Holdet 2022 SA/a - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Det frie Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Morten Kristian Hansen
Hold	2022 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1

Alle forløb i 3 år

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Alle forløb i 3 år E-bog Indenfor alle emner har holdet benyttet ebogen "Knæk koden" fra Systime. Der er en værkstøjsbog, der beskriver de forskellige opgavetyper i den skriftlige samfundsfag genrer Eleverne skal have adgang til bogen til den skriftlige eksamen-. Linket til bogen er: https://knaekkoden.systime.dk/?id=1 KLIMAPOLITIK OG DEMOKRATI Centrale spørgsmål til temaet: Hvad er kendetegnende for klimasituationen i dag? Hvorfor er der ikke blevet handlet på de stigende temperaturer løbende, og hvilke faktorer har betydning for hvordan mennesket påvirket klimaet/miljøet? Hvad er en eksternalitet, og hvordan kan begrebet forklare klimaforandringer? Hvordan kan man føre miljø-og klimapolitik? Hvilke politiske vanskeligheder kan der være ved at føre en national miljø-og klimapolitik i et demokrati? Hvad er indholdet i klimaloven i 2019, og hvad kan forklare vedtagelsen af klimaloven? Hvad kendetegner den danske klimapolitik, og hvilke ros og ris har den fået? Hvilke politiske vanskeligheder kan der være ved at føre en international miljø-og klimapolitik, og hvad er status efter det seneste COP27 møde? Hvorfor kan det være svært for mennesker i det senmoderne samfund at acceptere tanken om et mindre forbrug? Hvad er borgerforslaget, og hvilke argumenter er der for og imod øget borgerinddragelse i det danske repræsentative demokrati? På hvilke måde kan oprettelsen af klimaborgertinget bidrage til at løse det det danske demokratis evner til at få vedtage en bæredygtig klimapolitik? Hvilke svar giver doughnut økonomi modellen på de nuværende bæredygtighedsproblematikker? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Stigende temperaturer, ekstrem vejr, tørke, konflikter over ressourcer, klimaflygtninge, manglende økologisk råderum og en ikke-bæredygtig udvikling (bæredygtig udvikling som en udvikling der ikke forringer fremtidige generationers muligheder). Været for stor tiltro til at markedskræfterne ville løse problemer. Klimaforandringer en global problemstilling, der kun kan løses i tværnationalt samarbejde (interdependens mellem landene). Befolkningsstørrelse, befolkningens forbrug og teknologisk udvikling (I=PAT). Eksternalitet problematikken (markedssvigt): Omkostningerne ved forbrug og produktion bæres af samfundet, men har ikke været indregnet i priserne på varer. Miljø-og klimapolitik medfører en internalisering af eksternaliteter. Klima-og miljøpolitik: afgifter på forbrug og produktion (gør det dyrt at forbruge og producere ikke-bæredygtigt). Vanskeligheder ved national miljø-og klimapolitik: Forringer konkurrenceevne hvis man er det eneste land der gennemfører det, freerider problematik, resultater viser sig først på langt sigt (vælgere har fokus på kortsigtede interesser, klimapolitik kan være ulighedsskabende. Ressourcesvage grupper prioriterer velfærd og vækst (er bagud). Klimapolitik kan risikere at koste vælgere. Klimaloven krav om 70% reducering i 2030 ift 1990 og co2-neutral i 2050). Folketinget forpligtet af loven, og mål evalueres hvert år. Årsager til vedtagelse: Øverst på vælgernes dagsorden, Trump, tørken i 2018, Thunberg, udgangspunkt i borgerforslag fra 2019. Dansk klimapolitik er vurderet som verdens mest ambitiøse efter vedtagelsen af klimaloven i 2019. Indført co2-afgift på 750 pr. ton. Men også kritik: Landbruget ikke medtaget, for stor tiltro til tekniske løsninger frem for lovgivning der kan give bæredygtig klimaadfærd (f.eks. højere afgifter). Vanskeligheder ved international miljø-og klimapolitik:Forskellige nationale interesser (u-landene ønske om vækst), hvem skal betale omkostningerne uenigheder, ingen international verdensregering (internationale anarkiske system) der pålægger lande en politik og straffe hvis regler ikke overholdes. COP27: Parisaftalens mål ikke længere realistisk, ikke afvisning af fossile brændstof i fremtiden, klimafond med støtte til udsatte og fattige land. Vores forbrug er blevet en stor del af menneskets identitetsdannelse (jeg forbruger, derfor er jeg). Blevet en måde at fortælle historien om sig selv og defineres ofte som vejen til lykke. Klimapolitik gør det vanskeligere at opretholde samme forbrug. Der er brug for at gentænke opfattelsen af, hvad der gør mennesket lykkeligt (opgør med homo Economicus tankegangen). Derudover kan klimapolitik skaber splittelse i befolkningen, da mennesker med lavere indkomster rammes særligt hårdt af klimapolitik. Det er særligt i dilemma for venstrefløjen. Borgerforslag (50.000 borgere kan fremsætte forslag). FOR: træning i demokrati, kan påvirke dagsorden (også de emner som politikere ikke ønsker der bliver taget op), genoprette tillid, give større ejerskab til beslutninger, åbne politiske proces og udvide samtalen. IMOD: enkeltsagsdemokrati, manglende helhedssyn, ressourcestærkes forslag vil dominere. Klimaborgerting som løsning? Kan skabe øget ejerskab (borgerne kan se sig selv i lovgivningen), mere langsigtet perspektiv, bidrage til at også mindre ressourcestærke får en stemme, kan gøre det sværere for politikerne at afvise forslag men også at gennemføre forslag når de kommer fra borgertinget. Kritik: politikerne kan vælge at ignorere anbefalinger. Forslag om at folketinget er forpligtet til at stemme om anbefalinger (ligesom borgerforslag). Kan skabe frustration over demokrati og mindske deltagelsen. I doughnut økonomien defineres handlingsrummet for en bæredygtig udvikling både klimamæssigt og socialt (et opgør med vækst som et mål i sig selv, opfyldelse af alle menneskers behov, produktion med vedvarende energi og en omfordeling af verdens rigdomme). Erkendelse af at øget velstand efter et vist niveau ikke bidrager til menneskers lykke. Materiale Kilde: Henrik Kureer: ØkonomiNU. Systime. 2018. Udsnit fra kapitel 17. Jens Harrits. Ind i samfundet. Columbus. 2015. Side 125 Oliver Skov m.fl: Samf på B. Forlaget Colombus. 2. udgave. 2018. Side 88-92 https://klimaogbæredygtighed.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167 https://klimaogbæredygtighed.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175 Kilde: Note om eksternalitet. Morten Hansen Co2 afgift er det mest effektive middel i klimapolitikken. Berlingske. 1. marts. 2020 At Danmark er verdens mest bæredygtige land, er dårlig nyt for den globale grønne omstilling (uddrag). Information. 2. juni 2022 Skuffelse over grøn skattereform: De store forurenere »får i pose og sæk«. Information. 25. juni 2022 COP27 er slut: Her er de fem mest centrale punkter fra mødet DR.DK.20. nov. 2022 Klimakampen er blevet venstrefløjens store dilemma (uddrag). Zetland. 10. januar. 2018 Hvis vi kan udskamme hinanden under corona, så kan vi også i forhold til klimakrisen. INFORMATION 17. marts 2021 Forskere: Et stærkt klimaborgerting er afgørende for at nå vores grønne mål. Videnskab.dk 11 september 2020 Klimaborgertinget lider af alvorlige byggefejl. INFORMATION.10. februar 2022 En ny økonomisk model for det 21. århundrede: doughnut-økonomi. INFORMATION 23. maj 2017 KØNSROLLER I DET SENMODERNE SAMFUND Grundlæggende sociologi som introduktion til kønsroller Spørgsmål:: Hvad kendetegner socialiseringsprocessen? Hvad er sociale roller, og hvad er forklaringen på at man træder ind i disse roller? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Socialisering, primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, rolle: forventninger til en beste, social adfærd (herunder normer), social kontrol og truslen om social eksklusion. Børn overtager rolle (rolle imitation) fra deres forældre-. Centrale spørgsmål til kønsrolle: Hvad dækker kønsroller over, og hvordan kommer de konkret til udtryk I de danske samfund? Hvad er årsagerne til eksistensen af kønsrollemønstre? Inddrag teorier Hvordan påvirker kønsroller adfærden hos de forskellige køn’? Hvad kan forklare den lavere tilfredshed med egen krop blandt kvinder, og kvinders højere stressniveau? Hvad kan forklare tilslutningen til subkulturer og tilbagevenden til traditionelle roller (f.eks. kønsroller)/fællesskaber (f.eks. nationalisme) i det senmoderne samfund? Hvordan kan ligestillingen fremmes? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Et bestemt type forventninger til de forskellige køn. Bl.a. forskelle i job-og uddannelsesvalg, barselsadfærd, stressniveau, tilfredshed med krop Biologisk determinisme >< kønnet er en social konstruktion og et resultat af socialisering (Beauvoir), Kønssocialisering og kønsdiskurser opretholder kønsroller (Judith Butler). Diskurser er en bestemte italesættelser af verden, der former vores virkelighedsopfattelse). Kønsrolle virker begrænsende på individers handlemulighed. Diskursen om kvinder præget ord fokuserer på udseende, hvilket skaber større fokus på kvinder om at leve op til skønhedsidealer. Manglende ligestilling kan forklare øget stress hos kvinder, da kvinder kan føle at de skal præstere ekstra for at få chancelighed med mænd. Maffesolis og neo-tribale fællesskaber: retradtionalisering, traditionelle kønsroller en foruddefineret rolle der kan overtages og give identitet i en tid, hvor identitetsdannelse kan være usikker og forvirrende. Ideologiske forskelle i forhold hvilke midler der skal anvendes i kønsområder. Liberalistiske partier fokus på formel lighed og begrænset statslige indgriben. Socialistiske partier fokus på resultatlighed. Konkrete eksempler: Øremærket barsel, kønskvotering (positiv særbehandling), udvidelse af diskursen om køn (herunder queer). Materiale om kønsroller og senmoderniteten Anna Hansen m.fl.: Køn og ligestilling. Columbus. 2017. Afsnit 1.7 , 1.2, 2.5. 3.5 Oliver Skov: Hooligan. Columbus. 2009. Side 39-40 (Maffesoli) https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/kan-det-virkelig-vaere-rigtigt-10-ting-du-maaske-ikke-vidste-om-kvinder-og https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-25-unge-piger-hader-deres-kroppe-jeg-bliver-svimmel-af-at-traekke-maven-ind-hele Data slår fast: Kvinder er smukke – mænd er rationelle (uddrag). Nyheder, Københavns Universitet. 27. august 2019 Fakta om den nye barselslov. Kvinder er mere skeptiske end mænd for øremærket barsel til fædre. 10. dec. 2020 Information.Øremærket barsel: Totalitært og nedladende. Netavisen Pio. 14. dec. 2021 STRESS I DET SENMODERNE SAMFUND Centrale spørgsmål til temaet: - Hvordan adskiller tilværelsen sig under senmoderniteten i forhold til livet i det traditionelle samfund? - Hvorfor er vi blevet så individualiseret? - Hvordan har identitetsdannelsesprocessen ændret sig i senmoderniteten? - Hvad er bagsiden ved tilværelsen i en senmoderne kultur? - Hvad kan forklare den udbredte selviscenesættelse i den senmoderne kultur? - Hvad kan forklare de stigende tendenser til stress hos det senmoderne menneske? - Hvad kan forklare tilslutningen til sub-kulturer og tilbagevenden til traditionelle roller (f.eks. kønsroller)/fællesskaber (f.eks. nationalisme) i det senmoderne samfund? - Hvordan kan stress tendenser bekæmpes? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Det traditionelle samfund: social kontrol, fællesskaber som udgangspunkt for identitetsdannelse, klare autoriteter (herunder traditioner). Senmodernitetens karakteristika: kulturel frisættelse og øget valgmuligheder i senmoderniteten. Herunder aftraditionalisering, affortryllelse, de store fortællingers død, autoritetstab, man skriver egen selvbiografi, bredere rammer for identitetsdannelse, øget refleksivitet og formbarhed, generelt øget individualisering Senmoderniteten skaber ontologisk tvivl blandt pga. aftraditionalisering (se Anthony Giddens), evigt skiftende normer og kulturel frisættelse (Thomas Ziehe). Man skal selv finde meningen med livet. Individualisering. identitetsforvirring, identitet ikke givet på forhånd (vi skriver vores egen selvbiografi), en øget refleksivitet, rodløshed, eksistentielle problemer, øget stress. Der er dermed en ambivalens ved senmoderniteten. Senmoderniteten skaber et øget behov for anerkendelse og bekræftelse (f.eks. via potensering), som kommer til udtryk i subjektivisering (Ziehe), selviscenesættelse (f.eks. på sociale medier). Goffman: tilværelsen er performativ både på back-stage og front-stage. Har skabt en narcissistisk kultur (Lyotard) med sygelig fokus på at opnå anerkendelse. Andres anerkendelse er det senmoderne menneskes vej til at skabe mening og blive bekræftet i at man er et godt menneske og værd at elske. Man kan finde anerkendelse igennem sine præstationer og personlige succes. I det traditionelle samfund kom anerkendelse mere automatisk hvis man efterlevede traditioner og autoriteternes bud. Hartmut Rosa: Samfundet er præget af evig acceleration og konkurrence om anerkendelse, der kommer til udtryk i et præstationssamfund. Accelerationssamfundet er bog mentalt opslidende, og vi bliver fremmedgjort for os selv og hinanden. Det gælder om at skabe resonans i stedet, hvor vores handlinger ikke tjener andre formål end nærvær og skabe meningsfulde relationer. Maffesolis og neo-tribale fællesskaber, retradtionalisering, traditionelle kønsrolle en foruddefineret rolle der kan overtages og give identitet og fællesskab. Kønsroller er medvirket til at modvirke uoverskueligheden i de mange valg i identitetsmuligheder og reducere ambivalensen ved senmoderniteten. Højere trivsel i teamfamilier. Brinkmann: Vi skal forlade tendensen at individualisere fænomener (såsom stress), der i virkeligheden er et kulturelt problem. Sig derfor nej, gå offline, drop selvkritikken. Rasmus Willig: gøre op den introverte kritik og gøre den mere ekstrovert . Vanopslagh: Personlig dannelse (verden er større end dig selv og alt handler ikke om dig), JOMO. Metakognitiv psykologi: ret dit fokus et andet sted end dig selv. Fremme deltagelse i foreninger (præstationsfrie rum). Karakterfri hverdag på skolerne. Flere midler til psykiatri (symptombehandling?) Uddrag fra bøgerne Luk samfundet op. Forlaget Columbus. Identitet og senmoderniteten. Systime: Fri eller fortabt. Systime. Oliver Skov m.fl: Samf på B. Forlaget Columbus. 2. udgave. 2018. Side 48, 51-54 (Goffmann) Samfundsfag C. Systime (om famillietyper) Artikler: Selv den supereuropæiske professor er ved at miste troen på EU’s ledere: »Om 20 år vil EU være gået i opløsning, hvis ikke vi bekæmper de antidemokratiske kræfter«. POLITIKEN 23. feb. 2020 Unge vil hellere have ros end sex. Politiken. 27. Febr. 2011 Danske børn og unge er mindre tilfredse med livet. POLITIKEN. 10. apr. 2015 Derfor bliver flere unge stressede. VIDENSKAB.DK. 21 august 2017 Vi lever i et hysterisk tempo, siger tysk stjernesociolog. Men løsningen er ikke at stoppe op. Zetland. 2. okt. 2016. Familiefællesskab om aftensmaden giver færre problemunge. Information. 14. februar 2014 Sociolog: Vi er blevet selvkritiske masochister. Politiken. 9. nov. 2013 Psykolog udgiver genial bog om at afvikle udviklingen (uddrag). POLITIKEN. 29. sep. 2014 Rasende kandidat til Vanopslagh i ophedet debat om unges trivsel: 'Jeg synes faktisk ikke, det er okay'. DR.DK. 10.okt.2022 Ungetrivselsrådet om høj mistrivsel blandt studerende: Styrk fritidslivet på uddannelserne. Information 14. november 2022 Video m.v. Uddrag fra filmen Fight Club Youtube klip: https://www.youtube.com/watch?v=xpuZJoLVy94 KULTURMØDE, INTEGRATION OG DANSK UDLÆNDIGEPOLITIK Centrale spørgsmål: Hvad er definitionen på en indvandrer og en efterkommer? Hvad kendetegner en situation hvor etniske minoriteter er henholdsvis: assimileret, integreret, segregeret? Hvad kendetegner en succesfuld integration, og hvorfor er det vigtigt at nydanskere bliver integreret? Hvad er status for integrationen af borgere med udenlandsk baggrund i Danmark? Hvilke barrierer eksisterer der for en succesfuld integration? På hvilke måder kan stereotypier om hinanden forhindrer integration, og hvordan kan fordomme nedbrydes? Hvad kan forklare udviklingen i udlændingepolitikken de seneste 20 år, og hvad er årsagerne til Socialdemokratiets højredrejning i udlændingepolitikken? Hvilke kritik er der blevet rettet imod højrefløjens og venstrefløjens udlændingepolitik? Hvilke anerkendelsesbehov har mennesket ifølge Aksel Honneth? I hvilket omfang oplever indvandrere og efterkommer anerkendelse i den retslige og solidariske sfære? Hvad kendetegner ”den rene identitet”, og hvilken identitetstyper kendetegner indvandrere og efterkommere? Hvad er baggrunden for og indholdet i ghettoplanen fra 2018? I hvilken grad vil ghettoplanen løse problemerne med parallelsamfund? På hvilke måder vil elevfordeling aftale sikrer, at de danske gymansier fremover bliver mere etnisk mangfoldige? I hvilket grad har den danske udlændingepolitik haft held med at skabe integration? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Succesfuld integration: ligestilling (socialt og politisk), ingen diskrimination, samme muligheder (socialt og politisk, tilslutning til samfundets grundlæggende værdier. Borgere med udenlandsk baggrund vil udgøre 20 % af danske befolkning i 2050. Mangelfuld integration resulterer i et splittet samfund og en marginaliseret underklasse. Flere udviklinger peger på forbedret integration, men nydanskere fortsat bagud i forhold til: uddannelse, beskæftigelsesprocent, overrepræsenteret i kriminalitet, fortsat oplevelse af diskrimination, få tværkulturelle ægteskaber, samlet en udgift for danske statskasse. Kulturelle, diskriminations og arbejdsmarkeds(mindsteløn) barrierer. (Etnocentristiske) fordomme kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Dannelse af intense og stabile relationer (skole, arbejde) kan nedbryde fordomme (kontaktteorien). Færre ufaglærte job i en globaliseret økonomi som den danske. Derfor er integration vigtig. En stram udlændingepolitik siden 2001. Stor opbakning til en stram udlændingepolitik. Indvandrere og efterkommere der ikke integreres betragtes som en trussel mod dansk kultur, velfærdsstat og job. Særligt danskere med lavtuddannede frygter øget indvandring p.g.a. konkurrence om job og risiko for løntrykkeri. Socialdemokratiet har fået en strammere udlændingepolitik p.g.a. opinionsfaktoren. Se Molins model. Socialdemokratiet har med sin stramme udlændingepolitik forsøgt at udfordre højrefløjens emneejerskab (issue-ownership) på udlændingepolitikken. Socialdemokratiet presses dog af de parlamentariske faktor, da regeringens støttepartier ikke går ind for stram udlændingepolitik. Kritik af fløjenes udlændingepolitik: Debatten har ofte været for sort-hvid og manglet nuancner. Venstrefløjen har haft berøringsangst overfor de problemer og udfordringer, der opstår i forbindelse med indvandring fra lande, der fortsat præges af det traditionelle samfunds kultur. Man har glemt at stille krav, og der har været en misforstået tolerance.. Højrefløjen har modsat været for eksluderende og ikke-anerkendende, og der har været et uforholdsmæssigt fokus på de negative historier. Ingen af disse tilgange har været fremmende for integrationen. Mennesket behov for anerkendelse i den private, solidariske og retslige sfære. Den manglende oplevelse af anerkendelse (negative omtale i medier m.v.) medfører en søgen henimod den rene identitet og de oprindelige fællesskaber, hvor man kan opnå anerkendelse. Manglende anerkendelse kan i sidste instans fører til modborgerskab. Ghettoplanen:En bekæmpelse af udviklingerne henimod parallelsamfund. Økonomiske sanktioner, dobbeltstraf, mødepligt i dagsinstitutioner. Kritik af ghettoplan: For meget fokus på kontrol og straf, problemer kan risikere blot at skifte plads, ghettoområder gøres ikke attraktive for ressourcestærke borgere, fokus på jobskabelse og uddannelsesindsatser i stedet. Holdning afhænger af politisk observans. Den stramme danske udlændingepolitik har haft mindre succes med integration end Sverige/Norge. Flere påpeger at det skyldes den manglende konsekvens i udlændingepolitikken fra 1970-80´erne. Hvad der er den korrekte udlændingepolitik er dog sidste ende et politisk spørgsmål. Materiale: Morten Hansen: Ærkedansker Perkerdansker. Forlaget Columbus. 2018. Side 9-18, 89. 92, 94-95, 82-84, 27-28, 36-38, 56-59 Benny Jacobsen: Velfærdsstatens mange liv. Forlaget Columbus. 2004. Side 114-122 (uddrag). Peter Brøndum: Luk samfundet op. Columbus. 3. Udg. 2018. Side 51-53 Eksperiment: Så let bliver et samfund opdelt. Videnskab.dk 20 juni 2016 SF-ordfører: Vi må ikke svigte integration i symbolpolitikkens eufori.. Kristelig Dagblad. Man bliver ikke arbejdsløs af at bo i disse områder - man bor der, fordi man er arbejdsløs (uddrag). JP. 09.05.2018 Ghettoplan gør ondt værre (uddrag). Ny enhedslisten.dk Middelklassen er nøglen til integrationen af ghettoerne (uddrag). Information. 12. marts 2018 Dokumentar: Q´s barbershop (kan se på Dr.dk) Klip med Yahya Hassan Klip fra Skam (samtale mellem Sana og Isak) For og imod elevfordelingsaftale Hjemmesider: https://integrationsbarometer.dk/ MEDIE FORLØB Centrale spørgsmål til forløbet: Hvad kommer forskellene til udtryk hos medier, der udfylder en henholdsvis ideel rolle og kommercielle rolle? Hvad er mediernes nyhedskriterier, og hvordan påvirker dette nyhedsformidlingen? Hvad er ulemper ved medialisering, hvor de politiske aktører underlægger sig mediernes logik? Hvad er spin, og hvordan kan den komme til udtryk? Hvad er problemet med spin (og særligt semantisk) spin? Hvad er kendetegnende for den demokratiske (herredømmefrie) samtale ifølge Habermas, og hvorfor bør samtaler foregår på den måde? Er den stigende anvendelse af sociale medier i kommunikationen med til at styrke eller svække den demokratiske samtale? Hvordan påvirker de store sociale platforme demokratiet og tilværelsen for borgerne? I hvor høj grad er medierne bestemmende for den politiske dagsorden? Er der en kausalitet i mellem opblomstringen af de sociale medier og svækkelsen af demokratiet? Hvilke politiske initiativer er der vedtaget, der skal dæmme op for de sociale mediers negative indflydelse på demokratiet? Centrale pointer og begreber Ideel: skabe fælles offentlighed, 4. Statsmagt, sikre oplysning (f.eks, Public service), sætte punkter på dagsorden, skabe engagement blandt borgerne, Kommerciel: Maksimere antal af brugere, underholdningsværdien dominerer (frem for oplydningsværdien). De 5 nyhedskriterier Medialisering. Den politiske debat polariseres, intensiveres, personliggøres, forenkles ved medialisering, hvilket vanskeliggør brede kompromisser og demokratiets beslutningsdygtighed. Spin: Taktisk kommunikationsform der styrker ens position i den politiske debat. Overtalelse frem for overbevisning. Undgå at svare på spørgsmål, frame, newsspeak (semantisk spin). Omvendt lommetyveri. Diskussion og handlingsmuligheder indsnævres. Spin underbygger oplevelse af politik som et taktisk spil hvilket svækker politikernes troværdighed. Demokratiske samtale: Anerkender modstanderens synspunkter, villighed til at lade sig overbevise, baseret på fakta, ligeværdighed, utaktisk. Skaber bedste betingelser for gensidige forståelse og fælles beslutninger. Sociale medier: Øgede muligheder for politiske deltagelse, færre gate-keepers mellem borger & politikere/offentlighed, ny kanal for at kunne skabe opmærksom om emner (#MeToo). Men også risiko for social ekkokamre og mindre fælles offentlighed, snævre dagsordener, opmærksomheds journalistik, nyheder der splitter og konfliktoptrapper, undergraver demokratiske samtale, fake news, post-faktuelt samfund, forslag om tech firmaer skal stå til ansvar for indhold der bringes på platformindhold styres af kommercielle hensyn, persondata blevet en vare. Foucault og Zuboff: vi lever i et overvågningssamfund der påvirker vores adfærd, vi påvirkes og manipuleres til en særlig adfærd og holdninger via de sociale platforme algoritmer, (overvågningskapitalisme), risiko for et totalitært samfund Medier har udviklet sig fra arena til aktør. Har en dagsordensættende rolle (har ikke nødvendigvis betydning for hvad vi mener, men derimod hvad vi mener noget om). Medierne fokus på politik som taktik fremmer politisk passivitet og politikerlede. Fokus på konflikt og negativ nyheder skaber en skævvredet opfattelse af verdens tilstand, men skaber også opmærksom der kan give forbedringer. Man skal være opmærksom på forskellen mellem korrelation og kausalitet. Undersøgelser viser både en øget grad af voksende engagement i samfundsdebatten, men også en øget polarisering og mindre tiltro til andre grupper/demokratiske institutioner. Medieforlig i Danmark med fokus på at få indsigt i platformenes algoritmer, der favoriserer polariserende indhold og ikke dæmme op for fake news. Lignende initiativer vedtaget på EU plan, der samtidig skal sikre mere databeskyttelse. Retssag i USA, der vil gøre op med de sociale mediers monopol. Spørgsmålet er om det er tilstrækkeligt? Materiale: Peter Brøndam: Luk samfundet op. Columbus. 2017. Side 159-160 Kjeld Mazanti Sørensen: Ideologier og diskurser. Forlaget Columbus. 2014. Side 116f, 121-126, 111-113 Finn Rasmussen: Medier og politisk kommunikation. Columbus. 2018. Side 79-80. Afsnit 3.7, 3.8, 6.1. Jakob Jensby: Politikbogen. Forlaget Columbus. 2017. Side 151ff. Foucault om overvågningssamfundet. Samfundsportalen Pressens brug af almindelige mennesker forvrænger virkeligheden. 5. Marts. 2012 Vor tids politiske våben: Snigordet (uddrag). Politiken. 24.2.2013 Debat: Mediernes dækning af det politiske hestevæddeløb gør vælgerne kyniske. Politiken. 19. Maj. 2019 Demokratier verden over er udfordret, men skyldes det de sociale medier? Tjekdet. 9. nov. 2022 Akademisk superstjerne bliver hyldet for sit 700 sider lange angreb på grådige kapitalister Politiken. 11. feb. 2019 Der skal gøres op med Facebooks, Googles og TikToks kolde profitoptimering og algoritmetyranni. POLITIKEN. 3. feb. 2022 EU vil tøjle techgiganter med omfattende regulering. Vid og Sans. 3.2.2023 Først Google, nu Facebook: Nu kommer opgøret mod overvågningskapitalismen endelig. INFORMATION.11. december 2020 Dokumentar: The Social dilemma SOCIAL ULIGHED, SOCIAL ARV OG MØNSTERBRYDNING Centrale spørgsmål til temaet: Hvordan måler man velfærd, og hvordan kommer forskellene til velfærd til udtryk i Danmark? Hvad bestemmer hvilken social grupper er person placeres i, og hvad kendetegner leveforholdene i de forskellige social grupper? Hvilke faktorer har betydning for et menneskes livschancer, muligheder og lykke? Hvad er årsagerne til ulighedens udvikling i Danmark i de sidste 10 år? Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom, og hvad er konsekvenserne af fattigdom? Hvordan kommer den sociale arv til udtryk i Danmark, og hvad er forskellen på materiel og kognitiv social arv? Hvad ligger der i begrebet social mobilitet? Hvad er kapitalformer fremhæver Bourdieu som vigtig i forhold til at kunne klare sig godt i livet, og hvad fremmer et barn mængde af kulturel kapital? Hvad forstår Bourdieu med begrebet habitus, og hvilken sammenhæng er det mellem habitus og ens sociale miljø? Hvad kendetegner et social felt i Bourdieus teori, og hvad ligger der begrebet symbolsk vold? Hvilke forhold er med til at henholdsvis fremme (push) og hæmme (pull) mønsterbrydning (altså bryde den social arv)? Hvad kan forklare liberalismen og socialismens forskellige syn på hvordan ulighed skal mindskes og social mobilitet øges? Undertema: Hvad kan forklare uligheden i sundhed i det danske samfund? Hvad er Richard Wilkinsons´ hovedpointer i hans bog om ulighedens konsekvenser? Hvad er årsagerne til og konsekvenserne af den stigende ulighed ifølge den franske økonom Piketty? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Erik Allardts tre dimensioner for velfærd, Forskel i sundhed, levetid, rådne bananer Social grupper inddelingen (kontrollen i arbejdssituationen og uddannelse afgør placering i social grupper, Jo lavere social grupper jo lavere velfærdsniveau (herunder dårligere sundhed). Lars Olsens opdaterede inddeling (overklassen, Højere middelklasse o.s.v.er baseret på ressourcer. Uligheden steget i Danmark, Gini vokset fra 20 til 28 (p.g.a. skattesænkninger i toppen, beskæring af overførselsindkomst, kontanthjælpsloft, bolig-og aktie markedet). Absolut fattigdom (minimumsmål) og relativ fattigdom (måles i forhold til ens medborgere velstandsniveau). Fattigdom øger risiko for stigmatisering, social isolation og social devalueringsproces. Fattigdom medfører en mere kortsigtede horisont (lev stærk og dø ung) Social arv (børn der arver forældres social situation og ressourcer), social arv er resultat af socialiseringen i familierne Meads rolleovertagelse og social imitation (f.eks. normen om selvkontrol), social arv særligt tydeligt på uddannelsesområdet (uddannelse særligt vigtig i en globaliseret verden hvor ufaglærte arbejdspladser rykker ud af landet), kognitiv social arv (evnen til abstrakt tænkning, udvidet sprogkode, argumentationsevne som er vigtige ressourcer i uddannelsessystemet). Socialiseringen kan også finde sted i den sekundære socialisering. Social mobilitet: Når børn ender i en højere social gruppe end deres forældre. Bourdieu: social, økonomisk og kulturel kapital. Kulturel kapital (viden, eksamen, sprogkundskaber, dannelse). Forældre uddannelsesniveau og kulturel aktive familier øger børn kulturelle kapital. En persons habitus er en persons handlingspraksis og kompetencer, der er formet af ens socialisering (herunder den mængde af kapitaler man er omgivet af), men også individuelle faktorer som ens personlige egenskaber. En persons habitus er samtidig det kompas, som et individ bruger til navigerer rundt i livet på. Habitus kan forandres, men det tager tid og kræver en del. Socialt felt er en specifik social arena med specifikke normer, og hvor der kræves nogle specifikke færdigheder for at opnå succes. Symbolsk vold når ressourcestærke alene definere felters succeskriterier, hvilket kan fastholde den sociale arv. Push: kulturelle frisættelse i senmoderniteten + den danske velfærdsstats omfordeling + at sociale grupper blandes i folkeskolen (klassekammerateffekten). Pull: Social arv, forskelle i kulturelle kapital (herunder manglende selvkontrol) i familier, ghettodannelse og private folkeskoler, symbolsk vold. Privatskoler: mindre klassekammerateffekt, mindre forståelse og empati, mindre tillid, mindre solidaritet og fællesskabsfølelse, mindre sammenhængskraft, mindre dialog, risiko for spændinger og politisk polarisering (gennemgået under integrationsforløb) Den sociale mobilitet faldende i Danmark (fortsat reglen end undtagelsen), men tendensen er klar. Partierne uenige om hvordan mobiliteten skal fremmes pga. forskellige opfattelser af frihed. Det negative frihedsbegreb (borgerlige partier) forstår frihed som “frihed fra” forskelsbehandling og indgreb fra statens side der begrænser individets frihed (formel lighed). Det er vigtigt at der er incitament til at tage personligt ansvar for eget liv. Positiv frihed (socialistiske partier) forstår frihed som at individet skal have “frihed til” at realisere sig selv, staten skal hjælpe med at overvinde strukturelle forhold der mindsker social mobilitet (reel lighed og resultatlighed). Borgerlige partier har et aktør perspektiv på ulighed og fattigdom. Socialistiske partier har et struktur perspektiv. Polarisering af sundhed i de sociale klasser (forskellige sundhedsadfærd på KRAM faktorer). Ulige i fordelingen af kapitaler og habitusser med forskellig sundhedsadfærd Sundhedstilstand både et resultat af individuelle forhold (aktør-forklaringer) og strukturelle forhold (Struktur forklaringer). Derudover er usund livstil en eksternalitet i den danske universelle velfærdsstat. Løsningsforslag: Højere grad af omfordeling, fedt/sukkerafgifter, momsfritagelse fra sunde fødevarer, skolemad, gratis idræt osv. Wilkinson: Jo højere ulighed jo flere sociale problemer i samfundet. Stor ulighed medfører en øget bevidsthed om social placering, giver anledning til stress og usikkerhed. Piketty: væksten i afkastet af kapital er større end vækstraten i hele økonomien. Ulighed medfører 1) mindre vækst, 2) mindre social mobilitet og udnyttelse af samfundene talent masse, 3) Skævhed i politisk indflydelse, 4) Mere ustabile og konfliktfyldte samfund. Litteratur: Mads Beyer Claus Lasse Frederiksen Henrik Kureer. Samfundsfag C. Copyright forfatterne og Systime A/S 2019. Hele Kapitel 11. Morten Thorndal: Sociologi ABC. Columbus. 2010. Side 96-97, 112-113 Lærernote. Morten Hansen: Opsummering af frihedsbegreberne. Om Piketty (https://ioa.systime.dk/?id=1819) Dobbelt så mange børn af lavtuddannede er tykke (uddrag). Politiken. 12. aug. 2011 Vismændene: Uligheden vokser i Danmark. Politiken. 11. okt. 2016 Andelen af relativt fattige børn er steget i Danmark. DR.DK. 24. maj 2019 Amerikansk professor: Det er lige så skadeligt at føle sig fattig som at være fattig. Politiken. 17. feb. 2018 Et 3 årigt barn af veluddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord end børn af ikke veluddannede. Politiken. 17. jan. 2017 Kulturel aktivitet. Fra: Aktive familier er mønsterbrydere. Ugebladet A4. 2007. Færre børn fra fattige familier bryder den sociale arv. Ritzaus Bureau. 16. juli 2020 Børn er jo ikke dumme. Weekendavisen. 6. dec. 2018 Ny regering dropper rød aftale om sociale ydelser (uddrag). Jyllandsposten. 17.11.22 Venner i børnehaven afgør, hvilke karakterer børn får i 9. klasse. POLITIKEN. 25. feb. 2019 Aftale om elevfordeling rulles tilbage (overskrift). 14. dec. 2022. Ulighed har negative konsekvenser for høj og lav. Ugebladet A4. Nr. 11. 21.3-27.2.2011 Dokumentar: Kan videnskaben spå om fremtiden. Afsnit 2 Socialdemokratiets håndbold video: https://www.youtube.com/watch?v=OgAz_h6u60E Film: Parasite. GLOBALISERING OG HANDELSTEORI Centrale spørgsmål til temaet: Hvordan kommer globaliseringen til udtryk? Hvad er baggrunden for globaliseringen? Hvilke politiske motiver ligger bag globaliseringen? Hvorfor anbefalede Adam Smith at landene handlede med hinanden? Hvad vil det sige at et land har en absolut fordel ved at producere en vare? Hvad er fordelene ved specialisering og handel? Hvad er indholdet i David Ricardos teori om de komparative handelsfordele? Hvilke betydning har handelsteorierne haft i praksis? Er der nogle ulem per ved en øget handel? Hvilke fordele og ulemper kan fremhæves ved den økonomiske globalisering? Hvordan kan de negative aspekter ved globaliseringen forebygges? Hvad er afglobalisering, og hvad kan forklare fænomenet? Hvad kan blive konsekvenserne af afglobalisering? Hvad er indholdet i den nye globale aftale om selskabsskat? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Den øget forbundethed i verden og gensidige afhængighed i verden, f.eks. kulturelt og ikke mindst økonomisk, øget: handel, outsourcing, konkurrence, kapitalkoncentration Transport- og IT teknologi, liberalisering af handel og kapital bevægelser Ønske om øget vækst ved liberalisering af økonomien, Handel muliggør specialisering og dermed mere effektiv produktion. Absolut fordel = Land A bruger færre ressourcer til at producere en vare i forhold til andre lande. Billigere priser og større produktion (bedre udnyttelse af ressourcerne). Land A skal specialisere sig selvom landet er mere effektiv til at producere alle varer (Land A specialiserer sig i den vare som den er relativ mere effektiv til at producere i forhold til andre lande). Massiv liberalisering handel siden 1945, WTOs formål er at afskaffe told mellem lande og afskaffe specifikke nationale krav til varer (den øget konkurrence som følge af handel vil ligeledes gøre priserne lavere). Ulemper: øget produktion -> mindre bæredygtighed + velstanden som følge af handel fordeles ikke ligeligt (fokuspunkt for Fair Trade handel). Fordele: øget arbejdsdeling og mere konkurrence –> øget effektivitet, øget velstand og faldende fattigdom, udvidet horisont, gensidige afhængighed og vækst som forebyggende mod konflikter. Ulemper: Stigende global ulighed. Faldende lønningsniveau blandt ufaglærte i i-lande (konkurrence fra udlandet og social dumpning). En øget andel af woorking poor og flere i prekaritatet. Dette har igen ført til en øget fremgang til nationalistisk populisme. Øget sårbarhed p.g.a. stigende afhængighed (klima, finanskrise, terror), kapløb mod bunden på skatteområdet og arbejdsforhold. Skattesnyd (transfer-pricing) og multinationale selskabers enorme størrelse (risiko for monopol og pres på politikere) Opbygning af internationale politiske organer/internationalt samarbejde der kan skabe en modvægt til de multinationale selskaber økonomiske magt. Coronakrisen gjorde staterne bevidst om sårbarheden ved interdependens (også på energiområdet). De sociale konsekvenser af globalisering kan forklare de gule veste, Brexit og handelskrige (ønske om at beskytte egne virksomheder). Flere eksempler på inshoring/insourcing. Mindre globalisering vil betyde mindre Bruxelles effekt (hvor EU kan påvirke globale niveauer for klimaudledning og overholdelse af arbejdsrettigheder ved import). Global selskabsskat kan forhindre kapløb mod bunden og at staters indtægter undergraves. Handelsteori Hvorfor anbefalede Adam Smith at landene handlede med hinanden? Hvad vil det sige at et land har en absolut fordel ved at producere en vare? Hvad er fordelene ved specialisering og handel? Hvad er indholdet i David Ricardos teori om de komparative handelsfordele? Hvilke betydning har handelsteorierne haft i praksis? Er der nogle ulemper ved en øget handel? Fordele: øget arbejdsdeling og mere konkurrence-> øget effektivitet, øget velstand og faldende fattigdom, udvidet horisont, gensidige afhængighed og vækst som forebyggende mod konflikter. Ulemper: stigende global ulighed, faldende lønningsniveau blandt ufaglærte i i-lande (konkurrence fra udlandet og social dumpning) -> øget fremgang til nationalistisk populisme, øget sårbarhed p.g.a. stigende afhængighed (klima, finanskrise, terror), kapløb mod bunden på skatteområdet og arbejdsforhold, skattesnyd (transfer-pricing) og multinationale selskaber, manglende demokratisk indflydelse på økonomiske forhold. Litteratur Kristian Iversen: Nationer og nationalisme. Colombus. 2017. Side 57-58 Henrik Kureer: ØkonomiNU. Systime. 2018. Udsnit fra kapitel 16. Henrik Kureer: International Økonomi A. Systime. 2018. Kapitel 27.1 (uddrag), Kapitel 22 (uddrag), Kapitel 27.4 (uddrag) Jacob Graves: International Økonomi. Grundbog til B-niveau. Colombus. 2018. Side 282-284 Her er Facebooks fascinerende verdensvenskab (uddrag). Politiken. Dec 15, 2010 Analyse: Europa valgte den modsatte strategi af Kina – og det betaler vi prisen for nu. Politiken. 16. mar. 2023 Selskaber ejet i skattely har fået 261.000.000 kroner fra hjælpepakke. TV2.dk 14. maj. 2020. ’Bruxelles-effekten’ har gjort EU til global supermagt (uddrag). Information. 16.juni. 2020 Coronakrisen accelererer en ’afglobalisering’, der allerede var i gang. Information. 21. april 2020 Danmark og 135 andre lande er blevet enige om global selskabsskat. POLITIKEN. 8. okt. 2021 U-LANDE OG DEN MANGLENDE UDVIKLING (MED LEBNON SOM CASE) Centrale spørgsmål til temaet: Hvad står i vejen for Libanons udvikling? Hvad kendetegner et u-land? Hvilke begrænsninger er der ved at måle landes levevilkår udelukkende v.h.a. BNP? Hvad var konsekvenserne af kolonitiden for de nuværende u-lande? Hvordan kan fattigdomscirklen forklare den manglende udvikling? Hvad er moderniseringsteorierne løsning på den manglende udvikling i u-landene, og hvad er de blevet kritiseret for? Hvad er afhængigsteoriernes løsning på den manglende udvikling i u-landene, og hvad er de blevet kritiseret for? Hvilke konkrete strategier er det brugt for at skabe udvikling, og hvad har givet de bedste resultater? Hvilke kritik er det rettet imod den måde som frihandlen fungerer på i sin nuværende form? Hvad er ifølge udviklingsforsker Martin Paldam det middel der for alvor virker, Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Libanons høje score på failed states indeks (opsplittet befolkning og opsplittet politisk system, dysfunktionel stat, korruption Scorer lavt på BNP og HDI indeks. Forskellene mindskes når BNP udregnes i PPP BNP tager ikke højde for fordelingen af velstand eller købekraften af den nationale møntfod (kan opnås ved udregning af PPP). HDI indekset afspejler velfærdsniveauet frem for udelukkende velstandsniveauet. Tidligere kolonier hvor økonomien blev indrettet på kolonimagtens betingelser (primært interesse i råvarer fra deres kolonier), kunstige (og dermed svage) stater der ikke tog hensyn til etniske skillelinjer -> uhomogene stater præget af modsætninger og konflikter. Fattigdom -> ingen opsparing -> ingen investeringer -> lav produktivitet -> fortsat fattigdom (fattigdomscirklen) Moderniseringsteorier: u-lande skal efterligne i-landes udvikling, sætte markedskræfter fri. Kritik: de tidligere kolonier har andre udviklingsbetingelser end Europa. Afhængighedsteorier: I-lande fastholder u-lande i eksportør rollen, ulige magtforhold og unfair handel, penge trækkes ud af u-landene. Kritik: Flere u-lande har har kæmpet sig ud af fattigdom v.h.a. øget handel Konkrete strategier: Importsubstitutions strategien, neoliberal udviklingsstrategi, statsinterventionistisk strategi, kun den statsinterventionistiske (Kina, Korea, Taiwan, Japan) har generelt givet gode resultater. Kritik: ikke handel på lige vilkår, vækst i u-lande fordeles ikke jævnt, for lidt regulering af produktion i u-lande (dårlige arbejdsforhold, ikke bæredygtig produktion m.v.). Industrisektoren i u-landene får ikke mulighed for at udvikle sig (som følge af den stigende handel) og dermed blive et lokomotiv for resten af økonomien. Paldam: U-lande skal blive en del af globaliseringen og handel (udnytte komparative handelsfordele) Materiale: Henrik Kureer: International Økonomi. Copyright forfatterne og Systime A/S 2019. Uddrag fra Afsnit 30.1-30.6 Jacob Graves Sørensen: IP&Ø. Columbus. 2016. Side 222 Ingen tror, Hariri kan redde Libanon. Information. 26. oktober 2020 EUs skæve samhandel med det afrikanske kontinent (uddrag). Tænketanken EUropa. 31.10.2023 Noah til Kommissionen: Handelsaftaler øger ulighed mellem lande. Altinget. 27. november 2018 Jeg har ingen opskrift. Kristeligt Dagblad. 2. september 2005 Dokumentar: Tyveriet af Afrika Film: Kapernaum DEMOKRATI, MAGT OG MENINGSDANNSELSE Centrale spørgsmål til temaet: Hvad er forskellen på det direkte og indirekte demokrati? Hvad er argumenterne for og imod de forskellige former for demokrati? Hvilke rettigheder og pligter er danske borgere garanteret i grundloven, og hvad er formålet med disse rettigheder? Hvilke betingelser skal opfyldes i det ideelle demokrati? Hvad er status på det danske demokrati? Hvad dækker begrebet legitimitet over, og hvad har betydning for at et folkestyre har høj demokratisk legitimitet? Demokrati betyder, at magten udgår fra folket i samfundet. For at vide om dette faktisk også er tilfældet i praksis, så bliver man nødt til at definere hvad magt er. Hvilke forskellige typer af magt findes der? Har alle lige indflydelse i det danske demokrati? En vigtig betingelse for demokrati er muligheden for at påvirke den politiske dagsorden. Hvad påvirker den politiske dagsorden? Den politiske dagsorden påvirkes i høj grad af de aktører, der kan påvirker samfundets meningsdannelse. Men hvad er det, der påvirker meningsdannelsen i samfundet? Styrker eller svækker meningsmålinger demokratiet? (mat-samf opg) Hvilken betydning har det post-faktuelle samfund for demokratiet og samtalen i demokratiet? (mat-samf opg) Hvad er årsagerne til den stigende utilfredshed med demokratiet? Hvad er konsekvenserne af den stigende utilfredshed med demokratierne? Hvordan kan de stigende utilfredshed med demokratiet imødegås? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Borgerne inddrages direkte i den politiske beslutningsproces i det direkte demokrati. For Direkte: Øget medejerskab til beslutningerne, skabes øget engagement og demokratisk dannelse deltagelse (se Hal Koch i klimaforløb). Imod Direkte: Manglende viden, manglende engagement, enkeltsags demokrati, vælgere styret af egoistiske interesse (se Alf Ross i klima forløb), upraktisk, demokratisk udmattelse. For indirekte: Mere effektivt og praktisk, gør kompromisser og helhedshensyn lettere, mere viden hos politikere. Imod indirekte: Populisme og spin i den politiske proces, overbudspolitik. Se klima kompendium her Rettigheder beskytter mindretal og individet i mod flertalstyranni og overgreb fra statens side (I Danmark kan et mindretal i Folketinget kræve folkeafstemning om lovforslag) Afhænger af ens demokratiopfattelse (se om Hal Koch og Alf Ross i klimaforløbet: Undervisningsbeskrivelse og kompendium). Habermas taler for det deliberative demokrati, hvor den demokratiske samtale er en vigtig forudsætning for demokrati (se undervisningsbeskrivelse og kompendium til medieforløb). Derudover opstiller Robert Dahl en række vigtige minimumskrav til demokratiet. Herunder muligheden for at påvirke dagsordenen (se kompendium). Derudover er magtdelingsprincippet helt centralt. Herunder Folketingets kontrol med regeringen via det parlamentariske princip. Det danske demokrati scorer højt i demokrati undersøgelser. Men danskernes tillid til politikerne er faldende. Politik opleves som taktik og spil, og mange borgere føler sig ikke inddraget Høj legitimitet er ensbetydende med at vælgerne bakker op om de værdier som styreformen repræsentere, samt om de beslutninger som styreformen træffer (hvis de er taget i overensstemmelse med styreformens værdier). Høj legitimitet betyder, at vælgerne frivilligt adlyder styreformens beslutninger. Hvis styrets beslutninger (outcome i David Eastons model) ikke løser samfundets problemer, så mindskes styrets legitimitet. Magt kan komme fra ressourcer (f.eks. økonomi, viden, netværk) og fra den position, som man indtager (der igen kan være resultat af institutionel magt). Derudover kan magt udøves på fire måder: direkte magt, indirekte magt, skjult magt (gate keeper magt) og symbolsk/diskurs magt. Magten kan forstås som et isbjerg, hvor den diskursive magt udgør langt den største del af isbjerget. Symbolske eller diskursiv magt former rammerne for hvad der kan tænkes, diskuteres og besluttes noget om. Diskursiv magt kan opnås v.h.a. priming og framing (se også medie forløb om spin) Magtudredning skal kortlægge, hvor magten ligger i det danske samfund. Særlig fokuspunkter vil være den uformelle magt, som store virksomheder har, samt den manglende indflydelse hos marginaliserede grupper. To opfattelser af magt: elitistisk og pluralistisk magtopfattelse. Både politikere, medier og befolkningen påvirker den politiske dagsorden, og de tre gruppers dagsordener påvirker hinanden. Partierne påvirker samfundets meningsdannelse, og de har ofte fokus på områder hvor de har issue-ownership. Politikerne primer og framer ofte den politiske diskussion på en måde, der er en fordel for dem selv (se artikel om Mette Frederiksen krise framing). Vælgerne påvirker meningsdannelse via borgerforslag, SoMe og igennem meningsmålinger (se artikel om klimavalget). Mediernes indflydelse på meningsdannelsen sker igennem mediernes udvælgelse og framing af nyheder. Medier har udviklet sig fra arena til aktør, og de har opnået en dagsordensættende rolle. Medierne bestemmer ikke hvad vi mener, men hvad vi mener noget om (se derudover om sociale mediers rolle i medie forløb) Se artikler i mat-samf opgave om meningsmålingernes betydning for demokrati, samt om udfordringerne ved at lave meningsmålinger, der giver et retvisende billede af holdningerne i samfundet. I det post-faktuelle samfund er der ikke enighed om fakta (pluralistic ignorance). SoMe har skabt sociale ekko-kamre (ingen gate keepers), hvor man kan få bekræfte egne holdninger og ikke møder andre synspunkter end ens egne. Dette har skabt en polarisering af debatten og har virket undergravende for den demokratiske samtale. Generationskløfter, utilfredshed med det nationale demokratis afmagt over udviklingen globalt, post-faktuelle betydning for den politiske debat og polarisering, faldet i livsmuligheder og levestandard for yngre generationer (f.eks. udvikling af et prekariat) Demokratiet er blevet mere sårbart over for anti-pluralistiske kræfter, en stigende autokratisering af verden (14% af verden lever i demokrati), en øget opbakning til stærk mands tankegang, behov for at vesten opprioriterer sine krav om demokrati frem for handelsinteresser m.m. En øget indførelse af elementer af det deliberative demokrati kan udvide dagsordenen og give mere medejerskab til demokratiets beslutninger Materiale: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161 https://demokrati.systime.dk/?id=156 https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=322 https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160 https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1336 https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325 Oliver Boserup Skov m.f.: Samf på B. Systime. 3.udg. Kapitel 4.3 Fransk politiforsker: Danskerne bør føle sig mere heldige end borgere i andre europæiske lande. Politiken. 3. dec. 2023 »Deprimerende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet markant (uddrag). Information. 3. oktober. 2023 https://www.avisen.dk/ny-maaling-to-ud-af-tre-danskere-har-lille-tillid-ti_502668.aspx https://radiuscph.dk/cases/trovaerdighedsanalysen-2023/ Eliteforsker: Seks magtpåliggende spørgsmål til Danmarks nye magtudredning. Politiken. 3. jun. 2023 Professor til danske medier: Nej, nej, nej, I tager fejl. Politiken. 3. sep. 2015 Forskere: Klima og miljø dominerede ikke valgkampens dagsorden. Altinget. 18. juni 2019 Økonomisk optur gør det svært for Mette Frederiksen at sælge ubehagelige reformer. Information. 20. maj 2023 DET POLARISEREDE USA Centrale spørgsmål til temaet: Hvad vil det sige at USA er en føderation, og hvad ligger der i udsagnet om at ”all politics is local”? Hvad ligger bag ideen om magtdeling (checks and balance), og hvordan kommer den til udtryk i USA? Hvad er kendetegnende for de to store amerikanske partier, og hvorfor er der ikke et socialistisk parti i USA? Hvilke issues prioriterer de forskellige partier? Hvad kendetegner ideen om den amerikanske drøm? Hvad er status for den amerikanske drøm i USA, og hvad er årsagerne til den stigende ulighed i USA og faldende mobilitet i USA i dag? Hvilken betydning har den amerikanske velfærdsmodel for ulighedens udvikling i USA, og hvordan har unge amerikanske vælgeres holdning til socialisme ændret sig? Hvad kan forklare, at religion fylder mere hos amerikanerne end i f.eks. Danmark? Hvad er kendetegnende for den måde de amerikanske vælgere stemmer på? Hvilke betydning har svingstaterne i amerikanske politik? Hvad ligger der bag udtrykket ”Divided states of America”? Hvordan kommer polariseringen blandt de amerikanske vælgere til udtryk i USA? Hvad er identitetspolitik, og hvad kan forklare fremgangen i identitetspolitikken? Hvilke demokratiske problemer kan der være forbundet med identitetspolitik? Hvad er årsagerne til polariseringen i det amerikanske samfund? Hvilke rolle spiller politikerne og sociale medier for polariseringen? Hvorfor er brune befolkningsgrupper bagud på alle parametre i forhold til den hvide befolkning, og er racisme årsagen? Hvilken betydning har den stigende ulighed for det amerikanske samfund? Hvordan kan polariseringen forebygges? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner Magten er delt imellem det føderale niveau (der laver fælles love for hele landet) og delstatsniveau (delstaterne har stor selvbestemmelse til at lave egne love), de føderale love står over delstaternes love, generelt et ønske om at bevare så meget selvbestemmelse på delstatsniveau i USA (særligt på republikansk side). Dette har samme med den aktuelle politiske splittelse betydet at USA nærmere må forstås som et vetokrati i dag. Magtdelingens formål er at forhindre magtmisbrug-og overdrevet magtkoncentration, de tre magter har gensidige magtbeføjelser overfor hinanden og kan holde hinanden i skak, den lovgivende magt opdelt i 2 kamre, præsidenten (udøvende magt) kan nedlægge veto imod Kongressen. Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen. For tiden er Rep. hus. republikansk og Senatet demokratisk. Begge partier i USA har en grundlæggende liberalistiske ideologi. Demokraterne er generelt mere venstreorienterede (i USA liberal eller progressive) end republikanerne, der har mere konservative (herunder anti-woke) grundholdninger. Lønmodtagerne har i højere grad defineret sig ud fra deres etnicitet og kultur end deres sociale klasse. Store og fundamentale forskelle på demokraternes og republikanernes syn på hvad der er de vigtigste issues, samt i forhold til holdningerne på disse issues (f.eks. abort, våben, moralsk forfald, holdningen til valget i 2020, LGBT rettigheder, race forskelle i USA) Amerikanske drøm: Alle skal have lige muligheder for at udleve deres livspotentiale og drømme. I USA fokuseres der på at alle skal have lige muligheder på papiret (Equality in opportunities). D.v.s. alle har samme rettigheder (formel lighed). Venstreorienterede partier påpeger, at formel lighed ikke er det samme som reel lighed (equality in outcome). Venstreorienterede partier peger på, at der kan være nogle strukturer (familieforhold m.v.), der kan have betydning for den enkelte aktørs mulighed. Socialistiske partier har et struktur perspektiv på mulighederne. Liberalistiske partier har et aktør perspektiv på muligheder (alle har samme muligheder som udgangspunkt og afhænger af individuelle indsats) I USA i dag er der faldende social mobilitet + stigende ulighed. Modsat løftet i den amerikanske drøm. Der har været ført en degressiv skattepolitik, der har tilgodeset de rigeste grupper i samfundet. Stigninger i lønniveauet har været lavt i de seneste årtier (færre i fagforening og konkurrence fra lavtløns lande i takt med den stigende globalisering). Derudover har udgifterne til sundhed og uddannelse være stigende. Det har resulteret i et stigende antal af working poor (mennesker der falder under fattigdomsgrænsen på trods af at de har et fuldtidsarbejde). Der er en klare forskelle mellem den hvide, sorte, latino og asiatiske dele af befolkningen. Residual velfærdsmodel: Liberalistisk model, hvor velfærdsbehov skal dækkes på markedet og civilsamfundet. Øget opbakning til universel velfærdsstat blandt unge amerikanere der som de første vil få en lavere levestandard end deres forældre. Deprivationsteori: Oplevelsen af afsavn (socialt, økonomisk, fremtidsudsigter, etisk) fører til øget religiøsitet, der fungerer som kompensation for disse afsavn. Vælgerne er i stigende grad blevet issue-votere frem for udelukkende class-votere. Vælgere stemmer ofte ud fra deres egeninteresser (ønske om at nyttemaksimere). Downs model, men vælgernes identitet (langsigtet faktor) kan også påvirke vælgernes valg. Også selvom valget ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med mere kortsigtede økonomiske interesser. Se Michigan modellen. Kan være med til at forklare ”The Red State Paradox” (jævnfør Michigan vælger modellen, der inkorporerer identitet som variabel i stemmeadfærden) Svingstaterne er afgørende for valgenes udfald i USA. Svingstaterne får den største del af politikernes opmærksomhed. Øger oplevelse af politik som et taktisk spil. USA består reelt af forskellige nationer med særskilte regionale identiteter. Derudover markante socioøkonomiske forskelle. Skellene er øget i takt med identitetspolitiske dagsordener Skellene opretholdes ikke mindst via den føderalistiske opbygning. I modsætning til tankerne om Melting Pot og Salad Bowl. Amerikanerne er splittet på grund af ideologi, religion, race, demografi, økonomi. Der er et sammenfald i mellem identitet og politisk valg. Politik er blevet identitet. Og omvendt. Identitetspolitik: Når ens identitet bliver bestemmende for ens politiske valg og orienteringer. Ofte en oplevelse af at man ikke nyder samme rettigheder som andre grupper, og at der er brug for positiv særbehandling for komme på niveau med andre grupper. Nu også identitetspolitik hos den hvide arbejderklasse og dele af middelklassen Identitetspolitikken øger risikoen for politiske polarisering. Fokus på hvad der adskiller folk fra hinanden (skaber skel og modsætninger), identiteten (gruppetilhørsforholdet) bliver målestokken om du har ret, den politiske proces opfattes som et nulsumsspil (gør samtale og kompromisser vanskeligere), tendenser til at ikke anerkende andres syn på verden. Årsager til identitetspolitikkens opblomstring: Svigtede forventninger, “geografisk ulighed” “hånet, tilsidesat og glemt”, “Browning of America”, “Identitet under pres” (fører til lokalisering og Identitet under pres”). Stigende opbakning til Trumps polariserende dagsorden p.g.a. skuffelsen over at politikerne ikke har sikret den amerikanske drøm Amerikansk politik kendetegnet ved negative partisanship og campaigning + politiske medier der skaber vidt forskellige virkelighedsopfattelser hos vælgerne (post faktuelle samfund) Kan både skyldes indirekte og institutionel racisme (valglove). Raceteori: racisme opstår hvis man føler sig position og privilegier truet af andre grupper. Særligt hvis man selv oplever at befinde sig i en udsat situation. Velstand opleves som et nulsumsspil. Høje kriminialitetsrate er mere et fattigdomsproblem end et racismeproblem. Case om kritisk raceteori viser de forskellige opfattelser af hvorvidt racisme er et problem. Sammenhængskraften i USA er under pres. Mindre social kapital i det amerikanske samfund (Putnam). Det betyder konkret mindre fællesskabsfølelse (p.g.a. store ulighed og opdelte boligområder) og mindre solidaritet med hinanden. Dette resulterer igen i, at man ikke har tillid til hinanden og heller ikke til det politiske system. Alt dette er med til at øge polariseringen i det amerikanske samfund. Her er ingen lette svar, men en politik der vil udjævne sociale forskelle i samfundet og skabe reelle lige muligheder vil kunne bidrage til at øge den sociale kapital i USA. Se de sidste 3 sider i sliden her Materiale Fagbøger: https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=217&L=10 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182 + https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185 + https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198 Kilde: Thor Banke Hansen: Om USA - Historie, samfund, religion. Copyright forfatterne og Systime A/S 2019. Uddrag fa afsnit 2.5 https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/?id=189 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 Opsamlende note om USAs stammer af Morten. Teksten er bl.a. baseret på oplysninger fra https://www.zetland.dk/historie/sO3Emvnx-aoV3ddwm-c0356 Opsamlende note om polarisering af Morten. Teksten er bl.a. baseret på oplysninger fra: https://www.zetland.dk/historie/s851DxL5-aopXLwdn-d1a07?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel Uddrag fra Morten Hansen: Populismens fremgang. Gyldendal. 2019 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174 Kilde: Nina Holst m.fl.: Dream on? Kap 1.7. Columbus. 2015 Artikler og hjemmeside: Arbejderne i Amerika udviklede aldrig en klassebevidsthed. Det er de i gang med nu. 18. oktober 2018 De unge i USA har opgivet den amerikanske drøm og omfavnet socialismen (uddrag). 6. september 2018 https://www.dataforprogress.org/blog/2023/2/28/an-overwhelming-majority-of-voters-support-protecting-access-to-abortion https://www.pbs.org/newshour/politics/new-abortion-laws-are-too-extreme-for-most-americans-poll-shows https://www.pewresearch.org/short-reads/2018/09/26/black-men-are-less-religious-than-black-women-but-more-religious-than-white-women-and-men/ https://www.pewresearch.org/short-reads/2020/04/13/half-of-americans-say-bible-should-influence-u-s-laws-including-28-who-favor-it-over-the-will-of-the-people/ Demokraterne har et problem i kongresvalget: Den hvide arbejderklasse er ikke ’woke’. INFORMATION 31. oktober 2022 https://infogram.com/trump-biden-1h0r6rzlmd5ll4e?live https://www.pewresearch.org/politics/2021/06/30/behind-bidens-2020-victory/ https://www.donaldjtrump.com/issues https://politiken.dk/internationalt/art7891965/Her-er-Donald-Trumps-valgprogram :https://www.businessinsider.com/us-systemic-racism-in-charts-graphs-data-2020-6?r=US&IR=T#roughly-half-of-those-fatally-shot-by-police-are-white-but-black-americans-are-fatally-shot-at-a-disproportionate-rate-compared-to-their-representation-in-the-us-population-25 https://edition.cnn.com/2021/06/01/politics/black-white-racial-wealth-gap/index.html Trumps største løgn har ændret loven i 14 stater og truer med at ødelægge Bidens genvalg (uddrag). 19. juni 2021 Er amerikanske politibetjente racistiske? POV. 5.4.2021 Er USA et racistisk tyranni? Debatten om kritisk raceteori er en kamp om national identitet (Uddrag). 16. oktober 2021 Videoer: https://www.youtube.com/watch?v=IOSCf2mBI3s (om primærvalg i USA) https://www.youtube.com/watch?v=Gt4jHLteXag (filibuster) https://www.youtube.com/watch?v=oMr5JjEOzkY (Om uligheden i USA) https://www.youtube.com/watch?v=bXYRJJIn_wI (svingstat eksempel) https://www.youtube.com/watch?v=KtxITylE73U (Om svækkelsen af fagforeninger i USA) EU FORLØB Centrale spørgsmål til EU samarbejdet: Hvor stor en andel af dansk lovgivning bliver påvirket af beslutningerne i EU? I hvilket grad giver medlemskabet af EU Danmark muligheder for indflydelse i en globaliseret verden? Hvad var baggrunden for EUs oprettelse? Hvad er indholdet i det indre marked, og hvilken plusser og minusser fremhæves ved det indre marked? Hvad regulerer samarbejdet i EU, og hvad kendetegner Danmarks rolle i samarbejdet? Hvordan forklarer de forskellige integrationsteorier årsagerne til og udviklingen i integrationen i EU? Hvad vil det sige, at EU både er et mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, og hvad taler for og imod at gøre EU yderligere overstatsligt? Hvordan har samarbejdet ændret sig siden 2020? Hvordan tages beslutningerne i EU? Hvad har den øgede integrationen betydet for diskussionen om EU's demokratiske legitimitet, og hvilke betingelser skal opfyldes for at opnå demokratisk legitimitet? Hvad kan forklare den lave stemmeprocent til Europaparlamentsvalgene? Hvilke rolle har Kommissionen og ministerrådet i EUs beslutningsproces, og hvordan tilgodeses store og små landes indflydelse i afstemningsprocessen? Hvilke rolle har Folketingets Europaudvalg og det europæiske Råd i EUs lovgivningsproces? Har EU et demokratisk underskud, og bidrager Borgerinitiativet til EU demokratiske legitimitet? Hvad er årsagerne til euroskepsis, og hvilke udfordringer står EU overfor? Hvad er årsagerne til den danske skepsis imod øget integration? Hvordan vil EU samarbejdet udvikle sig i fremtiden? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner for EU-samarbejdet EU's indflydelse på dansk love varierer fra område til område og efter tolkning. Gennemsnitlig er hver tredje lov fra EU. Formel og reel suverænitet. EU giver en institutionel ramme omkring det anarkiske internationale system hvilket betyder at store stater må søge indflydelse under de samme betingelser som små stater + øget indflydelse på globale problemstillinger. Ønske om øget samarbejde efter 2. verdenskrig. Eksempel på Bruxelles effekt: vedtagelsen af klimatold., hvilket sikre at EU CO2-kvote system ikke føre til lækage eller udflytning af produktionen fra EU. Ønske om at fremme handel, der ville øge den økonomiske interdependens og fremme økonomisk vækst (komparative handels fordele), hvilket begge tænkes ville mindske risikoen for fremtidige konflikter. Indre marked (afskaffelse af hindringer for udveksling af varer og arbejdskraft). Plusser: stigende handel, faldende priser. Minusser: Harmoniseringer af lovgivning, øget risiko for social dumping, lettere at foretage skatteunddragelse, vækst over klima. EU reguleres af traktater (Lissabon den gældende traktat), EU samarbejdet har været kendetegnet ved en øget integration i bredden og i dybden (flere fælles regler og overdragelse af selvbestemmelse. D.v.s. mere overstatsligt samarbejde. Danmark har forsat to forbehold i EU samarbejdet: Samarbejdet om euroen og retslige anliggender. Neo-funktionalismen selvforstærkende spill-over effekt. Liberal intergovermentalisme: Funktionel spill-over men integrationsudvikling påvirkes ligeledes af regeringernes varierende nationale interesser. Mellemstatslig samarbejde kræver enstemmighed, overstatsligt samarbejde gør at beslutninger kan tages med kvalificeret flertal i EU og medlemsstaterne afgiver suverænitet til EU. FOR: Øget beslutningsdygtighed, nationale særinteresser står ikke i vejen for europæiske beslutninger, høje antal medlemsstater gør enstemmige beslutninger vanskelig. IMOD: Nationale parlamenter afkobles lovgivningsproces, vanskeligere for de nationale vælgerne at stille beslutningstagerne samlet til ansvar. Covid, Ukrainekrigen, det økonomisk kaos efter Brexit (2016), det mere uforudsigelige USA og Kinas øgede globale magt har skabt en øget forståelse for behovet for yderligere integration og samarbejde, hvis man skal have indflydelse globalt og mindske afhængigheden af stormagterne i verden. EU betragtes i mindre grad som en nulsumsspil for medlemslandene. Dog også frygt for moral hazard problematikker Se oversigt i EUs beslutningsproces i kompendiet EU's øgede indflydelse som følge af integrationen i dybden har skabt øget debat om EU's demokratiske legitimitet, der afhænger af både muligheden for at påvirke beslutningerne, samt om beslutningerne (outputtet i Eastons model) løser Europas problemer. Derudover skal EU's love være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Lave stemmeprocent til Europaparlamentet (EU's andet lovgivende og eneste folkevalgte organ) afspejler vælgeres oplevelse af politisk afmagt og en lavere demokratiske legitimitet hos end hos Folketinget. Kommissionen monopol på at stille forslag. Plusser: undgå lovforslag der afspejler nationale sætinteresser, ikke kun de store landes forslag der dominerer dagsorden. Minusser: Den dagsordensættende magt ligger ikke hos folkevalgte. Ministerrådet EUs lovgivende organ (flertalsafgørelser kræver 65% af medlemslandenes befolkninger + flertal af EU lande). Danske ministre skal have mandat fra Europaudvalget ved afstemning i ministerråd. EU domstol tager stilling til om medlemslandene overholder EU lovning, og Det Europæiske Råd sætter den fremtidige retning for EU. Demokratisk underskud?: Ja: Kan ikke holde EU til ansvar ved valg, økonomisk målsætninger fastlagt i traktater (kan ikke diskuteres), ingen samlet europæisk offentlig debat, folkevalgte kan ikke stille forslag. Nej: giver indflydelse der ikke kan opnås alene, love kræver bred enighed, for urealistiske idealer i det senmoderne samfund til indflydelse i et internationalt samarbejde. Afhænger i sidste ende af demokratiopfattelse. Kritik af borgerinitiativ: Kommissionen ikke forpligtet til at tage lovforslag op og kun 3 forslag er blevet taget op. Typer af euroskepsis: økonomisk, demokratisk, ideologisk og suverænitet/identitet. 45% tilkendegiver, at EU bevæger sig i den forkerte retning. Utilfredshed ved EU's håndtering af: sparepolitikken under økonomiske krise, fordelingen af flygtninge, skattely-sager, social dumping, klimapolitik, ulighed. Skepsis kommer til udtryk ved store andel af nationalistiske partier i Europaparlamentsvalget. Dobbeltheden i den danske EU tilslutning. Interesse i øget indflydelse som småstat. Men også ønsket at ikke at komme i konflikt med stormagt, ikke samme erfaringer fra 2. verdenskrig, bekymring for velfærdsstat og arbejdsmarkedspolitik, ikke samme udsatte geografiske position i forhold flygtningestrømme, stærk dansk identitet 5 forskellige scenarier for EU samarbejdet. Materiale: Gyldendal samfundsfagsportal. Forløb: EU. Af Morten Hansen. https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=334 Artikler: ’Bruxelles-effekten’ har gjort EU til global supermagt (uddrag). INFORMATION. 16. juli 2020 Aftaler i hus: EU vil styrke CO2-kvotesystemet og indføre klimatold. Altinget. 19. dec. 2022 Den store historie om, hvordan EU for alvor rykkede sammen (uddrag). INFORMATION. 10. maj 2024 Om EU's institutioner: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner Andrew Moravcsik (forsker i EU) om EU´s demokrati + Søren Søndergaard (medlem af Folketinget for Enhedslisten) om EU´s demokrati. Kilde: Tidsskriftet Notat. Årgang 34. Maj 2007 Langt igen for europæisk borgerinitiativ (uddrag). Altinget. 3. december 2012 Ingen indflydelse til succesfulde borgerinitiativer (uddrag). Notat. 7. april 2016 Aftale om EU-mindsteløn er forhandlet på plads. Altinget. juni 2022 På disse fem områder er EU ændret efter valget. TV2.DK, 10. jun 2024 Øvrige videoer: https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k IP FORLØB Centrale spørgsmål: Hvad er mulighederne og begrænsningerne ved faget IP? Hvordan adskiller international politik sig fra national politik? Hvad kan forklare udvidelse af fra en snævert til en udvidet sikkerhedsopfattelse? Hvorfor er tilegnelsen af magt så vigtig for stater i international politik, og hvordan kommer magt til udtryk i det internationale system? Hvad er kendetegnene ved de forskellige stater i det internationale magthierarki? Hvad kendetegner staternes mål i deres udenrigspolitik, og hvordan kan disse overlappe? Hvilke forhold har betydning for en stats valg af udenrigspolitik? Hvad bestemmer staters handlemuligheder i international politik? Hvilke forhold har betydning for den danske udenrigspolitik i Arktis? På hvilke måder udgår svage stater en trussel, og hvad kan disse trusler forebygges? Hvad kendetegner den realistiske forståelse af international politik, og hvilke styrker og svagheder har teorien når man skal forstå international politik? Hvordan adskiller den idealistiske forståelse af international politik fra realismen? Hvad ligger der i begrebet om den liberale verdensorden? Hvordan kommer den liberale verdensorden til udtryk i FN samarbejdet, og hvad er fremtiden for den liberale verdensorden? Hvad kendetegner USAs position i IP, og hvad kan forklare den amerikanske udenrigspolitik? Hvad kendetegner den kinesiske udenrigspolitik, og hvad kan forklare den udenrigspolitiske linje som Kina har valgt? Hvad kan forklare udviklingen i dansk udenrigspolitik fra 1945 og op til i dag? I hvilken grad bidrager EU samarbejdet til at øget den danske stats suverænitet? Inddrag i denne forbindelse globaliseringsskeptikerne og globalister (optimister og pessimister) Hvordan kan den konstruktivistiske teori bidrager til at forklare Ruslands krig i Ukraine? Hvad vil kendetegner IP i fremtiden? Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner IP giver generelle bud på hvorfor stater opfører sig som de gør. Teorier gør os bevidst om de antagelser, som vi gør om IP, og dermed mulighed for at reflektere over disse antagelsers begrænsninger. Anarkisk politisk system (intet formelt magthierarki), magten ikke på samme måde begrænset som i national politik der er kendetegnet ved en høj grad af orden, højere grad af uforudsigelighed og usikkerhed i det internationale system, i det rene anarki hersker jungleloven i modsætning til et internationalt system reguleret af folkeretten. Udvidede sikkerhedsbegreb som et resultat af afslutningen af på den kolde krig og de ikke-militære trusler mod staters sikkerhed (se Sikkerhedsbaromenter for Danmark). I et anarkisk system kan magt give de bedste betingelser for at sikre statens sikkerhed og øge statens handlemuligheder. Hård magt (negative sanktioner), blød magt (frivillig tilpasning fra andre stater). Den bløde magts stigende relevans i en globaliseret verden, institutionel magt (magt som følge af fælles regler for adfærd hvilket mindsker betydningen af ressourcemagt). Supermagt, stormagt og småstater (evnen til at påvirke deres omgivelser) Alle stater har sikkerhedspolitiske, idepolitiske og udenrigsøkonomiske mål. Staters valg af udenrigspolitik afhænger af: ressourcemagt, styreform, historiske erfaringer , globaliseringsgrad, polaritet, virkelighedsopfattelse og identitet (konstruktivisme) Både indre og ydre forhold har betydning for en stats udenrigspolitik (jo mindre staten er jo større betydning har ydre forhold). Statens determinanter har betydning for kapabiliteterne som igen har betydning for instrumenterne. Isens smeltning i Arktis har øget interessemodsætningerne mellem stormagterne i det arktiske område. Danmark har en interesse i diplomatiske løsninger i det arktiske råd, så stormagts konflikter kan undgås, da det vil øge betydningen af de arktiske staternes kapabiliteter. Dansk interesse i at holde området som et lavspændingsområde. Svage stater: Svage stater: splittet og fattige nationer med begrænset statslig kontrol (case Afghanistan). Trusler: flygtninge, pirateri, terror, konflikter spreder sig. Økonomisk udvikling kan stabilisere (bistand gives dog med forskellige motiver). Bistandsoptimister og bistandspessimister Realisme: Det internationale system er et selvhjælpssystem med fokus på relative gevinster (nulsumsspil) og manglende tillid. Neo-realisme (Waltz): Udenrigspolitikken dikteres af ydre forhold og særligt det internationale systems polaritet har betydning for international politik. Magtbalancepolitik giver den højeste grad af orden i IP. Offensiv realisme (Mearsheimer): staterne vil forfølge målet om hegemoni i deres nærområde (F.eks. Rusland/Kina). Realismen god til at forklare realpolitik og lighederne i forskellige staters politik, men har vanskeligere ved at forklare samarbejde og forskelligheder. Idealisme: Påpeger at det internationale system modnes (ikke cyklisk historieopfattelse). Demokratiets udbredelse, den stigende interdependens og institutionaliseringen af international politik (f.eks. via FN og EU) vil modne det international system, hvilket vil mindske sandsynligheden for konflikter og militære ressourcers relevans. Staterne har et ønsket om at overvinde sikkerhedsdilemmaet. FNs princip om kollektiv sikkerhed er et eksempel på modningen af det internationale system. Idealisme kan forklare de færre inter-statslige konflikter og udvidelse af samarbejdet i f.eks. EU. Liberale verdensorden er en verden reguleret af regler der begrænser staters adfærd i IP. Kommer til udtryk i formelle og uformelle regler. Regler for krigsførelse, respekt for staters suverænitet og overholdelse af menneskerettigheder. Folkeretten kommer særligt til udtryk i FN. FNs mål om sikring af fred og overholdelse af menneskerettighederne Kan vedtage økonomiske og militære sanktioner, Sikkerhedsrådet (med 5 permanente medlemmer med vetoret) er FNs primære udøvende organ og vedtager bindende resolutioner. Krig kun tilladt ved Sikkerhedsrådets tilladelse og ved selvforsvar (og antipiceret selvforsvar) Mere reglen end undtagelse af folkeretten overholdes, men også mange eksempler på brud på folkeretten Øget relevans af FN som følge flere globale problemstillinger. Multipolær verdensorden vil også øge relevansen af fælles fora (mindske mulighederne for konflikter og undgå fangernes dilemma problematikker). Men FN svækkes af den manglende aktuelle opbakning til den liberale verdensorden fra USA, sikkerhedsrådets sammensætning, stigende nationalisme (som også viser sig ved vetoer i FNs sikkerhedsråd) og nye selvbevidste stormagter. FN som arena eller aktør? USA: USA supermagt. Exceptionalisme i amerikansk udenrigspolitik, udenrigspolitiske linjer: internationalisme og multilateral (Obama, Biden) og isolationisme (styrket under Trump). USA har en haft en hegemonisk position i IP (se offensiv realisme) og frontløber etableringen af den liberale verdensorden. Hegemoni i dag truet af både interne og eksterne faktorer (særlig Kina) Kina: Mere selvhævdende, aggressiv og nationalistisk udenrigspolitik (Belt-and-Road, dominans i sydkinesiske hav, Taiwan). Også reaktion på amerikansk inddæmningspolitik. Dansk udenrigspolitik (UP): Fravær af trusler mod Danmarks grænser efter den kolde krig har øget småstaters handlingsmuligheder for at føre selvstændig udenrigspolitik (igennem FN) og EU-samarbejdet, der kan give Danmark mere institutionel magt (reel suverænitet). Småstater har interesse i en institutionaliseret ramme om international politik, da det giver mere indflydelse end deres størrelse berettiger til (multilateral fremfor bilateral). De fire arenaer for dansk UP. Den stigende interdependens som følge af globaliseringen har derudover mindsket stormagters muligheder for at gå enegang i international politik (øget stress modtagelighed i Adaptionsmodellen). Generel tilpasning til ydre forhold (determinisme) men OGSÅ aktivisme (arbejdet for at styrke en regelbaseret verdensorden side 1945). Dualisme i dansk udenrigspolitik. Danmark blev en krigsførende nation i 00´erne (fra aktiv internationalisme til international aktivisme). Efter 2001 blev aktivisme sidestillet med militær aktivisme. En alternativ fortolkning er, at Danmarks tilpasning til amerikansk politik siden 2001 ligeledes repræsentere en tilpasningspolitik. Generelt større større enighed i 2019 (balanceret udenrigspolitik - både blød og hård aktivisme). Danmark afskaffet forsvarsforbeholdet i 2021. Dansk UP gået fra fra “værdibaseret UP” til “Pragmatisk idealisme”. EU udvidet sikkerhedspolitiske samarbejde som følge af Ukrainekrigen. EUs sikkerhedspolitisk dog fortsat et mellemstatslige samarbejde, hvilket begrænser EUs samlede handlekraft. EU som et middel til at øge den danske stats reelle suverænitet (f.eks. via Bruxelles effekten, blød magt). EU potentiale i dansk UP afhænger ligeledes af synet på globaliseringens konsekvenser. Optimister: globaliseringen vil fører til øget global governance (idealisme). Pessimister: Globaliseringen møder modstand p.g.a. øget ulighed. Skeptikere: globalisering vil føre til regionalisering (realisme). Konstruktivisme og Ukrainekrigen. Ruslands ønske om en sikkerhedsbufferzone til Vesten. Konstruktivismen peger på, at IP reelt er en social konstruktion (Anarchy is what states make of it). Identitet, diskurser (italesættelsen af verden og vores fortællinger om den), værdier og erfaringer med andre staters handlinger former vores opfattelse (perception) af verden. Denne perception bliver styrende for staters virkelighedsopfattelse, og for hvilke handlemuligheder som de mener de har. Der er således ingen determinisme i IP (som antaget af realisterne). Sikkerhedstrusler er ikke en objektiv størrelse men et resultat af en sikkerhedsliggørelse, hvor fjendebilleder konstrueres i en proces. Ekspansionen af de vestlige styreformer og værdier med NATO og EUs udvidelse er blevet sikkerhedsliggjort i Rusland. Det bliver opfattet som en trussel mod russisk identitet og en manglende anerkendelse af Ruslands eget selvbillede som stormagt. Da IP er et resultat af en proces, da bliver forandring også muligt (i modsætning til realismens cykliske historieopfattelse). Fremtiden for IP: a) Multipolær verden præget af konflikt og klassisk magtpolitik(realisme) B) Multipartner orden (USA fortsat dominerende, interesse i opretholde nuværende system blandt øvrige stater). Kræver opdatering af f.eks. FNs sikkerhedsråd og at globale problemer løses C) Pluralistisk orden (mange forskellige og overlappende ordener, non-polaritet). Magten spredes på mange aktører. Verdensuorden. Du behøver ikke at kigge på det her. Det er bare en oversigt over, hvor al materialet kommer fra: Materiale: Morten Hansen: International politik. Gyldendal. 2020. Kapitel 1-5 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=210&L=10#c413 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=359 Bog: Hans Branner: Global politik. Columbus. 2016. Side 36, 38-40, 67-68 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=227 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=280&L=10#c1358 https://ip-nu.systime.dk/?id=1494 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=224 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=224 https://ip-nu.systime.dk/?id=1573 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 https://ip-nu.systime.dk/index.php?id=1577#c6778 https://ip-nu.systime.dk/?id=1578 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169 https://ip-nu.systime.dk/?id=1584 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=206 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=207 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=243 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=244 https://ip-nu.systime.dk/?id=1581 https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=213 https://politiken.dk/danmark/art10065976/Hvor-og-hvor-mange-har-Danmark-haft-udsendt-de-seneste-%C3%A5r-Vi-giver-dig-et-overblik https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158 https://ip-nu.systime.dk/?id=1592 https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158 Artikler Skal folkeretten reformeres? Berlingske. 04. juli 2018 FN-ekspert: Trumps dronedrab er ulovlige. JP. 3.01.2020 Tidligere FN-ambassadør: Her er FN's tre grundlæggende udfordringer i den nye verdensorden. Politiken. 27. august. 2018 Rasmus Sinding: Splittet hjemme og udfordret ude. DIIS. 15. maj. 2023 Amerikanske soldater kan udstationeres i Danmark med en ny aftale. DR.DK. 19. dec 2023 Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme. Dr.dk. 16. maj 2023 Videoer Sådan fungerer FN og vetoretten https://www.dr.dk/nyheder/udland/veto-i-fns-sikkerhedsraad-derfor-har-nogle-lande-mere-magt-end-andre Hvorfor vil alle have en bid af Grønland” https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse Om pandadiplomatiet https://www.youtube.com/watch?v=9FlaJfYTVK0 Forskeren Peter Viggo Jakobsens anbefalinger til dansk Arktis politik https://www.youtube.com/watch?v=ds8kPoXi-2k Om Kinas belt and road initiative: https://www.youtube.com/watch?v=EvXROXiIpvQ Om Kinas og det sydkinesiske hav https://www.youtube.com/watch?v=5Jxu-ZFpcRY Hvem kæmper mod hvem i det røde hav? https://www.youtube.com/watch?v=FJZMTpp8y5w Hvordan blev Danmark i krigsnation? https://www.youtube.com/watch?v=A6A5d9efBNw Derfor har Danmark ikke atomvåben https://www.youtube.com/watch?v=rAHMVRGPaXk Europahær i fremtiden?: https://www.youtube.com/watch?v=aInIcGcY0RE ØKONOMI Centrale spørgsmål til forløbet Hvad er formålet med økonomifaget? Hvordan fungerer markedsmekanismen?(se også slide) Hvad er kendetegnende for henholdsvis en markedsøkonomi, en planøkonomi og en blandingsøkonomi (som den danske)? (se også slide) Hvad er argumenterne for statens indblanding i økonomien? Hvad er de centrale økonomiske målsætninger, og hvorfor ønsker man at opfylde disse målsætninger? Hvad kendetegner dansk økonomis aktuelle tilstand? Hvad viser Thomas Piketty resultater, og hvorfor begrænser ulighed den økonomiske vækst? Hvilke målkonflikter forekommer der ofte imellem de samfundsøkonomiske mål? Hvad illustrerer begrebet om den økonomiske kredsløb? Hvad kendetegner henholdsvis en lav- og høj konjunktur, og hvorfor svinger konjunkturerne? Hvad kan forklare finanskrisen og eurokrisen? Hvad kendetegner den nuværende økonomiske situation? Hvad er finanspolitik, og hvordan kan den bruges til at påvirke økonomien? Hvilke forskellige syn er på den danske stats brug af finanspolitik? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne for dansk økonomi, og hvad kendetegner dansk økonomis konkurrenceevne? Hvad har været kendetegnende for de strukturpolitiske reformer i Danmark i de sidste to årtier, og i hvilket omfang har de skabt øget beskæftigelse? Hvad kan man via valutapolitik påvirke den økonomiske udvikling? Hvad er argumenterne for og imod, at Danmark bør erstatte kronen med euroen? Hvad er pengepolitik, og hvorfor kan Danmark ikke føre sin egen pengepolitik? Hvad er baggrunden for økonomiske kriser ifølge Keynes, og hvordan kan kriser afhjælpes ifølge Keynes? Hvad er de centrale pointer hos den nyliberale økonomiske skole, hvor Milton Friedman er den helt centrale skikkelse (monetarisme)? Inddrag Laffer-kurven. Hvad kan forklare de aktuelle forandringer i synet på, hvilke rolle staten skal spille i økonomien? a) Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner At sikre den mest optimale udnyttelse af de begrænsede ressourcer, og dermed opfyldelse af de menneskelige materielle behov. Prismekanismen som signalsystem i økonomien, der sikrer overensstemmelse med udbud og efterspørgsel Se oversigt over tre typer af økonomier i kompendium Den effektive men ustabile markedsøkonomi, ulighedsskabende, markedsfejl (f.eks. eksternaliteter), sjældent fuldkommen konkurrence, planlagt forældelse. 7 økonomiske mål. Opfyldelsen af målene er giver de bedste betingelser at opfylde behovene i samfundet. Danmark i højkonjunktur. Alle økonomiske mål opfyldt bortset fra bæredygtighed. Derudover en stigende mangel på arbejdskraft og en stigende ulighed. Piketty: stigende ulighed p.g.a. mindre regulering og beskatning af kapital. Stigende ulighed koncentrerer købekraften i økonomierne, mindsker social mobilitet og kan forvride demokratiet Økonomiske mål kan modarbejde hinanden. D.v.s. målkonflikter (f.eks. vækst kan komme i modsætning til lav inflation, overskud på betalingsbalance, bæredygtig udvikling). Det økonomisk kredsløb viser at økonomiens sektorer påvirker hinanden. Enhver udgift er også en indtægt. Se kendetegn ved høj-og lavkonjunktur i kompendiet. Fra højkonjunktur til lavkonjunktur: Inflationær fortrængning under højkonjunkturer (overophedning). Opsparingsparadokset forlænger lavkonjunkturer. 60% af BNP stammer fra eksport. Finanskrisen og deregulering af finanssektoren (muliggjorde spekulation og investeringer af høj risici), boligboblen springer, store tab, forbrugertillid daler, bankpakkerne redder finansielle sektor (bankerne er ´too big to fail´). Eurokrisen: fælles euro-valuta muliggjorde høj gældssætning i sydeuropa + fælles valuta udelukker mulighed for devaluering for at komme ud af krisen + EU-landenes sparekrav til de gældsramte lande. Dansk økonomi i en højkonjunktur. Inflationen stabiliseret efter stigningerne i 2022. Reallønnen sikret. Fortsat lang vej til bæredygtighed (overshot dato i marts måned). Stigende ulighed. Flere eksempler på mangel på arbejdskraft. Faldende produktivitet. Lav forbrugertillid blandt danskerne. Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, multiplikatoreffekt (størst ved offentlige investeringer), multiplikatoreffekt mindre i en globaliseret økonomi (højere importkvote) En måde at forhindre at krisen bliver for dyb, da økonomiske kriser er selvforstærkende. Men en for aktiv finanspolitik kan også skabe meget høje forventninger statens rolle i økonomien, og det ansvar som staten har for den enkelte borgers økonomi. Priskonkurrenceevne afhænger af lønniveau, valutakurs og produktivitet. Høj produktivitet i Danmark, samt en høj strukturel og institutionel (herunder flexicurity) konkurrenceevne. Danmark i top 3 på verdens konkurrenceevne liste. Flexicurity bidrager til at der ikke mangler arbejdskraft, samt at danske virksomheder ikke tøver med ansættelser. Dansk produktivitet er dog faldende (bekymring om nedsættelser af uddannelsestiden) Strukturpolitik: Fokus på udbudssiden. Særligt på mangel på arbejdskraft. Kan skabe flaskehalsproblemer. To strategier. Stramningsstrategier og opkvalificeringsstrategier (substitutionseffekt og indkomsteffekt). Mest fokus på stramningsstrategien de senere år. Fokus på at øget incitamentet for at arbejde (jævnfør Laffer kurven). Kritik af stramningsstrategiens potentielle effekt. Nedskrivning af valutakursen (devaluering) -> danske varer bliver billigere i udlandet (øget konkurrenceevne), devaluering fordele på kort sigt men effekten udlignes på længere sigt. Danmarks fastkursaftale med euroen forhindrer dog egen valutapolitik. For og imod euroen: Argumenter for euroen: Mindre usikkerhed om kursudsving hvilket kan øge handlen og konkurrencen mellem eurolandene. + større uafhængighed af andre verdensvalutaer. Argumenter imod euroen: Mindsker det danske handlingsrum i den økonomiske politik (ingen selvstændig valuta eller pengepolitik + begrænsninger på finanspolitikken i den såkaldte vækst-og stabilitets pagt samt finanspagten) + forskellige behov i de forskellige eurolande + ingen mulighed for devaluering der kan give økonomierne et konkurrenceevne boost ved kriser + kan forhindre statslige investeringer i den grønne omstilling. Pengepolitik og påvirkningen af renten, lav rente øger forbrug og investeringer, mere usikker og indirekte effekt end finanspolitikken Har især begrænset effekt under lav forbrugertillid. Keynes: kriser skyldes manglende efterspørgsel (økonomiens motor), økonomien skal have en hjælpende hånd til økonomien, fokus på efterspørgselssiden, fortaler for blandingsøkonomi, kriser er selvforstærkende (opsparingsparadokset), forbrugertilliden falder under kriser, kan ikke vente på automatisk tilpasning: ”in the long run we are all dead”, staten skal føre ekspansiv politik under kriser (også selvom der er underskud på statens budget) og stram politik under højkonjunkturer, efterspørgslen øges mest effektiv med tiltag der øget indtægterne hos lavindkomstgrupper der har den højeste forbrugskvote. Monetaristerne: det selvregulerende marked (fokus på den usynlige hånd), fokus på udbudssiden, undgå tiltag der forstyrrer markedsmekanismen, kunstig skabt efterspørgsel vil blot skabe inflation og forhindre at løn/priser tilpasser sig naturligt, der findes en naturlig arbejdsløshed, vigtig at er incitamenter i økonomien ti at udbyde sin arbejdskraft (søge arbejde, tage arbejdet og blive belønnet for sit arbejde). Opgør mod markedsfundamentalisme. Finanskrisen, eurokrisen, coronakrisen, klimakrisen, prekariat, ulighed og coronakrisen har sat fokus på det frie markedsøkonomis mangler og manglende hensyn til samfundet som helhed. Et mere positivt syn på den rolle som staten kan have i økonomien. Opgør med fokus på offentlige underskud og sparepolitik (holder blot økonomierne fast i krisen, forhindrer at der kan opstå en positiv spiral. Materiale (skal lige opdateres) Oliver Skov: Samf på B. Forlaget Columbus. 2. Udg. 2018. Kapitel 7.1 Henrik Kureer m.f.l: Samfundsfag C. Systime. 2025. Uddrag fra kapitel 12 & 13 Henrik Kureer: International Økonomi B. Systime 2020. Afsnit 1.3, 1.4., 2.1, 3.1, 3.5, 8.1-8.5, 9., 10., 12., 13.1, 19. 14.1, 16.-16.2 Per Madsen: Samfundsøkonomi. Columbus. 2004. Side 22-23 Hvad sker der? Inflationen er for længst dampet af, men fødevarepriserne stiger stadig, og de kommer aldrig ned igen (uddrag). POLITIKEN. 17. aug. 2024 Pikettys økonomiske forudsigelser har udløst ophedet debat om ulighed (uddrag). Videnskab.dk5. juni 2014 Formueskat kan løse Europas gældskrise. Information. 17. maj. 2014 Dansk økonomi er uhyre sårbar over for udlandet. Politiken 20. nov. 2018 Eksperter: Sund fornuft, at statskassen tager lån for at dække coronakrisen (uddrag). INFORMATION.14. januar 2021 Økonom om krisepakker: Vi skal overveje, om staten skal være forsikringsselskab for os. TV2.dk. 27. april 2022. Økonomer: Den vigtigste årsag til danskernes rigdom er muligvis i stykker (uddrag). Politiken. 8. oktober 2024 Mette Frederiksen skuffer fælt med ny skattereform. POLITIKEN. 6. nov. 2023 Vi skal ikke stå fast på fastkurspolitikken. Politiken. 12.2.2014 Dokumentar: Kapitalen i det 21. århundrede Den danske velfærdsstat og dens udfordringer Spørgsmål som I skal kunne svare på i dette emne Hvad kan forklare, at Danmark altid ligger højt på listen over de lykkeligste lande? Hvad er de generelle kendetegn ved en velfærdsstat, og hvilke karakteristiske træk har den danske velfærdsstat? Hvad vil det sige at den danske velfærdsstat tager udgangspunkt i positiv selektivisme, og hvad er ulemperne ved negativ selektivisme? Hvilke målsætninger ligger der bag velfærdsstaten udover opfyldelse af de sociale behov? Hvordan kan de individuelle velfærdsbehov opfyldes? Inddrag de tre arenaer (det civile samfund, markedet og staten) Hvilke kendetegner har de tre forskellige velfærdsmodeller? Afspejler den danske velfærdsstat en negativ eller positiv frihedsopfattelse? Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for? Hvordan løses velfærdsstatens udfordringerne ved nedskæringsstrategier, udvidelsesstrategier og omprioriteringsstrategier? Hvilken problematikker er der forbundet med en øget udvidelse af velfærdsstaten ifølge Habermas? Hvad er argumenterne for og imod en øget rolle til civilsamfundet i løsningen af samfundets velfærdsbehov? Hvad ligger der bag tanken om, at den danske stat skal udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat? Hvad har kendetegnet arbejdsudbudsreformerne (strukturpolitik) i de sidste to årtier? Hvilke forskelle er der på røde og blå partiers strategier for at løse mangel på arbejdskraft? Hvad er argumenterne for og imod konkurrencestaten som løsning på velfærdsstatens udfordringer? Hvilke argumenter fremhæves fra fortalerne for en besvarelse af den traditionelle universelle velfærdsstat? Hvad peger for og imod, at danskerne ikke arbejder nok og er rettighedsfikseret? Faglige mål: begreber/diskussioner/viden der skal bruges i besvarelse af spørgsmålene En indikation på at de danskernes velfærdsbehov er opfyldt (jvnf. Allardts velfærdsbehov) Velfærdsstat er en stat der i forskellige omfang tager socialt ansvar for sin befolkning. Velfærdsstaten udbyder offentlige tjenesteydelser og omfordeler via indkomstoverførelser. Massiv opbakning til den danske velfærdsstat. Universel velfærdsstat baseret på retsprincippet (alle borgere har ret til velfærdsydelser). Progressivt skattesystem (de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder). Ingen gensidige forsørgerpligt (som i den selektive mode). Både vertikal og horisontal omfordeling i Danmark. Alle har ret til ydelser men særlige udsatte grupper kan få ekstra hjælp fra velfærdstaten. En negativ selektivisme kan skabe stigmatisering og en ”welfare for the poor gives poor welfare”-problematik. Ønske om at skabe medborgerskab (Se Marshall) hos borgerne, der kan sikre en myndiggørelse i forhold til den demokratiske deltagelse. Afmagt følelse i demokratiet kan skabe tendenser til modborgerskab Se om Velfærdstrekanten i kompendiet Viden om de tre forskellige velfærdsstatsmodeller (Den universelle, den selektiv, den residuale). En positiv frihedsopfattelse bag den universelle velfærdsstat (Staten kan biddrage til at du kan opfylde dit selvrealiserings potentiale) Fremtidige udfordringer der kan true velfærdsstatens finansiering (se uddybning i kompendiet: 1) demografiske udfordring + stigende udgifter til forsvaret. 2) Forventnings-og individualiseringsudfordringen. Herunder mangel på arbejdskraft, en stigende privatisering af velfærden og krævementalitet?. 3) globaliseringsudfordringen. 4) immigrationsudfordringen Løsningsforslag til de velfærdsstatens fremtidige finansieringsproblemer (se kritikken af forskellige strategier i kompendiet): Nedskæringsstrategier (mindske velfærdsstatens udgifter): udlicitering ), øget brugerbetaling, indkomstbestemte ydelser, empowerment (civilsamfund løser flere velfærdsopgaver). Udvidelsesstrategier (øge velfærdsstatens indtægter): forøgelse af arbejdsudbuddet (herunder hæve pensionsalderen), øget immigration. Omprioriterings-og skatteomlægningsstrategi. Livsverden koloniseres af systemverden, hvor handlingerne styres af målrationalitet frem for værdirationalitet. Den personlige erik i de menneskelige relationer fortrænges og styres af målrationalitet (penge og lovgivning). Det personlige ansvar og solidaritet undergraves, og vi fremmedgøres overfor hinanden og der skabes en klientgørelse af individdet. Grænser for hvilke rolle staten kan løse. Kan give opgaveløsningen et menneskeligt ansvar. Indførelse af borgerpligt kan styrke dannelse og skabe modvægt til individualisering. Frigør tid til velfærdsstatens øvrige arbejdsopgaver. Kan man forudsætte en stabil frivillighed? Konkurrencestat som løsning: Mål: fokus på at gøre dansk så konkurrencedygtig som muligt i forhold til udlandet så den danske stat kan øge sine indtægter v.h.a. øget eksport. Midler: Sikrer det størst mulige udbud af arbejdskraft der samtidig er bedst mulig uddannet (det høje arbejdsudbud vil også presse lønnen nedad, der vil sikre billigere danske varer). Fra social forsorg til incitamentspolitik. To strategier til at øge udbud af arbejdskraft (og undgå flaskehalse): 1) Pisk - nedsættelsen af sociale ydelser for at øge incitament til at søge arbejde 2) Gulerod (nedsættelse af skat for at øge incitament til at arbejde mere jævnfør Laffer kurven. Øget fokus på pligter og mindre på rettigheder. Afskaffelsen af store bededag. Dog både en substitutionseffekt og en indkomsteffekt (hængekøjeeffekt) Stramningsstrategi-og opkvalificeringsstrategi Forsvar for konkurrencestaten: sikret et højt velstandsniveau og mulighederne for høj omfordeling. Der er ikke noget alternativt i en globaliseret verden. Konkurrencestaten understreger pligten og etikken i at bidrage til fællesskabet. Forudsætning for en velfærdsstat. Det eneste der kan redde velfærdsstaten. Kritik af konkurrencestaten: Fra welfare til workfare, en svækkelse af flexicurity og flexploitation, svækkelse af medborgerskabs ambitionen. Flexisme bidrager yderligere til accelerationssamfundet. Velfærdsstaten afvikles i forsøget på at redde den. Øget velfærdsinvesteringer ikke tilstrækkelige. Velfærdsstatens i dens nuværende form øger menneskets muligheder (positiv frihed), Danmark den højeste tillid og sociale mobilitet, højeste lykke, højeste beskæftigelsesprocent i Europa, velfærdsstat gør mennesket mere uafhængig af markedet, velfærdsstaten gør Danmark mere konkurrencedygtig (infrastruktur, uddannede arbejdskraft, kvinder på arbejdsmarkedet. Se tal i kompendiet Se kompendium: https://docs.google.com/document/d/1Gwhy111RM-sxe8NLuV-lPTgbCDJHQ_ikG9dYWmhDOVc/edit?tab=t.0
Indhold	Kernestof: Program: Lektie: Læs teksten her som lektie Minimalism Afsnit Lektier: Lektie (til alle 4 lektioner): Parasite: Lektie Ingen lektier! Program (ingen lektier) Lektie til årsprøve i skriftlig samfundsfag: Plan: Øvelse til asynkron undervisning: Plan I skal ikke møde til timerne her. Så får vi dækket vores timer fra vores aftener i Debatten og CPH dox. Vi ses på fredag Lektie:i
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 343 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Skrive - Eleverne har anvendt bogen "knæk koden" til de skriftlige genre i skriftlig samfundsfag. Og eleverne har adgang til bogen til eksamen: https://knaekkoden.systime.dk/?id=1 Formidling - Eleverne har anvendt bogen "knæk koden" til de skriftlige genre i skriftlig samfundsfag. Og eleverne har adgang til bogen til eksamen: Eleverne har anvendt bogen "knæk koden" til de skriftlige genre i skriftlig samfundsfag. Og eleverne har adgang til bogen til eksamen: https://knaekkoden.systime.dk/?id=1
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb