Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Mathilde Lund Sinding
|
Hold
|
2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Den gode (sam)tale
Vi starter med et miniforløb i anledningen af folketingsvalget. Det bruger vi til at få styr på nogle af de retoriske begreber, som I får brug for i både danskfaget, i andre fag og i livet.
Vigtige fagbegreber i dette forløb:
- Den gode samtale >< den dårlige samtale
- Argumentationskneb (herunder: postulat, udvalgsprincippet, fordrejning, ad hominem, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning, ordvalgsargument, papegøjesnak)
- Retorik >< dialektik
Modul 1: Den redigerede tv-virkelighed: Hvordan iscenesætter man en tv-debat mest konfliktfyldt?
Vi ser TV!TV!TV!-afsnittet om Tv-debatter og taler om, hvordan medierne iscenesætter en debat med mest mulig fokus på konflikt. Hvorfor gør man det, og hvad gør det ved samtalen?
Modul 2: Spin og argumentationskneb – når det handler om at vinde for enhver pris.
Vi taler kort om forskellen på en debat og en diskussion. Vi arbejder med spin og de ufine argumentationskneb, som I får tid til at tegne og finde på eksempler til. Vi afslutter med at se 8 minutter at en tv-debat fra valgkampen. Hvilke argumentationskneb er i spil?
Modul 3: Den gode samtale (retorik >< dialektik)
Vi slutter forløbet ved at vende blikket tilbage mod det gamle Grækenland: Hvad mener Sokrates, Platon og Aristoteles om retorik?
I 3.g samlede vi op og fokuserede især på den retoriske analyse.
Materiale:
- "Kampen om magten" https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-magten_-foer-valgkampen_344412
- Platon (384-322 f.kr.), uddrag fra dialogen ”Gorgias”
- tv!tv!tv! afsnit 16 om valgkampen
- Hal Koch: ”Hvad er demokrati?” (1945)
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy (2020)
- Martin Andersen Nexøs “Pelle Erobreren" (1906-1910). Uddrag af Pelles tale under den store arbejdskamp 1899, hvor arbejderne blev lockoutet.
Desuden arbejder vi med kreativ skrivning i forhold til at skrive sansende tekster i forbindelse med et morgenmadsmåltid, som vi spiser sammen i timen.
- Karl Ove Knausgård: uddrag af Min kamp (bind 3) (2010) (uddrag)
- Kristian Ditlev Jensen: ”Blodige jordbær” (2004) (uddrag)
- Klaus Rifbjerg: Jordbær (2011) (uddrag)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Musik med mening
Hvordan ser dansk musik ud lige nu (fra ca. 2020 og frem)? Har den fokus på jeg’et eller verden?
For at kunne give en karakteristik af dansk musik lige nu, bevæger vi os først igennem protestsangens historie. Vi kigger på protestangen i starten af 1900tallet, herefter fokuserer vi (i samarbejde med historie) på protestsangene omkring ungdomsoprøret. Vi berører kort 2010’erne og læser en karakteristik af et årti, hvor jeg’et fyldet meget, og så afslutter vi med at se, hvor musikken er lige nu. Er protestsangene blevet identitetspolitiske?
I forløbets sidste fase arbejder I med selvvalgte "musikalbummer” som værk, og så samler vi undersøgelsen i en karakteristik af dansk musik lige nu.
Sideløbende vil der være forberedelse til en skriftlig aflevering om protestsange. Mon ikke også, at I skriver jeres egne protestsange? Gangen inden jul sniger vi lidt julemusik ind.
Materiale:
Sangteksters formsprog (den lyriske værktøjskasse)" fra Takter til tiden
- Oskar Hansen: Når jeg ser et rødt flag smælde (1923)
- Nordahl Grieg: Kringsatt af fiender (1936)
- Poul Henningsen: ”Man binder os på mund og hånd” (1940)
- dokumentar fra DR2: "Da musikken blev politisk"
- Politiken: "USA elsker jeg-pop" (7. maj 2011)
- gruppearbejde med selvvalgte sange i samarbejde med historie (om ungdomsoprøret)
- Jomfru Ane band:Plutonium (1977)
- Shit og Chanel: "Smuk og dejlig" (1976)
- Bent Jakobsen: "Bøsse" (1975)
- Røde Mor: "Du flyver dag og nat på Vietnam"
- Kliche: "Militskvinder" (1980)
- Det internationale sigøjner kompagni: "I kan ikke slå os ihjel" (1976)
Værklæsning i grupper fordelt på følgende kunstneres album:
Nikoline, Sulka, Tobias Rahim, Flødeklinikken, Klumpen og Raske Penge, Moritz/Hørslev, Minds of 99, Intensiv MC
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Overgange og syndefald
I 1g:
Vi skal i dette forløb se på syndefaldsmotivet som et gennemgående motiv i litteratur, film og billedkunst. Vi arbejder med tekster, hvor mytemotivet optræder som deciderede symboler i teksten, og med tekster, hvor syndefaldet er til stede rent strukturelt (før – under – efter). I forhold til syndefaldet vil vi desuden tage stilling til, om teksterne bruges som hhv. overgangsmyte, faldmyte eller skabelsesmyte.
Der vil blive arbejdet med: komposition, personkarakteristik, motiv og tema, symboler og intertekstualitet.
Tekster:
1. Mosebog: Syndefaldet
- Bodil Bech: "Brombær" (1934)
- Klaus Rifbjerg: ”Engang” (1965)
- Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have" (1993)
- Syndefaldet i billeder: Meister Bertram: "uddrivelsen" (1375-1383), Michelaneglo: "Syndefaldet og uddrivelsen" (1508-12), Emil Nolde: "Tabt paradis" (1921),Michael Kvium: fra samlingen "Gifted paintings" (2001), reklame for parfumen: be delicious, DKNY, Harald Slott-Møller ”Primavera” (1901).
- Myten "Sælkvinden" - Kópakonan - oplæst på færøsk af en elev i klassen.
Vigtige begreber:
- Myternes temaer som modsætningspar
- erkendelsesøjeblikket i teksterne
- Myten som en skabelses-, fald- eller overgangs-myte.
- Strukturen: før – under - efter
- konkrete og abstrakte ord
- sanselige ord
Arbejdsformer: pararbejde, klassesamtale, gruppearbejde
I 3.g:
dette opsamlende forløb ser vi på overgange.
Både dem i livet (fra barn til voksen - vi repeterer syndefaldet), og dem i litteraturen (overgangen omkring 1900 til modernisme med Johannes V. Jensen).
Måske dvæler vi særligt ved overgangen i sig selv, som noget forbipasserende, noget midlertidigt, der ikke lader sig undslippe.
Vi beskæftiger os også lidt med en særlig eksistentialistisk vinkel.
Materiale:
- Edith Södergran:”Dagen svalnar” (1916)
- Johannes V. Jensen: “På Memphis station” (1906)
- Sophus Claussen: “Rejseminder” (1888)
- Martin A. Hansen:”Paradisæblerne” (1953)
- Karen Blixen: “Ringen” (1958)
- Jan Sonnergaard: ”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen” (2003)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Power-point
-
Power point til timen
-
Læs novellen "Den blomstrende have" hjemmefra side 14-19 i kompendiet til i dag.
-
Find, mens du læser et sted i teksten, som du synes passer på syndefaldet, og indsæt det her:
-
Power-point til timen
-
Skriv jeres tekster ind her: https://docs.google.com/document/d/19EAXxVCw1aW7UY_c4ot1Vaz-hrXpkbV7MXRVnZ0nBaI/edit#
-
Skrivemodulet til timen
-
Genlæs denne opgaveformulering hjemmefra:
-
Mit yndlingsdigt læser vi i dag. Edith Södergran: "Dagen svalnar"
-
Mappe
-
Dagens program
-
Program og arbejdsark til timen
-
Læs til i dag "Paradisæblerne". Imens I læser, så se, om I kan sætte jer i jegfortællerens sted og føle, hvad han føler. Hvad er det egentlig, der gør ham så tungsinding, irritabel, ja ligefrem angst?
-
Her kan I finde teksten læst højt (20 minutter)
-
Oplæsning af Blixen: "Ringen", 1952 by SteenBohnCast
-
Lektie: Blixen: Ringen
-
Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen (s. 23 i kompendiet)
-
Opgaver til timen
-
Jeg er stadig bange for Casper Michael Petersen
-
Inden timen: Orienter jer i dette. Især indholdsfortegnelsen, og læs op på det, som er langt væk: Kompendium til retorik, argumentation og diskurs
-
Program
-
Dagens program side 2
-
Lektie: læs om klimaretorik (det er power-point-slides, så hurtigt læs. De første slides kender I. Det nye er begreberne "antitese" "topos/topoi".
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Mellemkrigstiden (DHO)
Vi dykker ned i Mellemkrigstiden i dette tværfaglige forløb med historie, som munder ud i DHO-opgaven.
Vi fokuserer især på, hvordan 1. Verdenskrig leverer et uhyre sæt erfaringer, der opløser alle forestillinger. Dette absolutte værditab, tabet af enhver på forhånd given mening, er netop grundessensen i modernismen.
Del 1 af forløbet: "Krig og Avantgardekunst"
Efter 1. verdenskrigs ødelæggelser opfattes verden som kaotisk og meningsløs. Denne sprængte virkelighed gengiver kunstnerne gennem formeksperimenter. Vi besøger Statens Museum for Kunst og fokuserer på Avantgardekunst
(ekspressionisme, surrealisme, dadaisme, futurisme, kubisme), som man samlet kan betragte under betegnelsen modernisme.
Fællestekster i undervisningen:
- Georg Trakl: Gródek (1914) (ekspressionisme)
- Emil Bønnelycke: Hymne (1918) (futurisme)
- Fra Filippo Marinetti: „Futurismens manifest" (1909).
Del 2 af forløbet: "Storby, kvinder, køn, seksualitet og de anbragte"
- Emil Bønnelycke: "Hymne til min barndoms gader" (1918)
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
- Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
- Bodil Bech: "Brombær" (1934)
- Filmen "Ustyrlig" (2023) - set i biografen med hele årgangen
Værklæsning med selvvalgt værk fra perioden.
Materiale om femo-principperne: https://komitvideo.wordpress.com/2019/10/21/femo-genvej-til-filmiske-frames/
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Krop, køn og konstruktion
Hvordan forstår, konstruerer og forhandler vi køn?
I dette forløb skal vi arbejde danskfagligt med begrebet ”køn” ud fra den videnskabsteoretiske retning socialkonstruktivisme. Teorien går imod en (ren) biologisk opfattelse af køn og ser i stedet kønnet som en social og sproglig konstruktion.
Hovedfokus bliver diskursanalyse og kønskompenentmodellen, hvor vi skal se på sammenhængen mellem køn, sprog og magt.
Efter forløbet skal I kende og gerne kunne anvende følgende begreber:
- socialkonstruktivisme
- Sproghandlinger
- Performance
- Diskursanalyse
- ’fiktionen mand’ og ’fiktionen kvinde’
-
MATERIALE:
- Teori: Uddrag af "Blik for køn" og Lærerkonstrueret power-point
- Fransiska Arnoldsen: ”En ringmuskel i udu”, Information, 29. september 2014
Film:
- ALWAYS-REKLAME: LIKE AF GIRL (2014)
- Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories (2017)
- Boys Vs. Girls - Who's Stronger? | Planet Child | ITV (2019(
Skriftlig opgave- den debatterende artikel:
- Strids facebook-opslag “Kære ####” (26. juli 2023). +
- Pedersen og Rasmussen: "De danske børnebøger er sygt kønsopdelte
– og til mændenes fordel" 22, oktober, Politiken, 2021
- ZAKIYA AJMI: "Børnebogsforfatter: Hvorfor bor de brune
børn i børnebøger altid i ghettoen?", 10. februar, 2017.
I grupper har eleverne desuden arbejdet med følgende børnebøger:
Anne Sofie Allerman: "En fin sten" (2020)
Zakiya Ajmi: "Pigen, der var sky" (2014)
Frauke Angel: "Disco!" (2019)
Adam O.: "Den store Tonni2ton" (2016, 2017 og 2021)
Ane Bjørn: "Påfugl" (2022)
Astrid Lindgren: "Lotte kan nemlig alt" (1977)
Jakob Martin Strid: Lille frø (2005)
"5 minutters prinsessehistorier" (2017)
Vi får forfatterbesøg af Adam O.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Det absurde i hverdagen
I samarbejde med musik skal I lave jeres egen sang (musik + tekst).
I har valgt "Det absurde i hverdagen" som tema.
Vores teoretiske udgangspunkt er:
- Kapitlerne “Det absurde og fremmede liv” og “Den positive nihilisme" fra "Eksistentialisme i dansk" - her kigger vi på, hvordan Camus fortolker Sisyfos-myten.
Læste tekster:
Peter Seeberg: "Hjulet" (1962)
Leif Panduro: "Uro i forstæderne" (1962)
Med afsæt i dette komponerede og skrev klassen deres egne den-absurde-hverdag-sange, som vi afslutningsvis hørte dem optræde med.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Podcasts
Vi arbejder med romantikken og deltager i Formidlingsdysten, hvor I skal producere en podcast med overskriften
"Podcast om litteraturhistorien og dens relevans i dag". Podcasten skal indeholde følgende:
- En præsentation af en litteraturhistorisk periode
- En analyse af en eller flere litteraturhistorisk tekst
- En refleksion over, hvordan litteraturhistorien og den litteraturhistoriske tekst har relevans for os i dag.
- Podcastens længde må ikke overskride 10 minutter.
Vores emne bliver romantikken og dens relevans for i dag.
Materiale:
- Third Ear: Guldhornene (2009) (medieværk)
- Third Ear: "Afgørende Øjeblikke: Pjotr Ilitj Tjajkovskij - en storm i et glas vand", 7. sep. 2020 (00:00-7:30)
- www.formidlingsdysten.dk
- Oplæg med Tim Hinman fra Third Ear.
- Jeres egne producerede podcasts om bl.a. Oehlensclägers "Oldingen ved Werthers grav" (1803), H. C. Andersens "Den lille havfrue" (1837), Grimms "Hans og Grethe", Grundtvig: "Dejlig er den himmelblå", (1810 - 1853).-
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
De 3 K'er
I 1.g :
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (første kapitel)
Tove Ditlevsen: Flugten fra opvasken
Jonas Eika: Efter solen (VÆRK)
I 3.g:
Det moderne gennembrud er et gennembrud for borgerlig radikalisme, kvindefrigørelse, fagbevægelse og socialisme, men et sammenbrud for troen på Gud. I Danmark er det litteraturforskeren Georg Brandes, der i 1871 gør op med den romantiske periodes litteratur, som han mener med tiden er blevet søvngængeragtig. Han opstiller et krav om fornyelse af litteraturens emner og former. Forfatterne skal "sætte problemer under debat!", og det der debatteres er især de tre K'er: Køn, kirke og klasse.
Vi lægger ud med en rundvisning på Den Hirschsprungske samling i "Det moderne gennembruds kvinder".
Materiale:
- Gry Jexens Tale ved udstillingsåbning på Den Hirschsprungske samling d. 27/8-24
- J. P. Jacobsen: “Fru Marie Grubbe” (1876). Romanuddrag
- Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887). Novelle
- Henrik Ibsens drama: “Et dukkehjem” (1879) (1. Akt, 1. scene, scenen med Dr. Rank i 2. akt og slutscenen).
- Amalie Skram: Professor Hieronimus (1895) (kapitel 8)
- Herman Bang: "Foran alteret" (1880)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
63 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Naturlyrik
Inger Christensen: "Sommerfugledalen" (1991) (værklæsning)
Jytte Rix: "Inger Christensen - cikaderne findes" (1998), poetisk portrætdokumentar.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Portrættet og journalistik
Dette forløb kører samtidig med vores TP-forløb om det gode liv, hvor I interviewer en person om det gode liv og omdanner interviewet til et portræt, som enten er lyd, skrift eller film.
Her i dansk arbejder vi mest med portrættet som genre, men også med almindelige nyhedsartikler, og vi analyserer skildringen af den samme begivenhed i forskellige aviser.
Materiale:
- Marie Carsten Pedersen: "Sæt dig ned, sænk skuldrene, og mød Saszeline. Kom nu. Du kan godt", Zetland, 30. januar 2021.
https://www.zetland.dk/historie/s8yv7JXr-aoV3ME1j-128ec
'- DR K"Skønhedens magt (4)", 2016
- Ekstrabladet: ”Kæresterne hjalp Pernille til tops” (23. december 2007), af journalist Jan Körner
- Af Lene Andreassen: "Københavnsk gymnasium dropper smør og mælk" 19. sep 2024, 11:37, Kosmopol
https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/koebenhavnsk-gymnasium-dropper-smoer-og-maelk
- "Gode råd om presseskik"
- kompendium med fagbegreber + powerpoint
- Forsider fra Mandag 16. februar 2015 (Ekstrabladet, Berlingske Tidende, BT, Politiken, Information)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Metoder i dansk: Det fantastiske/det absurde
Vi slår 2.g-forløbet med musik sammen med dette under overskriften: "Det fantastiske" og det absurde i hverdagen"
I 2.g arbejdede I med:
Samarbejde med musik skal I lave jeres egen sang (musik + tekst).
I har valgt "Det absurde i hverdagen" som tema.
Vores teoretiske udgangspunkt er:
- Kapitlerne “Det absurde og fremmede liv” og “Den positive nihilisme" fra "Eksistentialisme i dansk" - her kigger vi på, hvordan Camus fortolker Sisyfos-myten.
Læste tekster:
Peter Seeberg: "Hjulet" (1962)
Leif Panduro: "Uro i forstæderne" (1962)
Med afsæt i dette komponerede og skrev klassen deres egne den-absurde-hverdag-sange, som vi afslutningsvis hørte dem optræde med.
I 3.g arbejdede vi med Todorovs begreb "tøven" og metoder som optakt til SRP.
Metode betyder veje ind i eller tilgange til en tekst. Ordet »meta« kan også betyde et overordnet blik på noget, og en metode er derfor også en refleksion over de veje, man vælger at følge ind i teksten.
I forløbet kigger vi på metoder som en tilgang, hvor vi fokuserer et særligt sted, fx på forfatter – tekst – læser - kontekst.
Desuden kigger vi også på den biografiske, den strukturalistiske, og den psykoanalytiske metode.
Materiale:
Metode-teori (fra “Krydsfelt” og “Håndbog til dansk”)
“Totte rydder op” + overdrevne analyser ud fra de forskellige tilgange
Folkevisernes karakteristika, analysemodel og teori fra “Med tiden”
Folkevisen Germand Gladensvend (tryllevise)
Kafka: "Dommen" (værk)
Samtidig med dette fokus kører vi et SRP-forløb, hvor vi bl.a. kigger på SRP'en som et argument. I den forbindelse læser vi Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (trykt 1731), 2. akt, scene 3.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53457334756",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53457334756",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53457334756"
}