Holdet 2022 DA/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Herschend, Mathilde Lund Sinding
Hold 2022 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den gode samtale
Titel 2 Lille juleforløb
Titel 3 Syndefaldet
Titel 4 Mellemkrigstiden (DHO)
Titel 5 Minimalisme TP4
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 Tove Ditlevsen
Titel 8 Skriftlighed
Titel 9 Journalistik
Titel 10 Dokumentarfilmsforløb
Titel 11 Anna Juul, psykisk lidelse afspejlet i litteratur
Titel 12 Litteraturhistorie
Titel 13 Værklæsning Yahya Hassan
Titel 14 Kanonforfattere i det 20. århundrede

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den gode samtale

Vi starter med et miniforløb i anledningen af folketingsvalget. Det bruger vi til at få styr på nogle af de retoriske begreber, som I får brug for i både danskfaget, i andre fag og i livet.
Vigtige fagbegreber i dette forløb:
-        Den gode samtale >< den dårlige samtale
-        Argumentationskneb (herunder: postulat, udvalgsprincippet, fordrejning, ad hominem, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning, ordvalgsargument, papegøjesnak)
-        Retorik >< dialektik

Modul 1: Den redigerede tv-virkelighed: Hvordan iscenesætter man en tv-debat mest konfliktfyldt?
Vi ser TV!TV!TV!-afsnittet om Tv-debatter og taler om, hvordan medierne iscenesætter en debat med mest mulig fokus på konflikt. Hvorfor gør man det, og hvad gør det ved samtalen?

Modul 2: Spin og argumentationskneb – når det handler om at vinde for enhver pris.
Vi taler kort om forskellen på en debat og en diskussion. Vi arbejder med spin og de ufine argumentationskneb, som I får tid til at tegne og finde på eksempler til. Vi afslutter med at se 8 minutter at en tv-debat fra valgkampen. Hvilke argumentationskneb er i spil?

Modul 3: Den gode samtale (retorik >< dialektik)
Vi slutter forløbet ved at vende blikket tilbage mod det gamle Grækenland: Hvad mener Sokrates, Platon og Aristoteles om retorik?

Materiale:
- "Kampen om magten" https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-magten_-foer-valgkampen_344412
- Platon (384-322 f.kr.), uddrag fra dialogen ”Gorgias”
- tv!tv!tv! afsnit 16 om valgkampen
- Argumentationskneb fra "Håndbog til dansk" plus klip på YouTube
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lille juleforløb

Vi kigger på romantikkens Biedermeier-jul - og oplevelsen af det sublime.
Desuden arbejder vi med et afsnit af julekalenderen "Den anden verden".

Materiale:
Peter Faber: ”Højt fra træets grønne top” (1848)
H.C. Andersen: "Nissen hos Spekhøkeren" (1852)
"Den anden verden", julekalender på DR. afsnit 3:24
Tv!Tv!Tv!'s julespecial-afsnit om julekalenderens 8 byggesten
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Syndefaldet

Vi skal i dette forløb se på syndefaldsmotivet som et gennemgående motiv i litteratur, film og billedkunst. Vi arbejder med tekster, hvor mytemotivet optræder som deciderede symboler i teksten, og med tekster, hvor  syndefaldet er til stede rent strukturelt (før – under – efter). I forhold til syndefaldet vil vi desuden tage stilling til, om teksterne bruges som hhv. overgangsmyte, faldmyte eller skabelsesmyte.

Der vil blive arbejdet med: komposition, personkarakteristik, motiv og tema, symboler og intertekstualitet.

Tekster:
1. Mosebog: Syndefaldet
- Bodil Bech: "Brombær" (1934)
- Klaus Rifbjerg: ”Engang” (1965)
- Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have" (1993)
- Jan Sonnergaard: "Jeg er stadig bange for Caspar MIchael Petersen" (2003)
- Syndefaldet i billeder: Meister Bertram: "uddrivelsen" (1375-1383), Michelaneglo: "Syndefaldet og uddrivelsen" (1508-12), Emil Nolde: "Tabt paradis" (1921),Michael Kvium: fra samlingen "Gifted paintings" (2001), reklame for parfumen: be delicious, DKNY, Harald Slott-Møller ”Primavera” (1901).

Desuden arbejder vi med kreativ skrivning i forhold til at skrive sansende syndefaldstekster med udgangspunkt i et måltid. I den forbindelse har vi arbejdet med:
- Karl Ove Knausgård: uddrag af Min kamp (bind 3) (2010) (uddrag)
- Kristian Ditlev Jensen: ”Blodige jordbær” (2004) (uddrag)
- Klaus Rifbjerg: Jordbær (2011) (uddrag)
- Peter Seeberg: ”Enkle retter, nogle forslag” (1976)

Vigtige begreber:
- Myternes temaer som modsætningspar
- erkendelsesøjeblikket i teksterne
- Myten som en skabelses-, fald- eller overgangs-myte.
- Strukturen: før – under - efter
- konkrete og abstrakte ord
- sanselige ord

Arbejdsformer: pararbejde, klassesamtale, gruppearbejde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mellemkrigstiden (DHO)

Vi dykker ned i Mellemkrigstiden i dette tværfaglige forløb med historie, som munder ud i DHO-opgaven.
Vi fokuserer især på, hvordan 1. Verdenskrig leverer et uhyre sæt erfaringer, der opløser alle forestillinger. Dette absolutte værditab, tabet af enhver på forhånd given mening, er netop grundessensen i modernismen.

Del 1 af forløbet: "Krig og Avantgardekunst"
Efter 1. verdenskrigs ødelæggelser opfattes verden som kaotisk og meningsløs. Denne sprængte virkelighed gengiver kunstnerne gennem formeksperimenter. Vi besøger Statens Museum for Kunst og fokuserer på Avantgardekunst
(ekspressionisme, surrealisme, dadaisme, futurisme, kubisme), som man samlet kan betragte under betegnelsen modernisme.
Fællestekster i undervisningen:
- Georg Trakl: Gródek (1914) (ekspressionisme)
- Emil Bønnelycke:  Hymne (1918) (futurisme)
- Fra Filippo Marinetti: „Futurismens manifest" (1909).

Del 2 af forløbet: "Storby, kvinder, køn, seksualitet og de anbragte"
- Emil Bønnelycke: "Hymne til min barndoms gader" (1918)
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
- Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
- Bodil Bech: "Brombær" (1934)
- Filmen "Ustyrlig" (2023) - set i biografen med hele årgangen

Værklæsning med selvvalgt værk inden for perioden. VÆRK 1
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Minimalisme TP4

Formål:

Et tværfagligt forløb sammen med engelsk om minimalisme og minimalistisk skrivestil med det afsluttende produktkrav, at man selv i grupper skal skrive en minimalistisk novelle samt lave en film med oplæsning af novellen plus refleksioner over, hvilke stilistiske valg, der er truffet i udformningen af novellen.
I dansk trækker forløbet også tråde tilbage til Impressionismen og Herman Bang og ser på, hvordan 1990-er-minimalismen er påvirket heraf.

Vigtige begreber:
Impressionisme, minimalisme, tomme pladser, formel reduktion, semantisk reduktion, anonym forfatter, objektiv fortæller, fluen på væggen,  medsyn, minimering af brug af adjektiver, scenisk fremstilling.

Danskfagligt materiale:
- Jørgen Ingemann Knudsen, 'Minimalisme' (2017), https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029#c19275
- Søren Vrist Christensen, 'Litterær minimalisme' (2017), https://dansksiderne.dk/index.php?id=7029#c20371
- om Helle Helle, forfatterweb, https://forfatterweb.dk/oversigt/zhelle00?check_logged_in=1
- Helle Helle, 'Fasaner', fra 'Rester' (1996)
- Erik Jerlung, 'Impressionismen', https://dansksiderne.dk/index.php?id=3450#c11413
- Jørn Ingemann Knudsen, 'Litterær impressionisme' (2015), https://dansksiderne.dk/index.php?id=3450#c14467
- Herman Bang, 'Pernille' (1880)
- Kjell Askildsen, 'Elisabeth' (1996)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud

Formål
Forløb om Det moderne gennembrud med fokus på den historiske kontekst og litteraturens samspil med tidens strømninger. Fokuseret periodelæsning.

Vigtige begreber
Tekstanalyse, nærlæsning, personkarakteristisk, miljøkarakteristik, Det moderne gennembrud, problemer under debat, litteraturens sociale forpligtelse, determinisme, positivisme, evolutionsteori, socialrealisme, teknologisk udvikling, ateisme og religionskritik, ligestilling og kvinders stilling i samfundet, kønspolitik, fattigdom og udnyttelse, kritik af samfundets institutioner, naturalisme, impressionisme, realisme.

Materiale
Baggrund
in Jørn Jacobsen og Conni Paldam, "Det moderne gennembrud 1870-1914"
- Det naturvidenskabelige og tekniske, det politiske og sociale, det urbane, det religionskritiske, det kønspolitiske gennembrud, s. 8-11
- Naturvidenskab, teknologi og erkendelse s. 28-54
- Troen, ateismen og tvivlen, s. 138-155
- Kvindernes stilling, s. 158-199
"Sindets landskaber - Lykke-Per", www.denstoredanske.dk

Tekster
Georg Brandes, af "Indledningen til Emigrantlitteraturen" (1872)
Henrik Pontoppidan, "Naadsensbrød" (1887)
Julius Thomsen, uddrag af "Om Molekyler og Atomer" (1884)
J.P. Jacobsen, uddrag af "Mogens" (1872)
Charles Darwin, uddrag af "Arternes Oprindelse" (1859)
Henrik Pontoppidan, uddrag af "Bondeidyl" (1883)
uddrag af "Kantate til til ære for Louis Pasteur" (1888)
Amalie Skram, uddrag af "Professor Hieronimus" (1895)
Georg Brandes, uddrag af forord til "Moral, grundet på den højeste lykke som formål" (1872)
H.L. Martensen, uddrag af "Den kristelige etik. Den almindelige del" (1871)
J.P. Jacobsen, uddrag af "Niels Lyhne" (1880)
Ludwig A. Feuerbach, uddrag af "Kristendommens væsen" (1841)
Henrik Pontoppidan, uddrag af "Lykke-Per" (1898)
"Lykke-Per" (film, 2019)
Karl Marx, uddrag af "Bidrag til kritikken af den politiske økonomi" (1859)
Holger Drachmann, "Engelske socialister" (1872)
Friedrich Nietzsche, uddrag af "Det skære menneske" (1882)
Friedrich Nietzsche, uddrag af "Moralens oprindelse" (1887)
Georg Brandes, uddrag af "Aristokratisk radikalisme" (1889)
Jakob Hansen, uddrag af "En kritisk tid" (1897)
Clara Zetkin, uddrag af "Tale på Den anden Internationale kongres i 1889" (1889)
Johanne Meyer, uddrag af "Hvad er kvindesagen?" (1888)
Gustave Flaubert, uddrag af "Madame Bovary" (1857)
J.P. Jacobsen, uddrag af "Fru Marie Grubbe" (1876)
Herman Bang, uddrag af "Ved vejen" (1886)
Elisabeth Grundtvig, uddrag af "Nutidens sædelige lighedskrav" (1887)
Theodor Fontane, uddrag af "Effi Briest" (1895)
August Strindberg, "Reformforsök" fra "Giftas" (1884)
Adda Ravnkilde, uddrag af "En Pyrrhussejr" (1880)
Sophus Claussen, "I Paris" (1904)
Jeppe Aakjær, uddrag af "Vredens børn" (1904)
Anna Jensen, "Proletarkvinden som Hjem og Industrislavinde" (1892)
Christian Krogh, uddrag af "Albertine" (1886)
Herman Bang: "Foran Alteret" (1880)

Film:
Henrik Ibsen, "Et dukkehjem", DR drama film/teaterversion (1974) VÆRK 2
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tove Ditlevsen

Formål:
At læse et forfatterskab grundigt og få indblik i Tove Ditlevsens særlige position i dansk litteraturhistorie og det faktum, at hun i de senere år er blevet tildelt en meget central rolle heri.

Vigtige begreber:
Utroskab, misbrug, moderskab, barndommen, psyken, ensomhed og angst. Inger Christensen siger det meget godt:
”Det er Tove Ditlevsens særlige kvalitet at kunne genskabe de store, uforløste områder i menneskers sind, blot ved at lægge små, rystende tegn eller rester af situationer frem i hverdagslyset. Her står hendes personer så og skutter sig lidt, som om de inderst inde ængstes ved at være på vej ind i litteraturen, og derfor hastigt og næsten altid uforandrede glider tilbage i den eneste og uforløselige virkelighed igen.”


Materiale:
- Tove Ditlevsen, 'Dolken' (1963)
- Tove Ditlevsen, 'Gift' (uddrag) (1971)
- Tove Ditlevsen, 'Til mit døde barn' (1939)
- Tove Ditlevsen, 'Lola' (1973)
- Tove Ditlevsen, ' Nattens dronning' (1952)
- Olga Ravn, 'Efterord til 'Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø. Tove Ditlevsen. Digte' (2017)

- Tove Ditlevsen, 'Man gjorde et barn fortræd' (1941) VÆRK 3

Film:
- 'Tove i stykker', Sami Saif og Peter Lopes Andersson (2020)
- 'Toves værelse', Martin Zandvliet (2023)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Skriftlighed

Formål:
At lære eksamensgenrerne i skriftlig dansk godt at kende. Vi læser om de væsentlige skrivetekniske greb, der bruges til udformningen af henholdsvis den analyserende, den debatterende og den reflekterende artikel og arbejder med at skrive de tre forskellige typer artikler.

Vigtige begreber:
Analyserende artikel, debatterende artikel, reflekterende artikel, struktur, analysebegreber, fokuspunkter, formidlingsbevidsthed, fortolkning, perspektivering, vurdering, diskussion, argumentation, refleksion, personlig stemme.

Materiale:
"God stil" på Minlæring, https://app.minlaering.dk/bog/45

Minlæring https://app.minlaering.dk/dashboard anvendt i undervisningen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Journalistik

Formål:
Forløbet fokuserer på at introducere til og arbejde med Pressens rolle i samfundet samt dens historiske udvikling. Vi fokuserer også på presseetik. Vi læser om og arbejder med forskellige journalistiske metoder, og træner interview-teknikker og reportageskrivning. Hvordan gør man en reportage om en sag fra nærområdet spændende og fængende, og hvordan får man reportagen til at vække en kritisk bevidsthed i modtageren? Vi arbejder med skrift, billeder og film i reportageproduktionen. I forbindelse med sproglig formidling arbejder vi også med diskursanalyse og informationskvalitet samt sociale medier og politik. Til sidst arbejder vi grundigt med en verdensberømt journalistisk begivenhed: afsløringen af Watergate-skandalen.

Vigtige begreber:
Pressehistorie, presseetik, medieansvarsloven, god presseskik, nyhedskriterier og nærhed-, herhed-, derhed-, særhedsnyhed, nyhedstrekanten, journalistiske arketyper - jæger, budbringer, søger, eventyrer, novellist, ordstyrer - kilder og kildekritik - erfaringskilde, partskilde, ekspertkilde, bearbejdning, formidling, de journalistiske storgenrer - nyhed, reportage, kommentar, baggrundsanalyse - misinformation, fake news, diskursanalyse, informationskvalitet, sociale medier, gatekeeping, gatewatching, filterbobler, ekkokamre.


Materiale:
in Peter Christensen og Henrik Poulsen:
"Store nyheder - undersøgende journalistisk fra Watergate til fake news", systime (2021), https://storenyheder.systime.dk/?id=1

Pressen i samfundets tjeneste
- Pressen som magtfaktor
- Kort pressehistorie
- Nyhedsreportagen
- Dokumentarfilmen
- Den moderne presse
- Pressetik
- Love og regler for pressen
- Vejledende regler for god presseskik

Journalistik: Metoder og genrer
- Nyhedskriterier
- Den journalistiske virksomhed
- Journalistiske arketyper
- Kilder og kildekritik
- De journalistiske storgenrer

Presse og journalistik
- Idé og metode
- Kilderne mobiliserer
- Fra misinformation til fake news
- De sociale medier og politik
- Kritisk objektivitet

Journalistiske cases
- Watergate-skandalen. USA

"Diskursanalysens begreber", Jørgensen, Marianne Winther og Philips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde universitetsforlag, 1999. 1 udgave, 7. oplag 2010

Fehler, Joachim Ohrt: Norman Fairclogh og diskursanalyse. Teorier.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentarfilmsforløb

Formål:
Vi arbejder med dokumentarfilmen som genre med fokus på forskellige typer af dokumentarfilm og deres mere eller mindre kreative bearbejdning af virkeligheden. Vi går i dybden med Mads Bryggers "Muldvarpen - undercover i Nordkorea" afsnit 1, 2 og 3 og fokuserer på dens brug af det dybdeborende, observerende og især det deltagende journalistiske arbejde.

Vigtige begreber:
Dybdeborende, observerende, deltagende, refleksiv, poetisk og dramatiserende dokumentar, autenticitetsmarkører, faktakontrakt, brug af fiktion og fiktionskoder, mockumentary, billedbeskæring, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser, lyd, lys og skygge, farver, klipning, klippeeffekter, klipperytme.

Materiale:
in Peter Jensen "Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier", systime, 2018
https://grundbogtilmedieridansk.systime.dk/?id=1

5.2. Dokumentarfilm og Mockumentary
- Dokumentarfilmtyper
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
- Brug af fiktion og fiktionskoder
- Fakta og fiktionskoder
- Mockumentary
Medieanalyse af dokumentarfilm
Filmiske virkemidler
- Billedbeskæring
- Perspektiv
- Billedkomposition
- Kamerabevægelser
- Lyd

Mads Brygger, "Muldvarpen - Undercover i Nordkorea" (2020), afsnit 1, 2 og 3, VÆRK 4
https://www.dr.dk/drtv/saeson/muldvarpen-_-undercover-i-nordkorea_423713
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Anna Juul, psykisk lidelse afspejlet i litteratur

Formål:
At læse et helt nyt værk (2023) i en genre, der ikke så let lader sig definere, men som godt kan læses som en roman. Tematisk drejer forløbet sig om at få et indblik i en form for litterær bearbejdelse af psykisk sårbarhed samt det psykiatriske systems måder at fungere på.

Vigtige begreber:
Det psykiatriske system, diagnoser, kvindeliv, at få børn eller ikke, selvfremstilling, at fejre sig selv - fødselsdagsfesten, samfundskritik, selvmedlidenhed, humor, selvskade, selvbillede - vægttab, afhængighed, medicinering, at tage ansvar/at få hjælp, mediernes fremstilling af psykisk sygdom, politik/samfundsdiskurs, identitet som syg, antihelt-begrebet.

Materiale:
Anna Juul, 'Superskurk' (2023) VÆRK 5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Litteraturhistorie

Formål:
At give et kendskab til dansk litteraturhistorie i store træk fra Middelalderen til Romantikken og stifte bekendtskab med værker af periodernes kerneforfattere. Der læges vægt på historie og samfundsforhold i perioderne og hvordan den samtidige litteratur afspejler dem.

Vigtige begreber:
Middelalderens verdensbillede og samfund, kristendommens indførelse, feudalisme, teorier om folkeviser, indsamling og undergenrer, opbygning og stiltræk, syrebadsteknik, Oplysningstid, borgerlig offentlighed, liberalisme, rationalisme og empirisme, klassicisme, Aristoteles' poetik, Ludvig Holberg, karakterkomedier, guldaldermyte, genidyrkelse, Organismetanken, Steffens' forelæsninger, universalromantikken, Oehlenschläger, Nyplatonisme, Nationalromantikken, fædrelandssange, Ingemann, Grundtvig, Poetisk realisme og den Blicherske novelle, HC Andersen, dannelsesroman, kunsteventyr, det sublime og sublimeringen.  

Materiale:
in Johannes Fibiger og Sine Dalsgaard Kristensen, "Litteraturens genveje", systime, 2021
- Middelalderens verden s. 31-36
- Folkeviser - så er der ballade s. 38-41
Folkevise: "Ebbe Skammelsen"
in Johannes Fibiger og Gerd Lütken, "Litteraturens veje", systime, 2010
- Oplysning og følsomhed s. 115-128
in Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist, 'Krydsfelt', systime, 2021, s. 49-56 og 1. 58-62
- Ludvig Holberg, uddrag af 'Erasmus Montanus' (1723), 4. akt, 1., 2., 3., 4. scene
- Ludvig Holberg, 'Fremmedord kan ikke undværes' af 'Moralske Tanker' (1744)
FILM: 'Erasmus Montanus', DR drama 1973, https://www.dr.dk/drtv/se/erasmus-montanus_452684
in Johannes Fibiger og Gerd Lütken, "Litteraturens veje", systime, 2010
- Romantikken s. 141-157
- Poetisk realisme s. 160-162
- Den Blicherske novelle s. 163-167
- H.C. Andersen s. 187-196
in Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist, 'Krydsfelt', systime, 2021, s. 72-75, s. 78-94, s. 114-118
Adam Oehlenschläger, 'Guldhornene' (1803)
Schack von Staffeldt, 'Indvielsen' (1804)
Steen Steensen Blicher, 'Sildig Opvaagnen' (1828)
N.F.S. Grundtvig, 'At sige Verden ret farvel' (1845)
H.C. Andersen, 'Klokken' (1845)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Værklæsning Yahya Hassan

Formål:
At fokusere på lyrik og læse en digtsamling som værk. Tematisk at fokusere på den litterære bearbejdning af racisme og udgrænsning, vold i familien og social udsathed samt dobbeltidentitet som kriminel og litterær stjerne.

Vigtige begreber:
Barndomstraumer, vold, ghetto, anbragte børn, racisme, kriminalitet, litteraturens og sprogets kraft, generationskløft, magt og afmagt.  

Materiale:
Yahya Hassan, "Digte", Gyldendal, (2013) VÆRK 6
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kanonforfattere i det 20. århundrede

Formål:
At diskutere kanonbegrebet og få en idé om, hvorfor vi har en kanon i danskfaget. At læse de 6 nyeste på listen og tale om, hvorvidt kanonen bør revideres og i så fald hvordan og hvorfor.

Vigtige begreber:
Kanon, repræsentation, køn, etnicitet, værdi, gamle hvide mænd, modernitet, modernisme,  interferens, udlængsel og hjemstavn, fornyende sprogkunst, socialrealisme, socialistisk idealsamfund, arbejderlitteratur, politisk kunst, eksistentielle fortællinger, symbolik, kristen eksistentialisme, fremmedgørelse, eksistentiel tomhed, meningsløshed, absurdisme, genreeksperimenter, kaos, mangel på sammenhæng, forbrug og tingsliggørelse, konfrontationsmodernisme.  

Materiale:
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 201-205
- 'Johannes V. Jensen'
Johannes V. Jensen, 'Interferens' (1906), 'Digte 1906'
Johannes V. Jensen, 'Fusijama' (1907), fra 'Myter og jagter' (1907)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 208
- 'Martin Andersen Nexø'
Martin Andersen Nexø, 'Ulven og Fårene' (1915), fra 'Vejen mod lyset' (1979)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 235-41
- 'Karen Blixens fabulerende og eksistentielle fortællinger'
Karen Blixen, 'Ringen' (1958), fra 'Skæbneanekdoter' (1958)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 247-250
- 'Eksistentielle fortællinger, Martin A. Hansen'
Martin A. Hansen, 'Agerhønen' (1947), fra 'Agerhønen' (1947)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 268-71
- 'Peter Seeberg'
Peter Seeberg, 'Patienten' (1962), fra 'Eftersøgningen og andre noveller' (1962)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 260-61
- 'Klaus Rifbjerg'
Klaus Rifbjerg, 'Terminologi' (1960), fra 'Konfrontation' (1960)
Klaus Rifbjerg, 'Livet i badeværelset' (1960), fra 'Konfrontation' (1960)
Thomas Bredsdorff, 'Han var engang det hedeste navn i dansk litteratur. I dag er han nærmest glemt' (Klaus Rifbjerg), Politiken 23. april 2025
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer