Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Herschend
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb dansk
Titel 2 Galskab i litteraturen
Titel 3 Mellemkrigstiden DHO
Titel 4 Journalistik
Titel 5 Kreativ skrivning
Titel 6 Romanlæsning
Titel 7 Litteraturhistorie, Middelalderen til Romantikken
Titel 8 Det moderne gennembrud
Titel 9 Mytemotiver i litteraturen (TP9)
Titel 10 Kanonforfattere i det 20. århundrede
Titel 11 Dokumentarfilmsforløb
Titel 12 Retorik og argumentation
Titel 13 Links der må bruges til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb dansk

minlæring er anvendt i undervisningen

Introforløbet i dansk beskæftiger sig med det litterære og det sproglige stofområde:

Inden for det litterære stofområde har vi fokus på:
- novelleanalyse
- digtanalyse
- værklæsning

Materiale:
- Herman Bang, 'Frøkenen' (1883)
- Charlotte Weitze, 'Villy' (1999)
- Thomas Korsgaard, 'Vintermedister' (2017)
- Clarice Lispector, 'Verdens mindste kvinde' (1960)
- Helle Helle, 'Rester' (1996)
- Ernest Hemingway, 'Noget holder op' (1925)

VÆRKLÆSNING:
- Søren Ulrik Thomsen, 'Det værste og det bedste' (2002) (VÆRK 1)

Film:
'Jeg er levende', Jørgen Leth (1999) (DVD)

Vigtige begreber:
Basale tekstanalytiske begreber: fortællerforhold, miljø, personkarakteristik, sproglig karakteristik - billedsprog, fortæller/forfatter, tema, budskab.

Inden for det sproglige stofområde er der fokus på:
-  Kommunikatonsanalyse

Materiale:
Kommunikationsanalyse, punkt 4.12 i Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier, systime  

Vigtige begreber:
Kommunikationssituationen, turtagning, gambitter, god dialogskik, sproghandlinger, samarbejdsprincippet og det underforståede, høflighedsprincippet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Galskab i litteraturen

Formål:
Forløbet fokuserer på at opnå en bredere og dybere forståelse af psykisk sygdom i mange afskygninger og sætter fokus på den kreativitet og kunstneriske udfoldelse, som kan være en del af sygdomsbilledet hos nogle.

Vigtige begreber:
Diagnosekultur, patientens synsvinkel, utilpassethed, lidelse, samfundets stempler, medicinering, kunstnerisk udfoldelse, kunst som udtryksform for lidelse, kunst som terapi, kunst som rum for det utilpassede, systemkritik, kreativitet, sproget/kunsten som frihedsmarkør.  

Gruppearbejde om interesseorganisationerne:
- En af os. Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom!
- Sind. Landsforeningen for psykisk sundhed
- Outsideren. Ser psykiatrien indefra
- Galebevægelsen/Netværkstedet Thorvaldsen - Der er ingen grænser for galskaben!
. Psykiatrifonden. Et godt liv til flere

in Lasse R. Gammelgaard og Thomas Søgaard Boström: ”Galskab i litteraturen”, systime
- Indledningen
- Inger Christensen, uddrag af 'Det' (1969)
- Pablo Henrik Llambías, uddrag af 'Monte Lema' (2011)
- Mikael P. Josephsen, uddrag af 'Knæk' (2016)
- Thomas H. Nøhr, uddrag af 'Når jeg tegner' (2017)
- Henrik Bjelke, uddrag af 'Nattens Budapest og andre topografier' (1989)
- Tove Ditlevsen, 'Angst 2' (1969)
- Olga Ravns, 'Efterord til 'Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø. Tove Ditlevsen. Digte' (2017)

Anna Juul, 'Superskurk' (2023) (VÆRK 2)

Film:
- 'Cikaderne findes', Jytte Rex (1988) (DVD)
- 'Tár', Todd Field (2022) (DVD)
- 'Toves værelse', Martin Zandvliet (2023) (DVD)

Ekskursion til Skt. Hans Hospital, Museum Skt. Hans
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mellemkrigstiden DHO

DHO-forløb tværfagligt med historie om Mellemkrigstiden

Forløbets kursusfase i dansk fokuserer på præsentation af og indledende kendskab til de fem underemner, vi har opdelt forløbet i:
1) Første Verdenskrig og avantgardekunst
2) Kvinder, køn og seksualitet
3) Storbyen
4) De anbragte - anstalt og menneske
5) Den politiske polarisering

Formål:
Med udgangspunkt i de tre afsnit af DR-dokumentaren 'For hundrede år siden' (2018), sætter vi fokus på perioden generelt med henblik på at belyse de fem underemner og på at opnå en forståelse af periodens særlige karakteristika og den specielle blanding af mismod, desillusion og traume på den ene side og livsmod og futuristisk gejst på den anden.

Ekskursion til Vestre Kirkegård, rundvisning med fokus på Mellemkrigstiden.

Vigtige begreber:
Futurisme, ekspressionisme, krig, desillusion, eugenik, socialforsorg og mental sundhed, seksualitet, køn, kvindekamp, kulturradikalisme, politisk polarisering, avantgardisme og 'entartete kunst', frihedsbegreber, storby, modernitet, fremskridt,

Materiale til dansk:
Første Verdenskrig og avantgardekunst:
Georg Trakl: Gródek (1914) (ekspressionisme)
Emil Bønnelycke:  Hymne (1918) (futurisme)
Fra Filippo Marinetti „Futurismens manifest" (1909).
Tom Kristensen: Angst (1930) (ekspressionisme)
Findes alle her: 01 Tekster Krig og modernisme.docx
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål: 05 Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
Emil Bønnelycke:03 Bønnelycke Hymne til min barndoms gader.pdf (futurisme)
Hvis man vil nærme sig kvindelige modernister / surrealister
08 Bodil Bech.pdf
I kan også supplere med Avantgardekunst. (Billedanalyse).
04 Avantgarde.pdf

Kvinde, køn og seksualitet:
Filmen “Ustyrlig”
Broby-Johansens digtsamling BLOD, fx digtet fra timen: 06 Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922) Julie  har hele digtsamlingen her:Blod R. Broby Johansen - værk.pdf
08 Bodil Bech.pdf

Storbyen:
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål: 05 Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
Emil Bønnelycke:03 Bønnelycke Hymne til min barndoms gader.pdf (futurisme)
08 Bodil Bech.pdf (fx “I sporvognen”, “På vinhuset”)

De anbragte - anstalt og menneske:
Filmen “Ustyrlig” (DVD)
To uddrag af Knuth Beckers “Det daglige brød” (1932). Det første uddrag handler om de initiativer, som fører til Kai Gøtsches anbringelse. Det næste uddrag (s. 54) handler om drengene Victor og Kais møde med anstalten: Af Knuth Becker - Det daglige brød_.pdf

Politisk polarisering:
Det underste land af Gustaf Munch-Petersen (surrealisme, modsætning til nazismen)
Poul Henningsens tekster (kulturradikalisme)
Daglejerne  (Hans Kirk, kommunisme)
Oskar Hansen: “VI er den ungdom, der skal dø” (1932)
Harald Herdal: “i en opbrudt gade”(1933)
Stormsangen, 1932. Tekst af Aksel Larsen. Melodi baseret på Hanns Weislers Roter Wedding.



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Journalistik

Formål:
Forløbet fokuserer på at introducere til og arbejde med Pressens rolle i samfundet samt dens historiske udvikling. Vi fokuserer også på presseetik. Vi læser om og arbejder med forskellige journalistiske metoder, og træner interview-teknikker og reportageskrivning. Hvordan gør man en reportage om en sag fra nærområdet spændende og fængende, og hvordan får man reportagen til at vække en kritisk bevidsthed i modtageren? Vi arbejder med skrift, billeder og film i reportageproduktionen. I forbindelse med sproglig formidling arbejder vi også med diskursanalyse og informationskvalitet samt sociale medier og politik. Til sidst arbejder vi grundigt med en verdensberømt journalistisk begivenhed: afsløringen af Watergate-skandalen.

Vigtige begreber:
Pressehistorie, presseetik, medieansvarsloven, god presseskik, nyhedskriterier og nærhed-, herhed-, derhed-, særhedsnyhed, nyhedstrekanten, journalistiske arketyper - jæger, budbringer, søger, eventyrer, novellist, ordstyrer - kilder og kildekritik - erfaringskilde, partskilde, ekspertkilde, bearbejdning, formidling, de journalistiske storgenrer - nyhed, reportage, kommentar, baggrundsanalyse - misinformation, fake news, diskursanalyse, informationskvalitet, sociale medier, gatekeeping, gatewatching, filterbobler, ekkokamre.


Materiale:
in Peter Christensen og Henrik Poulsen:
"Store nyheder - undersøgende journalistisk fra Watergate til fake news", systime (2021)

Pressen i samfundets tjeneste
- Pressen som magtfaktor
- Kort pressehistorie
- Nyhedsreportagen
- Dokumentarfilmen
- Den moderne presse
- Pressetik
- Love og regler for pressen
- Vejledende regler for god presseskik

Journalistik: Metoder og genrer
- Nyhedskriterier
- Den journalistiske virksomhed
- Journalistiske arketyper
- Kilder og kildekritik
- De journalistiske storgenrer

Presse og journalistik
- Idé og metode
- Kilderne mobiliserer
- Fra misinformation til fake news
- De sociale medier og politik
- Kritisk objektivitet

Journalistiske cases
- Watergate-skandalen. USA

"Diskursanalysens begreber", Jørgensen, Marianne Winther og Philips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde universitetsforlag, 1999. 1 udgave, 7. oplag 2010

Fehler, Joachim Ohrt: Norman Fairclogh og diskursanalyse.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kreativ skrivning

Formål:
Et forløb der har handlet om at arbejde med skrivning på mange forskellige mere og mindre kreative og spontane måder; altsammen i korte formater.

Vigtige begreber:
Hurtigskrivning, tænkeskrivning, associationsskrivning, det personlige og det almene, genrebevidsthed, minimalisme, autofiktion, billedsprog.

Materiale/Opgaver:
1. Skriv et digt der tager udgangspunkt i en farve.
2. Skriv en tekst der nøjagtigt beskriver noget du så/oplevede i morges på vej til skole.
3. Skriv en novelle hvori et dyr spiller en central rolle.
4. Skriv en dialog mellem to personer; ingen baggrundsinfo, kun hvad de siger.
5. Skriv en tekst der gennem metaforer/billedsprog udtrykker stemningen ved en årstid uden at nævne årstidens navn.
6. Skriv en tekst om hvordan en mor bør være - og ikke være.
7. Skriv et minde der betyder noget for dig.
8. Skriv et brev til din farmor/mormor eller din morfar/farfar.
9. Skriv en tekst om et rum der var vigtigt for dig i din barndom.
10. Skriv en tekst om en skuffelse.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romanlæsning

Formål:
At se på en helt ny roman og tale om, hvordan den afspejler vores tids problematikker.

Vigtige begreber:
Den pålidelige/upålidelige fortæller, sandhed/historiefortælling, teenagevenindrelationer, inklusion og udstødelse, ungdom, seksualitet og kæresteforhold, manipulation, bekendelseslitteratur, struktur og litterær form - roman i tre akter/skuespil

Materiale:
Bjørn Rasmussen: "Kirstens hævn" (2024) (VÆRK 3)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Litteraturhistorie, Middelalderen til Romantikken

Formål:
At give et kendskab til dansk litteraturhistorie i store træk fra Middelalderen til Romantikken og stifte bekendtskab med værker af periodernes kerneforfattere. Der læges vægt på historie og samfundsforhold i perioderne og hvordan den samtidige litteratur afspejler dem.

Vigtige begreber:
Middelalderens verdensbillede og samfund, kristendommens indførelse, feudalisme, teorier om folkeviser, indsamling og undergenrer, opbygning og stiltræk, syrebadsteknik, Oplysningstid, borgerlig offentlighed, liberalisme, rationalisme og empirisme, klassicisme, Ludvig Holberg, karakterkomedier, guldaldermyte, genidyrkelse, Organismetanken, Steffens' forelæsninger, universalromantikken, Oehlenschläger, Nyplatonisme, Nationalromantikken, fædrelandssange, Ingemann, Grundtvig, Poetisk realisme og den Blicherske novelle, HC Andersen, dannelsesroman, kunsteventyr, det sublime og sublimeringen.  

Materiale:
in Johannes Fibiger og Sine Dalsgaard Kristensen, "Litteraturens genveje", systime, 2021
- Middelalderens verden s. 31-36
- Folkeviser - så er der ballade s. 38-41
Folkevise: "Ebbe Skammelsen"
in Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist, 'Krydsfelt', systime, 2021, s. 49-56 og 1. 58-62
- Ludvig Holberg, uddrag af 'Erasmus Montanus' (1723), 4. akt, 1., 2., 3., 4. scene
in Johannes Fibiger og Gerd Lütken, "Litteraturens veje", systime, 2010
- Romantikken s. 141-157
- Poetisk realisme s. 160-162
- Den Blicherske novelle s. 163-167
- H.C. Andersen s. 187-196
in Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist, 'Krydsfelt', systime, 2021, s. 72-75, s. 78-94, s. 114-118
Adam Oehlenschläger, 'Guldhornene' (1803)
Schack von Staffeldt, 'Indvielsen' (1804)
Steen Steensen Blicher, 'Sildig Opvaagnen' (1828)
N.F.S. Grundtvig, 'At sige Verden ret farvel' (1845)
H.C. Andersen, 'Klokken' (1845)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud

Formål
Forløb om Det moderne gennembrud med fokus på den historiske kontekst og litteraturens samspil med tidens strømninger. Fokuseret periodelæsning.

Vigtige begreber
Tekstanalyse, nærlæsning, personkarakteristisk, miljøkarakteristik, Det moderne gennembrud, problemer under debat, litteraturens sociale forpligtelse, determinisme, positivisme, evolutionsteori, socialrealisme, teknologisk udvikling, ateisme og religionskritik, ligestilling og kvinders stilling i samfundet, kønspolitik, fattigdom og udnyttelse, kritik af samfundets institutioner, naturalisme, impressionisme, realisme.

Materiale
Baggrund
in Jørn Jacobsen og Conni Paldam, "Det moderne gennembrud 1870-1914"
- Det naturvidenskabelige og tekniske, det politiske og sociale, det urbane, det religionskritiske, det kønspolitiske gennembrud, s. 8-11
- Naturvidenskab, teknologi og erkendelse s. 28-54
- Troen, ateismen og tvivlen, s. 138-155
- Kvindernes stilling, s. 158-199

Tekster
Georg Brandes, af "Indledningen til Emigrantlitteraturen" (1872)
Henrik Pontoppidan, "Naadsensbrød" (1887)
Julius Thomsen, uddrag af "Om Molekyler og Atomer" (1884)
J.P. Jacobsen, uddrag af "Mogens" (1872)
Charles Darwin, uddrag af "Arternes Oprindelse" (1859)
Henrik Pontoppidan, uddrag af "Bondeidyl" (1883)
uddrag af "Kantate til til ære for Louis Pasteur" (1888)
Amalie Skram, uddrag af "Professor Hieronimus" (1895)
Georg Brandes, uddrag af forord til "Moral, grundet på den højeste lykke som formål" (1872)
H.L. Martensen, uddrag af "Den kristelige etik. Den almindelige del" (1871)
J.P. Jacobsen, uddrag af "Niels Lyhne" (1880)
Ludwig A. Feuerbach, uddrag af "Kristendommens væsen" (1841)
Henrik Pontoppidan, uddrag af "Lykke-Per" (1898)
"Lykke-Per" (film, 2019)
Karl Marx, uddrag af "Bidrag til kritikken af den politiske økonomi" (1859)
Holger Drachmann, "Engelske socialister" (1872)
Friedrich Nietzsche, uddrag af "Det skære menneske" (1882)
Friedrich Nietzsche, uddrag af "Moralens oprindelse" (1887)
Georg Brandes, uddrag af "Aristokratisk radikalisme" (1889)
Clara Zetkin, uddrag af "Tale på Den anden Internationale kongres i 1889" (1889)
Johanne Meyer, uddrag af "Hvad er kvindesagen?" (1888)
Gustave Flaubert, uddrag af "Madame Bovary" (1857)
J.P. Jacobsen, uddrag af "Fru Marie Grubbe" (1876)
Herman Bang, uddrag af "Ved vejen" (1886)
Elisabeth Grundtvig, uddrag af "Nutidens sædelige lighedskrav" (1887)
Theodor Fontane, uddrag af "Effi Briest" (1895)
August Strindberg, "Reformforsök" fra "Giftas" (1884)
Adda Ravnkilde, uddrag af "En Pyrrhussejr" (1880)
Herman Bang: "Foran Alteret" (1880)

Film:
Henrik Ibsen, "Et dukkehjem", DR drama film/teaterversion (1974)(CFU), (VÆRK 4)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mytemotiver i litteraturen (TP9)

Formål:
Et tværfagligt forløb sammen med Oldtidskundskab, hvor vi undersøger begrebet "Det gode liv". Vi ser på hvilke 'moderne' og hvilke 'evigtgyldige' (som også kan identificeres i antikke tekster) dilemmaer og spørgsmål, der tumles med i forståelsen af hvad ' det gode liv' betyder og indebærer.

Vigtige begreber:
Eksistentielle valg, frihed, normativitet og normbrud, pligt, ansvar, tradition, skæbne, selvudfoldelse, empati, ambitioner.  

Materiale:
In Ove Benn og Jørn Jacobsen, 'Mytemotiver', systime, 2005
Ikaros-myten:
Karen Blixen, 'Vinger' (1915) s. 54
Michael Strunge, 'Astronaut' (1985) s. 55-56
Naja Marie Aidt, 'Som englene flyver' (1993) s. 63-70
Tarjei Vesaas, 'Fald' (1962) s- 72-75
Narcissos-myten
Villy Sørensen, 'Historien om Narcissos' (1986) s. 138-39
Knud Sønderby, af 'Midt i en jazztid' (1931) s. 142-45
Pygmalion-myten
Jørgen-Frantz Jacobsen, af 'Barbara' ('Idevande') (1939) s. 88-89
Villy Sørensen, 'Pygmalion' (1986) s. 91

Produkt:
Interview med en udvalgt person om hvordan/hvorvidt vedkommende har realiseret 'det gode liv' for sig selv. Fremlæggelse af interviews  i grupper.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kanonforfattere i det 20. århundrede

Formål:
At diskutere kanonbegrebet og få en idé om, hvorfor vi har en kanon i danskfaget. At læse de 6 nyeste på listen og tale om, hvorvidt kanonen bør revideres og i så fald hvordan og hvorfor.
Derudover værklæsning af Inger Christensens 'Sommerfugledalen' (1991) (VÆRK 5) og diskussion af den nye kanonliste, som Inger Christensen er med på.

Vigtige begreber:
Kanon, repræsentation, køn, etnicitet, værdi, gamle hvide mænd, modernitet, modernisme,  interferens, udlængsel og hjemstavn, fornyende sprogkunst, socialrealisme, socialistisk idealsamfund, arbejderlitteratur, politisk kunst, eksistentielle fortællinger, symbolik, kristen eksistentialisme, fremmedgørelse, eksistentiel tomhed, meningsløshed, absurdisme, genreeksperimenter, kaos, mangel på sammenhæng, forbrug og tingsliggørelse, konfrontationsmodernisme.  

Materiale:
Kanon14, podcast om Johannes V. Jensen
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 201-205
- 'Johannes V. Jensen'
Johannes V. Jensen, 'Interferens' (1906), 'Digte 1906'
Johannes V. Jensen, 'Fusijama' (1907), fra 'Myter og jagter' (1907)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 208
- 'Martin Andersen Nexø'
Martin Andersen Nexø, 'Ulven og Fårene' (1915), fra 'Vejen mod lyset' (1979)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 235-41
- 'Karen Blixens fabulerende og eksistentielle fortællinger'
Karen Blixen, 'Ringen' (1958), fra 'Skæbneanekdoter' (1958)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 247-250
- 'Eksistentielle fortællinger, Martin A. Hansen'
Martin A. Hansen, 'Agerhønen' (1947), fra 'Agerhønen' (1947)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 268-71
- 'Peter Seeberg'
Peter Seeberg, 'Patienten' (1962), fra 'Eftersøgningen og andre noveller' (1962)
in Ole Schulz Larsen, 'Håndbog til dansk - litteraturhistorie', systime, 2022, s. 260-61
- 'Klaus Rifbjerg'
Klaus Rifbjerg, 'Terminologi' (1960), fra 'Konfrontation' (1960)
Klaus Rifbjerg, 'Livet i badeværelset' (1960), fra 'Konfrontation' (1960)
Thomas Bredsdorff, 'Han var engang det hedeste navn i dansk litteratur. I dag er han nærmest glemt' (Klaus Rifbjerg), Politiken 23. april 2025

Inger Christensen, 'Sommerfugledalen' (1991) (VÆRK 5)
Film: 'Cikaderne findes', Jytte Rex (1998) (DVD)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentarfilmsforløb

Formål:
Vi arbejder med dokumentarfilmen som genre med fokus på forskellige typer af dokumentarfilm og deres mere eller mindre kreative bearbejdning af virkeligheden. Vi går i dybden med Lea Grobs "Apolonia, Apolonia" (2022) og fokuserer i filmen på dokumentarfilmstyper, autenticitetsmarkører, portrættering af et liv, sammenstød mellem forskellige miljøer, opfattelse af hvad kunst kan, familie- og andre relationer.

Vigtige begreber:
Dybdeborende, observerende, deltagende, refleksiv, poetisk og dramatiserende dokumentar, autenticitetsmarkører, faktakontrakt, brug af fiktion og fiktionskoder, mockumentary, billedbeskæring, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelser, lyd, lys og skygge, farver, klipning, klippeeffekter, klipperytme.

Materiale:
in Peter Jensen "Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier", systime, 2018

5.2. Dokumentarfilm og Mockumentary
- Dokumentarfilmtyper
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
- Brug af fiktion og fiktionskoder
- Fakta og fiktionskoder
- Mockumentary
Medieanalyse af dokumentarfilm
Filmiske virkemidler
- Billedbeskæring
- Perspektiv
- Billedkomposition
- Kamerabevægelser
- Lyd

Lea Grob: "Apolonia, Apolonia" (2022), DVD, (VÆRK 6)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Retorik og argumentation

Formål:
Forløbet fokuserer på at opnår kendskab til analyseredskaber, der giver en dybere forståelse af effektivitet samt overbevisnings- og gennemslagskraft i argumenter og taler. Det er redskaber som Toulmins argumentionsmodel og argumenttyper, Ciceros pentagram, retoriske appelformer og diskursanalyse.

Vigtige begreber:
Toulmins argumentationsmodel - påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse, Argumenttyper - årsagsargument, tegnargument, klassifikationsargument, generaliseringsargument, sammenligningsargument, autoritetsargument, det moderne/nye argument, motivationsargument, Fejltyper og argumentationskneb - postulat, cirkelslutning, ad hominem, afledningsargument, whataboutism, glidebaneargument, stråmandsargument, Ordvalgsargumenter.
Talegenrer - den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen, Ciceros pentagram - afsender, modtager, emne, situation, sprog (aptum, puritas, perspicuitas, ornatus, evidentia), disposition - indledning/exordium, midterdel/corpus (sagsfremlæggelse/narration og argumentation/argumentatio), afslutning/peroratio, Appelformer - logos, etos (forventnings- og situations), patos   
Diskursanalyse - nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, agens, modalitet, ordforråd, flydende betegnere, metaforer, antagoni, hegemoni.

Materiale:
in Håndbog i dansk - litteratur, sprog, medier, systime
- 4.10 Argumentation - Toulmins argumentationsmodel, Argumenttyper. Fejltyper og argumentationskneb, Ordvalgsargumenter
- 4.9 Retorik - Tre talegenrer, Ciceros pentagram, Disposition, Appelformer
- 4.11 Diskursanalyse - Nodalpunkt og ækvivalenskæde, Hegemoni og antagonisme, Flydende betegner, Diskursanalyse

'Diskursanalysens begreber', in Jørgensen, Marianne Winther og Philips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde universitetsforlag, 1999. 1 udgave, 7. oplag 2010

Christian Borrisholt Steen: 'Juridisk kønsskifte er det rene nonsens', Kristeligt Dagblad 12. maj 2015
John F. Kennedy, 'Ich bin ein Berliner' (1963)
Lars Løkke Rasmussen, 'Tale ved Rebildfesten', 4. juli 2025
Mette Frederiksen, 'Tale ved valgudskrivelsen', 24. marts 2026
Caspar Eric, 'Herfra skal lyde et sorgfuldt til Ditte Okman', Politiken 7. april, 2026
Caroline Bilstrup, 'Ditte Okman undskylder efter brøler: jeg er skamfuld', Ekstra Bladet 7. april 2026
Lane Brown, 'I et århundrede er mennesket kun blevet klogere. Indtil nu. En teori om dumhed', Zetland, 8. april 2026 (oprindelig bragt af New York Magazine i november 2025, oversat til dansk af Katrine Ottosen, enkelte afsnit er forkortet af hensyn til relevansen for danske læsere.)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Links der må bruges til eksamen

Bøgerne 'DANSKGRAM' og 'God stil' på Minlæring er brugt i undervisningen og må anvendes til eksamen

DANSKGRAM: https://app.minlaering.dk/bog/3

God stil: https://app.minlaering.dk/bog/45

https://www.ordbogen.com/da/

https://ordnet.dk/

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer