til gærcellers vækst.

Faglige mål:
- have kendskab til den prokaryote celle og dens cellebestanddele
- have kendskab til den eukaryote plante- og dyreceller og deres cellebestanddele
- have kendskab til celleorganellernes funktion samt de cellulære processer respiration og fotosyntese
- iltsvind
- kulstofkredsløbet og vandets kredsløb
- vide hvordan vand renses på et traditionelt vandrensningsanlæg
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer

Materiale:
- WWF - Opdag Havet (2019), Anne Beredt (red.), s. 13-15, 20-21, 22, 25-27:  https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/wwf_opdag_havet_undervisning.pdf
- https://vandetsvej.dk/faglig-viden/renseanlaeg
- NF-grundbogen (2014), Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, s. 24,  76-79, 87-91, 142-147

Forsøg:
- Fotosyntese
- Biologisk rensning (KloakLab)
- Kemisk rensning (KloakLab)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fællesfagligt: Klima og havet

KEMI:
* Syrer og baser
* pH-skala og beregninger
* Havforsuring
Forsøg: Drivhuseffekten, måling af pH med pH-meter, identificere syrer og baser og vælge indikator, effekt af CO2 i vand


Geografi:
I Geografi har eleverne arbejdet med vejr og klima med fokus på den globale opvarmnings konsekvenser for Golfstrømmen og Grønlandspumpen.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:

- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved an-vendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskri-ve og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og infor-mationer fra forskelige typer af kilder
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer , produktion, teknologi og bæredygtighed

Kernestof:
- Brandt, M. (2014): Albedo, DMI, Link: https://www.dmi.dk/nyheder/2015/guide-forstaa-din-klimaforsker/albedo
- Stendel, M. (2018): Tilbagekoblingsmekanismer, DMI, Link: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-energiens-rejse-i-klimasystemet/tilbagekoblingsmekanismer/
- Grosen, A., Jacobsen, L., & Witt, A. V (2021): Hvorfor taler alle om klimaet? s. 136-143 i NF-grundbogen, København, Praxis.
- Nissen, M. H. (2010): Drivhusgasser påvirker kulstofkredsløbet, Experimentarium, Link: https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet/
- Virtuel Galathea 3 (2024): Golfstrømmen og Grønlandspumpen, Del af undervis-ningsmateriale baseret på resultaterne fra Galathea 3 ekspeditionen, Link: https://virtuelgalathea3.dk/artikel/golfstr-mmen-og-gr-nlandspumpen
- Galapagos.dk (2024): Hydrotermfigurer, Link: https://www.galapagos.dk/default.php?file=0010

Supplerende materiale:
- Dmidkred (2020): Drivhuseffekten, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=n9Gmmh5wtoY
- Energimuseet (2011): Drivhuseffekten, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU
- Kurzgesagt – In a Nutshell (2013): The Gulf Stream Explained, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U

Arbejdsformer:
Angiv de væsentligste arbejdsformer, der er anvendt i forløbet, fx klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer, skriftligt ar-bejde, eksperimentelt arbejde.

Biologi: forløbet har beskæftiget sig med klimaforandringerne med særligt fokus på økosystemer, fødenet og biodiversitet.

Faglige mål:
- Kende til det globale kulstofkredsløb herunder puljer og processer
- kende til forsuring af verdenshavene herunder påvirkningen på arter og biodiversitet i marine økosystemer
- osmose
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Anvendt materiale:
- WWF - Opdag Havet (2019), Anne Beredt (red.), s. 8-10, 24-26, 39-58:  https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/wwf_opdag_havet_undervisning.pdf
- NF-grundbogen (2014), Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, s. 37-38
- Biologi i udvikling, Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund Jørgensen, Paul Paludan-Müller, s. 215-235, 229-231

Forsøg:
- Osmose i kartofler
- Forsuring i verdenshavene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Særfagligt: DNA's rolle og genetik

Biologi: Forløbet har haft fokus på proteinsyntese, mutationer og gensplejsning samt bioteknologiske metoder og disses anvendelse

Faglige mål:
- Kende til proteinsyntesens centrale processer samt betydningen af mutationer
- Kende til gensplejsning samt dennes anvendelse i industrien
- Kendskab til menneskets DNA, herunder kromosomer, celledeling samt nedarvning

Kernestof:
- Genetik og DNA’s rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Anvendt materiale:
NF-grundbogen (2014), Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, s. 157-163, 160-161, 184-188
Biologibogen C HF, Systime, Katrine Hulgard og Caroline-Marie Vandt Madsen, 2025, afsnit 2.7: Bioteknologi

Forsøg:
- Gensplejsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Særfaglig: Organisk kemi og redoxreaktioner

ORGANISK KEMI
* Navngivning af organiske molekyler (antal C i kæden, alkohol og carboxylsyrer)
* Forbrændningsreaktioner (demoforsøg)
* Substitution og additionsreaktioner (elevforsøg)


REDOXREAKTIONER
* Reduktion og oxidation
* Brænde magnesium (demoforsøg)
* Spændingsrækken (elevforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Særfagligt: Jordens vilde kræfter

Særfagligt forløb, hvor eleverne arbejdet med udgangspunkt i Den Pladetektoniske Model. De har fokus på forskellene mellem de forskellige pladegrænser og undersøger disse vha. Google Earth Pro. Derudover skal de også bestemme epicenter af forskellige jordskælv virtuelt.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved an-vendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskri-ve og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- Jordens og landskabernes processer

Kernestof:
- Bertelsen, A. og Larsen, H. C. (2023): Lithosfærepladerne – de tektoniske plader, Pla-degrænser, De pladetektoniske processer, Afsnit i kapitlet ’Pladetektonik’ i ’Den Store Danske’ på lex.dk, Link: https://denstoredanske.lex.dk/pladetektonik
- Andersen, O. B.,  Khan, S. A., Knudsen, T. Larsen, T. B. og Voss, P. (U.D.): Den dynamiske jord, undervisningshæfte,
- Tscherning, C. C.; Thomsen, E.; Sørensen, H.; Rasmussen, K. L.; Mosegaard, K.; Rosing, M.; Biilmann, O.; Dietrich, O. W. (2023): Opbygning, Afsnit i kapitlet ’Jorden’ i ’Den Store Danske’ på lex.dk, Link: https://denstoredanske.lex.dk/Jorden#-Opbygning

Supplerende materiale:

- ClickView (2021): What Are Tectonic Plates? Our Earth and Its Movements, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=vxmoxDznXe4
- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (U.D. besøgt 30/4-2024): Jordskælv, Afsnit under ’Udforsk geologien’ på geus.dk, Link: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/jordskaelv

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, anvendelse af fagprogrammer, skriftligt arbejde, eksperimentelt ar-bejde.

Skriftligt arbejde og opgaver/øvelser:
Geografi 4: Pladetektonik og densitet
Opgave: Virtuelt jordskælv - bestem placering og styrke på forskellige jordskælv, Link: https://www.sciencecourseware.org/VirtualEarthquake/VQuakeExecute.html
Undersøg pladegrænser (Google Earth Pro-opgave)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Særfagligt: Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer