Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Michael Bang Sørensen
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet (GF) hvad skaber kriminalitet ?
Titel 2 Politik, valg og bæredygtighed
Titel 3 Køn og Ligestilling - Konstruktion eller biologi
Titel 4 Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 5 International politik og krig i Ukraine
Titel 6 Økonomi - Går det egentlig godt med dansk økonomi?
Titel 7 EU: EP-valg, populisme og Brexit (SRO).
Titel 8 Medier, magt og populisme
Titel 9 Det gode liv for gen z (kort tværfagligt)
Titel 10 Valg i USA _ polarisering og vælgeradfærd
Titel 11 En ny lufthavn i Nuuk - dansk udenrigspolitik ...
Titel 12 Et par links til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet (GF) hvad skaber kriminalitet ?

Kriminalitet
(Grundforløb STX 2022 + repetition forår 2025)

Formål:
At stifte bekendtskab med samfundsfag ved et møde med nogle grundlæggende sociologiske problemstillinger og begreber, på baggrund af temaet ‘kriminalitet’. At undersøge, hvordan man man måle kriminalitetens omfang og udvikling (kvantitativt) og hvilke omkostninger kriminalitet har for samfundet. Desuden er formålet, at analysere hvorfor nogen begår kriminalitet, samt at diskutere hvordan samfundet bør forholde sig til kriminalitet.

Problemstillinger:
Hvordan lærer mennesker at begå sig i samfundet og i forskellige sociale grupper?
Hvordan måler man kriminaliteten og dens udvikling?
Hvorfor bliver man (ikke) kriminel?
Hvad koster det samfundet, at nogen begår kriminalitet?
Hvordan bør samfundet forholde sig til kriminalitet?
Hvad mener de politiske partier om at straffe kriminelle?

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisation
Sociale og kulturelle forskelle.
Social differentiering

Faglige mål jf. lærerplanen:
-opnå viden om fagets identitet og metoder
-lære at formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
-træne formidling af indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
-anvende viden og begreber fra sociologi til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-lære at formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
-undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra sociologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Materiale:
Tekst:
Fra ‘Samfundsfag C’, Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen, Henrik Kureer, Systime A/S 2019: Kap 8.0 & 8.1: (5 ns.)

Fra ‘Luk samfundet op!’, Brøndum og Hansen, 3. udg, Columbus 2017: s. 36-38, (3 ns.)  

Fra drengestreger til bandekriminalitet: Kap. 1.1, 1.2, 1.3 (ca. 8 ns), 2.0, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 (ca. 8 ns), 5.1, 5.2 (ca. 3 ns.), 7.4, 7.5 (4 ns.)

Artikel: Straf er paradoksernes fængsel (uddrag) (ca. 3 ns)

Politisk smag af Maria Fugl. Forlaget Columbus 2008. Om Pierre Bourdieu side 16-41 (ca 25 )


Opsummeret ca. 55 ns.

Film:
Om vaneforbryderen Kuno:
https://www.dr.dk/drtv/saeson/kriminelt_-2021_245999 (5 ns.)

Om Haidars grunde til at blive kriminel:
https://www.facebook.com/watch/?v=5726949713982315&ref=sharing (1 ns.)

Emma Holten om hårdere straffe ifht hævnporno (1 ns.)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/emma-holten-kraever-haardere-straf-haevnporno-ofre-bliver-kaldt-klamme-og-naive

Suppleredeenartike til træning af synopsis. Se drev.  (uddrag)
-Kriminalitet - Kriminalitet blandt unge og mindreårige
https://klassesamfund.dk/dataunivers/kriminalitet-kriminalitet-blandt-unge-og-mindreaarige  

- Artikel fra Det Kriminalpræventive Råd.
Link: https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/den-unge  

-  Kriminalitet går i arv - få familier står bag meget kriminalitet
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kriminalitet-gaar-i-arv-faa-familier-staar-bag-meget-kriminalitet  

- UDDRAG fra rapporten Kriminalitet 2023 . Danmarks statistik  
(s 59-60 indsat som billeder. Originale statistikker findes via linket)
LInk: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=52302

i alt ca. 75  ns.



***

Supplerende materiale der ikke har været gennemgået i alle grundforløbsklasser

-Tidligere rockermedlem taler ud
https://www.youtube.com/watch?v=NGduK-qDO6E&list=WL&index=7

Deadline: Debat om straf, 2017 (3 ns. )
https://mitcfu.dk/Login/?path=L21tL3BsYXllci8/Y29weWRhbj0wMzE3MDgyMDIyMzA=


-Afsluttende gruppearbejde og rollespil, hvor I skal opstille en debat om straf, lave et manuskript og en video.

Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, valg og bæredygtighed

Tværfagligt samarbejde (TP2)
Fysik C og samfundsfag A
1c 2022-23


I dette undervisningsforløb kommer I til at opleve at undervisningen fungere som et samarbejde mellem samfundsfag og fysik.
Forløbet er også et grundforløb i samfundsfag, og inkluderer fokus på valg, ideologier, skillelinjer, urbanisering. Vi besøger sydhavnen og har en byvandring som del af forløber.

Forløbet starter med en kursusfase, hvor vi underviser i de to fag; fysik og samfundsfag.

Det overordnede spørgsmål for forløbet er:

-Hvilke udfordringer og muligheder ligger der i at indrette samfundet bæredygtigt?

Støttespørgsmål:

Hvad kendetegner de politiske partiers syn på bæredygtighed

Hvilke politiske og samfundsmæssige udfordringer er der for at skabe et mere bæredygtigt samfund.
Hvilke konkrete og effektive indsatser kunne man gøre for at mindske energiforbruget og hvad udfordrer realiseringen af sådanne tiltag?


Kursusfase uge 44-48: I den indledende kursusfase arbejder vi mest i de to fag, men undervejs vil vi reflektere over hvordan de to fag kan spille sammen og støtte hinanden.

Fysik (klippet ud)

Samfundsfag: I samfundsfag komme vi til at tale om det aktuelle folketingsvalg og vil derigennem se på forskellige holdninger til bæredygtighed

Hvordan endte valget ?

Hvem er med i den nye regering?

Hvad kendetegner de politiske partier der er valgt ind i folketinget 2022?

Hvilken betydning har bærdeygtighed for vælgerne?

Har ideologiske og politiske forskelle betydning for syn på bæredygtighed?

-Hvorfor er der f.eks. nogen der mener at atomkraft kunne være en del af løsningen på den grønne omstilling og hvad er argumenterne imod?

Faglige mål

-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser


Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Materiale:

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk; ‘Politikkens kernestof’ side 10-16 + 20-30 + 34-39 + 42-48 + 160-169+ 206-216+ 220-222 + 226-231+

Vi ser på folketingets hjemmeside og får et indledende lynkursus i valg og demokrati. (se også i drev)

Video: Folketingsvalg  
Video: Det repræsentative demokrati

Den politiske lommebog
file:///C:/Users/mich957j/Downloads/Folketingsvalg%202022%20-%20Epinions%20Lommebog.pdf (15 sider)


Sekundært (ikke alle mindre relevante artikler og øvelser er inddraget i beskrivelsen)

-Rasmussen, Jesper Hjarsbæk; ‘Politikkens kernestof’ side 82-94 (uddrag)
- ideologipuslespil
- Dr.dk om dronningerunde: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-dronningerunde_346273

-Artikel: Valgforskere afliver myten om, at der findes midtervælgere i dansk politik. Politiken 26.6.21 (5ns)
-Artikel: Valget bliver en kamp om danskernes økonomiske tillid. Altisnget 30.08.22
- Politisk adfærd lang fra slotsholmen. . Temanummaer: By og land eller land mod by.: https://drive.google.com/drive/folders/1GwiHT1pR0k0O-e2Ae6n84VvYD_Y0pFFX (uddrag af 20 sider)
- Stemmer fra sydhanen: https://stemmerfrasydhavnen.dk/tallene-bag/
- Byvandring og oplæg i Sydhavnen


Omfang. 85+  sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Politik - regeringsdannelse 12-12-2022
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og Ligestilling - Konstruktion eller biologi

Ligestilling og Køn¨
- er køn en konstruktiuon eller er det biologisk funderet?

I forløbet 'ligestilling og Køn' starter vi med at se på på det globale syd

I dettte forløb arbejde vi med ligestilling og køn, og I møder teorier om køn og forståelser af køn.I forløbet taler vi både om danske forhold, hvor der er fokus på arbejdsmarkedet, uddannelser, indtægtsulighed o.l - I den forbindelse arbejde rvi med socialisering, kønsnormer og kønsroller.

Vi taler osgå kort om global kønsulighed fx ved vores arbejde med UNDPs Human Development Index. I den forbindelse ser vi også på aktuelle udfordringer i Afghanistan og Iran, der også kan betragtes med viden om køn og ulighed.

senere i vores forløb inddrager vi viden om Emma Holten og hendes blik på økonomi og værdisættelse af arbejde.

Magt er magtformer er også en del af vores fokus.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder  


Kernestof:
-Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- velfærdsprincipper
- Magt  

Produkter:
Skriftlig opgave og mini-projket

Materialer :
Artikler:
-Oprøret i Iran er ikke slut, det er kun lige begyndt- 28. januar 2023
- Iran:Protester for frihed og kvinders rettigheder - Amnestys hjemmeside Sidst opdateret 19/12 2022.
- Flygtningenævnet ændrer praksis: Afghanske kvinder skal have asyl alene på grund af deres køn
- Afghanske kvinder mister deres job og bliver pisket, hvis de forlader deres hjem uden burka - Politiken 10. maj 2022

- Køn har stadig betydning for unges uddannelsesvalg
14. november 2022 fra KLs hjemmeisde

-Barselsdebatten viser et af ligestillingens dilemmaer: Skal kvinder nødvendigvis være mere som mænd? - ZETLAND 23. september 2021


-Stigende konsmæssig skævvridning på uddannelser blokerer for kvinders adgang til magt og høj lon - Mandag Morgen 6. marts 2023

-Fakta: Der er stadig store kønsskævheder på arbejdsmarkedet - Mandag Morgen 6. marts 2023

- Køn har stadig betydning for unges uddannelsesvalg - KL 14. november 2022

-Forskellighed som forretningsmodel
Er din virksomhed intersektionel? (kilde ?)

Bog:
Køn og Ligestilling. Forlaget columbus.
side 61-92 + 108-122

-Emma Holten: Underskud fra 2024: side 10 + 23-24  
-Artiklen: https://www.mm.dk/artikel/17175-kvinder-er-fortsat-en-underskudsforretning-for-statskassen Fra Mandag morgen April 2020.
- Vi ser DR DEADLINE den 1. maj 2024. Vi ser 00:00-07:36

Radio/netbaseret :
-Køn i uddannelse. P1 genstart 13.09.2022 (24 min.)

-DR P1 udsendelse ‘Følg pengene’, hvor der et afsnit der hedder ‘Lige køn, lige løn” fra den 6. marts 2023.

- Deadline ( 03.01.2017 )

- Kimberle Crenshaw - TED talk _The urgency of intersectionality_  TEDWomen 2016

Repetition (se mappen i drev)

- Intersektionalitet. Af Christoffer dejgaard. I bogen: Normakritik i pædagogisk praksis .Hans reitzel 2022 (uddrag)

-Identitet, kategorisering og sociale dynamikker (OCR-scan) Af Laura Gilliam. I bogen Pædagogisk antropologi: tilgange og begreber 2017 (uddrag de første  sider)
-Ulighed i samfundet: Alle kvinder opfordres til at samle sig eller holde fri  dr.dk 15.11 2023
-Jeg vil gerne give mine børn lige muligheder. Så hvad gør jeg, når barndommen er lyserød eller lyseblå? Zetland 18.4.24


Omfang: ca 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten og dens udfordringer

Velfærdsstaten
- og dens udfordringer anno 2023

Formål med forløb:
Formålet med forløbet er at opnå viden om velfærdsstaten, dens forskellige udformninger, samt hvad det er der udfordrer velfærdsstaten som vi kender den i dag. Vi arbjeder i forløbet med begreber som udlicitering og brugerbetaling o.l.
tode)

Undervejs skal I arbejde med metode og indsamle egen emnpir i mødes med nærmiljøet. hvor i gør brug af interviews / kvalitativ metode


Kernestof:
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund.
   
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger (velfærdsstatens udfordringer) og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.

Beskrivelse/resumé:
Eleverne har opnået indblik i velfærdsstatens historie og byggesten, og opnået en forståelse for den form/model det har udmøntet sig i. Eleverne har opnået forståelse af de forskellige velfærdsstatsmodeller med særligt fokus på den danske og det universalistiske princip. Hver af de tre dele (stat, civilsamfund og marked) er blevet diskuteret med indblik på at at opnå et dybdegående indblik i hvilke muligheder og begrænsninger de har i fremtidens velfærdssamfund.

Vi arbejder særligt med privatiering og konkurrencestat.

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde
- Dialogbaseret undervisning
- Elevfremlæggelser
- Lærerstyret undervisning

Materialer:

Metodebogen. Forlaget Columbus: side 104 -111 + 126-128
Velfærdsstaten under pres' Forlaget Columbus. Side 36-43 + 250 til 253
Konkurrencestaten: Ove Kaj Pedersen. side 70-72 + 172-173

Artikler:
- Universel velfærd er snart fortid. Mandag morgen 24.01.2014
- VELFÆRDSPOLITIK: HVAD ER KONKURRENCESTATEN? Ræson 22.09.13
- CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv.
Pol 1112.2019
- Svend Brinkmann: Konkurrencestatens reformer skaber vækst. Men ødelægger de mon mere, end de gavner? Altinget 18.06.2022

-Antallet af danskere med sundhedsforsikring sætter rekord - Mandag d. 05. juli

- Lavere skat ER velfærd. CEPOS _ Onsdag d. 05. juli 2017
- Tekst om habermas (ikke speficeret XX)

- På 25 år har danskernes syn på skattelettelser ændret sig markant: Ét parti spiller en nøglerolle. Berlingske. Søndag d. 14. oktober 2018

-Næste år vil der for første gang være flere ældre end børn og unge. KLs hjemmeside 15. september 2020

-Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke. Mandag Morgen 8. april 2019

Netbaseret:
Om velfærdsstatens historie:
Del 1: http://www.youtube.com/watch?v=s32s0n1ybX0&feature=related
Del 2: https://www.youtube.com/watch?v=fg17COhHNX0
Del 3: https://www.youtube.com/watch?v=Mgox1ux31hM

-Demo... hvad for noget: Hvad mener politikerne, når de siger 'det demografiske træk'? DR den 28. OKT 2022

Omfang: + 75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 International politik og krig i Ukraine

2.c Samfundsfag
Tema; International Politik og krig i Ukraine

I dette forløb starter vi med at læse grundlæggende teori om IP. Derefter beskæftiger vi os med den aktuelle krig i Ukraine og konflikten mellem Vesten og Rusland. Vi undersøger baggrunden for krigen og i den forbindelse inddrager vi IP-teorierne realisme/neorealisme, liberalisme/neoliberalisme og konstruktivisme for at finde ud af om de kan bidrage til at forklare konfliktens udvikling.

Vi ser nærmere på, hvordan teoriretningerne hver især forklarer kriges opståen og bruger det til at analysere den aktuelle krig. Vi diskuterer hvilken struktur det internationale system har - om verden er ved at gå fra et unipolært system til et multipolært og hvordan konflikten mellem Rusland og Vesten er udtryk for en krise for den liberale verdensorden.

Vi vil løbende have perspektiveringer til konflikten mellem Israel og Palæstina (Hamas), som er eskaleret voldsomt mens vi har været i gang med forløbet.

Endelig ser vi på dansk udenrigspolitik.

Problemstillinger:
Hvad er baggrunden for krigen i Ukraine?
Hvorfor er konflikten mellem Ukraine og Rusland endt i en reel krig?
Hvilken struktur har det internationale system i dag?
Hvordan er forholdet mellem verdens stormagter?
Hvorfor opstår der egentlig krige i verden og hvordan kan krig forstås med teorierne fra International Politik?
Hvilke regler findes der om krig og hvordan håndhæves de?
Hvad kendetegner konflikten mellem Israel og Hamas (Palæstina)

Fagligt indhold:
Aktører, magt, konflikter og sikkerhed i det internationale system
Forholdet mellem NATO og Rusland, herunder NATOs udvidelse og Ruslands udenrigspolitik
Teorier om international politik:
Realisme og neorealisme
Kapabiliteter
Polaritetstruktur (multi-, bi-, eller unipolaritet)
Sikkerhedsdilemma
Liberalisme og neoliberalisme
Den demokratiske og kommercielle fredstese
Linær historieopfattelse

Konstruktivisme


Faglige mål:
Undersøge årsagerne til krigen i Ukraine
Redegøre for teorier om international politik med fokus på hvordan de forklarer krig
Undersøge magtforholdene i verden gennem egne beregninger
Vurdere hvorvidt verden er ved at blive multipolær
Diskutere om Vesten selv har et ansvar for det dårlige forhold til Rusland

Skriftlig afleveringer:
Opstil model / skema samt undersøgelse og diskussion
Undervejs arbejdes der med forskelig eartikler, dagen elevoplæg med materiale o.l. Ikke alle læser det samme. Ca 15 sider.


Materiale:

Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP-bogen, Columbus 2020, s. 12-18 + 218 - 221 + 43-47 + 72-79 + 83-85 + 183-189 +


Jacob Graves Sørensen, Martin Graves Rasmussen og Janus Graves Rasmussen: IP & Ø: Grundbog i International Politik og
Økonomi, Columbus, 2016, s. 11-20, 22-39, 68-69, 117-119, 173-175 +

Film/TV
Deadline, 28. februar 2022, med Marie Krarup og Kasper Støvring (uddrag)

Explainer fra DR: Hvordan kan Rusland true mægtige NATO ?  
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvordan-kan-rusland-true-maegtige-nato_297077

Diverse artikler - herunder udvalgte:

Realismen har svagheder, men er stadig den bedste teori til at forklare Ukraine-krisen
Friday, March 18, 2022 Berlingske Section 1 Page 32 (OPINION) Kasper Støvring... KOMMENTAR.
https://docs.google.com/document/d/1X_5o0Ded4eIKjg1t_Yfr_gPh2SDm-3TWRFpzrUuJ7vc/edit#heading=h.5cbwlcphal6n

Vestens liberale overmod lagde grunden til ukrainekrisen
NATO, er NATO’s principielt ’åbne dør’ et sikkerhedsproblem for Rusland.
Skrevet af Stephen M. Walt [start med at læse hvem han er] 29. januar 2022


Andet supplerende:
-Ekstramateriale om Sverige og Finland i NATO.: https://www.diis.dk/publikationer/finsk-svensk-medlemskab-nato-kan-oege-spaendingerne-oestersoeregionen

- Uddrag af Danish Foreign Policy Review 2023
https://www.diis.dk/en/research/danish-foreign-policy-review-2023

Artikler til skriftlige opgaver + andet læst i timerne. Fx
artikel: tilbyd Ukraine øjeblikkeligt medlemsskab af NATO - Berlisgske 23.02.22
artikel: Jacob Mchangama: Den vestlige verdensorden har været historisk succesfuld. Fra Zetland 26.01.2017

Omfang cirka 70 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi - Går det egentlig godt med dansk økonomi?

Tema: Økonomi - Går det egentlig godt med dansk økonomi ?

Der er råd til skattelettelser, og vi kan forvente stigende lønninger og (måske) øget købekraft i 2024. Men der er også udsigt til opbremsning i væksten, høj inflation og høje renter og måske reallønsfald. Nogle siger også at der mangler penge til velfærd! Hvordan hænger det hele sammen og hvilke udfordringer er der for dansk samfundsøkonomi 2024 ?  

Vi skal arbejde med at forstå den aktuelle økonomiske situation i Danmark anno januar 2024.

I starten bruger vi tid på at opbygge viden om de grundlæggende økonomiske sammenhænge, og skaber på den måde et fælles fagligt sprog. Undervejs vil vi i mindre sekvenser lave kritiske undersøgelser af politiske mål om fx stigende forbrug og økonomisk vækst. Her møder vi blandt andet begrebet Doughnut økonomi.

Undervejs i forløbet kommer vi blandt andet til at arbejde med følgende spørgsmål

Hvordan fungerer markedsmekanismen?
Hvad er inflation og hvorfor er den så høj lige nu?
Hvilke konsekvenser har høj inflation for samfundet?
Hvad er konjunkturudsving?
Hvordan kan vi med forskellige økonomiske politikker løse økonomiske udfordringer
Hvad er doughnut økonomi og er der dilemmaer knyttet til økonomiske vækst?


Faglige mål (jf. lærerplanen):
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Fagligt indhold med foku såp de begreber vi arbejde rmed:
Stat, marked og civilsamfund
Markedsmekanismen - udbud/efterspørgsel, prisdannelse.
Konjunkturudsving - herunder recession
De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter, med særlig fokus på inflation.
Inflation, herunder kerneinflation, cost-push, demand pull inflation
Konsekvenser af inflation (fx rammer socialt skævt, udhuler købekraft/opsparinger)  
Økonomiske politik, herunder finans og pengepolitik som løsning på økonomiske problemer
Økonomiske kriser


Efter forløbet skal I konkret kunne:
Læse og forstå grundprincipperne i Økonomiministeriets økonomiske redegørelse fra 2023 - Yeahh  

Redegøre for de økonomiske mål med hovedfokus på inflation
Arbejde med økonomiske konjunkturer og økonomiske reaktioner på konjunktursvingninger  -> Undersøge hvilken konjunktursituation dansk økonomi befinder sig i.
Diskutere om økonomisk vækst altid er entydigt positivt
Skrive en samfundsopgave, hvor i anvender makroøkonomiske fagbegreber mm


Materiale:
Økonomisk redegørelse 2023 som læses inden timen (3ns)

Økonomiens kernestof: Sørensen, Jacob Graves. Forlaget Columbus. 1 udgave 2022. Side 20-23 (14 ns) + 28-50 (3ns) + 98-115 (15)

Vi ser på nationalbankens prognoser ifht inflation og andre økonomiske mål (3 ns)

-ØkonimiNU: Kureer, Henrik. Forlaget Systime 2011-2023 4.udgave. S 34-44 om det økonomiske kredsløb og multiplikator (10ns)

Økonomibogen; Nibuhr, Lene et al. Forlaget Columbus 1 udgave 2016. s 83 - 90 der handler om økonomiens  størrelse (8ns) + 127-146 (20 ns) +

https://www.ecomacundervisning.dk/tema-vaekst-og-miljo/  Læs siderne om vækstens dilemmaer (5 ns) + orientering i temaer på hjemmesiden (4ns)





Supplerende stof:  
Videoer om markedet og det økonomiske kredsløb fra Luk samfundet op: https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer (2 ns)

Videoer om markedet, konjunkturer og det økonomiske kredsløb fra Luk samfundet op: (4 ns)

PP om det økonomiske kredsløb

Inflationen stiger fortsat i Danmark og EU - Danmarks Statistik (2 ns)
Økonomisk risikoanalyse for resten af året: Højt at flyve, blødt at lande, Simon Friis Date,

Økonomiens kernestof om den makroøkonomiske teorier side 72-80 (kort besøgt)

Klip fra Tæt på sandheden, 24. maj 2022 om inflation - et liberalt og socialdemokratisk perspektiv (7 min) (1,5 ns)

Videoer om ekspansiv og kontraktiv pengepolitik, Columbus: https://vimeo.com/341996187 (3 ns)
Deadline 7. april 2022: Thomas Harr (Nationalbanken) (15 min)  (3 ns)

Klip fra Deadline (9. juni 2022) om hvorvidt inflationen kan bekæmpes med pengepolitik. (2 ns)
Podcast: Tiden, 1. sep DR.dk, med Birthe Larsen (2 ns)

Vi ser også partivideoer fra folketingets repræsentanter om øk-vækst vs grøn bæredygtighed . De er fra Luk samfundet op. (5ns)




Ud af huset for at forstå alternative økonomiske tænkninger
- Besøg hos AE med oplæg om Dansk Økonomi


Supplerende:
Den samfundsfaglige regnemaskine:
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/statistik-og-metode/arbejdsbog-til-skriftlig-samfundsfag/den-samfundsfaglige-regnemaskine

Supplement
https://mediehuset-kbh.dk/fmr-oekonomi-paa-formler/


cirka 100 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU: EP-valg, populisme og Brexit (SRO).

EU,  populisme og Brexit
Samfundsfag 2c.

Formål
Forløbet undersøger hvordan EU har en betydning for vores hverdag og den regionale/globale udvikling. Vi arbejder med EUs institutioner og er særligt opmærksomme på Europaparlamentet og EP-valget.

Forløbet er del af SRO samarbejde med Engelsk og undervejs har vi også fokus på Brexit og populisme, som knyttes sammen med jeres SRO opgave.

Faglige Mål
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold sammenligne
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Hvilken rolle spillede populisme for Brexit forløbet

Undervejs har vi fokus på:

At forstå EP-valget med blik for kandidater, partier mm så det er muligt at stemme på en oplyst baggrund.

At undersøge hvordan vi i Danmark er forbundet med EU samt hvilken rolle EU kan siges at spille i verden. At undersøge vigtige brudlinjer indenfor EU.

At tage et kort blik på historien bag EU og at diskutere EU som mellemstatslig eller overstatslig instutition.

At undersøge hvilke vigtige institutioner og afdelinger EU består af…

At kende til forskellen på en 'forordning' og et 'direktiv'?

At undersøge hvad forskellen er på når noget er 'overstatsligt' og når det er 'mellemstatsligt'.

At undersøge lovgivningsprocessen i EU samt diskutere kritikken af at EU lider af demokratisk underskud.

At undersøge Forskellige integrationsteorier og blandt andet kende forskel ‘Neofunktionalisme’ og ‘Intergovernmentalisme


At træne indsamling af information og formidling af den viden omkring danske partiers EU politik

At diskutere om svaret på (mange af) vores problemer er mere eller mindre EU?


Materialer:

Politikens Kernestof af Jesper Hjarsbæk Rasmussen. Forlaget Columbus.
188-193 Om EUs historie
193- 211 om integration lovgivning og politiske systmer i EU og Danmark
204- 210 om integrationsteorierne

Hans Branner, Det Politiske Europa. Forlaget Columbus.4 udgave.
48-52 om det indre marked og Eu der blander sig i alt


EU på Kryds og Tværs:
side 40, 47-59 og 90-93 om Europa-parlamentets funktion og dets sammensætning

Nationer og nationalisme. Forlaget columbus år xx:  (kapitel 6) side 70-85 om populisme og Brexit

Andet:
Diverse tekster: Læs teksterne om EU’s institutioner. Anvendt til gruppearbejde:  (Europa-Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og EU-Domstolen)
(på denne side:https://www.eu.dk/ )

Diverse videoer om EUs institutioner - anvendt til gruppearbejde. https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/laereromraade


Altinget: Marlene Wind: Jeg kan ikke bakke op om EU, hvis regeringscheferne ikke siger stop for Orbán og co 06.02.2020.


Altinget; Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet - undtaget ét.
Artikel: Hvor meget påvirker EU den danske lovgivning? Fra fplketingets EU-oplysning: https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvor-meget-paavirker-eu-den-danske-lovgivning
Artikel: Dansk europapolitik - 5.10.2023 _ Artikel: Hvor meget påvirker EU dansk lovgivning? Fra tænketanken Europa: https://thinkeuropa.dk/brief/2023-10-hvor-meget-paavirker-eu-dansk-lovgivning
Artikel: Hvor demokratisk er EU ? Af Lic. jur. Peter L. Vesterdorf, senior rådgiver i advokatfirmaet Publicure,Torsdag den 22. maj 2014, 22:30
Artikel: Altinget: Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget. 22.02.24



Dialogbaseret undervisning om køn, kvote rog ligestilling Artikel: Barselsdebatten viser et af ligestillingens dilemmaer: Skal kvinder nødvendigvis være mere som mænd? Fra Zetland 23.09.21

Toulmin og argumentation - Aarhus Universitet er et godt sted at starte for at læse om opbygning af akademisk argumentation


Besøg i Europahuset og byvandring

Skriftlig opgave med følgende artikler:
-Briterne vendte sig mod den politiske integration - ikke det frie marked 18.02.20 _ https://smvdanmark.dk/seneste-nyt/nyheder/internationalisering/briterne-vendte-sig-mod-den-politiske-integration-ikke-det-frie-marked
Debate: Beware, the European Union can dis-integrate - April 28, 2019 10.21pm CEST_ https://drive.google.com/file/d/1cqPSvimIPXJJQ_Pf04BFO3lkRFb9opcR/view?usp=sharing  


Supplerende.
Fokus: P1 podcast om splittelse i EU (lyt 70 minutter)
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2024/p1-debat-splittelse-i-eu-11162401065
EUs udfordringer af Lars Frederiksen. Anvendt dele af side 72 - 96  hvor elever har orienteret sig ifht uddybende om Eu's integrationsteorier.  
Blandende artikler til SRO: 6 artikler via dette link: https://drive.google.com/drive/folders/1GhJ9DAQr6-CoHha6GQ5TZCRAb0umVCWQ?usp=drive_link
Præsentationer og arbejde med samfundsfaglige metoder. Se blandt andet her: https://docs.google.com/presentation/d/1HbM1SqdM1Sy84mcQILcSEfHegihtN83-o05xz1VCtCs/edit?usp=drive_link


Omfang ca 75 normalsider + artikler til SRO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Medier, magt og populisme

3.c - Samfundsfag
Tema: Medier, magt og populisme

Formålet med forløbet er at undersøge sammenhænge mellem forståelse af magt & medier. Vi kommer ind på spørgsmål som; Er det medierne der sætter den politiske dagsorden?  Hvordan kan man lave en policy-analyse hvor vi er særligt opmærksomme på begrebet magt? Er det populisme der er særligt kendetegnende for den aktuelle politiske dagsorden, og hvordan spiller (sociale) medier egentlig en særlig rolle når vi taler om populisme

Forudsætningerne for forløbet er viden om politik, politiske skillelinjer, partier,værdi- og fordelingspolitik, ideologier og det politiske system i Danmark. Desuden også viden om grundlæggende magtbegreber. Se tidligere forløb.

Faglige mål
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Materialer
- Luk Samfundet op. Forlaget Columbus.  Om mediernes rolle og den demokratiske samtale. Side 152-166
- Samf på B. Forlaget Columbus. Om magt side 93-97
- Politikkens Kernestof. Forlaget Columbus. Side 98-108 om medier og politik + 137-140 om demokratiforståelse +
Populisme og identitetspolitik: Forlaget Columbus om populisme og vælgeradfærdsteori. Side 7-11 + 51-60


Artikel: Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati. fra altinget 28.8.2023
https://www.altinget.dk/digital/artikel/erhvervsforsker-de-sociale-medier-har-endeligt-overtaget-vores-demokrati

Essay: Essay Tech-giganternes trussel mod det monitorerende demokrati  (fra demokratiudredning 2.0)
https://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Essays/Tema14/Essay_af_Johan_Farkas.pdf (overvågningskapitalisme)

Artikel: Er populismen ved at æde demokratiet indefra?. Information 15.6.2019
Artikel: Populismen styrker demokratiet. Politiken 27.11.2017

Artikel; Fake news og alternative fakta kan undergrave demokratiet. 11.08.2017 fra ku.dk. _ https://hum.ku.dk/faknyt/2017/august/fake-news-og-alternative-fakta-kan-undergrave-demokratiet/

Sekundært:
Artikel. Metaforer, vi tænker med: Er kriminalitet en virus eller et bæst? INgeniøren 6.3.2011


Diverse klip:
Dit demokrati: Politik og medier (3:24)
Hvilke funktioner kan og bør medierne have i samfundet? (2:05)
Hvad menes med, at medierne traditionelt har haft en gatekeeper-funktion? (1:42)

Del 1: Hvilken betydning har AI for vores debatter og for den demokratiske samtale?
Vi ser et klip fra TV2 Newsroom (16:00-31:00).

Andre artikler er læst i grupper.

Omfang: + 70 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode liv for gen z (kort tværfagligt)

3.C_ TP9 - Det gode liv
Tværfagligt med religion og samfundsfag


Hvad handler TP9 om
I dette forløb vil vi gerne at I møder livet udenfor skolen. Vi arbejder med fagenes faglighed så I kan opleve hvordan de to fag møder hinanden. Der er fokus på metode og præsentation.

Vi reflekterer over de samfundsforhold, normer og værdier, der er til stede i vores samtid. Vi kommer til at arbejde med de strukturer der omslutter de måder vi er sammen på i det senmoderne samfund, men har særligt fokus på arbejdsmarkedet og gen z.

Vi er fra starten af nysgerrige efter at finde ud af om det psykologiserede sprog og hverdagens psykologiserede samtaler kan ses som en erstatning for det religiøse.

Konkret går vi til dette ved at etablere forståelser af hvad der kendetegner generation Z og blikket på det gode (arbejds)liv.

Vores overordnede problemstilling / undren:
Hvordan ser generation Z på det gode (arbejds)liv?

Jeres opgave
I grupper skal I gennemføre et interview med en person fra generation z hvor temaet er:
Det gode (arbejds)liv. Det betyder at det gode liv er centralt, men vi er samtidig nysgerrige efter at se hvordan arbejdets rolle er i det gode liv.

I skal selv udarbejde et fokus for interviewet som kan være kollegialitet, balance mellem arbejde og fritid, god ledelse, selvrealisering eller andet. Ud fra jeres fokus skal I opstille en fokuseret interviewguide med underspørgsmål. Jeres interview skal optages, så det kan anvendes i det endelige produkt.

Produkt.  
Analyse af jeres interviews som I formidler via podcast og/eller screencast. Der skal indgå lyd i jeres produkt og produktet skal bygges op med inddragelse af citater fra jeres interviews, og teoretiske refleksioner fra tekster og lærebøger. Der er fremlæggelser mandag uge 39
Vi regner med at jeres produkt er mere end 5 minutter, men det vil også afhænge af hvilken form i vælger.

Forslag til opbygning af podcast/screencast

Introduktion: Sæt scenen. Hvad har I lært om de normer og værdier, der er til stede i samfundet i dag, generation Z og den psykologiserede tidsalder?

Præsentation af Interviewer: Hvem har I interviewet?

De vigtigste pointer fra jeres interview: De pointer som I tager med, skal bearbejdes. Det betyder at I skal anvende jeres viden og teori, når I udvælger de citater I vil have med. Spørg jer selv;  “Hvad fortæller personen her, som er spændende eller vigtigt?”

Sammenfatning: Følg op på jeres pointer og rund godt af.

[Hvis I vil opbygge et argument i jeres præsentation, er det en god idé at anvende en argumentationsmodel. I kan fx genbesøge Toulmin, som I kan læse mere om her]

Andet: Er der noget som kunne være spændende at undersøge nærmere på baggrund af det I har fundet ud af? Har I nogle perspektiver, som er spændende at høre om

Materiale:
Udgangpunkt I at i kender tli metoder fra tidliger forløb. Både kvalitative og kvantitative metoder. Se andre forløb i drev.

Sociologibogen. Forlaget columbus s 24-26 om hvordan sociologe rstuderer samfundet
Gyldendals studiebog. Gyldendal xx. side 54-62 om videnskabsteorier

Diverse artikler om Genz Se artikle mappe. Ca 35 sider.
Grupperne har læst forskellige sider.

Deadline: Emilia van Hauen i Deadline om Generation Z Via  https://www.youtube.com/watch?v=1fUHLx-_R_k

Diverse materialer fra https://www.youtube.com/watch?v=qJ40iwgx3uo hvor emilie Von Hauen gennemgår generationer.

sekundært:
Fraa Ida _ religion:
Om interviewmetoder (se drev)


Omfang: +45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Valg i USA _ polarisering og vælgeradfærd

Valg i USA _ polarisering og vælgeradfærd

I dette relativt intense forløb om kring valget i USA skal vi arbejde med kendetegn ved det politiske system i USA, Vi skal arbejde med valgmetoder, vælgeradfærd og lidt med populisme, som I kender fra tidligere.

Vi ender med at se på resultaterne og undervejs skal I lytte til oplæg på skolemødet.


Faglige mål
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i  andre lande

-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Materialer:
USA'S udfordringer 4.udgave. Forlaget columbus. Side 48-52 + 78-104 + 110-134
(ikke alt er læst intensivt)

Artikel: Magtens tredeling: Det politiske system i USA. Altinget 29.10.24

Diverse klip fra dr.dk + oplæg fra fællessalen + selfundne materialer inklusiv artikler.

Omfang ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 En ny lufthavn i Nuuk - dansk udenrigspolitik ...

3.c - samfundsfag - dec 2024
En ny Lufthavn i Nuuk og dansk udenrigspolitik i en brydningstid … hvad nu?

I slutningen af november åbnede der en ny lufthavn i Nuuk, så der nu  flyves direkte mellem hovedstæderne i Grønland og Danmark. I dette forløb ser vi blandt andet på hvordan sådan en begivenhed kan give anledning til mere fokus på Arktis og debat om Danmarks (og Grønlands) udenrigspolitiske situation og strategiske overvejelser.

Vi undersøger også, hvorfor og hvordan stater kan føre udenrigspolitik med henblik på at forstå hvordan Danmark historisk har ført udenrigspolitik og ender med at diskutere Danmarks aktuelle udenrigspolitiske situation på bagkant af en periode med involvering i flere krige.

Forløbet bygger ovenpå vores tidliger IP-forløb, med fokus på Ukraine og NATO og forudsætningen er en forståelse af blandt andet IP-teorierne, magtteorier og begreber som Unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet som i andre sammenhænge er anvendt.


Arbejdsform; Mini-projekt og skriftlig opgave
Vi starter med at læse og forstå lidt om den helt aktuelle udenrigspolitiske situation, der er i forbindelse med åbningen af landingsbanen i Nuuk. Derefter vender vi os mod grundbøgerne og et bredere fokus på udenrigspolitik.

I skal arbejde med et miniprojekt og der bliver tid til at starte på en skriftlig opgave, så snart vi har etableret en fælles grundlæggende forståelse af feltet.

Som altid bruger vi denne side ifht skriftlig samfundsfag: https://sites.google.com/detfri.dk/skriftlighed-i-samfundsfag/start

Kernestof og faglige mål (dækket sammen med tidligere IP-forløb)

Kernestof
International politik:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold


Materialer ( i kompendiet i drev)

-IP-kernestof. Forlaget Columbus. side 217 om pragmatisk idealisme + 217-237 o mmål og midle ri udenrigspolitik


Artikler:
-It’s Time for a U.S.-Greenland Free Association Agreement.
Fra National Interest 22.0kt.24  Findes her: https://nationalinterest.org/feature/it%E2%80%99s-time-us-greenland-free-association-agreement-213327 October 22, 2024

to artikler som vi tager afsæt i:
-1) I sin tid foreslog Trump at købe Grønland. Nu kommer hans støtter med et nyt forslag. Information 3.11.2024

2) En ny lufthavn i Nuuk kan skabe helt nye muligheder for Grønland – og et ganske anderledes forhold til Danmark. Information28.11.24

Andre artikler:
- Den amerikanske interesse i Grønland. Information 27.12.24
- Eksperter kalder Mette Frederiksens dystopi forsimplet og forældet. Information 16.12.24
-. Mette Frederiksentegner dystertverdensbillede: »Jeg ved godt, at nogle bliver kede af athøre det, jeg sigernu« Politisken 12.12.24
- Mette Frederiksens opråb til nationen om den farlige verden er
misforstået moralisme. Fra Informatin 16.12.24
- Trump har pustet til ilden i Grønland. »Det passer ikke, at vi ikke er til
salg« Information 26.12.24


- Ventetiden på Grønlands udenrigsstrategi har udstillet dansk magtesløshed.
Fra DIIS 6.3.24
https://www.diis.dk/publikationer/ventetiden-paa-groenlands-udenrigsstrategi-udstillet-dansk-magtesloeshed


Supplerende: :

-Hvad er Inatsisartut: https://ina.gl/da/om-inatsisartut/hvad-er-inatsisartut/

-Deadline 12.12.24 om Ridser i rigsfællesskaber
-Deadline 02.02.25 Nytåprskur med Folke og LIbak
- P1: Greenland for sale? Lang lytteøvelse: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2024/p1-debat-greenland-for-sale-11162401011

-Inuit-register lever videre - udvalg anbefaler redegørelse. Sermitsiaq 13.11.2023. https://www.sermitsiaq.ag/samfund/inuit-register-lever-videre-udvalg-anbefaler-redegorelse/390363

-https://illvid.dk/naturen/arktis-7-ting-du-skal-vide-om-klodens-nordligste-egne

-Bonusartikel om Arktisk Råd: https://arctic-council.org/

-YouTube: Hvorfor vil alle have en del af Grønland


Omfang: ca + 75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Et par links til skriftlig eksamen

Kære 3.c

Her er et par vigtige links til den skriftlig eksamen, som vi har anvendt i forbindelse med skrivning. Men mest af alt, skal I huske at downloade jeres gamle opgaver kompendier mm.

Hjemmesiden fra skolen: https://sites.google.com/detfri.dk/skriftlighed-i-samfundsfag/start

Den samfundsfaglige regnemaskine (som i bør downloade på forhånd): https://forlagetcolumbus.dk/boeger/statistik-og-metode/arbejdsbog-til-skriftlig-samfundsfag/den-samfundsfaglige-regnemaskine

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer