Holdet 3x2x ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Thomas Holbech Anker
Hold 2025 ps/3x2x (3x2x ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til "Den Mangfoldige Psykologi
Titel 2 Forløb#1 Ondskabens psykologi
Titel 3 Forløb#2 Ungdomsliv på godt og ondt
Titel 4 Forløb#3 Kan du stole på hukommelsen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til "Den Mangfoldige Psykologi

Vi så videoen om "Den Mangfoldige Psykologi" som introduktion, og lavede gruppearbejder i det antal grupper, der passer til hver sin psykologifaglige retning.
Vi talte en smule om teori og metode og rundede den relativt korte intro af med en lille analyse af casen om Lena.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Ondskabens psykologi

Ondskab belyses ud fra forskellige indre -og ydreorienterede teoretiske positioner samt det eksistentielle perpsektiv.
De ydreorienterede tilgange udspringer fra 5 klassiske socialpsykologiske eksperimenter: Milgrams lydighedsforsøg og Stanford fængselseksperimentet er beskrevet i Psykologiens Vejes kapitel om Ondskab, og fra kapitlet om socialpsykologi tog vi desuden 3 andre socialpsykologiske forsøg med: Asch's stregforsøg vedr. gruppepres og konformitet, Robbers Cave og Tajfels minimalgruppeeksperiment.
For at belyse ondskabens indre faktorer og "opvækstens betydning" uddybende, tog vi afsæt i afsnittene om "tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt" i kapitel 8 i Psykologiens Veje. Det havde til formål at anskueliggøre, hvilke risiko- og resiliensfaktorer, der kan findes i barndommen, som kunne tænkes at have betydning for risikoen for at begå ondskab.
Undervejs havde vi en løbende diskussion af det enkelte menneskes ansvar for sit eget valg i forhold til at udføre en ond handling, unaset, om de indre- og ydre faktorer samlet set disponerer for ondskab. Her brugte vi Lars Svendsens teori til at skelne mellem dum, idealistisk, instrumentel og sadistisk ondskab.
Vi brugte også en del tid på at diskutere, hvad der hhv. kan deindividualisere den, der begår ondskab og dehumanisere den, som ondskaben rammer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2 Ungdomsliv på godt og ondt

Vi startede forløbet op med at kigge tilbage på casen om Lena, som vi arbejdede med under introduktionen til faget først på skoleåret med titlen "Den Mangfoldige Psykologi".
For at fordybe os i de faktorer, der kunne have disponerende betydning for det enkelte menneskes muligheder som ung, rettede vi fokus mod udviklingspsykologien og kapitel 6 i Psykologiens Veje. Her står Eriksson centralt sammen med Bowlby og Ainsworth, mens vi valgte ikke at komme ind på hhv. gå i dybden med Mahler og Stern.
Vi har arbejdet med aktuelt statistisk materiale vedr. unge menneskers mistrivsel i Danmark i dag, og for at blive klogere på de mest relevante diagnoser, der ofte ses i forbindelse med ungdomslivet, læste vi hele kapitlet om stress og coping, og vi talte en lille smule om klinisk psykologi relateret til stress, angst og depression.

Formålet med forløbet var:

- at få kendskab til teoretiske begreber, problemstillinger og temaer, vi i dag forbinder med det senmoderne ungdomsliv.

- at få viden om identitetsdannelse i ungdomstiden. Her brugte vi både Eriksson, Gddens og Gergen, og vi havde i forvejen kendskab til SIT (Den Sociale Identitets-Teori) fra kapitlet om socialpsykologi, som vi beskæftigede os med under årets første tematiserede forløb vedr. ondskab.

- at kunne redegøre for stress samt biologiske, mentale og sociale faktorer der har betydning for oplevelsen af stress. At få kendskab til individuelle forskelle i håndteringen af stress (coping), uanset om påvirkningen er af indre eller ydre karakter.

- at kunne anvende psykologisk viden på genkendelige problemstillinger med relation til den senmoderne ungdom.

- at diskutere mobiltelefoner og sociale mediers betydning for identitetsdannelsen på godt og ondt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Kan du stole på hukommelsen?

Kan vi stole på vores hukommelse?

Vi tror måske, at vi er opmærksomme på alt, hvad der sker omkring os. Men er det egentligt muligt? Hvilke sanseindtryk bemærker vi og hvilke lagres? Og hvorfor er det egentligt sådan? Hvad gemmes i hukommelsen og hvordan fungerer den? Hvorfor husker vi noget og ikke andet? Og kan vi i det hele taget stole på hukommelsen? Det er nogle af de spørgsmål, som vi arbejder med i forløbet, som hele tiden peger hen mod det at lære, uden dog at arbejde specifikt med forskellige læringsteorier.

Formål og faglige mål:
• At kunne gøre rede for og kritisk forholde sig til centrale kognitionspsykologiske teorier og undersøgelser omhandlende bl.a perception, opmærksomhed og hukommelse. Herunder hukommelsesmodeller samt glemsel og genkaldelse – og faktorer herfor.
Vi startede forløbet med at lave det kognitionspsykologikse eksperiment "Free Recall" med produktion af grafer og diskussion af forsøgresultaterne med fokus på kort- og langtidshukommelsen, glemsel via pro- og retrospektiv interferens samt lagring gennem fx mnemoteknikker, dobbeltkodning, følelsesmæssig påvirkning eller repetition.
Eleverne blev trænet i og skal kunne argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med fagbegreber som sensorisk hukommelse, perception, falsk erindring, dobbelt kodede ord og selektiv opmærksomhed.
Vi diskuterede naturligvis også de kognitive skemaers betydning for, hvad vi husker (særligt med en øvelse, hvor vi genkladte det, vi kunne huske fra historien "Åndernes Krig". I den forbindelse talte vi desuden om stereotyper og fordomme.
Mod slutningen af forløbet diskuterede vi, i hvilken grad, man kan stole på øjenvidner - og derved kunne vi diskutere styrker og svagheder i forskellige undersøgelsesdesign.
Gestaltpsykologien blev berørt (men ikke uddybende) undervejs med dens mulige forklaringer for kognitive skemaer og tænkning – og dermed mulighed for at koble den sammen med den videre forståelse af kognition.
Som afrunding på forløbet og forberedelse til eksamen arbejdede vi med en eksamenscase om unge menneskers brug af SoMe og disses betydning for den enkeltes trivsel, læring og udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer