Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Nikolaj Bjørn Poulsen
|
Hold
|
2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Tekstdetektiven - grundforløb
Formål
(Dette forløb har I haft i grundforløbet i dansk. I har derfor haft det med forskellige lærere, og har gennemgået teksterne på lidt forskellig måde.)
Forløbet fokuserer på den tætte teklæsning. I alle de tekster vi skal læse, spiller fortiden en rolle. Der er sket et eller andet. Vi skal som tekstdetektiver sætte en lup på novellerne og ud fra små spor finde ud af hvad der er sket i fortiden, og undersøge hvordan fortiden spiller en rolle i nutiden. Vi skal lytte til replikker for at høre hvad der egentlig bliver sagt. Vi skal lægge mærke til små symbolske handlinger. Vi skal opdage sammenhænge der ikke er tydelige ved første blik. Vi skal øve den danskfaglige studieteknik.
- Dansk deltager også i AP (almen sprogforståelse). Vi skal på 6 lektioner få et dybere indblik i hvad sprog er, og vi skal tale om problemstillinger i forbindelse med oversættelse af tekster.
Materialer
Thomas Korsgård: Vintermedister (2017)
Herman Bang: Frøkenen (1883)
Charlotte Weitze: Biller (1996)
Ernest Hemingway: Noget holder op (1925)
Clarice Lispector: Verdens mindste kvinde (1960)
Faglige mål
- en øvelse i den formålsrettede genlæsning af en tekst
- en evne til at undersøge sammenhænge i tekster
- en øvelse i at rekonstruere en fortid ud fra små antydninger
- en øvelse i at lytte til replikker og høre hvad der egentlig bliver sagt
- et kendskab til de tekstanalytiske begreber
- en øvelse i studieteknik i dansk
- en øvelse i kreativ skrivning
Faglige metoder
Vi beskæfter os med det litterære emneområde og de tekstanalytiske teknikker der hører til det.
Omfang
Ca. 24 lektioner.
Evaluering
Vi evaluerer forløbet til sidst.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
24,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Dokumentarfilm og klimakampagne
Beskrivelse
"I dokumentarfilmen må man mere" er titlen på en artikel vi skal læse. Det er et interview med Tine Fischer der er leder for dokumentarfilmfestivalen CHP-DOX. Hun mener at det er vigtigt at holde journalistik og dokumentarisme adskilt. Men hvor går grænsen? Det skal vi diskutere i dette forløb.
Vi skal bag om dokumentarfilmene og undersøge nogle af de utroligt mange virkemidler som instruktørerne kan benytte sig af. Hvordan bliver de brugt? Hvilken effekt har de? Vi skal se uddrag af dokumentarfilm fra de 6 forskellige undergenrer, afsøge forskellene og diskutere de forskellige hensigter. Vi ser en hel dokumentarfilm som værk.
Desuden er forløbet forbundet til TP2 som er et fordybelsesforløb sammen med naturgeografi hvor vi fokuserer på klimakampagner. I dansk skal I analysere forskellige klimakampagner og dokumentarfilm om klimaet. I naturgeografi skal I også arbejde med klima og klimaadfærd. Til sidst skal I selv lave en kampagnefilm om klimaet hvor I skal forsøge at påvirke jeres modtagere til at ændre adfærd.
Dokumentarfilm
Ida Grøn: "Stay behind. Min farfars hemmelige krig" (00.00-15.00) (2017) (autoritativ dokumentar)
Daniel Dencik: Ekspeditionen til verdens ende (2013) (autoritativ dokumentar)
Hanna Polak: "Børnene på Putins losseplads" (00.00-11.48) (2014) (observerende dokumentar)
Marie Skovgård: "Reformisten" (00.00-09.25) (2019) (observerende dokumentar)
Phie Ambo: "Så meget godt i vente" (00.00-10.00) (2014) (poetisk dokumentar)
Vikram Ghandi: "Kumaré - den falske guru" (2011) (performativ dokumentar) (værk)
Anders Østergård: Burma VJ (deltagende dokumentar)
Lars von Trier/Jørgen Leth: De fem benspænd (2003) (refleksiv dokumentar)
Klimakampagner
Esther Mikkelsen Kjeldahl: Vi står ikke alene med vores klimabekymring (artikel)
Grønlands klimakampagne: Climategreenland (kampagne)
Dan Boding Jensen: Forstå din målgruppes virkelighed (artikel)
Verdensnaturfonden: Sluk lyset (kampagne)
Mads Nyvold: Verdens største klimakampagne er varm luft (Zetland, artikel)
Baggrundsmateriale
"Dokumentar og virkelighed" (dokumentarfilm om produktionen af dokumentarfilmen Reformatoren, fra programmet Geist, dr.dk)
I dokumentarfilm må man mere (interview med Tine Fischer fra CPH-DOX)
Dokumentargenrer (fra Anders Dahl m.fl.: Levende billeder)
Medieanalyse af dokumentarfilm (fra Håndbog i dansk)
Kompetencer
- Et kendskab til dokumentargenren og hvad der karakteriserer de 6 undergenrer
- Et kendskab til en række forskellige virkemidler: klipning, kameraføring, lyd, musik, interview m.m.
- En evne til at reflektere over effekten af forskellige virkemidler
- En evne til at reflektere over det arbejde der ligger bag en dokumentarfilm
- Et evne til at reflektere over de forskellige hensigter med dokumentarfilmene
Arbejdsformer
Vi arbejder virtuelt i hele dette forløb. Vi skifter mellem fælles diskussioner i Meet, gruppearbejder og skriftlige opgaver.
Evaluering
Løbende undervisningsevaluering og mundtlig evaluering af skriftligt arbejde.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Sproglig iagttagelse og karakteristik
Beskrivelse
I dette forløb zoomer vi helt ind på det enkelte ord, den enkelte vending og den enkelte sætning. Vi læser en masse små tekster og uddrag for at komme helt tæt på de sproglige virkemidler. Vi skal se på ordvalg, ordklasser, sætningsbygning, semantiske felter, sproglige nydannelser, rim og meget mere. Målet er analysere og fortolke tekster med udgangspunkt i sproglige iagttagelser. Vi skal også tale om hvornår og hvordan man bruger citater som dokumentation i analyser.
Materiale
stilistik:
H.C. Andersen: Af Nattergalen (eventyr)
Karen Blixen: Af Den afrikanske Farm (roman)
Johannes V. Jensen: Af Seksdagesløb (reportage)
Anna Ullman: En campqueen indtager tronen (anmeldelse af koncert med Mariah Carey)
Søren Ulrik Thomsen: Det værste og det bedste (digtsamling, værk)
Miguel de Cervantes: Af Don Quijote (1605)
Selvvalgt værk
En roman - fokus på sprog
Baggrund
Søren Vinterberg: Manden bag nye Tin Tin-oversættelser
Klaus Kjøller: Sportens klicheer og slidte fraser
Arbejdsformer
Vi arbejder med intensive sproglige tekstanalyser hvor vi kommer helt ned til det enkelte ord. Vi arbejder en masse forskellige korte tekstuddrag.
Kompetencer
- en sproglig opmærksomhed og nysgerrighed
- et kendskab til forskellige typer af billedsprog (metafor, symbol, sammenligning)
- et kendskab til andre sproglige virkemidler: variation af sætningslængde, gentagelser, versaler, sproglige nyskabelser (neologismer)
- en viden om hvordan man bygger en tekstanalyse op på baggrund af sproglige iagttagelser
- en forståelse for hvad man bruger dokumentation til i en tekstanalyse
Evaluering
Vi evaluerer løbende.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Klasse, køn og kamp DHO
Beskrivelse
I dette forløb arbejder dansk og historie sammen. Vi arbejder med perioden 1870-1915. Vi har 4 overordnede temaer: udvandring, fattigdom, kvindekamp og forfatningskamp. I projektfasen får I 4 opgaver at vælge imellem til jeres DHO. Som en del af jeres besvarelse skal I selv finde perspektiverende materiale (en faktatekst, en novelle, et digt, et medieklip eller andet). Vi besøger Arbejdermuseet.
Baggrundsmateriale
Liv Thomsen (DR): 1800-tallet på vrangen, afsnit 7 (dokumentarfilm)
Mette Mailand: Guide til store skriftlige opgaver, uddrag af kapitel 1 og 4
Materiale
Udvandrerne:
Jan Troel: Af “Udvandrerne”, 1971 (spillefilm)
Fattigdom, udnyttelse, oprør:
Martin Andersen Nexø: Ulven og fårene (novelle)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
H.A. Brendekilde: Udslidt (1889) (billede)
Kvindekamp
Henrik Ibsen: Af Et dukkehjem
Forfatningskamp
Henrik Pontoppidan: Den første Gendarm
Arbejdsformer
Vi fokuserer særligt på hvad det vil sige at arbejde fagligt i dansk. Hvordan arbejder man med skønlitterære tekster? Hvad er de skønlitterære tekster kilder til? Hvordan kan man bruge historisk viden i forbindelse med tekstanalysen?
Kompetencer
- viden om hvordan det har været at være på bunden af samfundet i perioden 1870-1915
- kendskab til formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver: opbygningen af større skriftlige opgaver, henvisninger og fodnoter, litteraturliste m.v.
- evne til at kombinere faglig viden fra dansk og historie
- evne til at finde relevant materiale og perspektivere en problemstilling
Evaluering
I får en mundtlig evaluering til årsprøven i DHO.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Retorik
Beskrivelse
I dette forløb skal vi arbejde med argumentation og retorik. Først bruger vi Toulmins model til at analysere argumenter. Herefter undersøger vi retoriske virkemidler. Vi skal bruge det retoriske pentagram, analysere anvendelsen af appelformer, undersøge retoriske stilfigurer og se på argument-former der kan snyde. Vi skal undersøge de ting der afgør om en tale fungerer eller ikke fungerer. Til sidst skal I selv finde en tale som I analyserer.
Materiale
Michelle Obama: Tale til det demokratiske konvent (youtubevideo)
Ulla Dahlerup: Tale til Dansk Folkepartis Landsmøde (tale, 2003)
Arnold Schwarzenegger: I have a Message for my Russian Friends (tale på Twitter, 17.03.21)
Forskellige små citater og argumenter anvendt til analyse
Helena Poulsen: Drukkultur (debatartikel)
Selvvalgt tale
Arbejde i grupper med selvvalgte taler
Baggrund
Birgitte Darger m.fl.: Retorik og argumentation (fra Begreb om dansk)
Arbejdsformer
Vi arbejder både med retorik i tekster og i taler som vi ser. I kommer også til selv at vælge en tale at arbejde med.
Kompetencer
- et kendskab til det retoriske pentagram
- et kendskab til argumentation (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse)
- et kenskab til appelformerne (logos, etos og patos)
- et kendskab til retoriske stilfigurer (anaforer, epiforer osv.)
- et kendskab til argumentationskneb (ad hominem, analogislutning m.m.)
Evaluering
Vi har individuelle evalueringer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Cli-Fi (klimalitteratur)
Beskrivelse
3 dage i ige 37 skal vi arbejde sammen naturgeografi om TP4: Kreativ skrivning. Først skal vi læse lidt om klimalitteraturen og læse tre eksempler på klimalitteratur. I naturgeografi arbejder I også med klima. Til sidst skal I skrive en novelle der reflekterer et syn på klimaets fremtid.
Materiale
Charlotte Weitze: Af Den afskyelige (2016)
Theis Ørntoft: Solar (2018)
Kasper Colling Nielsen: Den vrede bonde (2013) (læst vi den?)
Baggrund
Thor Gustafsson: Klimalitteraturens prosa
Arbejdsformer
Kreativ skrivning
Evaluering
Skrifltig evaluering i Lectio
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Journalisten i arbejde
Journalisten i arbejde
Beskrivelse
Vores forløb om journalistik har fokus på journalistens arbejde. Vi læser artikler i forskellige genrer: nyhedsartikel, interview, analyse, portræt, reportage. Vi tager udgangspunkt i en helt speciel begivenhed: militærjuntaens overtagelse af magten i Myanmar. Vi undersøger de forskellige genrer og det journalistiske arbejde der ligger bag artiklerne.
Vi ser på de særlige fortælleteknikker i den fortællende journalistik. I kommer også til selv at skrive journalistiske artikler.
Materialer
Sebastian Bjerring Jensen: Militæret lukker Myanmar (BT, 02.02.21) (nyhedsartikel)
Frank Jørgensen: Yangons indbyggere larmer for at drive kupgeneraler ud (Ritzau, 05.02.21) (reportage)
Jan Lund: Myanmar sendt tilbage til start (Jyllands-Posten, 02.02.21) (baggrund)
Lene Winther: Løfterne om demokrati har igen vist sig at være falske (Berlingske Tidende, 02.02.21) (analyse)
Politiken (mr): Knuste drømme (Politiken, 02.02.21) (leder)
Mathilda Lyager Hanscomb: Fredsikonet, der faldt fra den demokratiske tindes højeste top (02.02.21) (portræt)
Puk Damsgaard: Ser du månen, Daniel (værk)
Anders W. Bertelsen: Ser du månen, Daniel (film)
Fortællende journalistik:
Linnea Fehrm: Tijuana er hovedstad for mord og bristede forhåbninger (1. maj 2021)
Poul Høi: På Café Nostalgi
Søren Flott: Som om solen kom for tæt på
Baggrund
Balder - en nyhedsartikel (om nyhedstrekanten, rubrikker m.v.)
Pernille Stensgård: Fortællerne, Weekendavisen 8. april 2005 (en baggrundsartikel om fortællende journalistik)
David Trads: De bløde journalister, Weekendavisen 8. april 2005 (debatterende artikel; en kritisk vinkel på den fortællende journalistik)
Supplerende stof
Karen Stokkedal Poulsen: Et militærdiktatur bag facaden (dokumentarfilm, 2019)
I kommer til at skrive journalistiske artikler i forskellige genrer
I kommer også til at undersøge den journalistiske dækning af en historie
Faglige mål
- et kendskab til journalistens arbejde og metoder
- et kendskab til redaktionelle principper (nyhedskriterier)
- et kendskab til genrerne: nyhedsartikel, opinionsartikel, reportage og fortællende journalistik
Arbejdsformer
Vi går fra at analysere journalisters arbejdsprocesser og metoder til selv at producere reportager.
Evaluering
Vi evaluerer løbende.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Romantikken i perspektiv
Beskrivelse (foreløbig)
Vi skal have et spændende forløb om den nok mest betydningsfulde periode i dansk litteratur: romantikken. Men vi skal ikke blot se på romantikken som en afsluttet periode, men også se på hvordan romantikkens emner og temaer udspiller sig i en nutidig sammenhæng. Vi dykker ned i temaer som: kunstnerisk inspiration, angst, det nationale, dannelse, melankoli og kvindesyn - og sætte det i forhold til et nutidigt syn på det samme. Hvilken betydning har romantikken haft? I hvilket omfang er vi stadig romantikere?
Vi skal på museum og se på romantiske malerier og sammenligne dem med billeder fra andre tidsaldre. Hvordan genkender man et billede som stammende fra romantikken? Og vi skal lytte til en podcast fra Third Ear om røveriet af guldhornene, og analysere opbygningen af den - som inspiration for de podcasts I selv skal producere på jeres studietur.
Materiale
Historisk overblik:
Liv Thomsen: "1800-tallet på vrangen. Guld, hor og romantik" (dokumentarfilm)
Tidlig romantik:
Oehlenschläger: Guldhornene (1802)
Tim Hinman, Krister Moltzen og Pejk Malinovski: Guldhornene. En kriminal-tragedie fra den midtjyske underverden (Third Ear-podcast) (værk)
Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
Oehlenschläger: Af Aladdin (skuespil)
Det nationale:
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850)
Benny Andersen: H.C. Andersens Land (1985)
Oehlenschläger: Fædrelands-Sang (1819)
Livssyn:
St. St. Blicher: Til sorgen (1847)
Kvindesyn:
Thomasine Gyllembourg: Ægtestand (1835)
"Hvorfor elsker vi romantiske komedier" (00.00-33.00) (dokumentarfilm) (kritisk syn på kvindesynet i Hollywood-film)
Grundtvig: Bryllups-Salme
Billeder
Elisabeth Jerichau Baumann, En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh, 1876-78
Carl Bloch, Fra et romersk osteria, 1866
Jens Juel: Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe, (1797)
P. C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857
Constantin Hansen: Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837
Lundbye: En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843
Ejnar Nielsen: Og i hans øjne så jeg døden, 1897
Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue, ca. 1825
J.C. Dahl: Vesuvs udbrud, 1821
Arbejdsformer
Vi anvender en bred vifte af arbejdsformer: lytteøvelser, kreative øvelser, perspektiverende diskussioner, tekstanalyse med et sprogligt fokus m.m. Vi har særligt fokus på involverende og engagerende arbejdsformer.
Kompetencer
- Et kendskab til romantikkens billedsprog (besjæling, metafor, sammenligning)
- Et fundamentalt kendskab til historiske begivenheder i 1800-tallet
- Et kendskab til forskellige temaer og tendenser i romantikkens litteratur
- En evne til at perspektivere temaer fra romantikken
- En evne til at analyse opbygningen af podcasts (forskellige fortællinger og deres sammenhæng)
- En evne til at analyse malerier fra romantikken (billedsprog)
Evaluering
Vi evaluerer løbende.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Den eksperimenterende litteratur
Beskrivelse
I det 20. århundrede eksploderer litteraturen i et væld af eksperimenterende former. Modernismen. Vi skal i dette forløb sanse, opleve og udforske den modernistiske lyrik. Vi bruger sproglige analyser. Vi fokuserer på en rækker forskellige ismer: futurisme, surrealisme, ekspressionisme, konfrontationsmodernisme, 80'er-modernisme, systemmodernsime og minimalisme. Vi slutter af med Morten Søndergårds digt "VI RUS" der har en række intertekstuelle referencer.
Materiale
futurisme:
Emil Bønnelycke: Aarhundredet (1918)
ekspressionisme:
Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal (1920)
Tom Kristensen: Fribytter (1920)
Tom Kristensen: Det er Knud som er død (1933)
Minds of 99: Det er Knud som er død (musik)
Tom Kristensen: Henrettelsen
surrealisme
Gustav Munch Petersen: Det underste land (1933)
Salvador Dali: Tid og hukommelse (1931)
systemmodernisme:
Inger Christensen: Af Alfabet (1981)
heretika-modernisme
Ole Sarvig: Nathospital (1943)
Minimalisme
Kjell Askildsen: Elisabeth (1997)
Helle Helle: Køreplaner (1996)
Raymond Carver: Naboer (1971)
80'er-modernisme
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)
nutidig modernisme
Morten Søndergård: VI RUS (2020)
Yahya Hassan: Yahya Hassan (værk, 2013)
Baggrund
"Digtere, divaer og dogmebrødre" (2:8) - med Tom Kristensen og Bønnelycke.
Jytte Rex: Cikaderne findes (1998) (uddrag af dokumentarfilm)
Litteraturens veje: opslag om futurisme, ekspressionisme, konfrontationsmodernisme, systemmodernisme og eksistentialisme
Kompetencer
- viden om kulturen og lyrikken i det 20. århundrede
- viden om centrale forfattere, temaer og ismer i det 20. århundredes lyrik
- sikkerhed i anvendelsen af et tekstanalytisk begrebsapparat
- øvelse i at analysere digte med udgangspunkt i sproglige iagttagelser
Arbejdsmetoder
Vi arbejder primært med den nære tekstanalyse. Vi bruger en række forskellige værktøjer til at åbne digtene.
Evaluering
Individuel evaluering
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
62 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Den folkelige litteratur
Beskrivelse
I dette forløb skal vi se på den ældre litteratur som ikke har en forfatter, men som er blevet til gennem mundtlig overlevering. Det gælder folkeviserne og folkeeventyrene. Vi skal også se på litteratur som har været inspireret af disse fortælleformer.
Materiale
Harpens Kraft (tryllevise)
Ebbe Skammelsen (riddervise)
Hr. Ebbes døtre (folkevise)
Jorinde og Joringel (folkeeventyr)
Litteratur inspireret af den folkelige litteratur:
Ray Bradbury: Flyvemaskinen (kunsteventyr)
Clarice Lispector: Verdens mindste kvinde (fantastisk fortælling)
Manon og kilden (film)
Baggrund
Forskellige opslag fra Litteraturens veje om folkeviser og folkeeventyr.
Kompetencer
- en evne til at kunne fortolke litteratur uden en forfatter
- et kendskab til den folkelige litteraturs særlige formsprog
- et kendskab til nyere litteratur der har været inspireret af den folkelige litteratur
- en evne til at bruge citater fra teksten i en tolkning
Evaluering
Vi har individuelle evalueringer i forbindelse med forløbet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Eksistens
Beskrivelse
Vi slutter med et tematisk forløb om eksistens. Det handler ikke kun om eksistentialisme, den filosofiske retning der opstod efter 2. verdenskrig, men om tekster der tematiserer eksistensen på forskellige måder. Vi kommer rundt om begreber som: mening, illusion, illusionsløshed, kedsomhed, døden, udfordringer i livet, det borgerlige liv og skæbne. Vi begynder med Han Kangs nobelprisforelæsning "Lyset og tråden" hvor hun undersøger de eksistentielle spørgsmål som hendes forfatterskab har undersøgt.
Materiale
Han Kang: Lyset og tråden (nobelprisforelæsning 2024)
Peter Seeberg: Hjulet (1962)
Tove Ditlevsen: En morgen i et villakvarter (1952)
Johannes V. Jensen: På Memphis Station (1906)
Inger Christensen: Sommerfugledalen (1991) (værk)
Holberg: Af Jeppe på bjerget (1. akt) (1723)
Martin A. Hansen: Roden (1955)
Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling (1942)
Kompetencer
- en evne til at undersøge tematikker i tekster
- en viden om forskellige måder tekster kan tematisere eksistens
- en evne til at analyse tekster med fortolkningshypoteser
- en evne til at dokumentere tolkninger vha. citater fra tekster
Evaluering
Vi slutter med en samlet evaluering af forløbet.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53457350490",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53457350490",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53457350490"
}