Holdet 2022 BT/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Eva Mejling
Hold 2022 BT/x (1x BT, 2x BT, 3x BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til bioteknologi
Titel 2 Cellernes biologi og kemi
Titel 3 Genetik
Titel 4 Genetik - Arvelighed - del 1
Titel 5 Genetik - Arvelighed
Titel 6 Proteiner og enzymer
Titel 7 Økotoksikologi
Titel 8 Mængdeberegninger
Titel 9 Nervesystemet
Titel 10 Organisk kemi
Titel 11 Mikrobiel vækst, bioethanol og ølbrygning
Titel 12 Planter og lys
Titel 13 Lipider
Titel 14 Ligevægte
Titel 15 Syrer og baser
Titel 16 Syrer og baser - fortsat
Titel 17 Økologi
Titel 18 Sexologi og hormoner
Titel 19 Reaktionshastighed og enzymkinetik
Titel 20 Immunforsvaret
Titel 21 Enzymtyper og carbohydraternes intermediære stofsk
Titel 22 Stamceller og genregulering
Titel 23 DNA teknologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til bioteknologi

Kort introduktion til faget, med fokus på laboratoriearbejde og sikkerhed i laboratoriet.

Materialer: Bioteknologi A, bind 1, side 17-24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Cellernes biologi og kemi

Cellernes biologi
Den eukaryote og den prokaryote celle. Om den eukaryotiske celles organeller og lidt om dens evolutionære opståen.
Om cellemembranes opbygning, om phosphor lipider, kolesterol og forskellige typer af membran proteiner.
Om elektronegativitet og polaritet. Om hydrofile og hydrofobe grupper.
Om intermolekylære bindinger, dipol-dipol bindinger, hydrogenbindinger og London bindinger
Transport over cellemembranen, diffusion, faciliteret diffusion, aktiv transport og osmose.
Dellevækst og celledeling: Faserne i cellecyklus. Om mitose og meiose. Om ukontroleret cellevækst.

Introduktion til kemien
Om Atomets opbygning, grundstoffer og det periodoske system.
Ioner og ionforbindelser, formelenhed, opløselighed i vand mm.
Om molekyler, kovalente bindinger og hvordan man kan illustrere molekyler vha prik- og stregformler.
Om elektronegativitet og polaritet, om hydrofile og hydrofobe grupper. Om betydningen af polaritet i cellernes opbygning.
Intermolekylære bindinger, bindinger mellem molekyler. Hydrogenbindinger mm.

Om cellemembranens opbygning og transport over cellemembranen, diffusion, faciliteret diffusion, aktiv transport og osmose.


Forsøg:
Mikroskopering af celler.  
Små forsøg med vand, om vandmolekylers egenskaber, tilstandsformer og overfladespænding. Med rapportaflevering
Osmose i kartofler


Materialer:
Bioteknologi A, bind 1, side 25-58.

Kernestof fra læreplan:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
̶ uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
̶ celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser
- mitose, meiose
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik

Molekylær genetik.
Vi sterter med at se på DNAs opbygning samt DNAs organisering i kromosomer. Herefter arbejder vi med replikation af DNA.
Vi arbejder med forskellige former for genetiske undersøgelser. Først ser vi på hvordan DNA isoleres. Vi laver et forsøg med DNA ekstraktion fra kiwi. Herefter ser vi på hvirdan man kan kopierer DNA så man får nok til de videre undersøgelser, metoden PCR. Herefter ser vi teoretisk på gelelektroforesen.
Vi atbejder med proteinsyntesen, den genetiske kode, translation og transkription.

Forsøg: DNA ekstraktion fra kiwi (rapport)

Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 89-108

Kernestof fra lærerplanen:
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer
̶ genetik og molekylærbiologi: replikation, proteinsyntese, mutation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Genetik - Arvelighed - del 1

Arvelighed - del 1.

Om mitose og meiose. Om cellevækst og celledeling samt om ukontrollerede celledelinger.

Om kromosom anomalier
Genetiske grundbegreber, gener, alleler, genotype, fænotype, dominant, recessiv nedarvning og udspaltningsforhold. Fuldstændig og ufuldstændig dominans.
Om mendels første on anden lov.
Arbejde med krydsningsskemaer for dominante og recessivt nedarvede egenskaber, for både et gen.
Om statistiske analyser af genetiske forsøg, goodness of fit-test.

Forsøg med bestemmelse af egen blodtype, med rapportaflevering.

Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 58-69 samt 151-162
Genetikbogen side 50-52


Kernestof fra lærerplanen:
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Genetik - Arvelighed

Arvelighed - fortsat fra før ferien
Om kromosom anomalier
Genetiske grundbegreber, gener, alleler, genotype, fænotype, dominant, recessiv nedarvning og udspaltningsforhold. Fuldstændig og ufuldstændig dominans.
Om mendels første on anden lov.
Arbejde med krydsningsskemaer for dominante og recessivt nedarvede egenskaber, for både et og to gener.
Om statistiske analyser af genetiske forsøg, goodness of fit-test.
Om stamtræsanalyser og bestemmelse af genotyper ud fra disse.
Om kønsbunden og mitokondriel nedarvning, med fokus på farveblindhed.
Nedarvning af flere gener, togensudspaltning.
Epistasi og koblede gener
Projektarbejde med mundlige oplæg om genetisk betingede sygdomme.

Forsøg med bestemmelse af egen blodtype, med rapportaflevering.

Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 151-175
Genetikbogen side 50-52
Filmen "Blodets hemmelighed" om arvelig brystkræft.

Kernestof fra lærerplanen:
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Proteiner og enzymer

Proteiner og enzymer

Om proteiners byggestene, aminosyrer, corbonyl- og aminogruppe. Dannelse af peptidbindinger ved en kondensationsreaktion. Om aminosyrernes egenskaber og inddeling i upolære, polære og elektrisk ladede.

Om proteiners struktur, primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur.
Proteiners tredimentionelle opbygning og brug af programmer til ar undersøge disse.

Enzymer
Deres virkemåde. Sænkning af aktiveringsenergi mm.
OM lactoseintolerens og bioteknologiske løsninger på dette problem.

Om proteiner og enzymers stabilitet.

Om ordnede og uordnede proteiner.

Forsøg om bromelin fra ananas, rapport aflevering


Materialer:
Bioteknologi A, bind 1, side 71-88
Artiklen "Forskerne afslører cellernes kommandocentral" fra Aktuel naturvidenskab AN5 2020

Kernestof fra læreplanen:
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af kulhydrater (kort) og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer
̶ organiske reaktionstyper: kondensation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Økotoksikologi

IKKE FÆRDIGREDIGERET - EVA TJEK MATERIALER OG UDDYB

Om skadelige POPér
Risikovurdering af miljøskadelige stoffer
Hormonforstyrrende stoffer

Undersøgelse af toksiske stoffer i egne produkter

Materialer:
Bioteknologi A, bind 3 side 111-134
2 artikler
Film: "Plastik - mennesket som forsøgskanin"

Forsøg med LD 50 på Roskilde universitet - "Kan krebsdyr tåle gammel dansk"

Undervejs i dette forløb har vi været på ekskursion til Roskilde universitet - "RUC dag". Udover øvelsen om økotoksikologi var vi til foredrag om miljøvenlige sprængstoffer samt om mikroplast i terrastiske miljøer.

Ligeledes var vi til live stream fra Århus universitet med Eske Willerslev med titlen - "Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mængdeberegninger

Mængdeberegninger. IKKE FÆRDIG REDIGERET
Densitet.
Molekyl/formel masse, masse og stofmængde og kemiske mængdeberegninger for reaktioner.

Forsøg: Natron - bestemmelse af molekylmasse for et ukendt stof.

Materialer Bioteknologi A, bind 1 side 124-127
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nervesystemet

Nervesystemets opdeling, central nervesystemet og det perifere nervesystem.
Neuronets opbygning, herunder gliacellernes betydning.
Om blod hjernebarrieren
Nerveimpulsen - hvilemembranpotentialet og aktionspotentialet
Synapsespalten og nerurotransmittere.
Neuroreceptorer.
Overordnet om centralnervesystemets områder.
Om alkohols effekt på nervesystemet og alkohols nedbrydning i kroppen. Forsøgs planlægning og design af forsøg med alkohols virkning.

Projektforløb med mundtlige og skriftlige fremlæggelser om rusmidler mm

Foredrag:
Live stream fra Århus universítet med professor og overlæge Leif Østergaard - "Hvordan fungerer hjernen"

Forsøg:
Topunktsdiskriminering
Stroop test om hjernens højre og venstre hjernehalvdel.

Materialer:
Bioteknologi A, bind 2 side 209-235
Rusmidlernes biologi af Henrik Rindom side 22-25
Filmen "Sandheden om alkohol"

Kernestof fra lærerplanen:
̶ fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau:  nervesystem,

Undervejs i forløbet har vi været på 2 ekskursioner der ikke er en egentlig del af dette forløb.
- Stamcelledag, hel dag med foredrag, øvelser mm
- kemi show på KU med Anders Døssing, her hørte vi også et oplæg om science uddannelserne på KU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Organisk kemi

Om det levendes kemi - den organiske kemi..

Om C-atomets egenskaber.
Om forskellige måder at skrive molekyler på, prik- og stregformler samt opskrivning af rumlig opbygning.
Om carbonhydrider, alkaner, alkener og alkyner.
Om cykliske forbindelser.
Om forskellige funktionelle grupper
Om navngivning af organiske molekyler, særligt alkaner.
Om geometrisk isomeri.
Carbonhydriderss fysiske egenskaber og hvordan disse kan bruges eksempelvis til raffinering af råolie
Om kemiske egenskaber hos carbonhydrider, forbrænding, substitution og addition
Om andre typer af organiske forbindelser. Alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer og amider.

Forsøg:
Demonstrationsforsøg om addition og substitution.
Forsøg med oxidation af alkoholer
Demonstrationsforsøg om destillation

Materialer
Bioteknologi A, bind 2 side 149-189
Filkmen: "Mennesket som forsøgskanin"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mikrobiel vækst, bioethanol og ølbrygning

Mikrobiel vækst

Vi arbejder med:
- eksponentiel vækst
- vækstfaktorers betydning.
- vækst i en cellekultur - vækstens faser
- måling af vækst
- sterilteknikker

Bioethanol
Som et eksempel på vækst arbejder vi med bioethanol. Vi arbejder med 1. og 2. generations bioethanol, vi ser på den kemiske struktur af substraterne til produktionen og hvordan disse nedbrydes til substrater gæren kan fermentere.
Vi arbejder med mængdeberegninger, bla beregning af udbytte.
Vi laver en destillation.

Ølbrygning
Som endnu et eksempel på en fermentering og en bioteknologisk proces arbejder vi med ølbrygning. Vi brygger bla vores egen øl.

Forsøg:
Temperaturens indflydelse på gæring - journalforsøg
Addition og substitution af alkan og alken
Destillation - journalforsøg
Ølbrygning

Materialer:
Bioteknologi A bind 1 side 109-130
Artiklen "Svampen på toiletbrættet" fra aktuel naturvidenskab
”Ølbrygning - avanceret bioteknologi”, Artikel fra aktuel naturvidenskab nr. 5 2016


Udenfor dette forløb, men i samme tidsrum:
Stamcelledag på panum instituttet - en hel dag hvor vi hørte foredrag om stamceller og laver forsøg med udtagning af kyllingefoster fra æg, ser på levende fisk med forskellige mutationer, fosterudvikling hos levende fisk mm

Naturvidenskabsfestival - foredrag på skolen
Om "Ulighed og sundhed i Danmartk"
og "C-vitamins betydning for sundhed og sygdom"

Kernestof fra lærerplanen:
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Planter og lys

Kort om lys, om det elektromagnetiske spektrum, energi og bølgelængde.
Om farver og komplementærfarver.
Om betydningen af farver i naturen.
Om reflektion og absorbtion af lys.
Teoretisk analyse af forskellige farvede forbindelser, om konjugerede dobbeltbindinger og chromophore grupper.
Om exitation af elektroner.
Om måling på absorbans vha et spektrofotometer. Om absorbtionsspektrum.
Lambert-Beers lov, der viser sammenhængen mellem absorbtion og koncentration. Opgaveløsning, bla tidligere eksamensopgaver på dette.

Biokemien bag planters fotosyntese.

Dette forløb er en del af SRO.

Forsøg:
-Ekstraktion af pigmenter fra forskellige selvvalgte planter, optagelse af absorbtionsspektrum på disse.
-TLC på diverse selvvalgte planterekstrakter

Materialer:
Bioteknologi A, bind 2 side 9-24 samt side 250-251
Bioteknologi A, bind 3 side 212-224

Kernestof fra lærerplanen:
eksperimentelle metoder: spektrofotometri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Lipider

Kort forløb om lipider
Om triglycerider, hvor de stammer fra, deres kemiske opbygning og fysiske og kemiske egenskaber.
Om andre typer af lipider: biodiesel, phospholipider og steroider. Om emulgatorer samt om transport med og af lipider.

Materialer:
Bioteknologi A, bind 2, side 191-208

Forsøg:
Kvantitativ og kvalitativ bestemmelse af fedtstoffer, ekstration af fedt fra chips samt bestemmelse af graden af mættethed hos en række fedtstoffer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ligevægte

Ligevægte
Mange kemiske reaktioner i naturen reversible og bevæger sig i begge retninger, dem arbejder vi med under dette forløb.
Om begreberne reversible og irreversible reaktioner og dynamisk ligevægt.
Ligevægtsloven og opskrivning af reaktionsbrøker. Om ligevægtskonstanten og hvilken betydning dens størrelse den har.
Anvendelse af ligevægtskonstanten og brug af den til beregninger af ligevægtskoncentrationer.
Indgreb i kemiske ligevægte, le chateliers princip, med fokus på ligevægten mellem dioxygen i blodet og musklerne.
Til slut om temperaturens indflydelse på ligevægte, om endo og exoterme reaktioner.
Vi ser til slut på opgaver om ligevægte i eksamensopgaver

Materialer
Bioteknologi A, bind 2 side 63-76

Øvelse:
Forskydning af kemisk ligevægt, med rapportaflevering

Kernestof fra lærerplanen:
̶ homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Syrer og baser

Syrer og baser.
Definition af syrer og baser, eksempler på vigtige biologiske syrer og baser.
Om vands selvionisering og vands styrkekonstant.
Om pH begrebet og eksempler på pH-værdier i biologiske systemer.
Om syrers og basers styrke.
pH-beregninger og udledning af formler for stærk og ikke-stærk syre. Brug af formler for både syrer og baser, stærke og ikke-stærke.

EMNET FORTSÆTTER EFTER FERIEN

Forsøg:
Rødkålsindiikator


Materialer
Bioteknologi A, bind 2, side 77-105


Undervejs i dette forløb lavede vi årsprøve

Kernestof fra lærerplan:
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
̶ eksperimentelle metoder: separation, titrering,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Syrer og baser - fortsat

Forløbet fortsættes fra før ferien.

Om regulering af pH - puffersystemer. Beregning af pH i disse.
Om regulering af pH ved hjælp af proteiner.
Om bjerrum diagrammer.
Kolorimetrisk og potentiometrisk titrering, vi bestemte bla indholdet af phosphorsyre i en cola.
Arbejde med betydningen af pH i verdenshavene
Arbejde med skriftlige eksamensopgaver med fokus på syre base kemien

Forsøg:
Titrering af phosphorsyre med rapportaflevering

Materialer
Bioteknologi A, bind 2, side 77--122
Artiklen "På vej imod et surt hav" fra akruel naturvidenskab

Kernestof fra lærerplan:
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
̶ eksperimentelle metoder: separation, titrering,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Økologi

Økologi

Med fokus på søens økologi.
Vi startede med en ekskursion til en sø i Fælledparken for at lave en bestemmelse af dyrelivet vha, makroindex samt en undersøgelse af søens kemiske sammensætning i forhold til phosphor, ilt og nitrogen.
Vi arbejdede med hvordan forskellige dyr har forskelligt iltbehov og at man ud fra denne viden kan bestemme sundheden af en sø eller vandløb.

Vi arbejde med abiotiske (ilt, pH, temperatur, næringsforhold mm) og biotiske (inter- og intraspecifik konkurrence mm) faktorer generelt.
Vi så på hvordan der dannes springlag i en sø og lavede også vores egne springlag vha varmt og koldt vand samt frugtfarve.
Vi så på hvordan menneskelig aktivitet påvirker vandmiljøet, med fokus på søernes økologi. Vi analyserer hvordan temperatur, iltindhold og næringsindhold påvirker søens tilstand og så på hvordan man kan genoprette miljøet i søer.

Vi arbejdede med fotosyntese og respiration samt med energi i en fødekæde. Herunder begreberne brutto og netto produktion, energipyramide mm.

Vi arbejdede med stofkredsløb, Carbon, Phosphor og Nitrogen.

Ligeledes arbejdede vi biodiversitet og hvordan klimaforandringer påvirker livet i dag.


Materialer:
Bioteknologi A, bind 2 side 40-42
Biologi til tiden side 128-129 samt 136-140
Biologi i udvikling side 24-37
Artiklen "Havets plankton", fra aktuel naturvidenskab 6 2012
Filmen "Da insekterne forsvandt" fra DR

Forsøg
Makroindex samt kemisk bestemmelse af en sø
Spring lag


Kernestof fra lærerplanen:
̶ økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Sexologi og hormoner

Sexologi og hormoner

Om hormoner generelt

Om køn og kropsidealer. Om hanner og hunner, hvad er den biologiske begrundet forskel i adfærd mm.
Om kønnet og ukønnet formering

Mandens kønsanatomi og fysiologi, samt hormoner. Herunder på sædcellens opbygning og produktion. Vi laver forsøg med menneskesædceller, vi påvirker dem bla med temperatur forandringer samt ændring af pH.

Den kvindelige kønsanatomi, fysiologi og hormonelle cyklus. Vi laver bla videoer over menstruationscyklus, som en aflevering.

Vi laver projektarbejde med mundtlige præsentationer for klassen med følgende emner:
Kønssygdomme
Prævention
Hormonforstyrrende stoffer
Feminiserende og maskuliniserende behandlinger
Menstruationscyklus - påvirkninger på psyke og humør
Menstruationscyklus - synkronisering

Fosterudvikling og fosterdiagnostik, doubletest, nakkefoldsskanning, kromosomtalsundersøgelser, kromosom mikroarray, Non-Invativ Prænatal Test - NIPT samt sekvensering.

Befrugtning og graviditet.

Undersøgelse med menneske sædceller under mikroskop, med rapportaflevering
Videoaflevering om kvindens kønsanatomi og menstruationscyklus

Materiale
Bioteknologi A, bind 3 side 85-110, samt side 65-69
Vi skal se filmen "I livmoderen", fra National Geographic.

Kernestof fra lærerplanen:
̶ fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering,  forplantning mm

Undervejs i forløbet var vi på ekskursion til zoologisk have hvor vi bla havde et oplæg om evolution og klassifikation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Reaktionshastighed og enzymkinetik


Reaktionshastighed
Om bestemmelse reaktionshastighed for forskellige reaktioner, både en gennemsnitlig hastighed og hastigheden i øjeblikkelig reaktionshastighed.
Om forskellige faktorer der påvirker hastigheden af reaktioner, stofmængdekoncentration, reaktanternes overfladeareal, temperaturen samt tilstedeværelse af katalysator.

Enzymer
Om hvordan enzymer virker.
Om enzymers aktivitet samt hvilke faktorer der påvirker denne, temperatur og pH.
Om inhibitorer, både reversible og irreversible.
Bestemmelse af hastigheder for enzymatiske reaktioner -
Michaelis-Menten kinetik, bestemmelse af Michaelis konstanten og forståelse for hvad værdien af denne fortæller om en reaktion. Bestemmelse af den maksimale hastighed for enzymatiske reaktioner.
Om Liveweaver-Burk plot.
Om inhibitorer og hvordan disse vil ændre på max hastighed og Michaelis konstanten.



Materialer:
Bioteknologi A, bind 3 side 261-285

Forsøg
Om hvordan forskelige faktorer påvirker reaktionshastigheden

Kernestof fra lærerplanen:
̶ enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Immunforsvaret


Om immunforsvarets overordnede opbygning, det ydre forsvar, det uspecifikke og det specifikke forsvar.

Om cellerne i det uspecifikke forsvar, granolocytter, monocytter og makrofager, dendritter, NK celler og Mastceller.
Om immunforsvarets proteiner
- komplementsystemet
- cytokiner og interferoner
Om bekæmpelse af inflammation.
Om overfladeproteiner og antigener.

Om det specifikke immunforsvar
T- og B- lymfocytter
Antistoffer og deres struktur og rolle
Om bekæmpelse af virus
Samt om virus generelt.
Om vaccinationer

Om metoder til at undersøge immunforsvaret, særligt ELISA

Materiale
Bioteknologi A, bind 3 side 137-166

Forsøg ELISA

Kernestof fra lærerplanen:
̶ virus: opbygning og formering
̶ fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: immunsystem
̶ eksperimentelle metoder: ELISA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Enzymtyper og carbohydraternes intermediære stofsk

Om hvordan kulhydraterne fra vores kost omdannes til energi.

Om forskellige hovedtyper/hovedklasser af enzymer:
Oxidoreduktaser, transferaser, hydrolaser, lyaser, isomeraser, ligaser og translokaser..

Herefter et grundigere indblik i hvordan der dannes energi ud fra glukose. Dette sker vha  processerne glykolyse, citratcyklus og oxidativ phosphorylering. Samt om gæring.
Gennemgang af stof og energiregnskab for oxidation af glukose, samt hvordan ATP produktionen reguleres.
Til slut en sammenligning af fotosyntese og respiration.

Materialer:
Bioteknologi A, bind 3, side 227-260
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Stamceller og genregulering


Om stamceller, hvordan de specialiseres og hvordan viden om stamceller kan anvendes.
Om forskellige typer af stamceller, embryonale og somatiske stamceller.
Om behandling med somatiske stamceller.
Om inducerede pluripotente, ips, stamceller og deres brug.
Om mulighederne for brug af stamceller i behandling i fremtiden.

For at forstå stamcellernes differentiering er viden om genregulering vigtig.
Om epigenetik, herunder bla. histonmodifikationer og DNA-methylering.
Regulering af transkription.

Sidste skoleår var vi på heldags ekskursion til "novo nordisk foundation for stem celle biology". Her hørte vi flere foredrag om stamceller og hvad de kan bruges til i dag og om hvad de måske kan bruges til i fremtiden" .
Vi arbejde i laboratoriet med celle kulturer, vi rensede disse og herefter undersøgt vha cell sorting flow cytometry.


Materialer:
Bioteknologi A, bind 3 side 287-305
Podcast "epigenetik" fra hjernekassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 DNA teknologi


Om forskellige typer af DNA teknologi, herunder:
- Genmodificering af bakterier, rekombionant DNA-teknik. herunder om donor DNA, restriktionsenzymner, plasmider, DNA-ligase, transformation og selektion
- Behandling af hæmofili
- Genterapi af menneskeceller. Om det humane genom. Om forskellige teknikker til at undersøge og modficere menneskets DNA: RNA-interferrens, dobbeltstrenget RNA, , Short-hairpin RNA, genterapi.
- CRISPR. Hvad denne teknik kan bruges til og hvordan den virker. Om crispr-Cas 9 systemet
- kloning af pattedyr

Kort om fordelingsligevægte, et hængeparti.

Materiale:
Bioteknologi A, bind 2 side 123-148
Bioteknologi A, bind 2 side 254-255

Kernestof fra lærerplanen:
̶ genetik og molekylærbiologi: genregulering og genteknologi,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer