Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
|
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Kevin Gjedde
|
|
Hold
|
2022 HI/b ()
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Ungdomsoprøret: På sporet af boomerne
Forløbets indhold og fokus
Forløbet “ Ungdomsoprøret: På sporet af boomerne” introducerer eleverne til de store samfundsmæssige og kulturelle forandringer, der prægede Danmark i 1960’erne og 1970’erne. Fokus er på, hvordan traditionelle kønsroller blev udfordret, og hvordan kvindebevægelsen – med rødstrømpebevægelsen som central aktør – kæmpede for lige-stilling gennem paroler som ”Gør det private politisk”. Eleverne undersøger, hvordan økonomisk vækst og udviklingen af velfærdsstaten bidrog til kvinders stigende deltagel-se på arbejdsmarkedet, og hvordan dette påvirkede krav om ligeløn, bedre barselsord-ninger og en ny fordeling af husarbejdet. Gennem arbejdet med både politiske debatter, som abortens lovliggørelse, og samtidens kønsidealer analyserer eleverne kampen for ligestilling i en bredere samfundskontekst. Desuden perspektiveres historien til nutidens debatter om køn og frigørelse. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvad er efterkrigstiden?
Hvordan udviklede Danmarks økonomi sig i de første år i 1960erne?
Hvordan bidrog udvidelsen af den danske velfærdsstat i 1960erne til ligestillingen?
Hvordan kan det være, at et voksende antal kvinder kom på arbejdsmarkedet i 1960erne?
Hvordan påvirkede stigningen i antallet af kvinder på arbejdsmarkedet indretningen af velfærdsstaten?
Hvad menter andenbølgefeministerne med kvindernes ”dobbeltarbejde”?
Hvordan ændrede kvindens rolle i samfundet og i hjemmet sig fra 1950erne til 1970erne? Og hvordan forandrede kvindeidealet sig?
Hvorfor opstod rødstrømpebevægelsen, hvad kæmpede den for og på hvilke måder?
Hvad var Bøssernes Befrielses Front (BBF), og hvilke lighedspunkter var der mellem rødstrømpebevægelsen og BBF?
Hvem var tilhængere og modstandere af abortens lovliggørelse, og hvad var deres over-ordnede argumenter?
Kan vi bruge vores historiske viden om frigørelseskampe til at påvirke verden i dag?
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen-nem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nu-tiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Anvendt materiale
Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted: Kampe for ligestilling: Køn og seksualitet i historisk perspektiv. Forlaget Columbus. 2021. S. 111-135.
100 års barndom. 1950 - 1960: Så fik vi endelig fred - nu mangler vi bare ro. https://www.dr.dk/drtv/episode/hundrede-aars-barndom_-1950_1960-saa-fik-vi-endelig-fred-_-nu-mangler-vi-bare-ro_428309
Reklame for køleskabet fra Brugsens magasin Samvirke 1958
“Øjet” af Trille fra 1970: https://www.youtube.com/watch?v=wTIN-sfz4BA
Elevers selvvalgte protestsange fra Ungdomsoprøret
- Jomfru Ane Band: Plutonium. 1977
- Shit og Chanel: Smuk og dejlig, 1976
- Bent Jacobsen: Bøsse, 1975
- Røde Mor: Du flyver dag og nat på Vietnam, 1970
- Kliché: Militskvinder, 1970
- Kvindeballadegruppen: Vi bli’r fler og fler, 1977
- Det internationale sigøjnerkompagni: I kan ikke slå os ihjel, 1976
Om Queer-historie fra Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/queerhistorie-hvad-er-det
Musik i virkeligheden: Bent Jacobsen. DR. 2012. Fra 11:52: https://kp.mitcfu.dk/TV0000022146 Ca. 16 min.
Kilde: Virkelige hændelser fra et liv ved fronten, 2018.
Håndarbejdet er min billet til drømmelivet som hjemmegående mor. Information. Den 12. august 2022.
Vejen er lang: Kvindehus og ligeløn. DRKultur. 2016. 29 min. https://kp.mitcfu.dk/TV0000102648
Kilde: En kvindes dag, 1975
Rune Lykkeberg: Vi er alle børn af ungdomsoprøret. Information. Den 15. juni 2018.
Frigørelsens tyranni - ti teser om 68’er-oprørets elendighed. Berlingske. Den 22. maj, 2018. Af Kasper Støvring.
Christianias børn fra 2015. 58 min. https://www.dr.dk/drtv/program/christianias-boern-_-skyggesiden-af-eventyret_228089
Arbejdsformer
Klasseundervisning, dialogbaseret undervisning, læreroplæg, gruppearbejde, gruppeop-læg, refleksionsskrivning, kreative arbejdsformer, audio-visuelle materiale, klasserums-dialog, arbejdsspørgsmål, remediering, læsning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Mellemkrigstiden: Dansen på afgrunden (DHO)
Forløbets indhold og fokus
Forløbet fokuserede på Mellemkrigstiden i Danmark i et DHO-samarbejde med dansk-faget, hvor vi undersøgte perioden mellem de to verdenskrige som en periode kende-tegnet af opbrud og voksende spændinger. I forløbet arbejdede vi indledningsvis med Første Verdenskrig, der dannede et bagtæppe for nye verdensbilleder i Mellemkrigsti-den. Herudover stillede forløbet skarpt på arbejdsklassens sociale og økonomiske ud-fordringer, herunder dens arbejdsvilkår og storbyens fremmedgørende karakter. Elever-ne arbejdede med emner som Kanslergadeforliget, der lagde grundstenene til den mo-derne velfærdsstat, og kvindernes ændrede rolle i samfundet, som blev præget af nye idealer om seksualitet og familieliv. Thit Jensens kamp for kvinders rettigheder var i centrum for perspektivet på Mellemkrigstidens kvinder, ligesom eugenikkens betydning for socialreformer blev undersøgt, herunder forskellen mellem Danmarks racehygiejne og Nazitysklands praksis. Kildearbejdet spillede en central rolle, hvor vi ifm. DHO-projektet arbejdede med kilder og den historiefaglige kildekritik for gennem kilderne at forstå og få et indblik i Mellemkrigstiden. Samarbejdet med danskfaget gav mulighed for at koble historiske emner til litterære fremstillinger, der yderligere belyser perioden. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvad er Mellemkrigstiden?
Hvordan dannede Første Verdenskrig et bagtæppe for Mellemskrigstiden?
Hvordan var arbejdsklassens vilkår i Mellemkrigstiden, og hvad kendetegnede det me-kaniserede industriarbejde?
Hvad kendetegner den moderne storby, og hvorfor er den (ifølge sociologen Georg Simmel) fremmedgørende?
Hvilke økonomiske problemer oplever Danmark i begyndelsen af 1930erne?
Hvad er Kanslergadeforliget? Og hvordan er Kanslergadeforliget med til at grundlægge den moderne velfærdsstat?
Hvordan påvirkede Første Verdenskrig det generelle syn på kvinder i samfundet - og kvindernes rolle i samfundet?
Hvem var Thit Jensen? Og hvordan ændrede synet på arbejderkvindernes familierolle og seksualitet sig i perioden?
Hvad var “eugenik”, og hvordan blev det praktiseret i Danmark?
Hvordan mente socialminister K.K. Steincke fra Socialdemokratiet, at eugenik hang sammen med den nye, fremvoksende velfærdsstat? Ovilke hovedtanke ligger der bag K.K. Steinckes socialreformer fra 1934?
Hvordan praktiseres racehygiejnen i Danmark til forskel fra f.eks. det nazistiske Tysk-land i samtiden? Er der også ligheder?
Hvad var kvindeanstalten på Sprogø? Og hvad er De Kellerske Anstalter?
Hvordan ændrede situationen sig for danske kvinder i årene 1919-1939?
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen-nem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie. Systime. 2014. S. 43-52.
Kristian Gustavussen og Klaus Eskelund: Blik på byen – introduktion til bysociologi. Forlaget Columbus. 2015. Afsnittet “Den moderne by” s. 23-27.
”Samlebåndet og automatiseringen”. Fra Peter Meyhoff: Teknologihistorie. Systime. Link: https://teknologihistorie.systime.dk/?id=127
En kort video om de menneskelige konsekvenser af Første Verdenskrig. 4:23 min.
1. verdenskrigs gru fortalt med 25 fantastiske fotos. DR.dk. https://www.dr.dk/historie/webfeature/forste-verdenskrig-billeder
Uddrag af Stefan Zweig: Verden af i går (1942)
Uddrag af Otto Dix: Der Krieg (1924)
“Fabriksscenen” (4 min.) fra Charlie Chaplins “Moderne tider” fra 1936
Byens Lys af Poul Henningsen, 1937
Bertel Nygaard om stat og klasser. 8:15 min. https://www.youtube.com/watch?v=jJ92L4OWHc8
Klip: Slumkvarterer i København omkring år 1939. DR. https://www.dr.dk/bonanza/serie/704/byfilm/36244/koebenhavn-ca-1939
Klip: Vidt omkring på Christianshavn, 1934. Danmark på film. 2:31 min. https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/vidt-omkring-paa-christianshavn
Historien om Danmark, afsnit 9: Det svære demokrati. Til ca. 50:00 min.
Kanslergadeforliget d. 30. januar 1933. Arbejdermuseet. 2013. https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/socialdemokratiet/kanslergadeforliget-d-30-januar-1933/
Kilde: Murerarbejdsmand Ernst Hansen om sine oplevelser som arbejdsløs i 1930'ernes Danmark
Kilde: Aksel Larsen og Christmas Møller om Kanslergadeforliget, 1933
Kilde: Beretning fra Kanslergade. Den radikale indenrigsminister Bertel Dahlgaards beretning fra 1950 baseret på hans samtidige utrykte notater.
Kilde: Uddrag af Stefan Zweigs Verden af i går. Rosinante. 2018. S. 29-32.
TIDSLINJE 7 vigtige begivenheder i kvindekampens historie du SKAL kende. DR.dk. 2018. https://www.dr.dk/historie/webfeature/kvindekamp
Christina Fiig om 1915: Demokrati og demokratisering - den internationale inspiration. Århus Universitet. 2015. https://www.youtube.com/watch?v=_13Bh6Xa7XE
Et sted, to verdener: “Anstalten”, 1932 (29 min.)
Kilde: Carla Hansine Petersens sterilisationssag, 1930-34
Racehygiejne og eugenik i Danmark, ca. 1900-1967 via Danmarkshistorien.dk.
Baggrunds¬artikler - Slotte til idioter. Vejlemuseerne. https://www.vejlemuseerne.dk/udstillinger/slotte-til-idioter/baggrundsartikler/
Kilde: Skema til intelligensprøver fra Den kellerske anstalt
Kilder til anbragte på Sprogø. Rigsarkivet. https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/
Filmen “Ustyrlig” (2023). 134 min.
Arbejdsformer
Klasseundervisning, projektarbejde med DHO, skriftligt arbejde, remediering, lærerop-læg, gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. På sporet af romerne: Et imperiums storhed og f
Forløbets indhold og fokus
I forløbet om Romerriget har hovedfokus være lagt på årsagerne til det romerske imperiums fremkomst, udvikling og fald. Herudover har forløbet tematisk kredset om per-spektiver på Romerrigets socio-kulturelle historie, såsom slaveriet, seksualitet og køn og den politiske udvikling fra republik til kejserdømme. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvordan og hvorfor opstod Romerriget?
Hvad er historiebrug, og kan man finde eksempler på historiebrug ifm. Romerriget?
Hvordan lykkedes det Rom at erobre og dominere hele den italienske halvø?
Hvordan var republikken indrettet i Romerriget?
Hvordan og hvorfor udviklede Romerriget sig fra en republik til et kejserstyre?
Hvordan var forholdet mellem slaver og slaveejerne i Romerriget?
Hvordan og hvorfor udviklede Romerriget sig til et imperium?
Hvad kendetegner opfattelsen af køn og seksualitet i det antikke Rom?
Hvordan kunne kristendommen spredes i Romerriget fra 200-tallet?
Hvorfor brød Romerriget sammen?
Hvad holdt Romerriget sammen og hvordan kunne det eksistere så længe?
Faglige mål
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale
Peter Frederiksen: Vores vrdenshistorie, bd. 1. Forlaget Columbus. 2019. S. 51-84.
Allan A. Lund: I seng med romerne. Museum Tusculanums forlag. 2006. S. 193-197.
Klip: Hvordan startede Romerriget? (12:20 min.)
youtube.com/watch?v=HCXA0bok9-E
Kort klip til overblik over Romerrigets historie (5:37 min.) https://www.youtube.com/watch?v=GXoEpNjgKzg
Slaveriet holdt Romerriget kørende. En oplæst artikel fra Information på 17 minutter. Den 18. juli 2023. https://www.information.dk/moti/2023/07/romerrigets-storhed-holdt-oppe-kraften-forpinte-muskler
Sextur til det gamle Rom. Bent Blüdnikow, Berlingske, 10. december 2005.
Michel Foucault: Om grækernes syn på homosexualitet. Fra ”Ethics – Subjectivity and Truth”. 1 ns.
Et Instagram-opslag fra siden “Krænkelseskulturelle memes”: https://www.instagram.com/p/CxZxJp4MfZg/?img_index=2
Overraskende trend breder sig blandt mænd: 'Det lyder, som noget af det mest vanvitti-ge'. BT. Den 22. september 2023. https://www.bt.dk/viralt/overraskende-trend-breder-sig-blandt-maend-det-lyder-som-noget-af-det-mest
A Sexual-Decision Flowchart That Makes Everything Simpler for Medieval Men. The Atlantic. Den 27. januar 2014. https://www.theatlantic.com/health/archive/2014/01/a-sexual-decision-flowchart-that-makes-everything-simpler-for-medieval-men/283364/
Ancient Rome 101 | National Geographic (ca. 5 min.) https://www.youtube.com/watch?v=GXoEpNjgKzg
Kilde: Et billede af Augustus’ Prima Porta-statue.
Kilde: Varro: Om slaveri i landbruget
Kilde: Ciceros forhold til slaver
Kilde: Kurt Jacobsen: En marxistisk analyse af slavernes klassekamp.
Gladiator (2000) (155 min.)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Arven fra Osmannerriget
Forløbets indhold og fokus
Forløbet fokuserede på Osmannerrigets imperiedannelse og opløsning og knyttede an til refleksioner over den historiske udvikling af et ikke-vestligt samfund og imperium. Samtidig drejede forløbet sig også om mere eller mindre fredelige eller konfliktfyldte kulturmøder i Europas og verdens historie. Eleverne undersøgte, hvordan osmannerne opbyggede et magtfuldt rige oven på resterne af det østromerske rige, og hvilken rolle religion spillede i udvidelsen. Janitsharkorpset, der bestod af elitekrigere taget som børn fra kristne områder, blev fremhævet som en central institution i rigets militære styrke, der var central i at udvide og opretholde imperiet. Forløbet belyste også, hvordan manglen på en renæssance og intern splittelse i 1700-tallet svækkede riget i mødet med europæiske stater. Eleverne arbejdede med Tanzimat-reformerne, der forsøgte at mo-dernisere riget, men også med hvordan europæiske forestillinger om ’orientalisme’ på-virkede synet på osmannerne. Forløbet afsluttedes med en diskussion om Osmannerri-gets sammenbrud efter Første Verdenskrig og den arv, riget efterlod i Mellemøsten og Europa. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvem var osmannerne?
Hvordan opstod det osmanniske rige ovenpå ruinerne af Romerriget?
Hvilken rolle spillede religion under udvidelsen Osmannerriget?
Hvorfor lykkedes det Osmannerriget at erobre dele af Europa, og hvorfor blev de stop-pet ved Østrig?
Hvad var janitsharkorpset, og hvilken rolle spillede Janitsharkorpset i Det Osmanniske Rige?
Hvilken betydning får den manglende renæssance for Osmannerrigets udvikling?
Hvad er grunden til den indre splittelse i Osmannerriget i 1700-tallet?
Hvorfor får osmannerne inspirationen til Tanzimat, og hvordan kommer det til udtryk i det osmanniske samfund?
Hvad er ’orientalisme’, og hvordan så europæerne på osmannerne fra 1600-tallet og fremefter?
Hvorfor var udviklingen mod demokrati mon så meget mere besværlig i Osmannerriget end i Europa?
Hvad er baggrunden for Ungtyrkernes magtovertagelse, og hvordan kommer det til udtryk i det osmanniske samfund?
Hvorfor deltog osmannerne på Tyskland og Østrig-Ungarns side i Første Verdenskrig?
Hvorfor brød det osmanniske rige sammen?
Kan vi stadig se en arv fra Osmannerriget i dag?
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen-nem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Anvendt materiale
Kjeld Mazanti Sørensen: ”Middelhavsområdets muslimske imperier” i Imperier fra old-tid til nutid. Forlaget Columbus. 2019. S. 63-68, 70.
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, bd. 2. Forlaget Columbus. 2020. S. 131-161.
”Om postkolonial historie og orientalisme”. Fra Anders Hassing & Christian Vollmond: Fra fortid til historie – Historiefagets identitet og metoder. Forlaget Columbus. 2. udg. 2019. S. 118-119.
Marianne Rostgaard & Lotte Schou: Kulturmøder – i dansk kolonihistorie. Gyldendal. 2010. S. 18-21.
En kort video (5 min.) om Osmannerrigets fremkomst og storhedstid. https://www.youtube.com/watch?v=BnOS90_cwQA
Enkelte billeder som eksempel på Erdogans historiebrug af Osmannerriget.
Uddrag af ”Historiebrug – hvad er det?” fra Danmarkshistorien.dk. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug
Et kort klip fra Disneys Aladdin (1992). https://www.youtube.com/watch?v=jijpqdfyUy0
Afsnit to af dokumentaren Osmannerrigets endeligt: Mellemøsten krakelerer (53 min.) fra 2018. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000111553&cfuid=5
Besøg og rundvisning hos Davids Samling.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Renæssancen: Mod det moderne og mennesket i cen
5. Renæssancen: Mod det moderne og mennesket i centrum
Forløbets indhold og fokus
Forløbet fokuserede på Renæssancens fremkomst, herunder det nye menneskesyn, hu-manismen og de videnskabelige landvindinger, der skabte en omvæltning i Middelalde-rens verdensbillede. Forløbet inddrog også viden om Gutenbergs trykpresse og dens betydning for spredning af viden og udfordringen af kirkens vidensmonopol. Eleverne arbejdede med renæssancens kunst og arkitektur, som afspejlede en gryende interesse for individets værdighed, evner og muligheder, der stod i kontrast til Middelalderens verdenssyn - samt en genopdagelse af antikkens idealer. Reformationens religiøse op-brud blev belyst med fokus på Martin Luthers kritik af den katolske kirke og kirkens reaktion på de nye strømninger i de nordlige europæiske stater. Forløbet behandlede også sociale spændinger i perioden, herunder hekseprocesser som et centralt fokuspunkt og slutteligt også frygten for pest, som ofte blev forbundet med religiøse forestillinger om trolddom. Eleverne reflekterede over, hvordan Renæssancen banede vejen for en modernisering af verdenssynet og en ændring i samfundets strukturer, samtidig med at der blev inddraget historiske kilder til at forstå periodens kompleksitet. Forløbet arbej-dede med spørgsmål såsom
Hvad er Middelalderen, og hvorfor slutter den?
Hvad er renæssancen?
Hvad kendetegnede det nye menneskesyn under Renæssancen?
Hvad er karakteristisk for renæssancens kunst, arkitektur og videnskab?
Hvordan er samfundet indrettet socialt under renæssancen i Danmark?
Hvorfor opstod hekseprocesserne og - ikke mindst – hvem blev brændt som hekse, og hvorfor?
Hvornår udvikler Gutenberg trykpressen, og hvad betyder det for spredning af viden - og kirkens vidensmonopol?
Hvad forsøger Luther at ændre i den katolske kirke?
Hvordan reagerede den katolske kirke på reformationen i de nordlige europæiske stater?
Hvad er "en heks", og hvad er "en hekseproces"?
Hvad er “inkvisitionen”?
Hvorfor sker der så mange hekseafbrændinger under Christian den IV?
Hvad var baggrunden for Trolddomsforordningen fra 1617?
Hvad betød pestens frembrud for Renæssancens samfund og verdenssyn?
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen-nem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og be-grunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Anvendt materiale
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie, bd. 1. Forlaget Columbus. 2020. S. 220-246
Om reformationen og hekseprocesserne i Danmark og i Europa. Fra bogen “Historie-portalen” og kapitelt “Hekse” af Eva Becher. Afsnittene
• Heksenes storhedstid https://historieportalen.systime.dk/?id=502
• De regionale forskelle https://historieportalen.systime.dk/?id=503
• Reformationen i Danmark https://historieportalen.systime.dk/?id=504
• Hvor mange heksesager? https://historieportalen.systime.dk/?id=505
• Folketro https://historieportalen.systime.dk/?id=507
Uddrag af Silvia Federici: Caliban og heksen. Informations forlag. 2023. S. 281-298.
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie. Forlaget Columbus. 2022. S. 101-105.
To uddrag af DR: Historien om Danmark: Sen middelalder (08:08-17:09 + 42:34-59:34). Ca. 26 min. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000106259&cfuid=5
Afsnittet “Reformation og renæssance” fra DRs Historien om Danmark. 57:57 min. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_474378
Traileren til filmen ”The witch”(2016) 1:22 min. https://www.youtube.com/watch?v=Bo2OTEbz-jU
Om Inkvisitionen. Den Store Danske. https://lex.dk/inkvisitionen
Kilde: Brev fra borgmester Johannes Junius til hans datter Veronica, 24. juli 1628
Kilde: Uddrag af Maleus Malificarum (eller “Heksehammeren”)
Flere dropper heksen til sankthans: Det er ikke noget at være stolt af. Kristeligt Dag-blad. Den 22. juni 2022. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/flere-dropper-heksen-til-sankthans-det-er-ikke-noget-vaere-stolt-af
Kristian Iversen & Ulla Nedergaard Pedersen: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel. Forlaget Columbus. 2020. Afsnittene ”Kan grupper have fælles erindringer”
og ”Er historievidenskab og erindring hinandens modsætninger”.
”Bartskærere medicinere og hekse”. Fra Kristian Brøndum: Pestens tid – sygdom, sam-fund og behandling. Forlaget Columbus. 2021. S. 105-110.
Slapt og skarpt i Historie. EMU. https://www.emu.dk/stx/historie/mundtlighed/slapt-og-skarpt-i-historie
Vores begravelsesskikke blev ændret af de store epidemier. Kristeligt Dagblad. Den 6. november 2020. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/vores-begravelsesskikke-blev-aendret-af-de-store-epidemier
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Revolutionernes epoke
6. Revolutionernes epoke
Forløbets indhold og fokus
Forløbet omhandlede "Revolutionernes epoke" med fokus på Den franske revolution som et afgørende vendepunkt i Europas historie. Eleverne undersøgte, hvordan op-lysningstidens idealer om frihed, lighed og broderskab udfordrede det enevældige styre under Kong Ludvig den 16., hvor samfundet var opdelt i privilegerede stænder og en undertrykt tredjestand. Begivenheder som Stormen på Bastillen blev analyseret som symboler på folkets opgør med ulighed og magtmisbrug. Forløbet inkluderede også en diskussion af revolutionens modsætningslinjer og konflikter, såsom rædselsherredøm-met og det republikanske styres brug af terror. Napoleon Bonapartes fremkomst og genetablering af monarkiet blev undersøgt som en reaktion på revolutionens kaos. Refleksioner over historiesyn og forklaringsmodeller inddrog lineære og cirkulære per-spektiver, aktør- og strukturtilgange samt materielle og idealistiske forklaringer. I for-løbet blev vi udfordret til at overveje, om revolutionens drivkraft bedst forstås som et bredt folkeligt opgør eller som en elitestrategi fra en avantgardes hånd, og hvordan dette præger vores historiske forståelse af revolutionen i dag. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvad er en revolution?
Hvad er oplysningstiden, og hvilke oplysningsidealer har haft betydning for den fran-ske revolution?
Hvem var ’solkongen’, og hvordan var det franske samfund indrettet forud for Den franske revolution?
Hvordan var hoflivet ved Kong Ludvig den 16.= Og hvad fortæller det os om oplø-bet til den franske revolution?
Hvad er Stormen på Bastillen, og hvorfor sker den? Og hvilken rolle spiller voldelige oprør i begivenheden?
Hvordan udlægger Eric Hobsbawm den franske revolution?
Hvordan kan vi forklare nationalforsamlingens magtovertagelse?
Hvordan levede første-, anden- og tredjestanden?
Hvilket menneske- og samfundssyn formulerede den franske mennskerettighedserklæ-ring?
Var de revolutionære egentlig bare usle oprørere og ‘samfundets bærme’?
Hvad forstår man ved ”rædselsherredømmet”, og hvordan forklarer man, at det repu-blikanske styre kom til at hvile på terror?
Hvorfor lykkedes det Napoleon at genetablere monarkiet i Frankrig?
Hvordan slæber den franske revolution spor gennem 1800-tallet?
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og ver-dens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen-nem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Anvendt materiale
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i et dansk perspektiv. Systime. S. 220-228, 231-246
Rasmus Kjærgaard Petersen: Den franske revolution – triumf elle tragedie. Systime. 2024. S. 186-192.
Kilde: Friheden fører folket på barrikaderne er et maleri af Eugène Delacroix 1830.
Kilde: Uddrag af Emanuel Kant – Hvad er oplysning? 1784.
Kilde: John Locke om rækkevidden af den lovgivende
Magt
Kilde: Adam Smith: Om egennyttens samfundsmæssige fordele, 1776.
Kilde: Montesquieu om magtens tredeling
Kilde: Jean-Jacques Rousseau om menneskets lidelser og menneskelige samfund
Kilde: Den franske menneskerettighedserklæring, 1789
Marie Antoinette, 2006. 120 min.
Stormen på Bastillen - en krønike om en revolution. DR. 2022. 52 min.
Kilde: Hippolyte Taine: Samfundets bærme, 1876
Kilde: Lov om oprettelse af revolutionstribunalet den 10. marts 1793.
Uddrag af Kongerækken: Napoleon og den franske revolution #4: Først var han re-volutionær, men så kronede Napoleon sig selv til kejser. Første 6 min.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Vejen til Holocaust: Hvordan kunne det ske?
7. Vejen til Holocaust: Hvordan kunne det ske?
Forløbet “Vejen til Holocaust: Hvordan kunne det ske?” har undersøgt, hvad der mu-liggjorde, at et sådant fokedrab kunne ske, og hvilke historiske, politiske og ideologi-ske faktorer der førte frem til folkedrabet på seks millioner jøder. Vi har arbejdet med, hvordan nederlaget i Første Verdenskrig og Versaillestraktatens hårde betingelser skab-te en dyb krise i Tyskland og banede vejen for nazisternes magtovertagelse i 1933.
Et centralt fokus har været nazismens ideologi: idéer om racehygiejne, antisemitisme, socialdarwinisme og propagandaens rolle i opbygningen af et racistisk verdensbillede. Vi har arbejdet med Nürnberg-lovene, begreber som Volksgemeinschaft og “Blut und Boden”, og analyseret, hvordan minoriteter og politiske modstandere systematisk blev udelukket fra samfundet.
Desuden har vi brugt Gregory Stantons folkedrabsmodel til at forstå Holocaust som en gradvis proces. Vi har undersøgt begreber som “endlösung”, Wannsee-konferencen og Einsatzgrupperne, og hvordan sprog og eufemismer blev brugt til at skjule forbry-delserne. Til sidst har vi diskuteret tre forskellige forklaringsmodeller på gerningsmæn-denes motiver: den intentionalistiske, den funktionalistiske og den dådsnære tilgang.
Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvorfor kunne nazisterne overtage magten i Tyskland i 1933?
Hvad er dolkestødslegen?
Hvad er Versaillestraktaten?
Og hvilken betydning fik Første Verdenskrig og Versailles-traktatens krav for udvik-lingen af en politisk og økonomisk krise i Weimar-republikken i 1920erne?
Hvad er ’hyperinflation’?
Hvordan bidrog nazisternes ideologi til Holocaust?
Hvilke former kunne anvendelsen af politisk vold antage, og hvorfor blev vold ofte anvendt af partierne på yderfløjene?
Hvordan forløb den nazistiske magtovertagelse i 1932-33?
Hvordan bidrog nazisternes ideologi og propaganda til Holocaust?
Hvad indebærer de nazistiske tanker om ’racehygiejne’ og eugenik?
Hvad er socialdarwinisme? Og hvordan påvirker den nazisternes raceteori?
Hvad er Nürnberg-lovene, og hvordan forandrede NSDAP samfundet for politiske modstandere og minoriteter?
Hvordan beskriver Gregory Stantens folkedrabsmodel vejen mod folkedrab?
Hvordan bidrog den nazistiske propaganda til organiseringen af et folkedrab?
Hvad dækker idéerne om 'Volksgemeinschaft', "Blut und Boden” og "Lügenpresse" over?
Hvordan planlagde nazisterne at skabe en racehierarkisk verden?
Hvad er de nazistiske Einsatzgruppen?
Hvad dækker nazisternes “endlösung” over, og hvordan bruger nazisterne eufemismer?
Hvad er Wannsee-konferencen?
Hvordan foregik Holocaust, og hvad kendetegnede livet i lejrene?
Hvordan kan vi forklare, at nazistiske gerningsmænd deltog i udførelsen af Holocaust?
Og hvad er påstanden og argumentet for hver af disse tre skoler indenfor?
Den intentionalistiske skole
Den funktionalistiske skole
De dådsnære gerningsmænd
Materiale
Jeppe Bæk Meier & Rasmus Thestrup Østergaard: Tyskerne og nazismen. Forlaget Co-lumbus. 2021. S. 16-34.
Solvej Berlau & Stine Thuge: Vejen til folkedrab: Før, under og efter holocaust. Forla-get Columbus. 2023. S. 50-56, 60-65, 68-71, 73-74, 106-111, 126-134, 168-173
Supplerende materiale
Kilde: Uddrag af Mein Kampf: “Kapitel 11: Folk og race”
Victor Klemperer: LTI - Lingua Tertii Imperii. Forlaget tekst og tale. 2019. S. 195-200.
Et uddrag af Viljens triumf (1935). 00:00-09:14 & 53:00-61:00 min. https://www.dailymotion.com/video/x7wp10u
Kilde: Billedbog for store og små, 1936
Walt Disneys tegnefilm »Der Fuehrer's face« (1943) (9 min.)
Kilde: “Fortroligt dokument om gas-bilernes "effektivitet" i Chelmno”. 1942.
Zygmunt Bauman: Modernitet og Holocaust. Hans Reitzels forlag. 2001. S. 23-28.
Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem. S. 62-69.
Kort klip fra the Zone of Interest. (1t:17-1t:22 min.)
Kort uddrag af Afskyens natur: Når folkedrab gør gerningsmanden syg. Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/afskyens-natur-naar-folkedrab-goer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. 3g Overbliksforløb
I dette overbliksforløb i Historie A har vi arbejdet med at samle op på de vigtigste begreber, metoder og teorier, som vi har mødt gennem gymnasiet. Vi har talt om, hvad historiografi er – altså hvordan historikere skriver historie, og hvordan man kan bruge forskellige teorier og tilgange i faget. Vi har diskuteret forskellen på makrohistorie, som ser på de store linjer, og mikrohistorie, som zoomer ind på små, men betydnings-fulde begivenheder eller personer.
Et vigtigt tema har været kronologi, kontinuitet og brud – hvordan man kan forstå forandringer og sammenhænge i historien. Vi har også diskuteret forskellige syn på imperialisme, f.eks. hos Lenin, Kennedy og Said, og forskellen mellem agrarimperier og koloniimperier.
Derudover har vi arbejdet med centrale historieteoretiske modsætninger som struktur vs. aktør, idealisme vs. materialisme og cyklisk vs. lineær historiesyn. Vi har også snak-ket om, hvordan historie kan skrives ”from below” (fra folkets perspektiv) eller ”from above” (fra elitens perspektiv).
Vi har trænet eksamensrelevante færdigheder som at lave gode problemstillinger til kilder, at analysere kildesæt, og vi har lavet tidslinjer for at skabe overblik over forlø-bene. Alt sammen med fokus på, hvordan vi bedst forbereder os til den mundtlige eksamen. Forløbet har fokuseret på spørgsmål såsom
Hvad er historiografi, og hvordan arbejder vi med teori i historiefaget?
Hvordan går jeg til eksamen i Historie A?
Hvad er forskellen egentlig på at skrive makrohistoriens lange linjer og mikrohistoriens kosmos?
Hvordan arbejder vi med kronologi, kontinuitet og brud i historie?
Hvad er egentlig den vigtigste viden fra vores gennemgåede forløb? Og hvordan kan vi bygge bro mellem vores mange forløb i verdens- og danmarkshistorien?
Hvad er egentlig forskellen på agrarimperier og oversøiske koloniimperier? Og hvor-dan giver Vladimir Lenin, Paul Kennedy og Edward Said forskellige forståelser af im-perialismens natur i verdenshistorien?
Hvordan kan vi bruge perspektiver om struktur vs. aktør, idealisme vs. materialisme eller cyklisk vs. lineær historieopfattelse i historien?
Hvad er forskellen egentlig på at skrive ”historie from below” og ”history from abo-ve”?
Hvordan er det nu, at vi laver gode problemstillinger til vores kilder?
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og ver-dens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Anvendt materiale
Kernestof
Materiale fra gennemgåede forløb.
Peter Fibiger Bang (Red.): Imperier fra oldtid til nutid. Forlaget Columbus. 2019. S.
18-32.
Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien: Opslagsbog til historiefagets teori og metode. Systime. 2. udg. 2021. S. 5-8, 29, 75-86, 127-130.
Supplerende stof
Materiale fra gennemgåede forløb.
Makrohistorie. Lex – Danmarks nationalleksikon. 2009. https://lex.dk/makrohistorie
Til lyden af klaprende træsko. Weekendavisen. Den 14. februar 2014.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53459860942",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53459860942",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53459860942"
}