Holdet 2i Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Laura Kryger, Rasmus Holmegaard
Hold 2024 Sa/i (1i Sa, Omlagt skr. 1i Sa, 2i Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Økonomi
Titel 3 Demokrati og medborgerskab
Titel 4 Ulighed i Danmark (forløb ikke afsluttet )
Titel 5 Dansk Politik
Titel 6 Ulighed i USA (SRO forløb)
Titel 7 Kriminalitet
Titel 8 Økonomi og velfærd
Titel 9 EU' s udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Grundlæggende sociologisk forløb, hvor eleverne har stiftet overordnet bekendtskab med en række klassiske sociologiske teorier med fokus på det senmoderne samfund og dettes betydning for identitetsdannelsen.

Vi arbejder med:
- Hvad er socialisering?
- Hvilke forskellige familietyper er der i dagens samfund?
- Hvad er identitet og sociale grupper?
- Hvordan har samfundet været af forskellige typer gennem tiden og hvad har det betydet for individet?
- Hvad kendetegner det senmoderne samfund ifølge en række klassiske sociologer? (Goffman, Giddens, Ziehe, Beck) Hvilken betydning har samfundet for individet?

Kernestof:
̶  identitetsdannelse og socialisering

Eleverne har arbejdet med følgende faglige mål: (fra faglige mål for B-niveau):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller [...]
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Økonomi

En generel introduktion til samfundsøkonomi med selvstændig undersøgelse af den nuværende økonomiske situationer i grupper og vurdering af mulige økonomiske handlemuligheder (ikke i grupper).

I forløbet er der arbejdet med:
- Hvilke forskellige behov har mennesker og hvordan tilfredsstilles disse på markedet i forskellige indtægtsgrupper?
- Hvad er målene for en sund økonomi? Og hvordan kan disse være i konflikt med hinanden?
- Hvordan går det med den danske økonomi?
- Hvad er det økonomiske kredsløb? Hvordan påvirkes dette af forskellige indgreb?
- Hvad er konjunktursvingninger og hvordan kan disse påvirkes med forskellige former for finanspolitiske ændringer?
- Hvad er markedsmekanismen? Og hvordan påvirkes denne? (Eleverne har arbejdet med  markedet for sneakers, hvordan forskellige ændringer påvirker dette)
- Hvordan kan en lineær regression anvendes til udledning af sammenhæng mellem eksport og arbejdsløshed?

Kernestof
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål berørt i forløbet (fra samfundsfag B læreplan)
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag (faglig samspil med matematik om lineær regression)
-[...] bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Udledning med lineær regression 23-01-2025
Peer-review 28-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og medborgerskab

Et politologisk forløb, hvor centrale elementer som demokrati, rettigheder, pligter, lovgivning og deltagelse i et demokratisk samfund undersøges og diskuteres. Vi arbejdede med:

- Hvad er politik?
- Hvad er demokrati, og er der forskellige typer af demokrati? (Konkurrence- og deltagelsesdemokrati)
- Hvordan er det danske politiske system opbygget og hvilke centrale aktører er der?
- I former for magt findes der? Og hvordan fordeles magten i Danmark?
- Hvordan vedtages en lov formelt og reelt? Hvornår i lovgivningsprocessen inddrages forskellige aktører? (Dette er også bearbejdet ved en selvstændig undersøgelse af lovgivningsprocessen for en selvvalgt lov)
- Hvad er forskellen på statsborgerskab, medborgerskab og modborgerskab?
- Hvilke muligheder er der for politisk deltagelse? (Bør uddybes i et senere forløb)
- Hvilke rettigheder og pligter har man som borger i et samfund?

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng ̶
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund […]

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold (Eleverne har ikke undersøgt et fuldt politikområde, men undersøgt en lovgivningsproces for en selvvalgt lov)
- [...] indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Arbejdsformer:
Undervisningen har varieret mellem læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde og elevoplæg i mindre grupper. Forløbet er indledt med et rollespil over styreformer. Eleverne har selvstændigt undersøgt forskellige emner, herunder lovgivningsprocessen med en selvvalgt lov, i denne forbindelse har eleverne anvendt folketingets lovsamling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed i Danmark (forløb ikke afsluttet )

Et forløb om ulighed og fattigdom i Danmark og velfærdsstatens rolle ift. dette. Eleverne har undersøgt ulighed i uddannelse og lært om Bourdieu og Minerva. Eleverne har kort hørt om social stratifikation, dette bør opfriskes i 2.g

Forløbet forsættes i 2.g hvor der undersøges ulighed i sundhed, samt diskuteret hvorvidt fattigdom i Danmark er et problem. I forløbet er særligt arbejdet med elevernes evne til at indgå i en faglig dialog.

Vi har arbejdet med:
- Hvordan kan forskelle i ressourcer beskrives med Bourdieus begeber?
- Hvilke faktorer er bestemmende for det enkelte individs livssituation? (Bør gentages i 2.g)
- Hvordan opdeler vi den danske befolkning i sociale klasser og grupper? Og hvilke begreber bruges om at følge eller bryde med sin socialklasse? (Bør gentages i 2.g)
- Hvordan ser uligheden ud i Danmark ift. uddannelse?

I 2.g arbejdes med:
- Hvordan ser uligheden ud i Danmark ift. sundhed?
- Har vi fattigdom i Danmark? Er det et problem?
- Hvilke arenaer er der i velfærdsstaten? Og hvordan kan velfærdsstater inddeles efter forskellige modeller?
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor? Og hvordan kan disse løses?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved at anvende brugerbetaling?

Kernestof: (Når hele forløbet er afholdt!)
- sociale […] forskelle.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Faglige mål (fra B-niveau læreplan for det de har nået i 1.g):
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Udover supplerende materiale angivet på Lectio er følgende behandlet under filerne med bilag/data om ulighed i uddannelse:
- Figur over antal børn med udfordringer mht. talesprog efter mors højeste uddannelse fra Analyse af andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud Marts 2022 (benchmark.dk)
- Statistik over uddannelsesstatus for de 25-45 årige fordelt på forældres årsindkomst under opvækst. 2022 fra Danmarks statistik: NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse - Danmarks Statistik (dst.dk)
Statistik: Mange børn af ufaglærte består ikke dansk og/eller matematik kilde: https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/2022/ulige-muligheder-i-folkeskolen/ (deres statistik er baseret på data fra Danmark Statistik)

Følgende 3 er Fundet gennem opgaver i i-bogen: Samfundsfag C:
- Poul Aarøe Pedersen: "Kun de bedste lærere kan redde de svageste elever", Politiken 8.1.2017 (Uddrag)
- Stina Vrang Elias, Debat: Der er ikke lige adgang til uddannelse i Danmark, Politiken 10. maj 2022 (uddrag).
- Statistik over ”Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på forældres højest fuldførte uddannelse” fra Dansk Arbejdsgiverforening, (U)lige muligheder i folkeskolen 10. marts 2022
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk Politik

Beskrivelse

Formålet med temaet er at undersøge, hvordan politik udspiller sig i det danske samfund, samt hvilke muligheder, der for demokratisk deltagelse. Elever beskæftiger sig i den forbindelse med forskellige demokratiopfattelser, det politiske system, vælgeradfærd og partiadfærd, samt de politiske ideologier, der sættes i spil ved at se på konkrete og aktuelle sager i dansk politik. Vi har blandt andet kigget på Socialdemokratiets ageren omkring Kommunalvalget i Kbh og på De Konservatives ageren omkring Finansloven 2025.

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.  

Kernestof

-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materiale

Politikbogen (I-bog,Sstime) kap: 1.2, 1.5
kap 2, kap 3, kap 4, kap 6, kap 9

Hjemmesider

Folketinget.dk,  Borgerforslag.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

artikler

https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig
https://www.tvsyd.dk/folketingsvalg-2022/valgforsker-forklarer-derfor-er-rekordmange-vaelgere-utro
https://nyheder.tv2.dk/2022-10-31-grafik-viser-voldsomme-vaelgervandringer-i-blaa-blok#RV
https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-10-27-rosenkrantz-theil-anklages-for-at-kopiere-forslag-hun-syltede-som-minister
https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-11-04-ny-maaling-viser-opsigtsvaekkende-roedt-flertal-udenom-socialdemokratiet
https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-10-30-mette-frederiksens-vilde-plan-for-koebenhavn-kom-bag-paa-alle-ny-borgmester-laa-i-underbukser-da-opkaldet-kom

Videoer

Deadline ( 26.07.2022)  
Extinction Rebellion (CFU)
diverse videoer på Folketingets youtube kanal under titlen Dit Demokrati
https://www.youtube.com/watch?v=O8CfvHH7VOE&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B

Begreber (ikke udtømmende liste)

Socialisme, liberalisme, konservatisme, Det politiske system i DK, konkurrence demokrati, deltagelsesdemokrati, Molins model, Kaare Strøms model, værdipolitik og fordelingspolitik, magtens tredeling, negativ parlamentarisme, kernevælger og marginalvælger, issue-voting, issue ownership.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed i USA (SRO forløb)

Beskrivelse:

Forløbet er en fortsættelse af klassens forløb om Ulighed i DK. Førløbet er en del af klassens SRO og tager i 2g udgangspunkt i USA, hvor eleverne undersøger sammenhængen mellem ulighed og den politiske polarisering i amerikansk politik og i den amerikanske vælgerbase. I den forbindelse ser vi på de forskellige velfærdsmodeller og hvordan velfærdsstaten påvirker uligheden i samfundet. Vi kigger i forløbet på begreber som fattigdom, social og økonomisk ulighed. Vi kigger på, hvordan man måler ulighed gennem Gini-koefficient og vi øver at analysere kvantitativt materiale og aflæse tabeller og figurer.   

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Materiale:
Ulighedens Mange Ansigter (I-bog, Systime) kap 1, kap 2.1 & 2.2, kap 3.3, kap 5.1
USA's Udfordringer (I-bog, Systime) kap 3

Artikler

https://pov.international/hvorfor-har-demokraterne-tabt-den-hvide-arbejderklasse-og-et-stigende-antal-sorte-og-latinoer/
Debat: USA er splittet på mange måder. Denne er den vigtigste ,  22. marts 2025 Politiken , Emil Høj.
https://www.information.dk/udland/2025/01/trumps-migrationspolitik-brutal-usa-normal-europa
https://www.altinget.dk/artikel/den-nye-arbejderisme-i-usa-kan-forsyne-den-europaeiske-hoejrepopulisme-med-intellektuel-og-politisk-tyngde
https://www.c-span.org/clip/campaign-2024/trump-on-illegal-immigrants-theyre-taking-your-jobs/5133406
https://www.pewresearch.org/politics/2024/09/09/issues-and-the-2024-election/

Begreber (ikke udtømmende liste)

økonomisk ulighed, social ulighed ny ulighed), formel lighed, chance lighed, resultatlighed, Bourdieus kapitalformer og habitus, gini-koeffiecient og Lorenzkurve. absolut og relativ fattigdom, velfærdsmodeller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kriminalitet

Beskrivelse:

I forlængelse af forløbet om ulighed i USA, arbejder vi videre med et forløb om kriminalitet. Vi går undersøgende til værks (induktivt) og prøver at finde svar på bl.a hvorfor man bliver kriminel:

Har det noget med opdragelsen at gøre (sociokulturel forklaring)? (SOCIOLOGI)
Har det noget med økonomisk forhold at gøre? (ØKONOMI)
Og er det noget, der kan løses eller forhindres ad politisk vej f.x via resocialisering?(POLITIK)

Intro:
Den romerske gudinde Justitia som symbol på retsfølelsen.
Hobbes og naturtilstanden og samfundspagten.

Politisk ser vi på retssystemet og domstolenes rolle i et demokrati.
Anklagemyndighedens rolle versus forsvarerens rolle i forhold til tiltalte.

Her inddrager vi konkrete cases fra DRTV-udsendelserne Retten indefra og Tiltalt: Gengangeren og debutanten.

Hvilke rettigheder og pligter har en borger i forhold til det omgivende demokratiske samfund?  
Statsborgerskab, medborgerskab og - når man bliver kriminel - modborgerskab.  
Kan kriminalitet ses som et udtryk for at man er - altså ikke har lyst til at deltage og udvise samfundssind og indgå i samfundskontrakten?  

Her inddrager vi podcasten om Agent Samsam.

Sociologiske teorier:
Axel Honneth om anerkendelse, Pierre Bourdieu om habitus, felt og kapitaler og Maffesoli om nye neostammer, hvor han i modsætning til Bourdieu, der er optaget af individualismen og aftraditionalisering som vigtigste karakteristiske for det senmoderne, lægger Maffesoli vægt på nye typer af midlertidige fællesskaber, som han kalder 'neo-stammer.' Subkulturer som f.x i hackermiljøer eller bandemiljøer kan ses som eksempler på 'neo-stammer'.   

Om anerkendelse: https://www.youtube.com/watch?v=yJD0cYyzl8c
Om neo-stammer: https://www.youtube.com/watch?v=GV9x1LWgjlE

Her inddrager vi artikler om aktuel bandekriminalitet i Sverige.

I slutningen af forløbet vil vi vende tilbage til spørgsmålet om ulighed fra sidste forløb: Er kriminalitet et tegn på ulighed i et samfund?

Her inddrager vi artikel om Trumps udtalelse om stigende kriminalitet i USA i forbindelse med hans valgkamp i 2024.

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier og skillelinjer, fordelings- og værdipolitik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data


Materiale:

Artikler:

https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/trump-siger-kriminaliteten-stiger-i-usas-storbyer-tallene-fortaeller-en https://www.dr.dk/nyheder/seneste/politirapport-67-500-personer-har-forbindelse-til-kriminelle-bander-i-sverige

https://www.dr.dk/nyheder/udland/naesten-et-skyderi-hver-eneste-dag-faa-overblik-over-bandekriminaliteten-i-sverige

https://www.dr.dk/nyheder/udland/et-brytpunkt-nu-kobler-sveriges-statsminister-indvandrere-og-kriminalitet

https://www.dr.dk/nyheder/udland/svensk-statsminister-i-strid-modvind-afviser-koble-skyderier-med-indvandring

Lærebog:
Fra drengestreger til bandekriminalitet - med fokus på kap. 6,7,8. (RETSSYSTEMET)

Luk Samfundet på kap.6.6 om Politisk deltagelse og medborgerskab.

DRTV-udsendelser

https://www.dr.dk/drtv/episode/retten-indefra_-alle-sager-skal-behandles-lige_51026

https://www.dr.dk/drtv/episode/tiltalt_-gengangeren-og-debutanten_151859

Om neo-stammer: https://www.youtube.com/watch?v=GV9x1LWgjlE

Exit bandeliv

Hells Angels bag rygmærket

Løsladt

Podcast/netradio:

https://www.dr.dk/lyd/p1/fremtiden-paa-p1/fremtiden-paa-p1/fremtidens-organiserede-kriminalitet-16122316037

Mørklagt: Agent SamSam

Arbejdsformer:
Rollelæsning i grupper, klassesamtale, gruppearbejde, lytte til podcast og tage noter, besvare arbejdsspørgsmål, aflæse statistik, tabeller, grafer.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi og velfærd

Mål i læreplanen:
Forløbet er bygget op på tværs af LSOs kapitler og fagets grundlæggende discipliner. Undervisningsforløbet har til formål, at introducere til velfærdsprincipper, økonomi og økonomiske begreber, modeller og teorier mv. fra læreplanen. Særligt:
- Velfærdsprincipper
- Velfærdsmodeller
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske mål
- Stat, marked og civilsamfund
- Makroøkonomiske sammenhænge
- Styring nationalt/politisk påvirkning
- Den danske model

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser [...]

Kernestof:
Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens [..] betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold

Sociologi
- Sociale og kulturelle forskelle

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Anvendt materiale:
- Kapitel 8 og 9 i Luk Samfundet Op! af Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021 (Online)
- Partifilm, Debatvideo og instruktionsfilm til kapitel 8 og 9 på www.luksamfundetop.dk
- KL’s video: ”Flere ældre og børn”. https://www.youtube.com/watch?v=kPcWHdEXtng
- Artikel: Priserne på boligmarkedet falder 'Interessen for at handle er ikke særlig stor' - DR: https://www.dr.dk/nyheder/penge/priserne-paa-boligmarkedet-falder-interessen-handle-er-ikke-saerlig-stor
- Artikel: Gæld får unge til at skippe tandlægebesøget og vigtig medicin - DR: https://www.dr.dk/nyheder/penge/gaeld-faar-unge-til-skippe-tandlaegebesoeget-og-vigtig-medicin

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer