Holdet 3is Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Leif Horn Nielsen
Hold 2025 Fy/3is (3is Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Repetition med fokus på især Energi
Titel 2 Kræfter
Titel 3 Verdensbilleder
Titel 4 Elektriske kredsløb
Titel 5 Repetition med fokus på især Bølger
Titel 6 Repetition med fokus på eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Repetition med fokus på især Energi

Repetition med fokus på især Energi
===================================

Repetition af det tidligere års undervisning i fysik med lidt udbygning og
fokus på især Energi, herunder termisk og mekanisk energi. I det senere tema
om "Verdensbilleder" kommer også om kerneenergi(atomer) og i tema om
"Elektriske kredsløb" mere om elektrisk energi.

overordnet repetition
  - de tre overordnede teorimodeller (energi, bølger, kræfter)
    og anvendelse på det helt små og store (verdensbilleder)
  - modeller og formler over naturen
  - teori og forsøg, naturvidenskabelig metoder
  - begreber, fysiske størrelser, benævnelser, symboler, TAL OG ENHEDER,
    titalspotenser og præfikser
  - software (primært LoggerPro, men også lidt Maple og evt. Tracker)

fokus på repetition og udbygning af energi
  - energibevarelse, energikæder, ENERGIOMDANNELSE(herunder kroppen), nyttevirkning
  - effekt som energi pr. tid
  - TERMISK ENERGI især ved ændring i temperatur og fase, men også tryk
  - kort om forskrift for elektrisk og kemisk energi (sprit, kul m.m.)
  - MEKANISK ENERGI energi med bevægelse
  - bevægelse i form af især HASTIGHED, men også lidt position(sted/strækning)
    og acceleration. Middelhastighed og øjeblikkelig hastighed.
  - beregning af hastighed ved flere metoder:
    1. manuel opmåling af positioner med f.eks. målebånd
    2. videoanalyse, hvor software direkte beregner hastighed
    3. differentialregning (hældningskoefficient) på stedfunktion, der f.eks.
       stammer fra regression i videoanalyse
    4. ud fra måleresultat fra sensorer (ultralyd, accelerometre, gps)
    5. indirekte metoder ud fra bølgefænomener (mere i tema om bølger). Det
       er f.eks. bølgelængde eller dopplereffekt(rødforskydning)
  - forskrift for mekanisk energi i form potentiel energi(position) eller
    kinetisk energi(hastighed)
  - bæredygtighed ud fra at kilden ikke tømmes for evigt, at miljøet ikke belastes
    (herunder CO2) og at det er en effektiv udnyttelse af kilden og miljøet
  - energitransport ved stråling, varmeledning og/eller konvektion
  - maskiner med temperaturforskelle i form af motorer og køleskabe


Eksperimenter:
a) eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - Eleverne har genovervejet disse to eksperimenter fra 1.år og foretaget en
    en genaflevering af et af dem med visse nye elementer som systematisk fejl
    eller brug af elektrisk energi
    - TRAPPELØB med fastlæggelse af potentiel energi og kroppens effektforbrug
    - OPVARMning og FORDAMPning af vand med egen DYPPEKOGER med fastlæggelse
      af termisk energi
b) eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
    - elever beregner på papir HASTIGHED ud fra øjebliksbilleder af HELIKOPTER i Rio
    - WiiRemote(ligesom mobiltelefon) registrerer acceleration
    - STIRLINGMOTORer og DAMPMASKINEr ved fungerende legetøjsmodeller
    - demoforsøg af 3 typer af varmetransport ved gammel OVERHEADPROJEKTOR
      eller de nyere projektorer i loftet til visning af skærm fra pc
    - demoforsøg med undertryk, hvor FLYTNING AF KOGEPUNKT og FAST til GAS
    

Bøger:
  - Basisfysik B: sider: 22-29, 39-44, 60-63, 69, 216, 242, 257, 447-448, 454-455
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 1.1-1.5, 2.3-2.8, 3.1-3.5, 4.1
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Trappeløb eller udvidet kogning af vand 12-09-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kræfter

Kræfter
=======

Dette tema omkring mekanik er en udvidelse af mekanisk energi fra det forrige
tema om ".. energi". Desuden kan tyngdekraften forklare planetbevægelser under
temaet "Verdensbilleder".

Kræfter og acceleration
-------------------
  - bevægelse i form af nu også acceleration som ændring i hastighed
  - acceleration ved ændring af hastighed i måledata eller grafer over måledata ved
    videoanalyse eller sensorer (ultralyd), men også måledata på acceleration fra
    sensorer(accelerometre)
  - NEWTONS LOVE, især den 2.lov med sammenhængen mellem acceleration og kræfter
  - tegne grafer for sted, hastighed og acceleration som funktion af tiden,
    herunder specielt grafter og formler for bevægelse med henholdsvis
    konstant hastighed og med konstant acceleration
  - bevægelse for især en dimension i form af eksempler med frit fald, sidde på
    stol, opdrift i væske og luft

Forskellige kræfter
-------------------
  - tyngdekraft, tryk, snorkraft og opdrift
  - eks. med kræfter udvidet med normalkraft, friktion og fiktive kræfter
  - anvende Newtons 1.lov til at analysere udlignende kræfter
  - anvende Newtons 2.lov til at beregne acceleration eller kraft
  - tegning af forskellige situationer med kræfter, men vide at det er vektorer
    Derfor vigtigt ved kræfter altid at lave TEGNING af en situation MED PILE!!!
  - kræfters sammensætning og projektion på en retning, dvs. den del af en kraft,
    der virker i en bestemt retning. Det er f.eks. aktuelt ved Gallileis faldrende.
    M.a.o. behandle kræfter i to dimensioner ved vektorregning eller tegning af
    kræfternes parallelogram eller opløsning af kræfter i to retninger vinkelret på
    hinanden og trigonometri
  - massetiltrækning i rummet, herunder planetbaner og sorte huller.

Kræfter og forbindelse til anden teori i fysik
----------------------------------------------
  - repetition af skift mellem energiformer
  - repetition af formler for kinetisk og potentiel energi ( i tyngdefelt
    nær Jordens overflade)
  - benytte begrebet mekanisk energi til vurdere bevægelse i tyngdefeltet
  - forstå at når en ydre kraft udfører et arbejde på et system, formindskes
    eller forøges systemets mekaniske energi
  - behandle vandret og lodret bevægelse uafhængigt af hinanden
  - meget kort om forbindelse mellem kraft og energi:
      hastighed kan ofte findes ud fra både beregning med kraft og energi,
      en kræfts arbejde, herunder projektion af kraft på vej (den del af en kraft,
      der virker i vejens retning).
  - meget kort om forbindelse mellem kraft og tryk. Forståelsen af tryk er
    også vigtigt ved lyd i tema om bølger.
  - forbindelse mellem kraft og planetbaner og sorte huller i rummet:
    massetiltrækning, Keplers 3.lov


Eleverne har været involveret i disse EKSPERIMENTER:
----------------------------------------------------

a) eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - Laboratoirieforsøg med eget valg af mekanikopstilling; herunder beretninger over
    og tegning over forsøgsopstilling, hvor elever tegner den aktuelle kraft eller de
    aktuelle kræfter ind. Grupperne valgte NEDSYNKNING I VAND (flydeevne af kop eller
    båd eller lod, der falder i vand). Andre vælger måske disse bevægelser:
    METERORnedslag (krater, sten ned i bakke med sand, hop, frit fald, skrå kast(kanon
    eller bold), skråplan(GALLILEIS FALDRAMME), raket med vand, cirkelbevægelse(elev
    sidder på roterende stol).(Journal over Mekanikforsøg)

b) eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
  - princip bag accelerometre og eks. med WiiRemote(ligesom mobiltelefon) registrerer
    acceleration (hører også til tema om hacking i digital dannelse og tema om ENERGI)
  - demoforsøg med LOD og bordtenisbold, der FALDER i luft og vand
  - film og beregning fra MÅNEN, hvor astronaut slipper hammer og fjer
  - demoforsøg med flydeevne med måling med kraftmåler på lod alene og lod kombineret
    med træ
  - film med roterende bevægelse med magneter
  - fiktive kræfter ved film og hvid kittel (eller ledninger) svunget rundt
  - CIRKELBEVÆGELSE med brug af accelerometre
  - opdrift med anvendelse af kraftmålere til LoggerPro eller simplere
    fjederkraftmålere
  - boldhop m.m. med brug af ultralydscannere

Bøger:
  - Basisfysik B; sider: 129-132, 134, 136, 138-139, 148, 166-169, 173, 190
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 3.2, 3.5-3.6, 5.1-5.4, 5.6, 5.8, 6.1-6.3,
    6.6, 6.8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Verdensbilleder

Verdensbilleder
===============
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede. Kosmisk zoom med
stop undervejs. Stop ved det bittesmå udvidet med fotoner og kerneenergi som
også vigtigt for stjerne. Desuden solsystemet og det megastore (hele universet).


verdensbilleder i det små (kvantefysik)
---------------------------------------
repetition og udvidelse af
  – opbygning af ATOMER og atomkerner. Elektronbaner. Kvarker (men ellers er
    Standardmodellen kun overfladisk gennemgået)
  - kort om Bohrs Atommodel
  – atomare systemers emission og absorption af stråling (LYS), SPEKTRE.
    Stoffers fingeraftryk, herunder natrium.
  - omsætning mellem masse og energi i fission og fusion illustreret ved
    Einsteins formel. Radioaktivitet og halveringstid
  - UDVIDELSE af tema om ENERGI:
    a) kerneenergi og radioaktivitet ved atomkernereaktioner med reaktionsskemaer
       og beregning af Q-værdi og bindingsenergi
    b) strålingsenergi ved fotoners energi og emission og absorption af stråling

nære verdensbilleder, solsystemet
--------------------------------
fokus på indflydelsen på jorden og inddragelse af sammenhæng med tema om
kræfter
  - tiltrækning og tyngdefelt(massetiltrækning) mellem og på planeter/stjerner
  - Keplers 3.lov, sort hul
  - baner for satellitter, måner og planeter.
  - jordens geometri og placering i universet gennem tiderne (historie)
    geo- conta helio-centrisk system.
  – jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af
    umiddelbart observerbare naturfænomener: dag/nat, måned, år, årstiderne.
    Månens faser, sol- og måneformørkelser.

verdensbilleder i det helt store, Universet (Kosmologi)
--------------------------------------------------------
fokus på Big Bang og inddragelse af sammenhæng med tema om energi og tema
om bølger i form af lys
  - SOLEN som stjerne og dens livscyklus
  - stjerner, sorte huller, galakser og hobe
  - bedømmelse af AFSTANDE udover geometriske metoder, især
    AFSTANDSKVADRATLOVEN, hvor faktisk lysstyrke sættes overfor
    tilsyneladende lysstyrke hos os.
    Faktisk lysstyrke udfra:  
     - spektralanalyse og dermed overfladetemperatur
     - stjernes størrelsesklasse (læst, men ikke gennemgået i detaljer)
     - supernova, dobbeltstjerner eller blinkende stjerne (cepheide)
  - hastighedsmåling ved rødforskydning (Dopplereffekt)
  - Hubbles lov og UNIVERSETS udvidelse og ALDER
  - udviklingshistorie og fremtid med fokus på Universets udvidelse
  - mørk energi og stof udgår, da kun kort omtalt i undervisning


Eleverne har været involveret i disse EKSPERIMENTER
---------------------------------------------------

a) eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - VENUS' FASER simulation til debat om geo- eller helio-centrisk
    (Journal med brug af faser for Venus).
  - PARALLAKSEmetoden til bedømmelse af afstand (første år med fysik)
  - AFSTANDSKVADRATLOVEN udført med radioaktive gammakilde eller synligt
    lys (Journal med Afstandskvadratloven)
  - HENFALDSLOVEN med Ba-137 og terninger
  - stofs FINGERAFTRYK
  - DOPPLEREFFEKT. Hører også til tema om bølger
  - optisk GITTER. Hører dog mest til tema om bølger.

b) eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
  - SOLLAMPEN (”Orbit Tellurium”) med årstider og formørkelser
  - film med DOPPLEREFFEKT (brandbil og roterende stemmegaffel)
  - film med partiel SOLFORMØRKELSE over Færøerne 2015, Venus foran sol
    2004 og 2012, m.m.
  - udsnit af filmserie fra DR: "Gåden om vores himmelrum"
  - det første billede af SORT HUL 10.april 2019
  - elektrisk stol for saltAGURK (kun demoforsøg): lys af bestemt
    bølgelængde og analyse via gitter energiomdannelse


Bøger:
  - Basisfysik B; sider: 27, 83, 88, 93, 95, 97, 99, 107-110, 122, 327,
    342-343, 355, 373, 382, 390-392, 413, 426, 432-433, 435, 441
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 4.4-4.6, 7.1, 7.3-7.5, 7.7-7.9,
    7.13-7.16, 8.1-8.6
  - Forkortet udgave af 3 tv-udsendelser med hovedtitlen "Gåden om
    vores himmelrum". Sendt i DR2 søndag den 9.april 2023. Tysk
    dokumentarserie fra 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Elektriske kredsløb

Elektriske kredsløb
===================
Temaet om elektriske kredsløb og deres anvendelse ved f.eks. sensorer er
helt nyt i forhold til 1.år.

Repetition af elektrisk energi (ellære)
---------------------------------------
  - elektrisk ladning, strømstyrke og spændingsfald
  - elektrisk energi og effekt

Elektriske komponenter og kredsløb
----------------------------------
  - elektrisk kredsløb med spændingskilde, ledninger og komponenter
  - forstå begrebet resistans (modstand) og Ohms lov
  - Kirchoffs 1.lov, Joules lov
  - faste og variable resistorer, LDR-modstande, dioder, transistorer
  - kun kort nævnt resistansens afhængighed af længde, tværsnitsareal og
    temperatur samt stofkonstanten resistivitet
  - spændingsdeler
  - spændingskilder og produktion af el, herunder kemisk batteri

Elektriske sensorer
-------------------
  - sensorer til måling af lys gennemgået både teoretisk og eksperimentelt,
    mens sensorer til måling af temperatur kun kort omtalt
  - eksempler på styring via sensorer i elektriske kredsløb


Samfundets elektriske energiforsyning
-------------------------------------
  - stigende brug af solceller
  - fotoelektrisk og fotovoltaisk effekt
  - opbygningen af en solcelle



Eleverne har været involveret i disse EKSPERIMENTER:
----------------------------------------------------

a) eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - Elektriske komponenter og sensorkredsløb med først undersøgelse af
    de enkelte elektriske komponenter (KOMPONENTKARAKTERISTIK) og bagefter
    KREDSLØB med disse.

b) eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
  - elev- og demoforsøg med ELPROUDKTION fra CITRON, MAGNETER I SPOLER og
    generator (hører også til tema om energi)
  - demoforsøg af 3 typer af varmetransport ved PROJEKTOR, men kun stråling
    når frem fra solen (hører også til tema om energi)
  - demoforsøg af fotoelektrisk effekt ved LYS PÅ ZINKPLADE med kviksølvlampe
  - elmotor som komponent og som spændingskilde mulig STIRLNINGMOTOR og
    DAMPMASKINE (hører også til tema om energi)

Bøger:
  - Basisfysik B; sider: 236, 241, 250-252, 255, 265, 277, 280-282
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 4.8-4.9, 9.1-9.8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition med fokus på især Bølger

Repetition med fokus på især Bølger
===================================

På 1.år har der især været fokus på lys blandt bølger, da observationer
og modeller herfra blev brugt i temaer om "Verdensbilleder" og måske
også i "Energi". På 2.år er lys delvist gentaget, men især udvidet med
lyd.

BØLGER generelt repeteret:
--------------------------
  – grundlæggende egenskaber indenfor harmoniske bølger: amplitude,
    bølgelængde, periode, frekvens og udbredelseshastighed. Husk
    både tid og sted kan være 1.aksen, når du tegner en bølge.
  – eksperimentel bestemmelse af bølgelængde og udbredelseshastighed
  - INTERFERENS, superposition, ønsket eller uønskede egensvingninger
  - bølger som rent mekanisk, LYD og LYS. Menneskets sanser.


Lys, repeteret:
---------------
  – fysiske egenskaber ved lys samt dens forbindelse til øjet
  - spejling(refleksion). Derfor kan du kan se ting, der ikke selv
    fremstiller synligt lys.
  - interferens og optisk GITTER(diffraktion og interferens) med
    gitterligningen
  - BRYDNING(refraktion) med kort om Snels lov
  - det elektromagnetiske spektrum, hvor lys kun lille del
  - udnyttelse til måling af fart og afstande i astronomi (hører også til
    tema om Verdensbilleder)
  - emission(udsendelse) og absorption(optagelse) af stråling (LYS), E = h*f.
    SPEKTRE. Udnyttelse til genkendelse af grundstoffer og Dopplereffekt,
    rødforskydning (hører også til tema om Verdensbilleder)


Lyd
---
  - hørelsen skelner mellem frekvenser/bølgelængder i modsætning til synet
  - mikrofon og højttaler som skift mellem elektrisk bølge og trykbølge
  - interferens med forstærkning, svækkelse og stødtoner
  - stående bølger på streng og i halvåbne eller åbne rør
  - klangfarver for musikinstrumenter
  - DOPPLEREFFEKT. Hører også til tema om Verdensbilleder


Eleverne har været involveret i disse EKSPERIMENTER:
----------------------------------------------------
a) eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - AFBØJNING AF LYS ved interferens ved optiske GITTER og brydning(PRISME)
    (både 1.år og 2.år)
  - lydudstyr brug af oscilloskop, lydkilder, mikrofon, med og uden LoggerPro
    m.m., herunder LYDHASTIGHED målt ved klap og oscilloskop
  - Lyd i rør, STÅENDE BØLGE I RØR
  - STÅENDE BØLGE PÅ SNOR (streng)

b) eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
  - mekaniske bølger. Film om TACOMA-BROEN
  - MENNESKEBØLGE som tvær- og længdebølge, brydning og gitter
  - forstærkning eller svækkelse af lyd ved interferens
  - ægte og "uægte" gult lys ved additive farver
  - film med regnbue(brydning) og DOPPLEREFFEKT (brandbil og roterende
    stemmegaffel)
  - Elektrisk stol for SALTAGURKER (kun demoforsøg): lys af bestemt bølgelængde
    og analyse via optisk gitter (mere under tema om Verdensbilleder)
  - emission(udsendelse) af lys fra forskellige lamper
  - demoforsøg med LYDHASTIGHED målt ved klap og oscilloskop (også under
    tema om Energi og både demo- og elevforsøg)
  - klangfarver ved forskellige musikinstrumenter


Bøger
  - Basisfysik B; sider: 283, 294-295, 300, 303-304, 310, 344
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 6.5, 7.11
  - Noter: "fyBolge.pdf": afsnit 1.1-1.7, 1.9, 3.3, 5.1-5.3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetition med fokus på eksamen

Repetition med fokus på eksamen
===============================

Udvælgelse af spørgsmål til eksamen:
------------------------------------
  - Blandt 18 forslag til spørgsmål har holdet udvalgt 8 til eksamen.
    De udvalgte spørgsmål er blevet justeret og hver elev har udarbejdet en
    disposition i forhold til hvert af de valgte spørgsmål.
  - enkeltdele har givet anledning til repetition   

Gennemgang af undervisningsbeskrivelsen i studieplanen
-------------------------------------------------------
  - gennemgang af hvert tema i undervisningsbeskrivelen i studieplanen har
    givet anledning til at enkeltdele er blevet repeteret, herunder også dele
    af forsøg.
  - Multiple-chose udfyldt af elever for at afdække huller

Bøger:
  - Noter: FyB26muE.pdf ("Afvikling af eksamen")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer