|
Titel
3
|
Forløb#2 Ungdomsliv på godt og ondt
Vi startede forløbet op med at kigge tilbage på casen om Lena, som vi arbejdede med under introduktionen til faget først på skoleåret med titlen "Den Mangfoldige Psykologi", og vi var i Grand Teatret for at se filmen: "Faderen, sønnerne og helligånden".
Det teoretiske udgangspunkt lå i kapitel 19 i Psykologiens veje om "Ungdom og senmodernitet".
For at fordybe os i de faktorer, der kunne have disponerende betydning for det enkelte menneskes muligheder som ung, rettede vi fokus mod udviklingspsykologien og kapitel 6 i Psykologiens Veje. Her står Eriksson centralt sammen med Bowlby og Ainsworth, mens vi valgte ikke at komme ind på hhv. gå i dybden med Mahler og Stern.
Vi har arbejdet med aktuelt statistisk materiale vedr. unge menneskers mistrivsel i Danmark i dag, og for at blive klogere på de mest relevante diagnoser, der ofte ses i forbindelse med ungdomslivet, læste vi hele kapitlet om stress og coping, og vi talte en lille smule om klinisk psykologi relateret til stress, angst og depression.
Da jeg også har haft de 18 elever på valgholdet fra 3. x i idræt (men ikke de 6 elever fra 2. x) var det nærliggende at bruge den tværfaglige vinkling omkring sundhed, da det gode liv handler om trivsel, som netop indgår i WHO's sundhedsdefinition.
Der var ikke et egentligt samarbejde med samfundsfag, men det gav desuden mening at perspektivere sociologiske identitetsteorier til elevernes grundlæggende viden fra samfundsfag fx. om Giddens.
Formålet er relateret til læreplanen:
- at få kendskab til teoretiske begreber, problemstillinger og temaer, vi i dag forbinder med det senmoderne ungdomsliv.
- at få viden om identitetsdannelse i ungdomstiden. Her brugte vi både Eriksson, Gddens og Gergen, og vi havde i forvejen kendskab til SIT (Den Sociale Identitets-Teori) fra kapitlet om socialpsykologi, som vi beskæftigede os med under årets første tematiserede forløb vedr. ondskab.
- at kunne redegøre for stress samt biologiske, mentale og sociale faktorer der har betydning for oplevelsen af stress. At få kendskab til individuelle forskelle i håndteringen af stress (coping), uanset om påvirkningen er af indre eller ydre karakter.
- at kunne anvende psykologisk viden på genkendelige problemstillinger med relation til den senmoderne ungdom.
- at diskutere mobiltelefoner og sociale mediers betydning for identitetsdannelsen på godt og ondt
- ”demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
Metodisk og didaktisk er der blevet arbejdet med:
Caseanalyser både af tekstmateriale og filmen "Faderen , sønnerne og helligånden"
Tavleundervisning typisk via PPP'er
Hurtigskrivning
Quizzer
Gruppearbejder med fremlæggelser (både i mindre 2-3 personers grupper og større 5-6 personersgrupper såvel med tavlepræsentationer som bord-præsentationer
Speed-dating
Professor-cirkler
|