Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Hansen
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikingetiden - Danmarks tilblivelse
Titel 2 2. Terror eller frihedskamp
Titel 3 3. DHO: Mellemkrigstiden
Titel 4 4. Grønland
Titel 5 5. Israel-Palæstina konflikten
Titel 6 6. Samarbejde og modstand under besættelsen
Titel 7 7. Romerriget. Fra republik til kejserdømme
Titel 8 8. Putins Rusland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikingetiden - Danmarks tilblivelse

Vikingetiden – Danmarks tilblivelse

Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien. Perioden spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det tidlige danske samfund og har siden fået en vigtig plads i fortællingen om Danmarks historie.

I dette forløb får vi et indblik i, hvordan vikingetiden var præget af sociale, politiske og kulturelle forandringer, og undersøger hvordan perioden senere er blevet brugt i opbygningen af dansk national identitet. Vi arbejder med at forstå, hvordan fortiden formes og bruges i forskellige historiske sammenhænge.

Centrale problemstillinger
Hvad dækker betegnelsen vikingetiden over?
Hvorfor opstod vikingetiden som en selvstændig periode i Danmarkshistorien i sidste halvdel af 1800-tallet?
Hvorfor er vikingetiden en af de populæreste perioder i Danmarkshistorien?
Hvorfor spiller perioden stadig en central for den danske befolknings identitet og selvforståelse?
Hvad kendetegnede vikingetidens samfund? Hvordan var samfundet indrettet?
Hvorfor startede plyndringstogterne og ekspansionen?
Hvorfor blev kristendommen indført i Danmark?
Hvordan blev Harald Blåtands Danmark til en stat?

Væsentlige begreber, begivenheder og personer
Angrebet på klosteret Lindisfarne
Slaget ved Stamford Bridge
De Danskes Kultur i Vikingetiden
J.J.A. Worsaae (1821-1885)
Træl
Karl
Jarl
Sejlet
Klipsølvsøkonomi
Asatro
Hird
Danegæld
Jellingstene
Dannevirke
Harald Blåtand

Faglige mål
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling

Faglitteratur
Andres Dobat: Vikingetiden. på: historieportalen.dk. Systime iBog, 2023.

Kilder
Slaget ved Stamford Bridge. Illustration fra værket The Life of King Edward the Confessor (udateret, men fra 1250'erne)
Widukinds Sakserkrønike ca. 973.
En arabisk købmand i Hedeby ca. 975.
Uddrag fra en samtidig engelsk årbog nedskrevet i et engelsk kloster ca. 1002 og 1010.
DNSAP. Danmark mod bolsjevismen. (1940).
Else Roesdahl: Vikingernes verden (1987)  

TV-udsendelse
DR: Historien om Danmark. Afs. 3. Vikingetiden. 2017.  
Vikingerne kommer. Debat med Jim Lyngvild i Deadline d. 27. november 2018
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Terror eller frihedskamp

Terror eller frihedskamp?

Hvem har retten til vold?

I dette forløb undersøger vi grænserne mellem terrorisme og frihedskamp gennem tre historiske cases: Rote Armee Fraktion, Blekingegadebanden og Al-Qaeda. Alle brugte vold som politisk middel – men deres motiver og handlinger opfattes meget forskelligt.

Vi stiller skarpt på, hvad der kendetegner terror og frihedskamp, og diskuterer, hvordan formål og begrundelse, midler (metode), kontekst og internationale konventioner påvirker vores vurdering.

Målet er at opnå en bedre forståelse af, hvordan vold bruges i politiske konflikter – og hvordan historien former vores syn på, hvem der er helte, og hvem der er skurke.

Centrale problemstillinger
Hvad betyder terror?
Hvilke formål kan begrunde terror?
Hvilke midler og mål er legitime? Hvilke midler og mål er illegitime?
Hvilke kontekster spiller en rolle for vurderingen af hvorvidt kampen er oprør eller terror?
Hvilke internationale aktører afgør hvem der er terrorister og hvorfor er der forskelle mellem de forskellige aktørers syn?
Hvem bestod Rote Arme Fraktion af?
Hvilke forhold var medvirkende til Rote Armee Fraktions radikalisering?
Hvordan legitimerede Rote Arme Fraktion selv deres aktiviteter?
Hvilke betydninger har Rote Armee Fraktion haft for det tyske samfund?
Hvem bestod Blekingegadebanden af?
Hvordan legitimerede Blekingegadebanden selv deres aktiviteter?
Hvad gik den såkaldte snylterstatsteori ud på?
Hvilke aktiviteter foretog Blekingegadebanden?
Hvordan bliver Blekingegadebanden opfattet i dag?   
Hvad var formålet med Al-Qaeda-netværket?
Hvorfor rettede Osama bin Laden og al-Qaeda deres kræfter mod Vesten
Hvilke konsekvenser fik angrebet d. 11. september for al-Qaeda?

Væsentlige begreber, begivenheder og personer

Rote Armee Fraktion
Andreas Baader
Gudrun Ensslin
Ungdomsoprør
Studenterbevægelse
Marxisme
Byguerilla
Auschwitz generationen
Amerikansk imperialisme
Berufsverbot
Voldsspiral

Blekingegadebanden
Gotfred Appel
Snylterstaten
PFLP
Global horisont
Politisk kriminelle
Peter Øvig Knudsens fortælling

Al-Qaeda
Osama bin Laden
Islamisk verdensstyre
Mujahedinerne
Væbnet kamp mod Vesten
Fatwa
Jihad
11. september
Symbolsk terrorisme
The Patriot Act
Koalitionen til krigen mod terror
Invasionen af Afghanistan
Taleban
Krigen i Irak

Faglige mål
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Faglitteratur
Rasmus Randris Pöckel: Terror eller frihedskamp. Systime iBog,

Kilder
Oprørernes retorik: Holger Meins brev til Jan Carl Raspe (1974)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. DHO: Mellemkrigstiden

DHO: Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden er betegnelsen for perioden mellem Første Verdenskrigs afslutning i 1918 og begyndelsen på Anden Verdenskrig i 1939. Det var en tid præget af store omvæltninger i både Europa og resten af verden. Mange havde håbet, at Første Verdenskrig ville være "krigen der afsluttede alle krige", men i stedet blev det starten på en periode med politisk uro, økonomiske kriser og dybe samfundsmæssige konflikter.

I store dele af Europa var der kamp mellem demokratiske og autoritære styreformer. Nogle lande forsøgte at opbygge stabile demokratier, mens andre oplevede statskup, revolutioner og fremvæksten af diktaturer. Tyskland gik fra et skrøbeligt demokrati til et nazistisk diktatur. I Spanien udbrød borgerkrig mellem republikanske og nationalistiske kræfter. Danmark var også påvirket af krisen, men formåede at bevare demokratiet gennem kompromiser og samarbejde.

Mellemkrigstiden var desuden præget af store økonomiske problemer, især efter børskrakket i 1929, hvor verdensøkonomien brød sammen. Det skabte grobund for radikale politiske ideer og splittelse i mange samfund.

Ved at undersøge mellemkrigstiden i Danmark, Tyskland og Spanien får vi indblik i, hvordan samfund reagerer på kriser, og hvad der kan true – eller redde – demokratiet. Det er en periode, som rummer vigtige historiske erfaringer, der stadig er relevante i dag.

Centrale problemstillinger

Væsentlige begreber, begivenheder og personer

Danmark i mellemkrigstiden
Firepartisystemet
Neutralitetspolitikken under Første Verdenskrig
Krisen efter Første Verdenskrig
De brølende tyvere
Socialdemokratiet (reformisme)
DKP (revolution)
De politiske yderfløje
Krisen i 30’erne
Kanslergadeforliget
Steinckes socialreform
Bondetoget
Stauning eller kaos

Tyskland i mellemkrigstiden
Ånden fra 1914
Dolkestødslegenden
Versaillestraktaten
Weimarrepublikken
NSDAP
Krakket i 1929
Rigsdagsvalget d. 5. marts 1933
Nazismens ideologi og organismetanken
Racelære
De lange knives nat

Spanien i mellemkrigstiden
Folkefronten
Falangen
Danske frivillige i den spanske borgerkrig
Stormagternes syn på den spanske borgerkrig

Faglige mål

Kernestof

Faglitteratur
Palle Roslyng Jensen: Ideologiernes kamp. i: Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk ekspansion. Gyldendal iBog, 2023.
Carl Johan Bryld: Et industrisamfund på vej. i: Tider og temaer. Systime iBog, 2023.
Peter Frederiksen: Nazismens Tyskland. i: Ideologiernes kamp. Systime iBog, 2023.
Peter Frederiksen: Den spanske borgerkrig. i: Ideologiernes kamp. Systime iBog, 2023.

Kilder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Grønland

Grønland

Under en debat i Folketinget den 13. maj 2023 markerede det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam en tydelig protest mod det danske sprogs dominans og forholdene i Rigsfællesskabet. Hun valgte at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol – et bevidst politisk statement, som vakte stor debat. Høegh-Dams tale blev et symbol på den grønlandske frustration over fortsat dansk dominans og ønsket om større selvbestemmelse. Hendes optræden mindede os om, at historien om Danmark og Grønland ikke kun er fortid – den er også levende i nutidens politiske debat.

Med udgangspunkt i Aki-Matilda Høegh-Dam protest undersøger vi hvordan relationen mellem Grønland og Danmark har udviklet sig fra kolonitiden og frem til i dag, og hvordan historien stadig spiller en rolle i nutidens identitet og politik i Rigsfællesskabet.

Faglitteratur
Rasmus Augustesen og Krister Hansen:  Grønland - Historie, samfund, religion. Systime iBog, 2023.

Kilder
Hans Egede Breve og tekster 1725

TV
DRTV: Kampen om historien Koloni og kolonimagt
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Israel-Palæstina konflikten

Israel-Palæstina konflikten
Der går næsten ikke en dag uden, at vi hører om den blodige konflikt mellem Israel og palæstinenserne i Mellemøsten. Nyhedsmedierne rapporterer dagligt om israelske angreb, palæstinensisk terror, ødelagte byer og tab af menneskeliv. Men hvad er egentlig baggrunden for denne voldelige konflikt, der har præget de sidste 100 år og som tilsyneladende aldrig slutter? I dette forløb undersøger vi baggrunden for staten Israels dannelse og belyser de forskellige konflikter som fulgte i kølvandet på statsdannelsen, og stadigvæk præger regionen og verdenssamfundet i dag.

Faglige mål

Eleverne skal have kendskab til og kunne redegøre for:
de religiøse årsager til Israel-Palæstina konflikten
det zionistiske projekt og etableringen af et jødisk parallelsamfund i Palæstina
Storbritanniens politik og interesser i Mellemøsten
centrale begivenheder og aktører under Israel-Palæstina konflikten
det palæstinensiske samfunds historie (hovedtræk), palæstinensernes forhold til de øvrige stater i Mellemøsten og kampen for en selvstændig stat (etableringen af PLO)


Eleverne skal kunne analysere og vurdere:
årsager til Israels dannelse i 1948
de arabiske staters forhold til Israel og palæstinenserne (brud og kontinuitet)   
fredsprocessen, der førte til Oslo-aftalen
baggrunden for splittelsen i de palæstinensiske grupperinger
centrale synspunkter blandt de såkaldte duer og høge i israelsk politik

Centrale begreber  
Det hellige land, Vestmuren, Tempelbjerget (Haram al Sharif) Gravkirken, de monoteistiske religioner, Palæstina, Osmannerriget, Diaspora, Theodor Herzl, Der Judenstaat, Det zionistiske projekt, McMahon-Hussein aftalen, Sykes-Picot-aftalen,  Balfour-erklæringen, Mandat-forordningen for Mellemøsten, Palæstina-mandatet,  Jødisk parallelsamfund, den arabiske revolte 1936-1939, Peelkommissionen, Hvidbogen, FNs delingsplan, Israels uafhængighedserklæring, The Jewish Agency, Den arabiske Højkomite, 1948-krigen (Uafhængighedskrigen) og 1967-krigen (Seksdageskrigen), Resolution 242,  Den arabiske ligas tre nej’er, PLO, 1973-krigen (Yom-Kippur krigen), Special Relationship, panislamisme, Al Nakhba, Den palæstinensiske intifada, Vestbredden (område A, B, C), Gaza, Hamas, Al Fatah, Camp David aftalen, Oslo aftalen,

Faglige metoder og arbejdsformer
små skriveopgaver, sandt eller falske, arbejdsspørgsmål, informationssøgning på nettet, træk fra bunken (quiz), match årstal og begivenheder (tidslinie), film, radio, formulering af arbejdsspørgsmål, kildekritik (formel og funktion kildegranskning), korte elevfremlæggelser,

Materialer

Faglitteratur
Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen: Israel Palæstina - historie, samfund, religion. Systime iBog, 2015.

Kildetekster:
Theodor Herzl: Der Judenstaat 1896 [uddrag]
Brev fra den britiske udenrigsminister, A.J. Balfour, til lord Edmond Rothschild, 2. november 1917
Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina 1937
FN’s delingsplan 1947
Den arabiske Højkomites brev til FN’s generalsekretær 6. august 1948
Befolkningstal for Palæstina/Israel og besatte områder
Herbert Pundiks erindringer

Film
Israels første 50 år (1998)
En konflikt fødes - Jødiske statsdrømme og arabisk nationalisme  (DR P1 1. afs.)
Vi stiller om til Jens Nauntofte (DR2)
Israel-Palæstina - forstå konflikten på tre minutter  (Politiken tv 2014)
Indefra med Anders Agger (DR2 2014)
Horisont - konflikten uden ende (DR1 2014)
Debat mellem Martin Krasnik og Mellemøstforsker Michael Irving Jensen i Deadline på (DR2 2014)






Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Samarbejde og modstand under besættelsen

1. Samarbejde og modstand under besættelsen

Tysklands besættelse af Danmark er givetvis det mest omdiskuterede kapitel i Danmarks historie. Besættelsestiden indeholder et hav af problemstillinger som ofte vækker stærke følelser og heftig debat: Var det rigtigt at indstille kampen efter få timer den 9. april? Hvilke fordele og ulemper var der forbundet med samarbejdspolitikken? Hvem var modstandsbevægelsen og hvad kæmpede den for? Hvordan er perioden efterfølgende blevet skildret, og hvilke værdier og interesser knytter sig til fortællingerne, som tilsyneladende bliver ved med at interessere nye generationer.  

Faglige mål

Eleverne skal have kendskab til og kunne redegøre for:
Centrale begivenheder og aktører under besættelsen (besættelsestidens forløb)
Baggrunden for samarbejdspolitikken og samarbejdspolitikkens indretning  
Tiden efter d. 29. august 1943 (departementschefstyret/Danmarks Frihedsråd)
Retsopgøret efter besættelsen

Eleverne skal kunne analysere og vurdere:
Fordele og ulemper ved samarbejdspolitikken (set fra dansk og tysk side)
Modstandsbevægelsens opståen og udvikling
Årsagerne til augustoprøret og samarbejdspolitikkens sammenbrud d. 29. august 1943
Den danske befolknings holdninger og synspunkter under og efter besættelsen
Faglige tolkninger af besættelsestiden (historiesyn)     

Centrale begreber  
Neutralitetspolitik, fredsbesættelse, suverænitet, De allierede, Aksemagterne, De fire gamle partier, propaganda, Scavenius aktive samarbejdspolitik, 8. juli erklæringen, Operation Barbarossa (Tysklands angreb på Sovjetunionen og interneringen af de danske kommunister), Antikominternpagten, den kolde skulder, hverdagslivet, illegal presse, censur, flødeskumsfronten, forhandlingspolitik og el. tilpasningspolitik,  sabotage, stikkerlikvideringer, augustoprøret, folkestrejken, befrielsessommeren, retsopgøret. Historiografi og kollektiv erindring.

Materialer

Faglitteratur:
Niels Wium Olesen: Danmark besat.  Historieportalen. Systime iBog, 2023.
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. Columbus iBog, 2023.

Kildetekster:
Stauning om dansk Demokrati. Social-Demokraten d. 4. september 1933
Regeringens og Kongens Proklamationer d. 9. april 1940
Udtalelse ved samlingsregeringens dannelse 8. juli 1940
Statsminister Buhls tale i radioen, 2. september 1942

Jørgen Hæstrup: Kontakt med England s. 266 (1954)
Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede - Det illegale arbejde i Syd- og Sønderjylland under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 (1973) s. 375.
Bo Lidegaard:  Kampen om Danmark (2005) s. 562.

Lasse Ellegaard: Vestens fordømmelser af Ruslands krigsførelse klinger hult. Reglerne gælder kun vores fjender. Information d. 16. april 2022
Adam Holm Ukraine har brug for Winston Churchill, ikke Erik Scavenius. Berlingske Tidende d. 21. april 2022

Film
Store danskere: Erik Scavenius (DR2)  
Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe (2003)
Anders Refn: De forbandede år (2020)

Andet
9. april 1940 http://www.9april1940.dk (dilemmaspil)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Romerriget. Fra republik til kejserdømme

Romerriget – fra republik til kejserdømme
Hvorfor lykkedes det bystaten Rom at underlægge sig middelhavsverdenen og senere opbygge et af verdenshistoriens største imperier? Hvilke konsekvenser fik imperiet på kort og lang sigt og hvilken rolle spiller Romerriget i dag? Det er de grundlæggende spørgsmål forløbet stiller skarpt på.

Vi arbejder med følgende emner:
Myten om Rom
De puniske krige
Krisen i den romerske republik
Borgerkrigen
Augustus og Pax Romana
Romerrigets undergang
Arven efter Rom

Faglige mål  
Eleverne skal kunne redegøre for og forklare:
- Hovedlinjerne i Romerrigets historie
- Romerrigets forskellige politiske styreformer
- Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme
- Romaniseringen af de erobrede områder

Eleverne skal kunne analysere og vurdere:
- Baggrunden for bystaten Roms ydre ekspansion
- Årsager til Romerrigets militære succes
- De sociale, økonomiske og politiske konsekvenser af Romerrigets ekspansion
- Årsager til Romerrigets sammenbrud

Centrale begreber, begivenheder og personer
Myten om Romulus og Remus. En by af konger. Bellum justum. Del og hersk. Pisk og gulerod systemet. De puniske krige. Slaveøkonomi. Rex. Republik. Oligarki. Senatet. Forfædrenes skikke. Folkeforsamlingen. Klientsystemet. Gajus Marius hær-reform. Gajus Julius Cæsar. Triumviratet. Borgerkrigen. Augustus. Lex julia. Augustus propaganda. Pax Romana. En by i marmor. Romanisering. Romerrigets undergang.  

Faglitteratur
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget. Lindhard og Ringhof. s. 6-74 og s. 110-113
Andreas Thorsen: Værsgo, her er et historisk vendepunkt: På grund af denne mand og hans elefanter har vi i dag motorveje og alfabet. Zetland d. 24. marts 2020.

Kilder
Augustus: Den guddommelige Augustus bedrifter. 1 og 35 Uddrag. Kildeteksten stammer fra Carl Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime iBog.  
Mønt. Caesar Cos VI (Cæsar, konsul for 6. gang).
Sueton: Den guddommelige Augustus. Kildeteksten stammer fra Carl Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime iBog.  

Andet materiale
TV-udsendelse: Romerriget (1). Orden i kaos. DR2 2012.

I alt ca. 150s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Putins Rusland

3. På sporet af Putins Rusland
Med Ruslands angreb på Ukraine er verdens største land atter blevet en del af den internationale dagsorden og udenrigspolitiske debat, og derfor et land, det er nødvendigt at forholde sig til. I dette forløb undersøger vi de lange linjer i Ruslands historie og trækker dem frem til den aktuelle krig i Europa og kigger på Rusland i dag - Putins Rusland.

Faglige mål
Eleverne skal have kendskab til og kunne redegøre for:
Den russisk-ortodokse kirke og dens indflydelse på det russiske samfund.
Den russiske revolution og etableringen af Sovjetunionen.
Sovjetunionens sammenbrud og Rusland efter 1991.
Putins vej til magten.

Eleverne skal kunne analysere og vurdere:
Ruslands selvopfattelse i international sammenhæng

Centrale begreber
Kiev Rus. Vladimir den store. Kristendommens indførelse. Det mongolske åg. Fyrstedømmet Moskva. Ivan d. 3. Tsar. Bojarklassen. Facade-autokrati. Moskva – det tredje Rom. Ivan den skrækindjagende. Forvirringens tid. Romanov. Imperium på lerfødder. Peter den store. Katarina den store. Den hellige alliance. Dekabrist opstanden. Rusland og Napoleonskrigene. Krimkrigen. Attentatet mod Aleksander d. 2. 1905-revolutionen. Rusland og Første Verdenskrig. Februar-revolutionen. Oktoberrevolutionen. NEP. Lenin. Stalin. De store udrensninger. Moskva processerne. GULAG. Den store fædrelandskrig. Afstabilisering. Stagnationens æra. Fredelig sameksistens. Glasnost og perestrojka. Sovjetunionens sammenbrud.  Boris Jeltsin. Forvirringens tid. Putins første fortælling. Putins reformer. Putins opgør med oligarkerne. Magtens vertikal.  

Materiale

Faglitteratur
Karsten Jakob Møller: Rusland – fra tsardrømme til i dag. Systime iBog, 2020.

Kilder:
Ivan d. 3. river Khanens brev i stykker. Aleksey Kivshenko. 1879.  
Stalins tale til sovjetiske industriledere d. 4. februar 1931 [uddrag]
Simon Kruse: Tørre tårer byder Jeltsin farvel. Berlingske Tidende d. 25. april.
Niels Jürgensen Oligarker taget i skole af Putin. i Jyllandsposten 3. juli, 2004.

Film  
DR2: Vi stiller om til… Leif Davidsen. Moskva 1984 (2013)
DR2: Putins vej til magten (2008)


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer