|
Titel
2
|
Velfærdsstaten - kampen om det gode samfund
Kampen om det gode samfund
Undervisningsbeskrivelse af den samfundsfaglige del af et flerfagligt KS-forløb i historie, religion og samfundsfag. Forløbet undersøger forestillinger om det gode samfund, velfærdsstatens udvikling og værdigrundlag samt dens fremtidige udfordringer. Den samfundsfaglige undervisning tager udgangspunkt i de tre præsentationer “KS 1 Samfundsfag”, “KS 1 – Kampen om det gode samfund” og “Velfærd” samt den oplyste materialeliste.
Formål og faglige mål
Eleverne skal anvende samfundsfaglige begreber og modeller til at undersøge velfærdssamfundets udfordringer og diskutere mulige løsninger. De sammenligner velfærdsmodeller, analyserer statistik og politiske synspunkter og vurderer løsninger ud fra deres konsekvenser og ideologiske grundlag. Samfundsfag bidrager dermed med empirisk analyse af nutidens velfærdssamfund og dets fremtidsudsigter, mens historie og religion undersøger udviklingen og det kristne værdigrundlags betydning.
Materialelisten omfatter også industrialiseringen, arbejderbevægelsen, Slaget på Fælleden og Septemberforliget i 1899. Materialet giver en historisk baggrund for forløbets spørgsmål om fordeling, sociale rettigheder og ansvar og kan forbinde samfundsfagets undersøgelse af nutidens velfærdssamfund med histories udviklingsperspektiv.
Behov, økonomiske systemer og ansvar
Vi arbejder med dilemmaøvelsen “Den øde ø”, behovspyramiden og økonomiske systemer. Kapitel 1, “Hvad er økonomi?”, i ØKONOMIBOGEN indgår i materialelisten, og I skal kende forskellen på markeds-, plan- og blandingsøkonomi. Vi diskuterer behov og fordeling i grupper og forbinder egne prioriteringer med forskellige måder at organisere samfundet på. Arbejdet danner afsæt for spørgsmålet om, hvilke behov fællesskabet skal sikre, og hvilke den enkelte selv skal opfylde.
“KS 1 – Kampen om det gode samfund” konkretiserer blandingsøkonomien gennem sundhedssektoren og spørgsmål om bolig, transport og uddannelse. Med velfærdstrekanten undersøges samspillet mellem stat, marked og civilsamfund. En case om en knæskade bruges til at skelne mellem hjælp fra familie og holdkammerater, offentligt finansieret behandling og ydelser købt på markedet. Finansiering og levering er ikke altid det samme: En privatpraktiserende læge kan eksempelvis levere offentligt finansieret behandling.
Velfærdsmodeller og den offentlige sektor
KS-bogen s. 168–171, sammenligningsmaterialet og præsentationernes opgaver danner grundlag for arbejdet med den universelle, den residuale og den korporative velfærdsmodel. I sammenligner adgang til ydelser, finansiering og ansvarsfordeling. Figurerne i findes i “Luk samfundet op!”, der er fokus på velfærdstrekanten til denne sammenligning.
“KS 1 Samfundsfag” fremhæver den universelle models fællesskabsorientering og omfordeling. Med KS-bogen s. 171–175 undersøges den offentlige sektor og dens overførselsindkomster, serviceydelser og tilskud. Progressiv indkomstskat kobles til finansiering og økonomisk omfordeling. Eleverne undersøger desuden udviklingen i offentlige udgifter, indtægter og gæld.
Udfordringer og politiske løsninger
Befolkningsfremskrivningen for 2020–2045 bruges til at undersøge, hvordan en ændret alderssammensætning kan påvirke behovet for pension, pleje og sundhedsydelser samt forholdet mellem erhvervsaktive og forsørgede. Eleverne undersøger også udgiftsudviklingen i 2004–2024; stigende udgifter er ikke i sig selv dokumentation for økonomisk uholdbarhed.
Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien anvendes til at sammenligne løsninger. Bilagssættet og materialelisten åbner for diskussion af skat, privatisering, forventninger til velfærden og pension. Her indgår interviewene med en dansk mangemillionær og KL-formanden, de to debatindlæg om fremtidens velfærd, Velfærdsrådets anbefalinger, artiklen om pensionsudspil og Liberal Alliances “En mere værdig velfærd”.
Arbejdsformer, metode og eksamensbegreber
Undervisningen veksler mellem læsning, digitale opgaver, puslespil, gruppearbejde og diskussion. I “Velfærd” analyseres et partis fordelingspolitiske udspil med fokus på forslag, forventede virkninger, ideologi og modtagelse. Opgaverne til “Elisabeth på kontanthjælp” bruges til at diskutere rimelighed, forbrug og individuelt over for samfundsmæssigt ansvar. Eleverne skelner mellem faktuelle udsagn og værdidomme og vurderer kildernes afsender, formål og dokumentation.
Forløbsoversigten omfatter desuden korte præsentationer om dagsorden og medialisering som genbesøg af tidligere stof. Mundtlige oplæg på otte minutter bruges som eksamenstræning, så eleverne får øvelse i at præsentere deres faglige arbejde.
Begreber der skal kunnes til eksamen
Ideologierne. Liberalisme, Socialisme og Konservatisme
Velfærdstrekant: Stat, marked og civilsamfund bidrager til behovsdækning.
Blandingsøkonomi
Velfærdsmodeller
Omfordeling
Forsørgerforhold
Nedskæringsstrategi
Udvidelsesstrategi
I KS-projektet forbindes analysen af velfærdssamfundets udfordringer og løsningsforslag med den fælles problemformulering: Hvordan påvirker løsningerne fordelingen af ressourcer, og hvilke forestillinger om det gode samfund udtrykker de? Eleverne skal underbygge deres svar med empiri og begreber og sætte dem i relation til de historiske og religionsfaglige undersøgelser.
Fælles problemformulering og faglige problemstillinger
Hvad er det gode samfund? Og hvordan har velfærdsstaten forsøgt at skabe det gode samfund, hvor samfundets ressourcer er ligeligt fordelt? Hvordan er fremtidsudsigterne for velfærdsstaten?
Historie: Hvordan har velfærdsstaten udviklet sig i Danmark fra ca. 1929 til 2000?
Religion: I hvilket omfang har kristendommens ideer og etik haft indflydelse på den danske velfærdsstat? Og spiller den kristne etik fortsat en rolle i det danske velfærdssamfund i dag?
Samfundsfag: Hvilke udfordringer står velfærdssamfundet i Danmark over for? Diskutér forskellige mulige løsninger på disse udfordringer.
|