Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Månsson
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark som kolonimagt og slavenation
Titel 2 Danmark i Europa i Mellemkrigstiden (DHO)
Titel 3 Europæisk Middelalder
Titel 4 Imperialisme
Titel 5 Holocaust: folkedrab og vidnesbyrd
Titel 6 Humanismens Utopi
Titel 7 Det moderne Kinas historie
Titel 8 Opfindelsen og genopfindelsen af demokratiet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark som kolonimagt og slavenation

:: Danmark som kolonimagt og slavenation :: (HiA / STX)


INDHOLD:

Hvordan passer billedet af en meget lighedsbaseret velfærdsstat med det faktum at vi har været en slavenation?
Forløbet undersøger Danmarks fortid som koloni-nation og kigger nærmere på hvordan man i tidligere tider så på anderledes mennesker. Vi undersøger også hvordan kolonitiden var med til at præge ikke bare København (Frederiksstaden) men hele Danmarks økonomi. Vi interesseret os også for den kollektive erindring om danskernes tid i vestindien: Hvordan er kolonitiden blevet udlagt og hvordan historien er blevet brugt/misbrugt til at tegne et særligt billede af Danmark. Vi afslutter med at spørge om Danmark skal sige undskyld til de tidligere kolonier.   



MATERIALE:

- ‘Kulturmøder i dansk kolonihistorie’, Marianne Rostgaard: Gyldendal. 2014. Side 9-13, 60-63, 20-21, 77-79, 85-97, 13-15, 97-103, ca. 31 ns.
- ‘Verden før 1914 i dansk perspektiv’, Carl-Johan Bryld, Uddrag fra kap. 6. Systime. 2019, 4 ns.
- ‘Baciller og racisme’, Weekendavisen, 30.1-5.2.1998, 2 ns.
- ‘Myten om det humane Danmark’, uddrag, Information. 27. august 2003, 2 ns
- ‘Vi spørger eksperterne: Er det på tide at droppe myten om von Scholten og fortælle kolonihistorien anderledes?’, Politiken. 2. sep, 2017, 1 ns.
- Dokumentar: 'Guns, Germs and Steel', DR2, 2013, CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000027030&s=43221110&n=1&o=hits
- Dokumentart: 'Danmarks Tabte Paradis - De Vestindiske Øer', DR2, 2017, CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000105804&s=43221159&n=1&o=hits
- 'Nissebanden og Nissernes Ø' (uddrag), Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=K6Sj-jTEDos&ab_channel=Nisserne
- 'Nissebanden og Nissernes Ø' (uddrag), Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=MHfKTobHpB0&ab_channel=Nisserne
- 'Rather Homemade Productions: Oplysningstiden', Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&ab_channel=RatherHomemade
- 'Kort film om Peter von Scholten', Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=xTLIAm1ZY5c&ab_channel=KulturcentretASSISTENS
- Kulturmagasin: 'Slaveblod på hænderne', DRKultur, 2016, CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000102720&s=43221231&n=1&o=hits


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i Europa i Mellemkrigstiden (DHO)

:: DANMARK I EUROPA I MELLEMKRIGSTIDEN (DHO):: (Historie A / STX)


INDHOLD:

Sammen med danskfaget undersøger forløbet mellemkrigstiden i Danmark og Europa. I kursusfasen har vi arbejdet med fem overordnede emner:

1) Første Verdenskrig og Avantgardekunst
2) Kvinder, Køn og Seksualitet
3) Storbyen
4) De anbragte - anstalt og menneske
5) Den politiske polarisering

faglige fokuspunkter:

- Hvorfor gav Første Verdenskrig en generation af unge mænd granatchok, og hvilken betydning fik krigen for kunsten?

- Hvilket råderum havde kvinder i forhold til køn og seksualitet i Mellemkrigstiden, og hvordan skildres dette råderum i kunsten?

- Hvordan var livet i storbyen, og hvordan skildres storbyen i kunsten i 1920’erne?

- Hvorfor bliver kvinder anbragt på De Kellerske anstalter i Mellemkrigstiden, og hvordan skildres dette i kunsten?

- Hvorfor bliver de politiske yderfløje populære i mellemkrigstiden og hvordan giver de antidemokratiske tendenser genlyd i kunsten?


MATERIALE:

Fremstillinger:

Rasmus Kjærgaard Petersen og Jakob Buhl Jensen: ”Danmark i Europa” (uddrag af kapitel 7), Systime, 2022

Carl-Johan Bryld: "Danmark – Tider og Temaer” (uddrag af ”Tidens tanker: et industrisamfund på vej 1901-1940”), Systime, 2022


Kilder:

"Myten om den fortabte generation"
fra Robert Wohl: "The Generation of 1914", Cambridge, Mass. 1979, s. 85-86.

"Fader Krig har hamret, mejslet og hærdet os..."
fra Ernst Jünger: "Der Kampf als inneres Erlebnis". Einleitung. Werke, Bd. 5, Ernst Klett Verlag, Stuttgart, 1922, s. 13-15.

Henrik Jensen: "Urkatastrofen, der ændrede verden", Jyllands Posten, 2014

Otto Dix: "Tændstiksælgeren", maleri, 1920.

“Niggertøsen”, Jyllands Posten, 21. Juni 1928

Poul Henningsen: “Pornografiens pædagogiske værdi”, Kritisk Revy, hefte 2, 1928

K.K. Steincke: “Fremtidens Forsørgelsesvæsen”, af kap. 22: "Raceforbedring (racehygiejne, eugenik)”, 1920


AV-materiale:

"Mellem to verdenskrige: En stjernes fald" (Dokumentar, DR2, 2008 - kan ses på CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000011896&s=43221644&n=1&o=hits)

"Mellem to verdenskrige: Gullaschbaroner" (Dokumentar, DR2, 2008 - kan ses på CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000011864&s=43221679&n=1&o=hits)

"Granatchok: krigens skjulte skam" (Dokumentar, DR2, 2020 - kan ses på CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000119525&s=43221702&n=1&o=hits)


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk Middelalder

:: Europæisk Middelalder :: (STX / Historie A)

INDHOLD:

Forløbet undersøger forskellige aspekter af europæisk middelalder ca. 500-1450, herunder feudalsamfundet, kirkens- og religionens rolle, korstog og pest. Desuden har forløbet fokus på historiebrug, som det kommer til udtryk i korstogsparallelisme.

Faglige fokuspunkter:
- Hvad var de typiske træk ved feudalsamfundet?
- Hvad var henholdsvis de verdslige og gejstliges rolle?
- Hvordan blev kristendommen udbredt i Europa?
- Hvad kan forklare den katolske kirkes magt?
- Hvad gik korstogene ud på og hvilke motiver lå bag?
- Hvordan forklarede man - og reagerede på - pesten i samtiden og hvad var konsekvenserne af ’den sorte død’?
- Hvordan bruges korstogene i dag til at forklare fænomener i vores egen tid?


MATERIALE:

Fremstilling:
Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg: ”Grundbog til historie, Verdenshistorien - indtil 1750” (Systime, 2000, kapitel 5)

Kilder:
- ”Om synd og bod” (Uddrag af en tysk bodsbog fra 1000-tallet)
- ”Den hellige krig foregår her og nu” (interview med Jan Guillou af Anne M. Sørensen, Politiken, 2003)
- ”Arven efter korstogene” (uddrag af bog af Thomas Asbridge, 2012)
- ”Pesten i Firenze, 1348” (uddrag af Giovanni Boccaccio: ”Decameron”, ca. 1350)
- ”Den franske konge som lensherre” (1198)
- ”Børnekorstoget” (fra ”Annales Marbacenses”, årbog, ca. 1212)
- ”Brev om lensrettigheder og -pligter i Frankrig” (brev fra biskop Fulbert af Chartres til hertug Vilhelm af Akvitanien, 1020)
- ”Min kyskhed er en uforlignelig skat” (Bernard af Clairvaux, ca. 1200)
- ”Benediktinerreglen” (uddrag af klosterregel fra 540’erne)


Film og tv:

- ”Hellige Krigere” (afsnit 1, dokumentar, DR2, 2006)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000004593&s=43221768&n=1&o=hits

- ”Det Syvende Segl” (udvalgte scener, film, dir: Ingmar Bergman, 1957, kan ses på Filmstriben med biblioteks-login)

- "De Uartige Kalkmalerier" (S01E01, dokumentar, DR2, DR-Tv: https://www.dr.dk/drtv/se/de-uartige-kalkmalerier_107052)



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-  historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Imperialisme

:: Imperialisme :: (STX / Historie A)

INDHOLD:

Forløbet undersøger imperialismens tidsalder fra ca. 1870 til Første Verdenskrig, hvor øget konkurrence mellem de europæiske stormagter medførte imperialistisk politik og ekspansion i en hidtil uset skala. Forløbet stiller skarpt på periodens menneskesyn og imperialismeteorier samt argumenter for og imod imperialismen fra både liberale, marxistiske og postkoloniale positioner. Dertil undersøges imperialismens konkrete udformning og virkning i forskellige lande og regioner (Indien, Kina, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika), ligesom det diskuteres om Danmark har ført/fører imperialistisk politik via de nordatlantiske besiddelser og salget af de dansk-vestindiske øer til USA.


Faglige fokuspunkter:
- Hvordan adskilte imperialismen sig fra den tidligere kolonialisme?
- Hvilke faktorer muliggjorde imperialismen?
- Hvem var imperialismens væsentligste aktører?
- Hvad var imperialismens overordnede økonomiske og politiske mål og strategier?
- Hvad var argumenterne for og imod imperialismen både i samtiden og eftertiden?
- Hvad taler for og imod, at Danmark var/er en imperialistisk magt?
- Hvordan har imperialismen formet verden?


MATERIALE:

Fremstilling:
Lars Andersen et al.. "Fokus – kernestof i historie 2 – fra oplysningstid til europæisk integration" (kapitel 6: ”Imperialismen”)
(Gyldendal, 2016)

Kilder:
- Jules Ferry: ”Forsvar for den franske imperialisme” (1879)
- Dadabhai Naoroji: ”Fordelene ved det britiske styre af Indien” (1871)
- R. Kipling: ”Hvid mands byrde” (1899)
- ”Traktat med Kongen af Benin 26. marts, 1892”
- Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning (1851)
- ”Ansigtsvinkler” illustrationer fra en amerikansk bog om racer (1850) og en populærvidenskabelig artikel om ansigtsvinkler og evolution (1874)
- ”Sport på Ceylon – nedlæggelse af en menneskeædende krokodille” billedtekst og billede fra Graphic (1888)
- ”Why doesn’t your mama wash you with Fairy Soap?” reklame (årstal ikke oplyst)
- Frantz Fanon: ”Racisme og Kultur” (uddrag, 1956)
- ”Hvorfor bør man stemme ’ja’ ved folkeafstemningen i morgen?” (Fyns Venstreblad, 13. december, 1916)
- ”Hvorfor bør alle danske Vælgere møde den 14. Decbr. 1916 for at stemme ’Nej’?” (Den Vestindiske Kommission, 1916)


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust: folkedrab og vidnesbyrd

:: Holocaust: folkedrab og vidnesbyrd :: (STX / Historie A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger folkedrabsbegrebet bredt, men har sit hovedfokus på udviklingen i mellemkrigstidens nazistiske Tyskland frem mod Holocaust. Teoretisk tager forløbet afsæt i Stantons model om folkedrabets ti stadier fra klassificering til benægtelse, og metodisk arbejdes der i forløbet med historiske vidnesbyrd og genrens særtræk.

Faglige fokuspunkter:

- Hvorfor kan det 20. århundrede kaldes “folkedrabets århundrede”?
- Hvad er FNs definition på folkedrab, og hvorfor er FNs folkedrabskonvention fra 1948 svær at anvende i praksis?
- Hvad er folkedrabets 10 stadier ifølge den amerikanske forsker Gregory Stanton?
- Hvad er nøgleelementerne i nazistisk ideologi?
- Hvad kan forklare nazismens voksende popularitet i Tyskland i mellemkrigsårene?
- Hvad var nazificeringens mål og midler?
- Hvad var nazismens kunstsyn og æstetik, og hvorfor kunne nazisterne ikke lide abstrakt kunst?
- Hvordan foregik jødeforfølgelsen i Nazityskland?
- Hvorfor opstod der koncentrationslejre og jødeghettoer udenfor Tyskland under. 2. verdenskrig?
- hvorledes afspejler vejen mod Holocaust Stantons folkedrabsmodel?
- Hvad er særligt ved vidnesbyrdlitteraturen og hvordan kan historikere forholde sig kildekritisk til historiske vidnesbyrd?



MATERIALE:


Fremstilling:

- Solvej Berlau og Stine Thuge: "Vejen til Folkedrab", (Columbus, iBog, 2024, kapitel 1-3)
- Peter Frederiksen: “Det Tredie Rige” (Systime, 2001, uddrag af kapitel 4, 5, 7, 8, 9, 12 og 13)
- Morten Lassen: "At skrive Holocaust – en introduktion til vidnesbyrdlitteraturen" (Museum Tusculanums Forlag, 2011, uddrag)


Kilder:

- "FN's Konvention om Forebyggelse af og straf for folkedrab" (1948)
- “Kvinderne fra Mizocz” (Foto, 1942, United States Holocaust Memorial Museum)
- "Uddrag af Victor Klemperers dagbog, 1933.1943"
- "Oplevelser i Treblinka" (vidnesbyrd aflagt af det jødiske ægtepar Moltke Zaidl og Itzhak Dugin, fra filmen "Shoa")
- "Kampen mellem racerne" (uddrag af Adolf Hitlers "Mein Kampf", 1925)
- "Hvad skal jøden med et klaver?" (Gunther Dahl erindrer, hvordan han som dreng oplevede krystalnatten i Berlin. Fra det tyske ugeblad Stern, 1988)
- "66 benægterspørgsmål & -svar om Holocaust - med tilbagevisninger af benægternes påstande" (Danish Center for Holocaust and Genocide Studies, http://www.holocaust-uddannelse.dk/eftertid/66sporgsmal.asp)


Andre medier:

- "Hitlers vej til magten" (dokumentar i to afsnit, dir: Isabelle Clarke, 2011)
CFU:
Afsnit 1: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000030569
Afsnit 2: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000030570



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Humanismens Utopi

:: Humanismens Utopi :: (STX, HiA)

INDHOLD:

Forløbet indeholder en begrebshistorisk undersøgelse af humanisme, fra renæssancehumanisme til "pladderhumanisme" og humanisme som værdimæssig kampplads. Forløbets hovedvægt ligger på renæssancen (ca. 1400-1600), den humanistiske bevægelse og den naturvidenskabelige revolution. Forløbet undersøger derefter, hvordan sociale og kulturelle forandringer har udfordret det humanistiske livssyn gennem tiden via tre fokus: naturvidenskaben, 1900-tallets krigskatastrofer og totalitære politiske ideologier og efterkrigstidens forbrugersamfund.


Forløbets problemstillinger:
- Hvad kendetegner det humanistiske livssyn?
- Hvilken udvikling i humanisme-begrebet har fundet sted fra renæssancen til i dag?
- Hvad var renæssancen?
- Hvad kan forklare humanismens opståen i renæssancen?
- Hvad adskilte det nye humanistiske menneskesyn fra det traditionelle kristne menneskesyn?
- Hvad var den naturvidenskabelige revolution?
- Hvad adskilte "skolastikken" fra den nye naturvidenskabelige metode?
- Hvad er forskellen på det geocentriske- og det heliocentriske verdensbillede?
- Hvilke lighedspunkter var der mellem måden hvorpå renæssancens kunstnere og videnskabsmænd arbejdede?
- Hvordan udfordrede naturvidenskaben det humanistiske livssyn?
- Hvilke sociale og kulturelle forandringer har væsentligt udfordret det humanistiske livssyn gennem tiden og på hvilken måde?


MATERIALE:

- Carl-Johan Bryld: "Verden Før 1914 - I Dansk Perspektiv" (Systime, iBog, 2024)
(Kapitlerne "Renæssance og reformation", "Renæssancen - Italien i centrum", "Humanismen", "Nye betingelser for tænkningen", "Renæssancens kunst", "Den naturvidenskabelige revolution", "Et nyt verdensbillede", "Galilei og kirken")
- Jørgen Fafner: "Humanisme" (lex.dk)
- Evander Pedersen: "Da Humanismen Blev Meningsløs" (Kristeligt Dagblad, 7/10-2016)
- Jakob Jessen: "Vi lever i et hysterisk tempo, siger tysk stjernesociolog. Men løsningen er ikke at stoppe op" (Zetland, 20/10-2016)

Kilder:
- Galilei i et brev til Kepler, 19. august 1610 (fra: K.M. Danielsen og S.S. Stemann Knudsen:
Renæssancen - Da mennesket kom i centrum. Systime, 2005. s. 192.)
- Tycho Brahe: Om den nye stjerne, 1573 (fra: Flemming Clausen m.fl.:Skabt til at skabe - Rænessancens kultur i Europa. Aschehoug, 1989. s. 27.)
- Leonardo om sit studium af menneskekroppen (fra: Flemming Clausen m.fl.:Skabt til at skabe - Renæssancens kultur i Europa. Aschehoug, 1989. s. 30.)
- Leon Battista Alberti om malerkunsten, 1439 (fra: K.M . Danielsen og S.S. Stemann Knudsen: Renæssancen -Da mennesket kom i centrum. Systime, 2005. s. 114.)
- Giovanni Pico della Mirandola (1463-1494) i en tale 1488 (fra: Flemming C lausen m.fl.:Skabt til at skabe - Rænessancens kultur i Europa. Aschehoug, 1989. s. 50-51.)
- Adolf Hitler og socialdarwinismen (fra: Frederiksen, Peter, Det Tredie Rige, Systime, 2001, uddrag af Adolf Hitlers “Mein Kampf”, oversættelse ukendt)
- Charles Darwin om arternes oprindelse (fra: Jacobsen, J.P. og Møller, Wilhelm, Darwin - Hans Liv og Hans Lære, Gyldendalske Boghandels forlag, 1893, uddrag af Charles Darwins “On the Origin of Species”)
- Hannah Arendt om det ondes banalitet (fra: Arendt, Hannah, Om Vold, Tænkning og Moral, Det Lille Forlag, 1998.)


Øvrige medier:

- "Liv i Renæssancen" (Dokumentar, E01, CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000125716&s=43222213&n=4&o=hits)

"Den Bevægede Jord" (Dokumentar, dir: Lars Becker-Larsen, 2009, CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000012856&s=43222285&n=1&o=hits)



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne Kinas historie

:: Det moderne Kinas historie :: (Hi A / STX)


INDHOLD:

Forløbet begynder med et udsyn til den kinesiske oldtid og konfucianismen, men har som hovedfokus det moderne Kinas historie i 1900-tallet, og stiller skarpt på den udvikling, som har ført til Kinas nuværende position på verdensscenen.

Faglige fokuspunkter:

- Hvad var konfucianismens tanker om godhed, etik og regeringsmagt?
- Hvad kendetegnede legalismens samfundslære?
- Hvordan tog de kinesiske kommunister magten i 1949, og hvordan blev Kina indrettet under Mao Zedong umiddelbart efter magtovertagelsen?
- Hvad var Det Store Spring Fremad 1958-1961 og hvorfor det slog fejl?
- Hvad var målet med kulturrevolutionen i 1966-1976, og hvilke midler blev taget i brug?
- hvordan blev Kina indrettet, efter Deng Xiaoping overtog Mao Zedongs post som formand for kommunistpartiet i 1978?
- Hvilke forskelle og ligheder var der på Maos Kina og Dengs Kina?
- Hvad var årsagsforklaringerne til, at Kina oplevede en voldsom velstandsstigning fra slut-1980’erne, og hvad kan forklare, at Kina i samme periode oplevede stigende ulighed?
- Kan Kinas reformpolitik siden Deng beskrives som socialistisk?
- Hvorfor demonstrerede de kinesiske studerende på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og hvorfor endte demonstrationerne i en massakre?
- Hvilken rolle har statens overvågning og kontrol af individet spillet i det kinesiske kommunistpartis greb om magten siden 1949?
- Er Kinas nuværende position på verdensscenen udtryk for at Kina er ved at finde tilbage til ”zhungguo” (riget i midten) og igen få en verdensopfattelse, hvor de selv er i centrum?
- Hvilken rolle ser henholdsvis Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington Kina spille i fremtidens verdensorden?


MATERIALE:

Fremstilling:

- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie" (Columbus, iBog, 2024, kapitel 22)

- Johnny Thiedecke: "Det Gamle Kina og Japan. Magt og Samfund" (Pantheon, 2011, s. 30-40)


Kilder:

- "Konfucius' samtaler" (uddrag nedskrevet af Konfucius' elever på første og anden hånd, samlet i bogen "Analekterne")
- "Favrholdt om konfucianismens lære" (Uddrag af David Favrholdt: “Kinesisk Filosofi”, 1996)
- "Fyrster skal elske hinanden - Micius' drøm om det gode samfund"
- "Xun Zi: "Et krumt stykke træ skal bøjes"
- "Legalisternes samfundslære" (Uddrag af Han Fei Tzus skrifter)
- "Det nye Kina" (tale af Mao Zedong, 1954)
- "De 23 forbud" (Rødgardisterne, 1966)
- "Rødgardist under kulturrevolutionen" (Rødgardist, årstal ikke oplyst)
- "Socialismens mål" (tale af Deng Xioapeng, 1982)
- "Kinas socialistiske modernisering" (tale af Jian Zemin, 1997)
- "Studenternes åbne erklæring", (kinesiske studerende, 1989)
- "Historiens afslutning og det sidste menneske" (uddrag af bog af Francis Fukuyama, 1992)
- "Civilisationernes sammenstød" (uddrag af bog af Samuel P. Huntington, 1993)


AV-materiale:

- "Total tillid - Kinas masseovervågning" (dokumentar, dir: Jialing Zhang, 2023, DR-Tv: https://www.dr.dk/drtv/program/total-tillid-_-kinas-masseovervaagning_450285

- "Mao - et kinesisk eventyr" (dokumentar, afsnit 1, 2 og 3, dir: Adrian Maben, 2006)
CFU:
Afsnit 1: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000010102&s=43222432&n=4&o=hits
Afsnit 2: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009695&s=43222432&n=1&o=hits
Afsnit 3: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009805&s=43222432&n=2&o=hits

- "Bakspejl: Massakren ved Den Himmelske Freds Plads" (podcast, DR-lyd)
Afsnit 1: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-1-2-11162111016
Afsnit 2: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-2-2-11162111017)


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Opfindelsen og genopfindelsen af demokratiet

:: Opfindelsen og genopfindelsen af demokratiet :: (Hi A / STX)



INDHOLD:

Forløbet undersøger årsager til demokratiets opfindelse i antikkens Grækenland og genopfindelse i oplysningstiden. Forløbets hovedfokus er på antikkens Grækenland og særligt det Perikleiske demokrati i Athen, hvor styreformen undersøges i kontrast til oligarkiet i Sparta. I forlængelse af arbejdet med oplysningstiden undersøger forløbet Danmarks overgang fra enevælde til demokrati i 1800-tallet, og hvordan de europæiske demokratier i dag er præget af oplysningstidens idealer.

Forløbet afrundes med et kronologiforløb.

Centrale problemstillinger i forløbet:

- Hvad kendetegnede samfundene i antikkens Grækenland?
- Hvilke årsager kan forklare opfindelsen af demokratiet i antikkens Grækenland?
- Hvordan fungerede det athenske demokrati?
- Hvilke andre styreformer end demokrati var populære i antikkens Grækenland?
- Hvad var oplysningstiden og hvilke idéer opstod i oplysningstiden?
- Hvem var borgerskabet og hvorfor havde de beef med enevælden?
- Hvilke årsager kan forklare genopfindelsen af demokratiet i oplysningstiden?
- Hvordan blev Danmark et demokrati?
- Hvordan er de europæiske samfund i dag præget af oplysningstidens idealer?
- Hvordan kan man argumentere for, at der kan være en sammenhæng mellem tanken om, at alle borgere i et land lever i et fællesskab, hvor de har de samme rettigheder og pligter, og idéer som nationalisme, fascisme og kommunisme?
- Hvilke argumenter for og imod demokrati har eksisteret siden opfindelsen af demokratiet i antikken?



MATERIALE:


Fremstilling:

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. “En Europæisk Verdenshistorie” (Gyldendal ibog, 2022, uddrag af Kapitel 1: "Det klassiske Grækenland 750-350 f.v.t.")

- Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" (Systime, 2021, uddrag af kapitel 1: "Det gamle Grækenland", s. 16-22)

- Inge Adriansen et al.: "Fokus - Kernestof i Historie 2"  (Gyldendal, 2016, uddrag af "Oplysningstiden", s. 41-45, 52-55, 57, 59-61)


Kilder:

- Thukydid (ca. 460-400 f.v.t.): "Perikles' Gravtale, ca. 430 f.v.t."
- Xenofon (430-354 f.v.t.): "Den gamle oligarks holdning til Demokratiet"
- Thukydid (ca. 460-400 f.v.t.): "Thukydids vurdering af Perikles"
- Plutarch (ca. 46-120): "Plutarchs vurdering af Perikles"
- Platon (ca. 430-347 f.v.t.): "Gorgias" (ca. 380 f.v.t.)
- François Voltaire: "Tolerance" (1764)
- Jean-Jacques Rousseau: "Samfundspagten" (1762)
- Charles de Secondat, baron de Montesquieu: "Om Lovenes Ånd" (1748)
- Hans Wagner: "Oplysningstidens betydning" (2020)


AV-materiale:

- "Hvordan Grækerne Ændrede Verden" (Dokumentar, DRK, 2016, minuttal: 18.10 - 31:00)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000037713&s=43340556&n=1&o=hits

- "Historien om Danmark: "Grundloven, Folket og Magten" (E08)" (DRTv)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108296&s=43340653&n=1&o=hits



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer