Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Det frie Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Lars Lisgart Andersen
Hold	2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetiden
Titel 2	Europæisk middelalder
Titel 3	DHO: Klasse, køn og kamp - Danmark i 1800-tallet
Titel 4	Velfærdsstatens historie
Titel 5	De store opdagelser
Titel 6	Imperialismen
Titel 7	Oldtidens Egypten
Titel 8	Første verdenskrig
Titel 9	Mellemkrigstid og russisk revolution
Titel 10	Det tredje rige og holocaust
Titel 11	Den kolde krig
Titel 12	Repetition, eksamenstræning og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetiden Forløbets formål var skabe et overblik over den historiske periode kendt som vikingetiden, samt at arbejde med periodens betydning i eftertiden i et erindringshistorisk perspektiv. Overordnet set forventes det, at eleverne skal kende til væsentlige hovedtræk ved vikingetidens samfundsstruktur, mentalitet og væsentligste udviklinger ift. togter, kongemagt og religion. Eleverne forventes at kunne reflektere over periodens afgræsning og efterliv, herunder hvordan den er blevet set på i eftertiden; især i 1800-tallet, mellemkrigstiden og i dag. Herunder forventes kendskab til vikingetiden som danmarks tilblivelse, Jellingestenene, Harald Blåtand, danmarks kristining, vikingetogter, kildegrundlaget til vikingetiden m.m. Undervejs arbejdede vi med vikingetiden i et erindringshistorisk perspetiv, hvor vi arbejdede med forskellige syn på vikingtiden igennem tiden og med nutidige diskussioner og perspektiver relateret til perioden. I den forbindelse arbejdede vi med metodisk-teoretisk terminologi som erindringshistorie, historiografi, kollektiv erindring, erindringsfælleskab, erindringssted, historiebevidsthed, erindringseksplosion, og erindringspolitik. Pensum: Vikingetiden Frederiksen et.al: "Grundbog til Danmarkshistorien." Systime, 2006: s. 27-37 Ibn Fadlans rejsebeskrivelse Anders Lundt Hansen: "Farvel til Vikingetiden." Weekendavisen, 25/5-2018. Jeanette Varberg et al: Var Odin Queer? Berlingske Tidende, 7/9-2020. Video Vikings, sæson 1, episode 1. Historien om Danmark episode 3 Eksempler på historiebrug og kollektiv erindring: Danmarks MGP-bidrag 2018: Rasmussen: Higher Ground. Norsk SS-hverveplakat, 1943. Billede af Daniel Aggers rygtattovering. Billede af Jim Lyngvilds bolig. Stryhns Leverpostej logo. Forløbet blev afsluttet med en tur på Nationalmuseet, hvor vi så udstillingen på togt, og diskuterede den som et eksempel på erindringshistorie.
Indhold	Kernestof: Hej 1.c! Godt nytår og tillykke med at I nu skal have historie. Det skal nok blive godt. Jeg glæder mig til at møde jer. I dag starter vi vores første rigtige forløb i historie. Det handler om vikinger, men der er ingen grund til at græde af den grund. Det bliver som minimum moderat interessant og måske endda en lille smule morsomt. SES. (Vi får også besøg af besøgsele Plan Vi går helt bananas i vikinger nu. Især erindringshistoriske perspektiver. Vi skal lære flotte fagbegreber og analysere spændende eksempler på, hvordan man har set på vikinger i eftertiden. Sikke en dag. Plan. Afsnit Vi samler på på de væsentligste pointer fra teksten, som vi læste sidst. Derudover ser vi noget dokumentar, som både er et godt eksempel på historie og erindringshistorie. Og så danser vi ud, og holder frokostpause med en vederkvægende vished om, at Lektionsplan. Vi taler lidt grundigere om Ibn Fadlan-kilden fra sidst, og så ser vi forhåbentlig tv-serie. Jeg har booket et ekstra lokale, hvis der fortsat er problemer med gardinerne. Vi starter med at tale om den tekst og de spørgsmål, som I arbejdede med i slutningen af sidste time. Hvis man ikke blev helt færdig, må man meget gerne lige kigge på det hjemme. Vi skal læse to artikler i dag. En af en mand, som HADER ordet viking, og en af nogle, som mener, at vikingerne måske var queer. Vi tager på Nationalmuseet (Ny Vestergade 10) i dag og ser på vikinger. Vi mødes derinde klokken 10.30. Vi går igen, så man kan nå tilbage til sine timer efter frokost.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Europæisk middelalder Formål Formålet med forløbet har været at danne os et overblik over Europas middelalder som spejlbillede og kontekst til vikingetiden, samt at indsætte perioden i den helt store historiske sammnehæng. Med andre ord: Hvorfor rager middelalderen egentlig os? Endvidere har vi forsøgt at spejle vores egen tid i middelalderen og udfordre forestillingen om den mørke middelalder. Indhold Vores overordnede fokus har været på at forstå middelalderens samfundsstruktur og verdensbillede med henblik på at prøve at nærme os de rent faktiske middelaldermennesker og måske prøve at finde ud af, hvorvidt vi egentlig har noget til fælles med dem. Endvidere har vi fokuseret på periodisering og afgrænsning af middelalderen i tid og rum, samt på en række nøglebegivenheder, processer - og aktører i perioden, som det forventes at eleverne skal have opnået et overorndet kenskab til i arbejdet med stoffet. Herunder: Romerrigets fald, tidlig, - høj - og senmiddelalder, Frankerriget, merovingerne, karolingerne, romerkirken, skismaet, det store skisma, korstogene, feudalismen, benedektinerordenen, cistercienserordenen, korstogene, investiturstriden, den sorte død og reformationen. Endvidere har vi arbejdet med en række eksempler på, hvordan korstogene bruges i forskellige nutidige sammenhænge med henblik på at genbruge begrebsapparatet omkring erindringshistorie og historiebrug fra vikingeforløbet. Pensum: Fokus til Kernehistorien, bind 1. Gyldendal. Kapitlet: Europæisk Middelalder. Kilder: Thomas Aquinas: Om kongen. Uddrag af: Om fyrsternes styre. Bernard af Clairvaux: Min kyskhed er en uforlignelig skat. Om synd og bod i 1000-tallet. Uddrag af: Poenitentiale Ecclesiarum Germaniae Uddrag fra film: Ingmar Berman: Det syvende segl. Dokumentar: De frække kalkmalerier (DR)
Indhold	Kernestof: Plan. Puha. Vi skal lige runde de to kilder fra sidst af - det var den med ham den super kyske Bernard og de ret konkrete bodsregler om hvad straffen skulle være, hvis en kvinde havde fået æltet en brøddej på sin bare røv. Så kan man med andre ord godt beg Plan Helledusseda, hvor det går. Vi er i gang med at arbejde med middelalderen. Det har faktisk ikke været helt dumt. Vi har både læst kilder om kyske munke i iskoldt vand, og æltning af brød på bare røve. Og om Thomas Aquinas' analyse af, hvordan man sik Vi gennemgår det I læste i slutningen af timen sidst. Det er derfor lektie. Derudover læser vi de sidste par sider og tager afsked med middelalderforløbet. DHO'en venter lige om hjørnet. Det kan vi godt begynde at glæde os til. Det er s. 7-13. Man sk Lektien er i den her tekst. Dagens lektionsplan.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO: Klasse, køn og kamp - Danmark i 1800-tallet Forløbet har arbejdet med udviklingen i det danske samfund i 1800-tallet frem til årene omkring første verdenskrig. Vi har forsøgt at afdække de væsentligste politiske, økonomiske, ideologiske og sociale strømninger, som kan forklare fremvæksten af det danske klassesamfund og demokrati. Første del af forløbet havde som fokus at skabe en overordnet forståelse for det danske samfund i midten af 1800-tallet. Vi arbejdede kort med tabet af flåden, statsbankeroten og tabet af Norge, inden vi fokuserede på bevægelserne nationalisme og liberalisme - og selvfølgelig gruppen De Nationalliberale. Vi undersøgte årsagerne til grundlovens indførelse i 1849, samt årsager og konsekvenser af de slesvigske krige. Dernæst havde vi fokus på fire forskellige aspekter af den følgende udvikling som også var emner for DHO-opgaver: 1. Forfatningskampen Her var fokus på modsætningsforholdet mellem Venstre og Højre, den gennemsete grundlov, provisiorietiden og visnepolitikken, samt parlamentarismens indførelse i 1901. Endelig diskuterede vi, hvilken rolle forfatningskampen indtager i en dansk kollektiv erindring (om nogen). 2. Arbejdernes vilkår og kamp Vi arbejdede med industrialisering, urbanisering, arbejdsvilkår marxisme og den danske arbejderbevægelses udvikling fra Pio og Slaget på Fælleden til Socialdemokratiet og septemberforliget og endelig Fagoppositionens Sammenslutnings syndikalistiske udfordring til den socialdemokratiske sammenslutning omkring første verdenskrig. 3. Udvandring Vi arbejdede med årsager til, at nogle valgte at udvandre, hvem de var, samt hvilken verden de ankom til. 4. Kvindekamp Vi arbejdede med kvindernes kamp for rettigheder i det tidlige danske demokrati frem imod 1915. Vi forsøgte at afdække, hvilke forskelle der kunne være for borgerkvinder og arbejderkvinder, og så dokumentar omkring tyendet og kvindernes kamp for rettigheder frem imod den nye grundlov i 1915. Pensum: Lærerproduceret grundbog (ca 30 sider) Dokumentar: Ludere, lommetyve og lirekassemand, DR. Afsnit 3 og 4. Rabarberdrenge mod panserbasser og Danmarks Slavinder Historien om Danmark, afsnit 8. Grundloven, Folket og Magten. School of Life: Karl Marx. Kilder Læge Saxtorphs svar på anmodning om optag af kvindelige medicinstuderende. Artikel fra Weekendavisen: Hvad skyder de på mig? 21/10-2010. Jens Wendel-Hansen. Statistik om arbejdernes levevilkår, 1887. Louis Pio: Målet er fuldt. Artikel fra Information: 11. februar 1918: Da arbejdsløse stormede Børsen
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Velfærdsstatens historie Formål I forlængelse af arbejdet med Danmark i 1800-tallet havde vi et kort forløb om velfærdsstatens historie fra 1849-i dag. Forløbet centrede sig om hovedudviklingen i velfærdsstatens omfang og menneskesyn i perioden, samt hvilke kritiske holdninger der fandtes til velfærdsstaten i perioden. Vi arbejdede specifikt med tiden omkring grundloven, udviklingen under industrialiseringen, mellemkrigstiden, efterkrigstiden, velfærdsstatens krise i 1970'erne og 1980'erne og frem mod i dag med fokus på Anders Fogh Rasmussens delvise opgør med velfærdsstaten. Eleverne forventes at kunne forholde sig til begreber som rettighedstab, fattighjælp, hjælp til selvhjælp, skønsprincip, aretsprincip, universel velfærdsstat, privatisering m.m. Vi arbejdede ekstra grundigt med tiden omkring jordskredsvalget og oliekrisen med henblik på at forstå den politiske udvikling, og hvordan den kom til udtryk med fokus på Fremskridtspartiets kritik af samfundet, samt hvordan den kan forstås ideologisk og historisk. Endelig arbejde vi med regeringsskiftet i 2001 med henblik på at forstå det skifte, som dette markerede. Pensum Andersen, Lars (et. al): Fra: Andersen, Lars (et. al): Fokus - kernestof til historie. Bind 3. Gyldendal. 2006. Kapitlet: Fra fattighjælp til velfærdsstat. Kilder Sang: Erhard Jacobsen: Dybbøl Mølle Maler Stadig Fremskridtspartiets partiprogram, oktober 1973. Anders Fogh Rasmussens Nytårstale, 1/1-2002.
Indhold	Kernestof: Plan Efter vores hæsblæsende timer tirsdag eftermiddag kan det næsten ikke blive vildere. Men vi prøver at følge op i dag. Vi laver et helt kort forløb, som vi kan runde året af med. Lektionsplan. Vi skal fortsætte vores arbejde med den danske velfærdsstat og udviklingen i retning af den store universelle velfærdsmodel, som alle knuselsker i dag. Og så skal vi tale om mit personlige favorit-folketingsvalg i historien. Det bliver en god dag. Vi tager på Arbejdermuseet i forlængelse af vores DHO-arbejde. Vi mødes foran museet klokken 8.45. Rømersgade 22. Rundvisningen slutter klokken 10. Jeg skriver og advarer Morten om, at I måske er lidt forsinket til næste time, som I selvfølgelig skyn Vi lukker forløbet om velfærdsstaten og ønsker hinanden en god sommer. Plan.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	De store opdagelser Forløbet tog udgangspunkt i den europæiske renæssance, og den udvikling som skete i opfattelse af menneskets forhold til verden i denne periode som en ramme indenfor hvilken at forstå den historiske proces, som vi ofte kalder opdagelserne. Gennemgangen tog udgangspunkt i verdensbillede og menneskesyn med udgangspunkt i kildemateriale. Vi valgte dog at arbejde med forholdene i Mesoamerika inden europæernes ankomst for at forsøge at skabe en mindre etnocentrisk ramme i vores forståelse af emnet. Eleverne søgte selv information om zapotekere, olmekere og tidlig maya-kultur, og præsenterede hovedtræk for hinanden. I den forbindelse undersøgte vi også nogle generelle træk ved fortidige europæeres syn på andre kulturer, og de kulturmøder det skabte. Et gennemgående træk i forløbet har været et fokus på forskellige typer årsagsforklaringer, hvor vi har arbejdet med at vægte f.eks. økonomiske, politiske, teknologiske, mentalitetsmæssige, politiske og religiøse årsager op imod hinanden, når vi har skullet forklare historisk udvikling. Herunder har vi også talt om forholdet mellem historiske aktører og historiske strukturer. Herunder har vi også arbejdet med Jared Diamonds makrohistoriske forklaringer med forankring i geografi og biologi med udgangspunkt i teorierne fra Guns, Germs and Steel. Dette har vi f.eks. brugt til at prøve at forklare, hvilke typer grunde der var til, at europæerne tog ud og opdagede, hvorfor kineserne ikke gjorde, samt hvordan det kunne gå til, at europæerne kunne nedkæmpe og udslette de eksisterende civilisationer i mesoamerika. I forhold til det sidste spørgsmål fokuserede vi på mødet mellem europæere og aztekere. Endelig har vi arbejdet med de kort - og langsigtede konsekvenser af opdagelserne med fokus på begreber som trekantshandel, merkantilisme, enevælde, slaveri, og forskellige typer imperier, samt hvordan Spanien og Portugal gradvist blev udkonkurreret af andre europæiske lande, navnligt England. I forløbet arbejdede vi endvidere med kilder om processen i Valladolid. Pensum: Nielsen, Jesper: Opdaget?: - Om kulturmøder og stereotyper. - Teotihuacan og aztekerne. Ulrik Grubb m.fl. - "Overblik - Verdenshistorie i korte træk", s.80-87 Kiilsgaard-Madsen: "Opdagelserne", s.12-21 Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie", s.163-190 Jellingsøe (et. al): Europas vej. Gyldendal. 1994. 172-176, 85-7, 193-194, 198-199. Kilder: Uddrag af Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed. Uddrag af Niccolo Machiavelli: Fyrsten Eksempler på renæssancekunst (Adams skabelse, Skolen i Athen m.m.) Kilder til processen i Valladolid. Mødet mellem Montezuma og Cortes Dokumentar: Jared Diamond - hvåben, hvede og stål - del I BBC - Heroes, Hernan Cortes. Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Hvad Søren?! Så skal vi sgu til at have historietimer i 2c igen. Sikke en vidunderlig begivenhed i vores liv! I dag taler vi om livet og om, hvad vi lavede sidste år, og hvad vi dog skal lave i år. Og så går vi nok i gang med at lave det. Lektionsplan Plan. Lektionsplan. I dag bliver en spændende dag. Det bliver en spændende dag, fordi vi skal arbejde med noget spændende. Det spændende, som vi skal arbejde med, er nogle af de civilisationer, som europæerne "opdagede", da de kom til den nye verden. Det bliver spændend I får lige et øjeblik til at minde hinanden om, hvad I lavede i går, og så går vi fuldstændig bananas i fremlæggelser. Det bliver herligt. I skal med andre ord have styr på jeres fremlæggelser. Særdeles spændende stele. Helledusseda. Så blev det mandag morgen, og vi skal tale om store opdagelser. Det bliver vildt og vovet, tør jeg godt love. Plan Vi er færdige med de store opdagelser tror jeg. Hulksnøft Vi kaster os direkte over et kort forløb om imperialismen. Det er på mange måder de store opdagelser 2.0. Nu med kolonisering på et helt nyt niveau. Og maskingeværer. Og biologisk racisme. O
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Imperialismen Imperialisme-forløbet byggede på mange måder videre på forløbet om de store opdagelser, og fokuserede på "imperialismens tidsalder" som en selvstændig periode fra 1871 til første verdenskrig. Forløbet forsøgte at afdække, hvorfor det kan give mening, at arbejde med denne fase som en sammenhængende periode, hvorfor det skete, hvordan imperialismen ændrede sig i perioden sammenlignet med tidligere, hvilke imperier, der dominerede, hvordan det ændrede konkrete verdensdele (dette skete i grupper), samt hvilke konsekvenser det fik for de områder, som kun under yderligere imperialistisk dominans. Vi arbejdede herunder imperialismens menneskesyn og den nye "biologiske racisme". Endelige arbejdede vi med forskellige opfattelser af imperialismen og dens konsekvenser repræsenteret ved Franz Fanon, Niall Ferguson og Thorkil Kjærgaard. Forløbet blev afsluttet med en eksamenslignende kildeøvelse. Grundbog: Gyldendal: Fokus 2: Kapitel om imperialisme. Kilder og perspektiver: Thorkild Kjærgaard: Kronik: Afkoloniseringen var en historisk katastrofe. Politiken. 2016. Sir Charles Dilke: Et større storbrittanien. John Hobson: Imperialismen, et studie Kipling: White Man's Burden Hergé: Tintin i Congo Nehru om sin sammensatte identitet. Statistik om imperialisme. Anmeldelse af Niall Fergusons Empire-bog af Curt Sørensen på Modkraft.dk Tegning af Civilisation fra Puck Magazine. Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Sidste gang så vi spontanfilm. Det var Viften fra 2023, skrevet af Anna Neye (som også spillede en bærende rolle som Anna og instrueret af Frederikke Aspöck). Den var på en eller anden mærkelig måde både voldsomt ubehagelig, stedvist nærmest sjov, og Plan. Der er lektie, sgu. Ja - jeg blev også selv helt forskrækket. Til gengæld havde I tid til at lave den i slutningen af sidste time, så det hele skal nok gå. Se her: Plan Vi starter timen med hele tre spændende præsentationer om imperialisme og dens konsekvenser. Vi skal lære om både Indien, Afrika og Kina. Og så sker der noget andet vidunderligt. image.png Lektionsplan. Jeg tror sgu, at vi skal læse både Rudyard Kipling Frantz Fanon i dag. Det er på en eller anden måde vanvittigt. Når timen er slut, giver det forhåbentlig mening, hvori vanviddet består, så vi rigtig kan gnække indforstået. Vi skal læse en kronik af en mand, der er rasende. Og tale om Tintin. Og så er forløbet nok desværre færdigt. Vi skal nok også vælge et nyt. Vi opsummerer, laver memes, og vælger næste forløb. Derfor må man sådan set gerne tænke over, hvad det næste forløb kunne være. Vi skal vælge emne i dag, så du skal sørge for at have stemt i den her afstemning, hvis du vil have indflydelse på første fase af den beslutning.Afstemning her
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Oldtidens Egypten Forløbet blev valg med et ønske om at forstå, hvad der egentlig gemmer sig bag begrebet om "det gamle ægypten" som ofte optræder i mange sammenhænge med pyramider, hierofglyfer og faraoer som genkendelige symboler. Desuden, fordi emnet åbner for nogle mere generelle og principielle spørgsmål omkring civilisationsprocesser og historisk udvikling, som trækker spor til andre forløb, og åbner for interesssante overvejelser om forholdet mellem geografi og kultur. Endvidere var vi omkring Edward Saids orientalisme-teori, og dens implikationer for det at studere "orienten". I forløbet arbejdede vi med periodisering af Egyptens oldtidshistorie med det gamle, mellemste og nye rige, og havde derudover fokus på kildegrundlaget til perioden; samfundsstrukturen og den religiøse forestillingsverden. I forlængelse heraf har vi arbejdet med politik og religion, og sammenhængen mellem disse sfærer. Endelig arbejdede vi med Akhenaten som konkret eksempel på nogle af de strukturer og dynamikker, som strukturerede politik, religion og liv i Oldtidens Egypten. Afslutningvis arbejdede vi kort med at forstå, hvorfor Oldtidens egyptiske civilisationer til sidst gik under. Eleverne forventes at kende til begreber som farao, vizir, landbrugsrevolution, civilisationsbegrebet, Nilens rolle, pyramider, maat, præsteskab, Akhenaten, gamle/mellemste/nye rige, redistributionsøkonomi, specialisering, arbejdsdeling, førestillinger om dødsriget m.m. Materiale Thorkil Smitt m.fl.: Verdenshistorien 1 – fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt og Ringhof. 2014. Side 11-19 Oldtidens Egypten - samfund, guder og mennesker. Undervisningsmateriale udarbejdet af Ny Carlsberg Bibliotek Ulrik Grubb m.fl: Overblik – verdenshistorien i korte træk. Gyldendal. 2013. Side 13-16, 18-19, 17 Ebbe Kühle: Hvorfra hvorhen hvorfor. Gyldendal Uddannelse. 1998. Side 28, 30-31 Frederiksen m.fl: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750. Systime. 2000. Side 22-23, 19-20 Mogens Carstensen m.fl: Menneske Samfund Historie. Gyldendal. 1993. Side 16-18, 23-24, 26, 18-19, 21-23, 32-33 http://www.ancient-egypt-online.com/fall-of-ancient-egypt.html Filmklip: Uddrag af filmen Prinsen af Egypten. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Så står den sgu på det gamle Egypten. Så kan fredagen bare komme an. Plan. Plan Sidst spontan-så vi Prinsen af Egypten. Det var mildest talt en ordentlig én på opleveren. Og i kolossal grad fagligt relevant for det forløb, som vi er gået i gang med. Vi taler om: 1. Filmens fremstilling af Oldtidens egypten med fokus på: Samfunds Vi fortsætter arbejde med de tekster, som I begyndte på i går. Alt imens kører vi på med evalueringssamtaler. Lektie. Læs den her tekst, og brug den til at samle op på noget af det, som I arbejdede med sidst. Vi samler op på det arbejde, som I lavede i går om oldtidens Egyptens religiøse forestillingsverden. Plan (fra i går). Plan for i dag. Vi har en lektie til den her spændende time klokken 14.15 en torsdag eftermiddag i december. Heldigvis var det en lektie, som I fik tid til at læse i slutningen af timen sidst. Den er her. Her er der oven i købet spændende fokuspunkter til den: Lektionsplan Hvis alt går vel, skal vi på Glyptoteket og lære om gamle egyptere. Vi mødes derinde klokken 10.35 (gerne lidt før, hvis I kan nå det). Det er Dantes Plads nummer 7. Vi samler op på turen på Glyptoteket, og arbejder lidt mere med Faraos rolle med udgangspunkt i en case. Og så er vi så nogenlunde færdige med Oldtidens Egypten (og historie) for denne gang. Vi ses igen omkring påske. Hej venner. Min datter er desværre blevet syg - med andre ord, så må forløbsafslutningen vente til engang omkring påske. Det klarer vi! Kan I have en frygtelig god juleferie og et godt nytår, og alt det jazz, hvis vi ikke lige render ind i hinanden i Hold da fest. Det er jo mere eller mindre en evighed siden sidst. Vi prøver at opsummere noget om Det Gamle Egypten og få afsluttet forløbet på en fornuftig måde.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Første verdenskrig Formålet har været at forstå årsagerne til første verdenskrigs udbrud, samt hvordan konflikten forandrede verden militært, politisk, geografisk og mentalt. På denne måde bliver forløbet et omdrejningspunkt for meget af pensum - på samme måde som konflikten har været det for historiens gang. Forløbet byggede videre på forløbet om imperialismen, som er blevet betragtet som en af flere årsager til krigen. Vi arbejdede ganske grundigt med de mange forskellige årsager, som kan angives til krigens udbrud. Herunder tre forskellige måder at placere ansvaret: Krigen var uundgåelig, krigen var resultatet af undgåelige omstændigheder, Tyskland greb efter verdensmagten. Vi arbejdede også med forskellige alliancesystemer og deres selvforståelser og brug af propaganda. Dernæst var vi i høj grad nede i skyttegravene og forsøgte at forstå soldaternes krigsoplevelser. Hvordan foregik krigen, hvorfor og hvordan oplevedes for de som faktisk udkæmpede den? Hvordan adskilte menige soldater, generaler og politikeres oplevelser sig fra hinanden? Det skete gennem et bredspektret kildemateriale med blandt andet beretninger, poesi, malerier samt Peter Jacksons nyrestaurering af gamle originale optagelser. Dette arbejde skulle gerne udmønte sig i et reflekteret forhold til forskelligartet kildemateriale og dets anvendelsesmuligheder, samt måske endda nogle overvejelser om forholdet mellem populærkultur og historiebevidsthed. Endelig arbejde vi med fredsslutningen. Hvilke visioner eksisterede der i samtiden for freden? Hvorfor endte det som det gjorde og hvilke konsekvenser fik det for de krigsførende lande, Europas grænser m.m. Disse overvejelser ledte naturligt over i arbejdet med mellemkrigstiden. Endvidere blev eleverne præsenteret for nogle af de erindringshistoriske traditioner og debatter som krigen har medført i - især - England. Efterfølgende arbejdede vi med at forstå, hvordan den verden første verdenskrig påvirkede årtierne efter - og ultimativt førte til endnu en verdenskrig. Dette er sket med et fokus på ideologisk udvikling, og hvordan både det kommunistiske Rusland og Nazityskland kan ses som konsekvenser af krigen og fredslutningen. Pensum: Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, kapitel 2. Systime. Kilder. Stefan Zweig: Uddrag af verden af i går Udrag af Remarque og Ernst Jünger. Statistik. Klip fra filme Joyeux Noel:https://www.youtube.com/watch?v=-cSrqRdlFeo https://www.youtube.com/watch?v=kCEUZ4rFiac Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Plan. Plan Vi fortsætter vores hæsblæsende forløb om første verdenskrig. I dag skal vi helt ned i de skyttegrave, som er blevet symbolet på krigen i eftertiden. Man kan med fordel minde sig selv om, hvorfor der udbrød verdenskrig i august 1914: Altså hvilke fak Lektionsplan med vigtig info om dagens time, forårets komme og Lars' ankel. Hvis du synes, at du er træt mandag morgen, så forestil dig de andendagstømmermænd, som verden vågnede med, da første verdenskrig endelig sluttede. I dag skal vi arbejde med den oplevelse. Spoiler alert: Det var ikke en lige god oplevelse for alle in Vi lukker vores voldsomt korte forløb om første verdenskrig, og ønsker hinanden god sommer og på glædeligt gensyn til historie 3.0. Man skal have lavet s. 2 i lektionsplanen fra sidst. Det er noget med at have læst de sidste fem sider i kompendiet og skrevet nogle stikord ned til arbejdsspørgsmålene.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Mellemkrigstid og russisk revolution I forlængelse af forløbet om første verdenskrig har vi arbejdet med mellemkrigstiden i Europa. Forløbet har haft to fokusområder, og har endvidere været integreret med næste forløb om det tredje rige og holocaust. Forløbet fokuserede på den ene side på vesten og på den anden side på Sovjetunionen fra den russiske revolution til krigens udbrud. I forhold til vesten var fokus på at forstå den økonomiske omstilling fra krigs - til fredsøkonomi, at forstå hovedtræk ved "de brølende 20'ere", at forstå baggrunden for og konsekvenserne af den store økonomiske krise fra 1929 og frem, samt at forstå, hvordan visse landes demokratier ændrede sig til denne nye situation - navnlig New Deal Politikken i USA. Endvidere berørte vi kort Kanslergadeforliget i Danmark som en parallel, samt hvordan keynesiansk økonomisk teori vandt frem. I relation til Sovjetunionen var fokus på at forstå landets udvikling fra revolutionen og frem. Herunder, hvordan det lykkedes bolsjevikkerne at vinde magten i landet, hvordan samfundet overordnet blev indrettet under Lenin, hvordan Stalin ændrede den økonomiske politik, og hvilke konsekvenser Stalins politik fik for det sovjetiske samfund. Her kom vi både ind på planøkonomi, GULAG-lejre, udrensning af kulakkerne, opbygning af personkult m.m. Endvidere overvejede, hvordan Stalin forsøgte at begrunde sin politik ideologisk. Materiale: Syskind, Casper og Söderberg, Bo: “Det 20. Århundredes verdenshistorie. Systime. 2003. 50-66. Kilder: Vladimir Lenin: Hvad der må gøres Udryddelse af kulakkerne som klasse. Lenins politiske testamente Stalins tale ved d. 17. partikongres Propagandaplakater Eksempler på billedmanipulering ifm. udrensninger Klip fra filmen Berlins Fald, hvor Stalin modtages i Berlin. Dokumentar: Stalins Berygtede Gulag, del 1 All Power to the Soviets, https://www.youtube.com/watch?v=I0TBJ381gSo
Indhold	Kernestof: Hold da fest! Så hedder i pludselig 3.c. Gode tider, hva'? Jeg glæder mig til at se jer igen på denne første (man)dag (morgen) i resten af vores liv. Vi taler om alle de ting i har lært om historie og kultur, mens I var mennesker i ferien, og om vore Dagens lektions Plan. Plan Vi arbejder videre med den russiske revolution og udviklingen i Sovjetunionen. Det er ved at være slut med Lenin og NEP, og i stedet kommer Stalin frem på scenen. Det kommer ikke til at gå stille for sig... Titel Vi satser på, at hueopmålingen ikke optager al vores dyrebare tid, og arbejder med den lektie, som I fik tid til at arbejde med i slutningen af sidste time. Det er fra og med side 4 i den her tekst. Man må også rigtig gerne skrive sig på et spørgsmål i skemaet i det her dokument, hvor man melder sig til at svare på et af de mange spændende spørgsmål, som melder sig, når man læser teksten. Det bliver skæppeskønt, tør jeg godt sige. Vi har et hængeparti i form af lektien fra sidst, hvor I hellere ville deltage i frenologiske eksperimenter end at tale om Stalinismens tid i Sovjetunionen. Så vidt jeg husker. Husker jeg rigtigt? Det håber jeg. Derfor er der samme lektie, som sidst, Vi skal træffe nogle beslutninger om, hvordan vi skal gribe vores forløb an herfra. Der er flere gode muligheder. Derudover arbejder vi med nogle kilder på den måde, som man gør til en eksamen. Det er heldigvis ikke en eksamen, men bare noget arbejde
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Det tredje rige og holocaust Forløbet har ligget i logisk af forlængelse af forløbene om første verdenskrig og mellemkrigstiden, og har logisk set kunne trække på indsigter fra disse. Vi har fokuseret på at forstå den nazistiske ideologi og magtovertagelse med udgangspunkt i versailles-freden og den økonomiske krise i 1929's konsekvenser for Tyskland. Vi har først og fremmest fokuseret, hvordan nazisterne formåede at afskaffe det tyske demokrati, samt hvordan dette blev begrundet ideologisk med fokus på ideologiens menneskesyn, samfundssyn og opfattelse af historien. I den forbindelse har vi arbejdet meget med kildemateriale, som på forskellige måder har givet eleverne mulighed for at træne problemorienteret arbejde med kildemateriale. Efter arbejder med magtovertagelsen og ideologien, har vi fokuseret på nazismen syn på - og behandling af jøder med henblik på at prøve at forstå baggrunden for - og det overordnede forløb i holocaust. Også i dette arbejde har vores arbejde været fokuseret på arbejde med et righoldigt kildemateriale. Endvidere har vi forsøgt at skabe en ramme om arbejdet med folkedrabet ved at arbejde med FNs folkedrabsdefinition og Gregory Stantons teori om folkedrabets faser. Endelig har vi beskæftiget os med spørgsmålene: Lever vi i en ny mellemkrigstid? Og: Kunne det ske igen? med udgangspunkt i en debatpodcast og en tysk film, der arbejder med tankeeksperimentet om Hitlers tilbagekomst i det tyske samfund. Ift. sidstnævnte arbejdede vi endvidere med erindringshistoriske overvejelser. Kilder: Uddrag af Otto Dietrich: Med Hitler ved magten. Uddrag af tale af Herman Göring: Arbejde og løn Statistik. Hitler om Pædagogiske principper Optagelsesceremoni i Deutsches Jungvolk Uddrag fra matematikbog Uddrag fra børnebog Lov til forebyggelse af afkom med arvelige sygdomme Victor Klemperer om jødestjernen Udstillingsplakat: Der Ewige Jude Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten Fortroligt dokument om gas-bilernes "effektivitet" i Chelmo Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lej Tale - Himmler om den svære beslutning Skema til bestemmelse af racemæssigt ophav Diverse billeder Film Uddrag af Den Evige Jøde Uddrag af Viljens Triumf Er ist Wieder Da? Podcast: Kampen om historien: Midt i en ny Mellemkrigstid? https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-midt-i-en-ny-mellemkrigstid-11032415392
Indhold	Kernestof: Plan Læg ret gerne jeres arbejde fra i går herinde. (Spørgsmål og billeder og sådan noget, ikke sandt.) Vi ser muligvis noget mere af Hitler-filmen fra sidst. Det tror jeg faktisk, at vi gør. Det virker uafsluttet ikke at gøre det. Og det er sidste gang inden efterårsferien, så måske er det også moralsk korrekt. PODCASTEN Spørgsmålene: 1. Hvad taler for, at vi er midt i en ny mellemkrigstid?2. Hvad taler imod, at vi er midt i en ny mellemkrigstid?3. Hvordan kan det relateres til forløbet? Husk at have lyttet til podcasten fra i går, hvis du helt eller delvist kom til at glemme det i går. Udover at samle op på den, bruger vi tiden på en kildeøvelse. Det er rystende stof, kan jeg godt hilse og sige. Plan. Husk at have lavet kildeøvelsen fra sidst gang. Læg gerne noget i mappen i lidt god tid. LEKTIONSPLAN MED SPÆNDENDE SKEMA AT SKRIVE SIT NAVN I! Titel Asynkron, virtuel undervisning. Asynkron, virtuel undervisning. Lærerne er væk. Der kommer en meget spændende plan for hvad du skal hygge dig med. Fortvivl ej. Vi samler vi op på den øvelse, som I har arbejdet på de seneste gange.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Den kolde krig Et kort forløb i forlængelse af vores arbejde om verdenskrige og mellemkrigstid. Vi arbejdede med den overordnede udvikling under den kolde krig med fokus på udbruddet, og afslutningen. Derudover lavede eleverne dybdegående arbejde med enten Cubakrisen eller Berlinmurens opførelse med henblik på at forstå disses betydning i den kolde krigs overordnede forløb. Vi havde fokus på de overordnede træk ved konflikten mellem USA og Sovjet med henblik på at forstå, hvordan konflikten kom til udtryk på forskellige tidspunkter, samt hvordan de to forskellige ideologier opfattede og begrundede situationen. Det forventes at eleverne skal kende til FN, NATO, oprettelsen af folkedemokratierne, Marshall-planen, Truman-doktrinen, Berlinmuren, Cubakrisen, detenten, den anden kolde krig, Ronald Reagan, Michail Gorbatjov, glasnost/perestroika og Berlinmurens fald. Vi arbejdede endvidere med forskellige historiografiske positioners opfattelse af starten og afslutningen på den kolde krig, samt Francis Fukuyama og Samuel Huntingtons teorier om verdens udvikling efter afslutningen. Alt dette blev på en måde overhalet en lille smule indenom af virkeligheden, som pludselig for alvor fik hele den amerikanske verdensorden post-kold krig til at virke skrøbeligt og foranderligt. I forlængelse heraf arbejdede vi med Anne Applebaums analyser af nutidens verdensorden i international politik i bogen Autokrati A/S med henblik på at se forskelle og ligheder til den kolde krig. Materiale: Grundbog: Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil: “Verden i Nyeste tid.” Systime. 2008. Kapitlet: Den Kolde Krig og Murens Fald. Kilder: Churchill og SUKP om jerntæppet. Uddrag af Fukuyama og Huntington. Interview med Anne Applebaum om Autokrati A/S. Materiale om den kolde krigs historiografi. Fra: http://nyestetid.systime.dk/11-fortolkninger-af-den-kolde-krig.html ENTEN: Vesttysk og østtysk skolebog om Berling + billeder af berlinmuren. ELLER Kennedys tv-tale 22. oktober 1962 og sovjetisk erklæring 28. oktober, 1962 Dokumentar: Vendepunktet: Bomben og den kolde krig. Afsnit 7, Imperiet smuldrer. Netflix The Cold War. Episode 10. Cuba, 1958-1962. CNN Video: Duck and Cover: https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60&pp=0gcJCdgAo7VqN5tD
Indhold	Kernestof: Plan Vi bruger den første halvdel af timen på at gøre gruppearbejdet fra sidste gang færdigt. Idealet er, at de første grupper kan fortælle os spændende ting i anden halvdel. Hvis man ikke var der sidste gang, så har man lektier for, da man skal have læst Vi skal høre om historiske paralleller mellem nazismen og den aktuelle højredrejning i Tyskland, samt om filosofiske perspektiver på holocaust og hvad vi bør lære/udlede af det. Plan. I må virkelig gerne udfylde dette spændende, spændende, spændendendendende skema som en slags forberedelse til vores samtaler på onsdag. Der er et par stykker, som mangler at udfylde forberedelses-skemaet til historie. Det gør de lige. Tak. Ellers skal I ikke lave noget historiefagligt i løbet af dagen. Jeg kan forstå på de andre fag, at de har givet jer rigeligt at rive i. Vi ses. Vi starter med at tale om kilderne fra sidst. Det er meget smart at have læst dem, hvis man kan nå det. Hvis man ikke kan, så er det også fair, da jeg simpelthen var sløv og først fik det skrevet her for sent... (Man kan finde link til dem vi lektion Hold da op. Tre timer alligevel. Jeg håber, at I har haft en god ferie og fejret det, som I nu fejrer. Vi starter simpelthen denne del af skoleåret med at slutspurte gennem resten af den kolde krig. Jeg glæder mig til at se jer. Lektionsplan. Vi læser (hjemme som lektie) fra s. 4: Inddæmningspolitiken til s. 5, til og med afsnittet “1947-1962: Den første kolde krig” samt den allerførste sætning i det næste afsnit. I skal fremlægge det, som I lavede sidst for hinanden. I 7. - 8. lektion efter skolemødet. I januar. Hav det klar. Mød op. Det bliver godt. Hurra. Sidste gang gik en del af jer glip af noget af en time. En slags højdepunkt i historiefaget. Hvis man ærgrer sig stort over sådan at gå glip, så kan man faktisk være god ved sig selv (hvis man har adgang til streamingtjenesten ved navn Netflix, i hve I skal have læst de her to tekster. Det er to teorier, som blev fremsat i kølvandet på den kolde krig om, hvad der nu ville ske med verden. I må i den forbindelse gerne tænke over, hvem I synes er endt med at få mest ret. Vi arbejder grundigere med a plan Lektionsplan Endelig afrunding af kold krig + repetition af vikinger (og måske middelalder) fra 1.g. Man kan jo med fordel overveje at læse undervisningsbeskrivelsen af de to forløb og kigge lidt i sine gamle notater. Læs lige den her, som den sidste nye tekst i faget. Vi repeterer også middelalder og DHO-forløb. Man må gerne overveje at læse det her kildesæt om vikingetiden med henblik på at kunne tale lidt om det i starten af timen. Hvis man sågar føler sig fristet til at stille et par problemstillinger og tale om dem i timen, så er der open mic. Velkommen tilbage fra SRP-arbejdslejr! Vi skal tale om DANMARK I 1800-tallet. Det var et forløb, som I havde i 1.g. Det handlede om sådan noget som det danske klassesamfund, forfatningskampen, arbejderklassen, arbejderbevægelsen, kampen for social re Hav læst og tænkt over den her til næste gang. Hvad kunne man f.eks. spørge dette materiale om, hvis man var så lykkeligt at trække noget som det til f.eks. en spændende eksamen?(Du kiggede på det i slutningen af sidste time.) Vi repeterer også forlø
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Repetition, eksamenstræning og kronologi Vi afsluttede historieundervisningen med eksamensforberedelse, repetition og lange linjer i historien.
Indhold	Kernestof: Vi repeterer også middelalder og DHO-forløb. Man må gerne overveje at læse det her kildesæt om vikingetiden med henblik på at kunne tale lidt om det i starten af timen. Hvis man sågar føler sig fristet til at stille et par problemstillinger og tale om dem i timen, så er der open mic. Plan Velkommen tilbage fra SRP-arbejdslejr! Vi skal tale om DANMARK I 1800-tallet. Det var et forløb, som I havde i 1.g. Det handlede om sådan noget som det danske klassesamfund, forfatningskampen, arbejderklassen, arbejderbevægelsen, kampen for social re Hav læst og tænkt over den her til næste gang. Hvad kunne man f.eks. spørge dette materiale om, hvis man var så lykkeligt at trække noget som det til f.eks. en spændende eksamen?(Du kiggede på det i slutningen af sidste time.) Vi repeterer også forlø Plan. I tilskyndes til at forholde jer til det her fra sidste gang inden den her time. Hvis der er interesse for at tale om det, så gør vi det nok. Ellers kan det være, at vi stirrer på hinanden med blanke øjne og siger høfligt og civiliseret tak for denne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb