Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Lisgart Andersen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Europæisk Middelalder
Titel 3 DHO: Klasse, køn og kamp - Danmark i 1800-tallet
Titel 4 De store opdagelser
Titel 5 Imperialismen
Titel 6 Tyskland: Fra middelalder til Kejserrige(ikke eks)
Titel 7 Første verdenskrig
Titel 8 Mellemkrigstiden og den russiske revolution
Titel 9 Det tredje rige og holocaust
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Repetition og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbets formål var skabe et overblik over den historiske periode kendt som vikingetiden, samt at arbejde med periodens betydning i eftertiden i et erindringshistorisk perspektiv.

Overordnet set forventes det, at eleverne skal kende til væsentlige hovedtræk ved vikingetidens samfundsstruktur, mentalitet og væsentligste udviklinger ift. togter, kongemagt og religion. Eleverne forventes at kunne reflektere over periodens afgræsning og efterliv, herunder hvordan den er blevet set på i eftertiden; især i 1800-tallet, mellemkrigstiden og i dag. Herunder forventes kendskab til vikingetiden som danmarks tilblivelse, Jellingestenene, Harald Blåtand, danmarks kristining, vikingetogter, kildegrundlaget til vikingetiden m.m.

Undervejs arbejdede vi med vikingetiden i et erindringshistorisk perspetiv, hvor vi arbejdede med forskellige syn på vikingtiden igennem tiden og med nutidige diskussioner og perspektiver relateret til perioden. I den forbindelse arbejdede vi med metodisk-teoretisk terminologi som erindringshistorie, historiografi, kollektiv erindring, erindringsfælleskab, erindringssted, historiebevidsthed, erindringseksplosion, og erindringspolitik.


Pensum:
Vikingetiden
Frederiksen et.al: "Grundbog til Danmarkshistorien." Systime, 2006: s. 27-37
Ibn Fadlans rejsebeskrivelse
Anders Lundt Hansen: "Farvel til Vikingetiden." Weekendavisen, 25/5-2018.
Jeanette Varberg et al: Var Odin Queer? Berlingske Tidende, 7/9-2020.

Video
Vikings, sæson 1, episode 1.
Historien om Danmark episode 3

Eksempler på historiebrug og kollektiv erindring:
Danmarks MGP-bidrag 2018: Rasmussen: Higher Ground.
Norsk SS-hverveplakat, 1943.
Billede af Daniel Aggers rygtattovering.
Billede af Jim Lyngvilds bolig.
Stryhns Leverpostej logo.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk Middelalder

Formål

Formålet med forløbet har været at danne os et overblik over Europas middelalder som spejlbillede og kontekst til vikingetiden, samt at indsætte perioden i den helt store historiske sammnehæng. Med andre ord: Hvorfor rager middelalderen egentlig os? Endvidere har vi forsøgt at spejle vores egen tid i middelalderen og udfordre forestillingen om den mørke middelalder.

Indhold
Vores overordnede fokus har været på at forstå middelalderens samfundsstruktur og verdensbillede med henblik på at prøve at nærme os de rent faktiske middelaldermennesker og måske prøve at finde ud af, hvorvidt vi egentlig har noget til fælles med dem.

Endvidere har vi fokuseret på periodisering og afgrænsning af middelalderen i tid og rum, samt på en række nøglebegivenheder, processer - og aktører i perioden, som det forventes at eleverne skal have opnået et overorndet kenskab til i arbejdet med stoffet. Herunder: Romerrigets fald, tidlig, - høj - og senmiddelalder, Frankerriget, merovingerne, karolingerne, romerkirken, skismaet, det store skisma, korstogene, feudalismen, benedektinerordenen, cistercienserordenen, korstogene, investiturstriden, den sorte død og reformationen.

Endvidere har vi arbejdet med en række eksempler på, hvordan korstogene bruges i forskellige nutidige sammenhænge med henblik på at genbruge begrebsapparatet omkring erindringshistorie og historiebrug fra vikingeforløbet.

Pensum:
Fokus til Kernehistorien, bind 1. Gyldendal. Kapitlet: Europæisk Middelalder.

Kilder:
Thomas Aquinas: Om kongen. Uddrag af: Om fyrsternes styre.
Bernard af Clairvaux: Min kyskhed er en uforlignelig skat.
Om synd og bod i 1000-tallet. Uddrag af: Poenitentiale Ecclesiarum Germaniae


Uddrag fra film: Ingmar Berman: Det syvende segl.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Klasse, køn og kamp - Danmark i 1800-tallet

Forløbet har arbejdet med udviklingen i det danske samfund i 1800-tallet frem til årene omkring første verdenskrig.

Vi har forsøgt at afdække de væsentligste politiske, økonomiske, ideologiske og sociale strømninger, som kan forklare fremvæksten af det danske klassesamfund og demokrati.

Første del af forløbet havde som fokus at skabe en overordnet forståelse for det danske samfund i midten af 1800-tallet. Vi arbejdede kort med tabet af flåden, statsbankeroten og tabet af Norge, inden vi fokuserede på bevægelserne nationalisme og liberalisme - og selvfølgelig gruppen De Nationalliberale. Vi undersøgte årsagerne til grundlovens indførelse i 1849, samt årsager og konsekvenser af de slesvigske krige.

Dernæst havde vi fokus på fire forskellige aspekter af den følgende udvikling som også var emner for DHO-opgaver:
1. Forfatningskampen
Her var fokus på modsætningsforholdet mellem Venstre og Højre, den gennemsete grundlov, provisiorietiden og visnepolitikken, samt parlamentarismens indførelse i 1901. Endelig diskuterede vi, hvilken rolle forfatningskampen indtager i en dansk kollektiv erindring (om nogen).

2. Arbejdernes vilkår og kamp
Vi arbejdede med industrialisering, urbanisering, arbejdsvilkår marxisme og den danske arbejderbevægelses udvikling fra Pio og Slaget på Fælleden til Socialdemokratiet og septemberforliget og endelig Fagoppositionens Sammenslutnings syndikalistiske udfordring til den socialdemokratiske sammenslutning omkring første verdenskrig.

3. Udvandring
Vi arbejdede med årsager til, at nogle valgte at udvandre, hvem de var, samt hvilken verden de ankom til.

4. Kvindekamp
Vi arbejdede med kvindernes kamp for rettigheder i det tidlige danske demokrati frem imod 1915. Vi forsøgte at afdække, hvilke forskelle der kunne være for borgerkvinder og arbejderkvinder, og så dokumentar omkring tyendet og kvindernes kamp for rettigheder frem imod den nye grundlov i 1915.


Pensum:
Lærerproduceret grundbog (ca 30 sider)


Dokumentar:
Ludere, lommetyve og lirekassemand, DR. Afsnit 3 og 4. Rabarberdrenge mod panserbasser og Danmarks Slavinder
Historien om Danmark, afsnit 8. Grundloven, Folket og Magten.
School of Life: Karl Marx.

Kilder
Læge Saxtorphs svar på anmodning om optag af kvindelige medicinstuderende.
Artikel fra Weekendavisen: Hvad skyder de på mig? 21/10-2010. Jens Wendel-Hansen.
Statistik om arbejdernes levevilkår, 1887.
Louis Pio: Målet er fuldt.
Artikel fra Information: 11. februar 1918: Da arbejdsløse stormede Børsen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De store opdagelser

Forløbet tog udgangspunkt i den europæiske renæssance, og den udvikling som skete i opfattelse af menneskets forhold til verden i denne periode som en ramme indenfor hvilken at forstå den historiske proces, som vi ofte kalder opdagelserne. Gennemgangen tog udgangspunkt i verdensbillede og menneskesyn med udgangspunkt i kildemateriale.

Vi valgte dog at arbejde med forholdene i Mesoamerika inden europæernes ankomst for at forsøge at skabe en mindre etnocentrisk ramme i vores forståelse af emnet. Eleverne søgte selv information om inkaerne, aztekerne og maya-kultur, og præsenterede hovedtræk for hinanden.

I den forbindelse undersøgte vi også nogle generelle træk ved fortidige europæeres syn på andre kulturer, og de kulturmøder det skabte.

Et gennemgående træk i forløbet har været et fokus på forskellige typer årsagsforklaringer, hvor vi har arbejdet med at vægte f.eks. økonomiske, politiske, teknologiske, mentalitetsmæssige, politiske og religiøse årsager op imod hinanden, når vi har skullet forklare historisk udvikling. Herunder har vi også talt om forholdet mellem historiske aktører og historiske strukturer. Herunder har vi også arbejdet med Jared Diamonds makrohistoriske forklaringer med forankring i geografi og biologi med udgangspunkt i teorierne fra Guns, Germs and Steel.

Dette har vi f.eks. brugt til at prøve at forklare, hvilke typer grunde der var til, at europæerne tog ud og opdagede, hvorfor kineserne ikke gjorde, samt hvordan det kunne gå til, at europæerne kunne nedkæmpe og udslette de eksisterende civilisationer i mesoamerika. I forhold til det sidste spørgsmål fokuserede vi på mødet mellem europæere og aztekere.

Endelig har vi arbejdet med de kort - og langsigtede konsekvenser af opdagelserne med fokus på begreber som trekantshandel, merkantilisme, enevælde, slaveri, og forskellige typer imperier, samt hvordan Spanien og Portugal gradvist blev udkonkurreret af andre europæiske lande, navnligt England.

I forløbet arbejdede vi endvidere med at remediere kilder om processen i Valladolid



Pensum:
Nielsen, Jesper: Opdaget?:
- Om kulturmøder og stereotyper.
- Teotihuacan og aztekerne.
Ulrik Grubb m.fl. - "Overblik - Verdenshistorie i korte træk", s.80-87
Kiilsgaard-Madsen: "Opdagelserne", s.12-21
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie", s.163-190
Jellingsøe (et. al): Europas vej. Gyldendal. 1994. 172-176, 85-7, 193-194, 198-199.


Kilder:
Uddrag af Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed.
Uddrag af Niccolo Machiavelli: Fyrsten
Eksempler på renæssancekunst (Adams skabelse, Skolen i Athen m.m.)
Kilder til processen i Valladolid.
Mødet mellem Montezuma og Cortes


Dokumentar:
Jared Diamond - hvåben, hvede og stål - del I
BBC - Heroes, Hernan Cortes.


Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialismen

Imperialisme-forløbet byggede på mange måder videre på forløbet om de store opdagelser, og fokuserede på "imperialismens tidsalder" som en selvstændig periode fra 1871 til første verdenskrig.

Forløbet forsøgte at afdække, hvorfor det kan give mening, at arbejde med denne fase som en sammenhængende periode, hvorfor det skete, hvordan imperialismen ændrede sig i perioden sammenlignet med tidligere, hvilke imperier, der dominerede, hvordan det ændrede konkrete verdensdele (dette skete i grupper), samt hvilke konsekvenser det fik for de områder, som kun under yderligere imperialistisk dominans.

Vi arbejdede herunder imperialismens menneskesyn og den nye "biologiske racisme".

Endelige arbejdede vi med forskellige opfattelser af imperialismen og dens konsekvenser repræsenteret ved Franz Fanon, Niall Ferguson og Thorkil Kjærgaard.

Forløbet blev afsluttet med en eksamenslignende kildeøvelse.

Grundbog:
Gyldendal: Fokus 2: Kapitel om imperialisme.

Kilder og perspektiver:
Thorkild Kjærgaard: Kronik: Afkoloniseringen var en historisk katastrofe. Politiken. 2016.
Sir Charles Dilke: Et større storbrittanien.
John Hobson: Imperialismen, et studie
Kipling: White Man's Burden
Hergé: Tintin i Congo
Nehru om sin sammensatte identitet.
Statistik om imperialisme.
Anmeldelse af Niall Fergusons Empire-bog af Curt Sørensen på Modkraft.dk
Tegning af Civilisation fra Puck Magazine.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden


Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tyskland: Fra middelalder til Kejserrige(ikke eks)

FORLØBET VIL IKKE VÆRE EKSAMENSFORLØB

Forløbet blev valgt af eleverne i forbindelse med, at de skulle på studiertur til Berlin, og ønskede at lære om nogle ældre historiske omstændigheder i tysk historie end verdenskrigene og den kolde krig.

Forløbet tog sit udgangspunkt i, at forstå, hvorfor Tyskland findes, og hvad det kan siges at være, og startede med landets middelalderhistorie tilbage fra Frankerriget. Siden beskæftigede vi os med den lutherske reformation og dens konsekvenser frem mod 30-årskrigen og den westphalske fred, og tiden, hvor der var så mange stater i Tyskland, at man kunne besøge ét om dagen.

Endelig arbejdede vi med Napoleonskrigenen, nationalismens fremvækst, og Tysklands samling med Bismarck som den stærke mand og hvordan riget blev indrettet frem til hans afgang. Forløbet kan på den måde ses som pegende frem imod arbejdet i 3.g med verdenskrigene og det tredje rige.

Endelig arbejdede vi med det etniske mindretal, sorberne, der bor omkring Cottbus som en slags nuance på fortællingen om den tyske nation.

Materiale:
Klos, Michael: "Tyskland 1871-2000".  Gyldendal Uddannelse. 2000. s. 11-21+29+35.
Rothstein, Felix: "Kul og grønne skove." Artikel. Atlas Magasin. 29/1-2021.

Kilder:
Martin Luther: uddrag af de 92 teser.
Immanuel Kant: Besvarelse af spørgsmålet, hvad der oplysning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Første verdenskrig

Formålet har været at forstå årsagerne til første verdenskrigs udbrud, samt hvordan konflikten forandrede verden militært, politisk, geografisk og mentalt. På denne måde bliver forløbet et omdrejningspunkt for meget af pensum - på samme måde som konflikten har været det for historiens gang.

Forløbet byggede videre på forløbet om imperialismen, som er blevet betragtet som en af flere årsager til krigen. Vi arbejdede ganske grundigt med de mange forskellige årsager, som kan angives til krigens udbrud. Herunder tre forskellige måder at placere ansvaret: Krigen var uundgåelig, krigen var resultatet af undgåelige omstændigheder, Tyskland greb efter verdensmagten. Vi arbejdede også med forskellige alliancesystemer og deres selvforståelser og brug af propaganda.

Dernæst var vi i høj grad nede i skyttegravene og forsøgte at forstå soldaternes krigsoplevelser. Hvordan foregik krigen, hvorfor og hvordan oplevedes for de som faktisk udkæmpede den? Hvordan adskilte menige soldater, generaler og politikeres oplevelser sig fra hinanden? Det skete gennem et bredspektret kildemateriale med blandt andet beretninger, poesi, malerier samt Peter Jacksons nyrestaurering af gamle originale optagelser. Dette arbejde skulle gerne udmønte sig i et reflekteret forhold til forskelligartet kildemateriale og dets anvendelsesmuligheder, samt måske endda nogle overvejelser om forholdet mellem populærkultur og historiebevidsthed.

Endelig arbejde vi med fredsslutningen. Hvilke visioner eksisterede der i samtiden for freden? Hvorfor endte det som det gjorde og hvilke konsekvenser fik det for de krigsførende lande, Europas grænser m.m. Disse overvejelser ledte naturligt over i arbejdet med mellemkrigstiden. Endvidere blev eleverne præsenteret for nogle af de erindringshistoriske traditioner og debatter som krigen har medført i - især - England.

Efterfølgende arbejdede vi med at forstå, hvordan den verden første verdenskrig påvirkede årtierne efter - og ultimativt førte til endnu en verdenskrig. Dette er sket med et fokus på ideologisk udvikling, og hvordan både det kommunistiske Rusland og Nazityskland kan ses som konsekvenser af krigen og fredslutningen.

Pensum:
Bryld: Verden efter 1914 i dansk perspektiv, kapitel 2. Systime.

Kilder.
Stefan Zweig: Uddrag af verden af i går
Udrag af Remarque og Ernst Jünger.
Statistik.

Film: Peter Jackson: They Shall not Grow Old

Klip fra filmen Joyeux Noel:https://www.youtube.com/watch?v=-cSrqRdlFeo
https://www.youtube.com/watch?v=kCEUZ4rFiac

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstiden og den russiske revolution

I forlængelse af forløbet om første verdenskrig har vi arbejdet med mellemkrigstiden i Europa. Forløbet har haft to fokusområder, og har endvidere været integreret med næste forløb om det tredje rige og holocaust.

Forløbet fokuserede på den ene side på vesten og på den anden side på Sovjetunionen fra den russiske revolution til krigens udbrud.

I forhold til vesten var fokus på at forstå den økonomiske omstilling fra krigs - til fredsøkonomi, at forstå hovedtræk ved "de brølende 20'ere", at forstå baggrunden for og konsekvenserne af den store økonomiske krise fra 1929 og frem, samt at forstå, hvordan visse landes demokratier ændrede sig til denne nye situation - navnlig New Deal Politikken i USA. Endvidere berørte vi kort Kanslergadeforliget i Danmark som en parallel, samt hvordan keynesiansk økonomisk teori vandt frem.

I relation til Sovjetunionen var fokus på at forstå landets udvikling fra revolutionen og frem. Herunder, hvordan det lykkedes bolsjevikkerne at vinde magten i landet, hvordan samfundet overordnet blev indrettet under Lenin, hvordan Stalin ændrede den økonomiske politik, og hvilke konsekvenser Stalins politik fik for det sovjetiske samfund. Her kom vi både ind på planøkonomi, GULAG-lejre, udrensning af kulakkerne, opbygning af personkult m.m. Endvidere overvejede, hvordan Stalin forsøgte at begrunde sin politik ideologisk.

Materiale:

Syskind, Casper og Söderberg, Bo: “Det 20. Århundredes verdenshistorie. Systime. 2003. 50-66.

Kilder:
Vladimir Lenin: Hvad der må gøres
Udryddelse af kulakkerne som klasse.
Lenins politiske testamente
Stalins tale ved d. 17. partikongres
Propagandaplakater
Eksempler på billedmanipulering ifm. udrensninger
Klip fra filmen Berlins Fald, hvor Stalin modtages i Berlin.

Dokumentar:
Stalins Berygtede Gulag, del 1
All Power to the Soviets, https://www.youtube.com/watch?v=I0TBJ381gSo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det tredje rige og holocaust

Forløbet har ligget i logisk af forlængelse af forløbene om første verdenskrig og mellemkrigstiden, og har logisk set kunne trække på indsigter fra disse.

Vi har fokuseret på at forstå den nazistiske ideologi og magtovertagelse med udgangspunkt i versailles-freden og den økonomiske krise i 1929's konsekvenser for Tyskland.

Vi har først og fremmest fokuseret, hvordan nazisterne formåede at afskaffe det tyske demokrati, samt hvordan dette blev begrundet ideologisk med fokus på ideologiens menneskesyn, samfundssyn og opfattelse af historien.

I den forbindelse har vi arbejdet meget med kildemateriale, som på forskellige måder har givet eleverne mulighed for at træne problemorienteret arbejde med kildemateriale.

Efter arbejder med magtovertagelsen og ideologien, har vi fokuseret på nazismen syn på - og behandling af jøder med henblik på at prøve at forstå baggrunden for - og det overordnede forløb i holocaust. Også i dette arbejde har vores arbejde været fokuseret på arbejde med et righoldigt kildemateriale.

Endvidere har vi forsøgt at skabe en ramme om arbejdet med folkedrabet ved at arbejde med FNs folkedrabsdefinition og Gregory Stantons teori om folkedrabets faser.

Endelig har vi beskæftiget os med spørgsmålene: Lever vi i en ny mellemkrigstid? Og: Kunne det ske igen? med udgangspunkt i en debatpodcast og en tysk film, der arbejder med tankeeksperimentet om Hitlers tilbagekomst i det tyske samfund. Ift. sidstnævnte arbejdede vi endvidere med erindringshistoriske overvejelser.

Kilder:
Uddrag af Otto Dietrich: Med Hitler ved magten.
Uddrag af tale af Herman Göring: Arbejde og løn
Statistik.
Hitler om Pædagogiske principper
Optagelsesceremoni i Deutsches Jungvolk
Uddrag fra matematikbog
Uddrag fra børnebog
Lov til forebyggelse af afkom med arvelige sygdomme
Victor Klemperer om jødestjernen
Udstillingsplakat: Der Ewige Jude
Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten
Fortroligt dokument om gas-bilernes "effektivitet" i Chelmo
Kz-fangen Primo Levi om "Dem der går til og dem der overlever" i en kz-lej
Tale - Himmler om den svære beslutning
Skema til bestemmelse af racemæssigt ophav
Diverse billeder

Film
Uddrag af Den Evige Jøde
Uddrag af Viljens Triumf
Er ist Wieder Da?

Podcast:
Kampen om historien: Midt i en ny Mellemkrigstid? https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-midt-i-en-ny-mellemkrigstid-11032415392
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Et kort forløb i forlængelse af vores arbejde om verdenskrige og mellemkrigstid.

Vi arbejdede med den overordnede udvikling under den kolde krig med fokus på udbruddet, Cubakrisen og afslutningen. Vi havde fokus på de overordnede træk ved konflikten mellem USA og Sovjet med henblik på at forstå, hvordan konflikten kom til udtryk på forskellige tidspunkter, samt hvordan de to forskellige ideologier opfattede og begrundede situationen.

Det forventes at eleverne skal kende til FN, NATO, oprettelsen af folkedemokratierne, Marshall-planen, Truman-doktrinen, Berlinmuren, Cubakrisen, detenten, den anden kolde krig, Ronald Reagan, Michail Gorbatjov, glasnost/perestroika og Berlinmurens fald.

Vi arbejdede endvidere med forskellige historiografiske positioners opfattelse af starten og afslutningen på den kolde krig, samt Francis Fukuyama og Samuel Huntingtons teorier om verdens udvikling efter afslutningen. Alt dette blev på en måde overhalet en lille smule indenom af virkeligheden, som pludselig for alvor fik hele den amerikanske verdensorden post-kold krig til at virke skrøbeligt og foranderligt. I forlængelse heraf arbejdede vi med Anne Applebaums analyser af nutidens verdensorden i international politik i bogen Autokrati A/S med henblik på at se forskelle og ligheder til den kolde krig, og diskuterede Mattias Tesfayes visioner om "åndelig oprustning" i det danske uddannelsessystem som en slags afslutning på hele historieundervisningen.


Materiale:
Grundbog:
Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil: “Verden i Nyeste tid.” Systime. 2008. Kapitlet: Den Kolde Krig og Murens Fald.

Kilder:
Churchill og SUKP om jerntæppet.
Uddrag af Fukuyama og Huntington.
Interview med Anne Applebaum om Autokrati A/S.
Materiale om den kolde krigs historiografi. Fra: http://nyestetid.systime.dk/11-fortolkninger-af-den-kolde-krig.html


Dokumentar:
Vendepunktet: Bomben og den kolde krig. Afsnit 7, Imperiet smuldrer. Netflix
The Cold War. Episode 10. Cuba, 1958-1962. CNN

Video: Duck and Cover: https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60&pp=0gcJCdgAo7VqN5tD





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer