Holdet 1h nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Brøndby Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Christian Juhl, Kasper Høyrup Swiatek, Kristina Diernæs
Hold 2025 nf/h (1h bi, 1h ge, 1h ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fællesfagligt: Sundhed
Titel 2 Fællesfagligt: Vand
Titel 3 Fællesfagligt: Klima
Titel 4 Særfagligt: Jordens vilde kræfter
Titel 5 Særfagligt: Genetik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fællesfagligt: Sundhed

KEMI:
* Atomets opbygning
* Kovalent bindinger og molekyler
* Elektronegativitet og polaritet
* Blandbarhed
* Opbygning af fedt og kulhydrater
Forsøg: Blandbarhed, mayonnaisekemi, spise chili


Geografi:
Eleverne har i Geografi haft fokus på demografisk udvikling i Danmark, men også globalt, og har undersøgt forskellige landes udfordringer i den forbindelse.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:

- beskrive enkle problemstillinger ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi.
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes vi-den og metoder anvendes.

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

Kernestof:
- Jørgensen, J.W. & Møller, C.S. (2023): Den demografiske transitionsmodel, Befolk-ningspyramiderne, Erhvervsstruktur, Afsnit i NaturgeografiGrundbogen B, uddrag fra Ibog, Systime
- Mellemfolkeligt Samvirke/Verdensklasse (2025): Bæredygtig udvikling og Mål 3: Sundhed og trivsel, sider på verdensmålene.dk, Links: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/hvad-er-baeredygtig-udvikling; https://www.verdensmaalene.dk/maal/3
- FN-forbundet (2025): Befolkning, migration og urbanisering, side på globalis.dk, Link: https://globalis.dk/tema/fattigdom/befolkning


Supplerende materiale:
- Aslak, M. (2015): Den demografiske transitionsmodel, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=cCJz8r1ND4w
- Data om demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/
- Data om Danmark: Globalis.dk, Link: https://globalis.dk/Statistik?country=41747
- FN-forbundet, Danmark (2023): Danmark, Webside med statistik, Link: https://globalis.dk/Statistik?country=41747

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer.

Ekskursion:
Velfærdsteknologi messe på SOSU H Brøndby, hvor eleverne så eksempler på nu- og fremtidens velfærdsteknologi.


Biologi:
Forløbet har omhandlet det gode liv og hvad sundhed er. Biologi har haft fokus på cellers opbygning, KRAM-faktorerne, blodsukkerværdier samt påvirkning af denne samt konsekvenser af for lavt og højt blodsukker. Vi har arbejdet med makronæringsstoffernes opbygning samt nedbrydning og fordøjelse af disse samt energiberegning. Derudover har vi også arbejdet med betydningen af motion for fysisk sundhed.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvantitativ karakter  
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge
mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer

Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- organsystemers opbygning og funktion

Anvendt materiale:
- NF-grundbogen (2014), Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, s. 22-24
- NF i HF (2024), Siegumfeldt et al., s. 16-19
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 3.3 Når vi spiser. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=843. Redigeret af Kristina Diernæs.
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 3.1 Hvad skal vi spise?. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=845. Redigeret af Kristina Diernæs.

Demonstrationsforsøg:
- Mikroskopi af celler

Øvelse:
- Energiberegning af frysepizza
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geografi 1 21-09-2025
Øvelse: Energiberegning i måltidssalat 26-09-2025
NF Projekt 1 Sundhed 03-10-2025
Kan det blandes med vand 05-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fællesfagligt: Vand

KEMI:
* Ioner
* Ionforbindelser/salt
* Fældningsreaktioner (elevforsøg)
* Natrium i vand (demo)
* Kemisk rensning i rensningsanlæg


Geografi:
Eleverne har i Geografi arbejdet med jordbundsforhold og grundvandsdannelse – herunder bæredygtig ressourceudnyttelse. Et gennemgående perspektiv har været konsekvenserne af klimaændringer og ændrede nedbørsmønstre.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder be-skrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og in-formationer fra forskelige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Kernestof:
- Grosen, A., Jacobsen, L., & Vestergaard Witt, A. (2021): Hvor får vi vores drikke-vand fra? Kapitel i NF-grundbogen, København, Praxis Forlag


Supplerende materiale:

- DMI (2025): Klimaatlas, kort over Danmarks forventede fremtidige klima frem til år 2100 på dmi.dk, Link: https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas?paramtype=prec&maptype=kom
- DMI (2024): Vejret i Danmark bliver varmere, vådere og vildere; Side på dmi.dk, Link: https://www.dmi.dk/klima-atlas/om-klimaatlas/vejretidanmarkblivervarmerevaadereogvildere
- Larsen, G. (2020): Grundvandet dannes, Afsnit i ’Det danske grundvand’ i ’Naturen i Danmark’ på lex.dk, Link: https://naturenidanmark.lex.dk/Det_danske_grundvand
- Miljøstyrelsen (2025): Kilder til spildevandsforurening og Iltsvind, Sider på mst.dk, Link: https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/spildevand/kilder-til-spildevandsforurening; https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/vandmiljoe/havet/iltsvind
- Pedersen, M. (2018): Jordartskort, GEUS, Link: https://www.geus.dk/om-geus/nyheder/nyhedsarkiv/2018/jan/digitale-jordartskort-fra-geus-er-nu-gratis
- Pallesen, M. F. (2015): Vandets Kredsløb, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=8RepyG9j9pM

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, anvendelse af fagpro-grammer, skriftligt arbejde, eksperimentelt- og feltarbejde.

Ekskursion:
Felttur i Brøndby skoven


Biologi:
Forløbet har handlet om håndtering af spildevand samt udfordringer ved dette. Biologi har haft fokus på cellens opbygning med fokus på fotosyntese og respiration, forskellige trin og processer i et traditionelt rensningsanlæg samt åen som økosystem.  

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i felten
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

Kernestof:
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer med fokus på fotosyntese og respiration
- bioteknologiske metoder og deres anvendelse (spildevandsrensning)
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø

Materialer:
- WWF - Opdag Havet (2019), Anne Beredt (red.), s. 6-12 https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/wwf_opdag_havet_undervisning.pdf
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 4.8 Vandløb. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=897. Redigeret af Kristina Diernæs.
- NF-grundbogen (2014), Anders Grosen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt, s. 38-45

Felttur:  
- Makroindeks af åen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fællesfagligt: Klima

KEMI:
* Syrer og baser
* pH-skala og beregninger
* Havforsuring
Forsøg: Drivhuseffekten, måling af pH med pH-meter, identificere syrer og baser og vælge indikator, effekt af CO2 i vand


Geografi:
I Geografi har eleverne arbejdet med vejr og klima med fokus på den globale opvarmnings konsekvenser for Golfstrømmen og Grønlandspumpen.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:

- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved an-vendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskri-ve og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og infor-mationer fra forskelige typer af kilder
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- naturbetingede ressourcer , produktion, teknologi og bæredygtighed

Kernestof:
- Brandt, M. (2014): Albedo, DMI, Link: https://www.dmi.dk/nyheder/2015/guide-forstaa-din-klimaforsker/albedo
- Stendel, M. (2018): Tilbagekoblingsmekanismer, DMI, Link: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-energiens-rejse-i-klimasystemet/tilbagekoblingsmekanismer/
- Grosen, A., Jacobsen, L., & Witt, A. V (2021): Hvorfor taler alle om klimaet? s. 136-143 i NF-grundbogen, København, Praxis.
- Nissen, M. H. (2010): Drivhusgasser påvirker kulstofkredsløbet, Experimentarium, Link: https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet/
- Virtuel Galathea 3 (2024): Golfstrømmen og Grønlandspumpen, Del af undervis-ningsmateriale baseret på resultaterne fra Galathea 3 ekspeditionen, Link: https://virtuelgalathea3.dk/artikel/golfstr-mmen-og-gr-nlandspumpen
- Galapagos.dk (2024): Hydrotermfigurer, Link: https://www.galapagos.dk/default.php?file=0010

Supplerende materiale:
- Dmidkred (2020): Drivhuseffekten, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=n9Gmmh5wtoY
- Energimuseet (2011): Drivhuseffekten, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU
- Kurzgesagt – In a Nutshell (2013): The Gulf Stream Explained, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U

Arbejdsformer:
Angiv de væsentligste arbejdsformer, der er anvendt i forløbet, fx klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, anvendelse af fagprogrammer, skriftligt ar-bejde, eksperimentelt arbejde.


Biologi:
Forløbet har beskæftiget sig med klimaforandringerne omkring arktis med særligt fokus på fotosyntese, respiration, økosystemer, energistrømme, fødenet og biodiversitet.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel - som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi  
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten  
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene  
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer  
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser  

Kernestof:
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
- cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer med fokus på fotosyntese og respiration

Anvendt materiale:
- WWF - Opdag Havet (2019), Anne Beredt (red.), s. 13-27:  https://d1qkbvpvihpfr5.cloudfront.net/downloads/wwf_opdag_havet_undervisning.pdf

Forsøg:
- CO2 i vand
- Hvordan påvirker forsuring havdyrene
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF Projekt 3 Klima 28-01-2026
Stop-motion-film: C-kredsløbet 06-02-2026
Journal: Hvordan påvirker forsuring havdyr 01-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Særfagligt: Jordens vilde kræfter

Særfagligt forløb, hvor eleverne arbejdet med udgangspunkt i Den Pladetektoniske Model. De har fokus på forskellene mellem de forskellige pladegrænser og undersøger disse vha. Google Earth Pro. Derudover skal de også bestemme epicenter af forskellige jordskælv virtuelt.

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved an-vendelse af viden, modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskri-ve og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene

Følgende kernestof har været centralt i forløbet:
- Jordens og landskabernes processer

Kernestof:
- Bertelsen, A. og Larsen, H. C. (2023): Lithosfærepladerne – de tektoniske plader, Pla-degrænser, De pladetektoniske processer, Afsnit i kapitlet ’Pladetektonik’ i ’Den Store Danske’ på lex.dk, Link: https://denstoredanske.lex.dk/pladetektonik
- Andersen, O. B.,  Khan, S. A., Knudsen, T. Larsen, T. B. og Voss, P. (U.D.): Den dynamiske jord, undervisningshæfte,
- Tscherning, C. C.; Thomsen, E.; Sørensen, H.; Rasmussen, K. L.; Mosegaard, K.; Rosing, M.; Biilmann, O.; Dietrich, O. W. (2023): Opbygning, Afsnit i kapitlet ’Jorden’ i ’Den Store Danske’ på lex.dk, Link: https://denstoredanske.lex.dk/Jorden#-Opbygning

Supplerende materiale:

- ClickView (2021): What Are Tectonic Plates? Our Earth and Its Movements, Youtube-video, Link: https://www.youtube.com/watch?v=vxmoxDznXe4
- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (U.D. besøgt 30/4-2024): Jordskælv, Afsnit under ’Udforsk geologien’ på geus.dk, Link: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/jordskaelv

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, anvendelse af fagprogrammer, skriftligt arbejde, eksperimentelt ar-bejde.

Skriftligt arbejde og opgaver/øvelser:
Geografi 4: Pladetektonik og densitet
Opgave: Virtuelt jordskælv - bestem placering og styrke på forskellige jordskælv, Link: https://www.sciencecourseware.org/VirtualEarthquake/VQuakeExecute.html
Undersøg pladegrænser (Google Earth Pro-opgave)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Særfagligt: Genetik

Biologi:
Forløbet har haft fokus på DNA, kromosomer, gener, nedarvning og mutationer samt bioteknologiske metoder og disses anvendelse (gensplejsning)

I forløbet er følgende faglige mål i mere eller mindre udstrækning berørt, så eleverne forventes at kunne:
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene  
- indsamle, vurdere og anvende biologifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder  
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer  

Kernestof:
- Genetik og DNA’s rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Anvendt materiale:
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 2.3 Genetik. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=795. Redigeret af Kristina Diernæs.
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 2.4 Genetiske grundbegreber. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=794. Redigeret af Kristina Diernæs.
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 2.4 Mendel. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=820. Redigeret af Kristina Diernæs.
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 2.5 Det bliver i familien. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=813. Redigeret af Kristina Diernæs.
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 2.1 Cellekernen og arvematerialet. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=813. Redigeret af Kristina Diernæs.
- Biologibogen C hf (2019). Hulgard, K. & Madsen, C. V. Kap. 2.7 Gensplejsning. Systime. https://biologibogenchf.systime.dk/?id=793. Redigeret af Kristina Diernæs.

Forsøg:
- Et-gens udspaltning i majs
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Geografi 3 22-03-2026
NF Intern eksamen 12-04-2026
Geografi 4 19-04-2026
virtuelt fredag 26-04-2026
Afbrænding af ståluld 03-05-2026
Rapport: Et-gens udspaltning i majs 17-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer