Holdet 2025 fy/i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Leif Horn Nielsen
Hold 2025 fy/i (1i fy, 1i fy Øvelsesmoduler)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi og introduktion
Titel 2 Bølger
Titel 3 Verdensbilleder

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi og introduktion

Energi og introduktion
======================

Introduktion
------------

Især fokus på regning med enheder og på at vi i skoleåret arbejder indenfor
to overordnede teorimodeller (energi og bølger).

  - modeller og formler over naturen
  - teori og forsøg, naturvidenskabelig metoder
  - begreber, fysiske størrelser, benævnelser, symboler, TAL OG ENHEDER,
    titalspotenser og præfikser
  - kort opfølgning på de naturvidenskabelige grundforløb, der har fællestræk
    omkring især termisk energi og lys som bølger
  - software (primært LoggerPro, men også lidt Maple og evt. Tracker)
  - rækkefølge, overskrifter og indhold i skriftlige journaler og rapporter


Generelt om ENERGI
------------------
  - energibevarelse, energikæder som skift mellem energiformer og
    ENERGIOMDANNELSE(herunder kroppen), nyttevirkning
  - effekt som energi pr. tid
  - strålingsenergi (primært fra solen, selvom indeni solen kerneenergi)
  - kun kort om forhold vedrørende disse energiformer:
    - fission, fusion og Einsteins formel for kerneenergi
    - forskrift for kemisk energi (sprit, kul m.m.)
    - forskrift for elektrisk energi ud fra den generelle effektformel
    - bæredygtighed defineret ud fra, at kilden ikke tømmes for evigt, at
      miljøet ikke belastes (herunder CO2) og at det er en effektiv udnyttelse
      af kilden og miljøet. Effektiv udnyttelse knyttet til nyttevirkning.


Mekanisk ENERGI og hastighed
----------------------------
I forbindelse med beregning af mekanisk energi, har fokus især været på måling
af hastighed.
  - forskrift for mekanisk energi i form POTENTIEL energi(position) eller
    KINETISK energi(hastighed)
  - bevægelse i form af især HASTIGHED, men også lidt position(sted/strækning)
    og acceleration. Middelhastighed og øjeblikkelig hastighed
  - menneskekroppens sanser i forbindelse med bevægelse: position med øjne og
    acceleration med øre(væskebalance)
  - beregning af hastighed ved flere metoder:
    1. manuel opmåling af positioner og derpå manuel beregning af hastighed
    2. videoanalyse, hvor software direkte måler position og beregner hastighed
    3. differentialregning introduceret som hældningskoefficient på graf af
       stedfunktion, der f.eks. stammer fra regression i videoanalyse.
    4. ud fra måledata fra sensorer med position (ultralyd, gps) eller med
       acceleration (accelerometre, WiiRemote, mobiltelefoner)
    5. indirekte metoder ud fra bølgefænomener (mere i tema om bølger). Det
       er f.eks. bølgelængde eller dopplereffekt(rødforskydning)
- kræfter kun nævnt kort som en anden model til kinetiske energi for
    bevægelse

Termisk ENERGI og især temperatur
---------------------------------
  - termodynamik i form af især temperatur, men også tryk og fase(tilstandsform)
  - kelvinskalaen
  - forskrift for termisk energi, når ændring i temperatur eller fase
  - indflydelse af tryk på fasetilstand ved forskellige temperaturer på Mars
  - energitransport ved stråling, varmeledning og/eller konvektion
  - maskiner med temperaturforskelle i form af motorer og køleskabe


EKSPERIMENTER, som eleverne har været involveret:
-------------------------------------------------
a) Eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - TRAPPELØB med fastlæggelse af potentiel energi og kroppens effektforbrug
    (arbejdseffekt)
  - elever beregner på papir HASTIGHED ud fra enkeltbilleder fra film af
    HELIKOPTER i Rio
  - OPVARMNING AF VAND med elektrisk energi og fokus omkring vand og fordampning
    med termisk energi

b) Eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
  - WiiRemote og mobiltelefoner registrerer accelerationer. WiiRemote også brugt
    til demonstration af hackning og datasikkerhed.
  - optag og analyser film med bevægelse i såvel LoggerPro som evt. også Maple.
  - demoforsøg af 3 typer af varmetransport ved gammel OVERHEADPROJEKTOR
    eller de nyere projektorer i loftet til visning af skærm fra pc
  - demoforsøg med undertryk, hvor FLYTNING AF KOGEPUNKT og FAST til GAS
  - elev- og demoforsøg med ELPROUDKTION fra CITRON, MAGNETER I SPOLER og
    generator



Bøger:
  - BasisFysik C, William Dam Boghandel; sider: 16-22, 24, 44, 47, 49, 59-60, 63,
    66, 72, 74-76, 85, 112, 117, 120, 122, 175-179, 307-310
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 1.2-1.5, 2.3-2.7, 3.1-3.6, 4.1-4.2, 4.8-4.9
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bølger

Bølger
======

BØLGER generelt
---------------
  – grundlæggende egenskaber indenfor harmoniske bølger: amplitude,
    bølgelængde, periode, frekvens og udbredelseshastighed
  - BØLGELIGNINGEN for udbredelseshastighed
  – eksperimentel bestemmelse af bølgelængde og udbredelseshastighed
  - INTERFERENS, superposition (den samlede bølge på et bestemt sted
    er summen af alle de enkelte bølger, mens de mødes), ønsket eller
    uønskede egensvingninger
  - bølger som rent mekanisk, LYD og LYS. Menneskets sanser.

Lyd
---
  - hørelsen skelner mellem frekvenser/bølgelængder i modsætning til synet
  - mikrofon og højttaler som skift mellem elektrisk bølge og trykbølge
  - interferens med forstærkning, svækkelse og stødtoner
  -.Dopplereffekt

Lys
---
  – fysiske egenskaber ved lys samt dens forbindelse til øjet
  - spejling(refleksion). Derfor kan du kan se ting, der ikke selv
    fremstiller synligt lys.
  - BRYDNING(refraktion). Derfor kan du se ting på den anden side af et
    vindue. Kun kort om Snels lov
  - interferens og optisk GITTER(diffraktion og interferens) med
    GITTERLIGNINGEN
  - det elektromagnetiske spektrum
  - rødforskydning og udnyttelse til måling af fart og afstande i astronomi
    (mere under tema om Verdensbilleder)
  - atomer har emission(udsendelse) og absorption(optagelse) af stråling (LYS),
    SPEKTRE. Udnyttelse til genkendelse af grundstoffer og Dopplereffekt (mere
    under tema om Verdensbilleder)


EKSPERIMENTER, som eleverne har været involveret:
-------------------------------------------------

a) Eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - AFBØJNING AF LYS ved interferens ved optiske gitre og brydning
    (rapport over Afbøjning af lys)

b) Eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
  - mekaniske bølger. Film om TACOMA-BROEN
  - MENNESKEBØLGE som tvær- og længdebølge, brydning og gitter
  - ophængt FJEDER i ramme som tvær- og længdebølge
  - demoforsøg med LYDENS HASTIGHED målt ved klap(også tema om Energi)
  - lyds udbredelseshastighed i luft via oscilloskop (demoforsøg)
  - forstærkning eller svækkelse af lyd ved interferens
  - ægte og "uægte" gult lys ved additive farver
  - lysbokse og film med gul som ren gul eller blanding af rød og grøn
  - film med regnbue(brydning) og DOPPLEREFFEKT (brandbil og roterende
    stemmegaffel)
  - Elektrisk stol for SALTAGURKER(kun demoforsøg): lys af bestemt bølgelængde
    og analyse via optisk gitter (mere under tema om Verdensbilleder)


Bøger:
  - BasisFysik C, William Dam Boghandel; s. 175-179, 181, 194, 196-197, 211,
    219-221, 293
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 6.5, 7.11, 8.2
  - Noter: "fyBolge.pdf": afsnit 1.1-1.3, 1.6-1.7, 1.9, 2.1-2.2, 3.2-3.4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Verdensbilleder

Verdensbilleder
===============

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede. Kosmisk zoom
med stop ved det bittesmå (kvantefysik), solsystemet (herunder jorden) og
det megastore (hele universet).

verdensbilleder i det små (kvantefysik)
---------------------------------------
  – naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring
    af makroskopiske egenskaber ved stof. Egenskaber udover bølger kun kort
    omtalt: kemiske forbindelser, elektricitet og termodynamik (fase, tryk,
    temperatur og varmetransport)
  – opbygning af ATOMER og atomkerner. Elektronbaner. STANDARDMODELLEN til
    forklaring af atomer og lys, men også andre ting.
  – atomare systemers emission og absorption af stråling (LYS), SPEKTRE.
    Kun kort om stoffers fingeraftryk, herunder natrium.
  - ustabile atomer med HENFALDSLOVEN
  - omsætning mellem masse og energi i fission og fusion illustreret ved
    Einsteins formel. Radioaktivitet og halveringstid.

nære verdensbilleder, solsystemet
--------------------------------
  - geo- conta helio-centrisk system. Galilei i Renæssancens fysik
  – jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af
    umiddelbart observerbare naturfænomener: dag/nat, årstiderne. Månens
    faser, sol- og måneformørkelser.
  - tiltrækning og tyngdefelt mellem og på planeter/stjerner
  - afstandsbedømmelse ved geometriske metoder, herunder parallakse.

verdensbilleder i det helt store, Universet (Kosmologi)
--------------------------------------------------------
  - kun kort om SOLEN som stjerne og dens livscyklus
  - stjerner, sorte huller, galakser og hobe
  - afstand bedømt i lysår, der er en større måleenhed end meter
  - bedømmelse af AFSTANDE, lidt om geometriske metoder, men især
    afstandskvadratloven, hvor faktisk lysstyrke sættes overfor
    tilsyneladende lysstyrke hos os.
  - hastighedsmåling ved rødforskydning (Dopplereffekt)
  - Hubbles lov og BIG BANG med UNIVERSETS udvidelse og ALDER
  - udviklingshistorie og fremtid med fokus på Universets udvidelse
  - mørk energi og stof udgår, da kun kort omtalt i undervisning


EKSPERIMENTER, som eleverne har været involveret:
------------------------------------------------

a) Eksperimenter MED skriftlig aflevering:
  - HENFALDSLOVEN med Ba-137 og terninger
  - optisk GITTER. Hører dog mest til tema om bølger.

b) Eksperimenter/visualiseringer UDEN aflevering:
  - elektrisk stol for SALTAGURKER (kun demoforsøg): lys af bestemt
    bølgelængde og analyse via gitter energiomdannelse
  - SOLLAMPEN (”Orbit Tellurium”) med årstider og formørkelser
  - film med DOPPLEREFFEKT (brandbil og roterende stemmegaffel)
  - afstandskvadratloven ved bl.a. en lygte, der nærmer sig
  - film med partiel SOLFORMØRKELSE over Færøerne 2015
  - udsnit af filmserie fra DR: "Gåden om vores himmelrum"


Bøger:
  - BasisFysik C, William Dam Boghandel; sider: 23, 127, 143-145, 166-167, 243,
    261, 294, 302
  - Noter: "fyNoterMm.pdf": afsnit 7.1, 7.3, 7.9, 7.12, 7.14-7.16,
    8.1-8.2, 8.5-8.6
  - Forkortet udgave af 3 tv-udsendelser med hovedtitlen "Gåden om
    vores himmelrum". Sendt i DR2 søndag den 9.april 2023. Tysk
    dokumentarserie fra 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer