Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Månsson
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den Naturvidenskabelige Revolution
Titel 2 Antikkens Grækenland
Titel 3 Danmark i Europa i Mellemkrigstiden (DHO)
Titel 4 Kinas historie
Titel 5 Palæstina-konflikten
Titel 6 Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv
Titel 7 Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv
Titel 8 Oplysning og Revolution
Titel 9 Folkedrabets århundrede: Holocaust

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den Naturvidenskabelige Revolution

:: Den Naturvidenskabelige Revolution :: (STX / Historie A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger den naturvidenskabelige revolution i Europa i senmiddelalderen og renæssancen. Vi følger Nikolaus Kopernikus' opgør med det geocentriske verdensbillede samt Galileo Galilei og Tycho Brahes betydning for astronomien og udviklingen af den moderne naturvidenskabelige metode. Forløbet afsluttes med et tværfagligt projektarbejde med fysikfaget, hvori det undersøges, hvordan vi i dag er formet af de ændringer i opfattelsen af verden omkring os, der slog igennem under den naturvidenskabelige revolution i 1500- og 1600 tallet.

Faglige fokuspunkter:

- Hvilke aktører- og strukturer var drivkræfterne i den naturvidenskabelige revolution?
- Hvad var den naturvidenskabelige renæssance (ca. 1150-1350)?
- Hvad var renæssance-humanisme (ca. 1350-1550)?
- Hvilken rolle spille kirke, tro og videnskab i middelalderen, og hvilken betydning havde religiøse forestillinger og kirken som institution for den naturvidenskabelige revolution?
- Hvad er hhv. det geocentriske- og det heliocentriske verdensbillede?
- Hvad var forskellen på den skolastiske metode og den naturvidenskabelige metode?
- Hvordan kan man se indflydelsen fra naturvidenskaben i renæssancekunst og moderne kunst?
- hvordan kan man sammenligne tanken om den antropocæne tidsalder med den kopernikanske vending?
- Hvordan er vi i dag formet af de ændringer i opfattelsen af verden omkring os, der slog igennem under den naturvidenskabelige revolution?



MATERIALE:


Fremstilling:

- "Nikolaus Kopernikus' verdensbillede udvidede universet" (Illustreret Videnskab, 2022)
- Larsen og Smitt: "Hvad er historiens drivkraft?" (fra "Introduktion til historie", Systime, 2005)
- Ole Keller: Uddrag af "Middelalderens naturvidenskab - Europa og den arabiske verden" (Systime, 2013)
- Sanne Knudsen et al.: Uddrag af "Renæssancen - da mennesket kom i centrum" (Systime, 2005)
- Alex Wittendorf: "Tychos Danmark" (fra "En ny himmel", Aarhus Universitetsforlag, 2009)


Kilder:

- Birthe Pedersen: "Mennesket er blevet skaber" (Kristeligt Dagblad, 2015)
- John Milton: "Paradise Lost" (uddrag af bog 1 og 8, 1667)
- Udvalgt kunst og design af Leonardo da Vinci
- Galileo Galilei: "Brev til Johannes Kepler" (1610)
- Eleverne har i det tværfaglige projekt med fysikfaget arbejdet med og inddraget ENTEN Tycho Brahes indledning til "De Nova Stella" (1573) ELLER Giovanni Pico della Mirandola "Om menneskets værdighed" (1486)


Andre materialer:

- Museumsbesøg på Copenhagen Contemporary (udstillingen "Yet, It Moves!")



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antikkens Grækenland

:: Antikkens Grækenland :: (STX / Historie A)

INDHOLD:

Forløbet undersøger antikkens Grækenland med hovedfokus på klassisk tid (ca. 500 f.v.t - ca. 300 f.v.t), hvor de græske bystater havde deres storhedstid og demokratiet udviklede sig til den mest udbredte styreform i Grækenland. Forløbet stiller skarpt på Athens demokrati i teori og praksis og sammenligner dets udfordringer med udfordringer i vores eget demokrati i dag. Forløbet undersøger desuden forskellige styre- og samfundsformer i antikken via en sammenligning af bystaterne Athen og Sparta.

Faglige fokuspunkter:
- Hvorfor er det overhovedet relevant at studere antikkens Grækenland?
- Hvorfor blev antikkens Grækenland aldrig et samlet selvstændigt rige?
- Hvilken rolle spillede slaver i den oldgræske økonomi?
- Hvad var kvindens stilling i antikkens Grækenland?
- Hvad kendetegner en typisk græsk ”polis”?
- Hvilke styreformer fandtes i antikkens Grækenland?
- Hvordan var samfundet indrettet i de græske bystater Athen og Sparta?
- Hvad kan forklare, at Athen udviklede sig til et demokrati?
- Hvordan fungerede det athenske demokrati i teori og praksis?
- Hvilke af det athenske demokratis fordele og ulemper gør sig også gældende i vores eget demokrati i dag?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



MATERIALE:

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: “En Europæisk Verdenshistorie” (Gyldendal ibog, 2022)
- "Hvorfor begynde med antikkens Grækenland"
- "Den Antikke Økonomi"
- "Slavearbejdskraften"

Bryld, Carl-Johan: “Verden før 1914 - i dansk perspektiv” (Systime, 2008)
- "Den Græske Polis 750 fvt - 300 fvt"
- "Kvindens stilling"
- "Tyranni, aristokrati, demokrati"

Thiedecke, Johnny: “Europa i Støbeskeen” (Pantheon, 2005)
- "Kilder til det athenske demokrati"
- Tekst 1: uddrag af Perikles' gravtale
- Tekst 3: den gamle oligarks holdning til demokratiet

Damsgaard-Madsen, Aksel: “Det Athenske Demokrati” (Gjellerup, 1979)
- "Demokratiet i praksis"

Frej Klem Thomsen: "Idiotiske vælgere stemmer på idiotiske politikere, som træffer idiotiske beslutninger" (artikel, Atlas, 2017)

Aristophanes: "Lysistrate" (oversat af Otto Foss og Erik H. Madsen, uddrag)

Hesiod: "Værker og Dage" (Prometheus stjæler ilden + Pandoras æske)

"Sandheden om Athens Demokrati" (britisk dokumentar i to dele, DRK, 2011)



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark i Europa i Mellemkrigstiden (DHO)

:: Danmark i Europa i Mellemkrigstiden (DHO) :: (STX / Historie A)


INDHOLD:

Sammen med danskfaget undersøger forløbet mellemkrigstiden i Danmark og Europa. I kursusfasen har vi arbejdet med fem overemner:

1) Første Verdenskrig og Avantgardekunst
2) Kvinder, Køn og Seksualitet
3) Storbyen
4) De anbragte - anstalt og menneske
5) Den politiske polarisering

faglige fokuspunkter:

- Hvorfor gav Første Verdenskrig en generation af unge mænd granatchok, og hvilken betydning fik krigen for kunsten?

- Hvilket råderum havde kvinder i forhold til køn og seksualitet i Mellemkrigstiden, og hvordan skildres dette råderum i kunsten?

- Hvordan var livet i storbyen, og hvordan skildres storbyen i kunsten i 1920’erne?

- Hvorfor bliver kvinder anbragt på De Kellerske anstalter i Mellemkrigstiden, og hvordan skildres dette i kunsten?

- Hvorfor bliver de politiske yderfløje populære i mellemkrigstiden og hvordan giver de antidemokratiske tendenser genlyd i kunsten?


MATERIALE:

Fremstillinger:

- Rasmus Kjærgaard Petersen og Jakob Buhl Jensen: ”Danmark i Europa” (uddrag af kapitel 7), Systime, 2022

- Carl-Johan Bryld: "Danmark – Tider og Temaer” (uddrag af ”Tidens tanker: et industrisamfund på vej 1901-1940”), Systime, 2022


Kilder:

- Tabel over befolkningstallet i Danmark 1801-1911 fordelt på land og by

- "Myten om den fortabte generation"
fra Robert Wohl: "The Generation of 1914", Cambridge, Mass. 1979, s. 85-86.

- "Fader Krig har hamret, mejslet og hærdet os..."
fra Ernst Jünger: "Der Kampf als inneres Erlebnis". Einleitung. Werke, Bd. 5, Ernst Klett Verlag, Stuttgart, 1922, s. 13-15.

- Gustaf Munch-Petersens breve til familien, mens han var frivillig i den spanske borgerkrig (november 1937, marts 1938)

- Illustration fra tysk børnebog fra 1930‘erne med teksten "Dette er jøden, der ser man straks. Den største slyngel i hele riget! Han tror, han er den smukkeste,  men er dog alligevel så hæslig." (illustration fra 1930’erne)

- K.K. Steincke: "Fremtidens forsørgelsesvæsen" (uddrag om eugenik, 1920)

- Heinrich Himmler: "Om behandling af homoseksuelle", 1937)

- Adolf Hitler: "Mein Kampf" (uddrag om racelære, 1925)

- Poul Henningsen: "Pornografiens pædagogiske værdi" (Uddrag, 1928)

- Johan Hansen om Josephine Baker i den konservative avis National
Tidende (28. juni 1928)

- Dansk avis om "garconnefrisuren" (1924)

- Seksualrådgiver Dida Dedering om onani og sex inden ægteskab (brevkassesvar, 1937)


AV-materiale:

- "Mellem to verdenskrige: En stjernes fald" (Dokumentar, DR2, 2008)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000011896

- "Et sted, to verdeneer - Anstalten 1932" (DRtv, 2023)
https://www.dr.dk/drtv/episode/et-sted-to-verdener_-anstalten-1932_336963


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kinas historie

:: Det moderne Kinas historie :: (Hi A / STX)


INDHOLD:

Forløbet har som hovedfokus det moderne Kinas historie i 1900-tallet, og stiller skarpt på den udvikling, som har ført til Kinas nuværende position på verdensscenen.

Faglige fokuspunkter:

- Hvordan tog de kinesiske kommunister magten i 1949, og hvordan blev Kina indrettet under Mao Zedong umiddelbart efter magtovertagelsen?
- Hvad var Det Store Spring Fremad 1958-1961 og hvorfor det slog fejl?
- Hvad var målet med kulturrevolutionen i 1966-1976, og hvilke midler blev taget i brug?
- hvordan blev Kina indrettet, efter Deng Xiaoping overtog Mao Zedongs post som formand for kommunistpartiet i 1978?
- Hvilke forskelle og ligheder var der på Maos Kina og Dengs Kina?
- Hvad var årsagsforklaringerne til, at Kina oplevede en voldsom velstandsstigning fra slut-1980’erne, og hvad kan forklare, at Kina i samme periode oplevede stigende ulighed?
- Kan Kinas reformpolitik siden Deng beskrives som socialistisk?
- Hvorfor demonstrerede de kinesiske studerende på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og hvorfor endte demonstrationerne i en massakre?
- Hvilken rolle har statens overvågning og kontrol af individet spillet i det kinesiske kommunistpartis greb om magten siden 1949?
- Hvilke regionale udfordringer har Kina i dag med henblik på Taiwan, Tibet, Hong Kong og Macao?
- Er Kinas nuværende position på verdensscenen udtryk for at Kina er ved at finde tilbage til ”zhungguo” (riget i midten) og igen få en verdensopfattelse, hvor de selv er i centrum?
- Hvilken rolle ser henholdsvis Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington Kina spille i fremtidens verdensorden?


MATERIALE:

Fremstilling:

- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie" (Columbus, iBog, 2024, kapitel 22)

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: “Kina efter 1840” (Systime, 2011, 1. udgave, side 137-145)


Kilder:

- "Det nye Kina" (tale af Mao Zedong, 1954)
- "De 23 forbud" (Rødgardisterne, 1966)
- "Rødgardist under kulturrevolutionen" (Rødgardist, årstal ikke oplyst)
- "Socialismens mål" (tale af Deng Xioapeng, 1982)
- "Kinas socialistiske modernisering" (tale af Jian Zemin, 1997)
- "Studenternes åbne erklæring", (kinesiske studerende, 1989)
- "Historiens afslutning og det sidste menneske" (uddrag af bog af Francis Fukuyama, 1992)
- "Civilisationernes sammenstød" (uddrag af bog af Samuel P. Huntington, 1993)


AV-materiale:


- "Mao - et kinesisk eventyr" (dokumentar, afsnit 1, 2 og 3, dir: Adrian Maben, 2006)
CFU:
Afsnit 1: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000010102&s=43222432&n=4&o=hits
Afsnit 2: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009695&s=43222432&n=1&o=hits
Afsnit 3: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000009805&s=43222432&n=2&o=hits

- "Bakspejl: Massakren ved Den Himmelske Freds Plads" (podcast, DR-lyd)
Afsnit 1: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-1-2-11162111016
Afsnit 2: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-2-2-11162111017)

- "Horisont: staten ser alt" (dokumentar, DRTV, 2019)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000115005&s=43401902&n=1&o=hits

- "Asia's Rise" (TED-talk med Hans Rosling)
https://www.ted.com/talks/hans_rosling_asia_s_rise_how_and_when


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Palæstina-konflikten

:: Palæstina-konflikten :: (STX / Hi A)


INDHOLD:

Det laaaaange forløb om Palæstina-konflikten, hvor vi undersøger de historiske rodårsager til konflikten, krigene og kriserne, aktørerne og strukturerne, de fejlslagne forsøg på fred og hovedudfordringerne for en løsning på konflikten i fremtiden.

For overbliks skyld har vi inddelt forløbet i følgende perioder:

- Religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 fvt - 1800-tallet)
- Tidlig jødisk indvandring til Palæstina (1800-tallet)
- Mandatperioden (1923-1948)
- Uafhængighedskrigen / Katastrofen (1948-49)
- Suez-krisen (1956)
- Seksdageskrigen (1967)
- Oktoberkrigen (1973)
- Den kuldsejlede fredsproces (1990'erne)
- Fremtidige udfordringer


Faglige fokuspunkter (centrale problemstillinger)

- Hvad forstås ved en "civilization" og hvad er de tre store civilizationers grundtræk og indbyrdes forhold?
- Hvad er rodårsagerne til Palæstina-konflikten?
- Hvad er zionisme?
- Hvad var årsagerne til den jødiske indvandring til Palæstina?
- Hvilken rolle spiller byen Jerusalem i Palæstina-konflikten?
- Hvilke motiver lå bag briternes dobbeltspil under Første Verdenskrig op til mandatperioden?
- Hvordan forvaltede Storbritannien Palæstinamandatet i mandatperioden og hvilke konsekvenser fik mandatperioden for konfliktens udvikling?
- Hvilken rolle spillede Anden Verdenskrig og Holocaust for konfliktens udvikling?
- Hvad var FNs delingsplan fra 1947, og hvilken rolle spillede planen i oprettelsen af staten Israel i 1948?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af den første arabisk-israelske krig (Katastrofen/Uafhængighedskrigen 1948-1949)?
- Hvad forstås ved "det palæstinensiske flygtningeproblem" og hvilken rolle spiller palæstinensiske flygtninge i konflikten?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af Suez-krisen (1956)?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af Seksdageskrigen (1967)?
- Hvem er PLO og Hamas og hvad er deres mål og midler?
- Hvad kan forklare det tætte samarbejde mellem USA og Israel ("the special relationship")?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af Oktoberkrigen (1973)?
- Hvorfor strandede fredsprocessen, som blev skudt i gang med Oslo-aftalerne i 1993?
- Hvad er hovedudfordringerne for en fredelig løsning på konflikten i fremtiden?


MATERIALE:

Fremstilling:

- Carl-Johan Bryld: "Civilisationernes verdenshistorie: Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500" (Systime iBog, 2017, kapitel 1: "Tre civilisationer - en introduktion")

- Henrik Wiwe Mortensen: "Israel - En stat i Mellemøsten" (Systime, iBog, 2017, uddrag af kapitel 1-14)


Kilder:- 

- Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 (fra: Aage Fasmer Blomberg og Ellen Pedersen: Imperialisme og nationalisme i Det mellemste østen 1914-21. Gyldendal, 1969. s. 40. )

- Sykes-Picot aftalerne, 1916 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 147-148.)

- Balfour-erklæringen, 2. november 1917 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 148.)

- Israels Uafhængighedserklæring, 14. maj 1948 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 158-160.)

- Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 163-164.)

- Den Arabiske Højkomités brev til FNs generalsekretær, 6. august 1948. (Oversat af Svend Holm-Nielsen. I: Svend Holm-Nielsen: Kildehæfte til fundamental historie. G.E.C. Gads Forlag, 1975. s. 39-40.)

- Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955, uddrag (fra: The Arabs in Israel. Israels regering, 1955. Oversat af Svend Holm-Nielsen. I: Svend Holm-Nielsen: Kildehæfte til fundamental historie. G.E.C. Gads Forlag, 1975. s. 41-42.)

- Herbert Pundiks erindringer, 2005, uddrag (fra: Herbert Pundik: Det er ikke nok at overleve - Erindringer. Gyldendal, 2005. s. 287-288.)

- Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967. (fra: Walter Laqueur: The Israel/Arab Reader. Citadel Press, 1969, s. 232-233. Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 182-183.)

- PLOs Nationalcharter, juli 1968, uddrag. (fra: Jens Nauntofte: Den palæstinensiske befrielseskamp. Gyldendal, 1994.)

- Sadats tale i det israelske parlament, Knesset, 1977, uddrag. (fra: Israel Information Centre, Jerusalem, 415/27.11.1977. s. 4-11. Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 206-208.)


Andre materialer:

"Verdens Brændpunkter: Israel-Palæstina" (dokumentar, DRTV, 2015)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026331&s=43482529&n=1&o=hits

"Bakspejl: Uafhængigheden/katastrofen 1948" (podcast, DRTV, 2023)
Del 1: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
Del 2: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/uafhaengigheden-katastrofen-1948-2-2-11162311015


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv

Forløbet fortsættes i 3.g.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv

:: Vikingetiden i erindringshistorisk perspektiv :: (stx/Hi A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger Danmarks begyndende statsdannelse i den særlige periode i nordisk historie, som kaldes vikingetiden. Forløbet har et erindringshistorisk fokus, hvilket bl.a indebærer historiografisk analyse af udvalgte fremstillinger af vikingetiden i både synkront og diakront perspektiv. Ud fra Pierre Noras hypotese om erindringseksplosioner, undersøger vi hvilke behov i samtiden, som evt. kan forklare de varierende fortolkninger af perioden, herunder ringborgenes betydning og den krigeriske vs. den fredelige viking. Forløbet afsluttes med analyse af Jellingestenen og Nationalmuseet som erindringssteder.


Faglige fokuspunkter:

- Hvorfor kaldes perioden 993-1066 for “vikingetiden” snarere end “jernalder”?
- Hvad kendetegnede samfundet i vikingetiden?
- Hvilken betydning havde vikingernes skibe for vikingernes succes?
- Hvor stammer skriftlige kilder om vikinger hovedsagligt fra?
- Hvad kan forklare, at de skriftlige kilder i høj grad giver et billede af vikingerne som barbariske og krigeriske?
- Hvordan kan man argumentere for og imod, at Danmark var/blev et samlet rige i vikingetiden?
- Hvilken funktion havde ringborgene, og hvilken historie kan ringborgene fortælle om centraliseringen af magten i Danmark under kong Harald Blåtand?
- Hvilken rolle spillede slægten i vikingernes stærkt hierarkiske samfund?
- Hvorfor findes der forskellige tolkninger af vikingetiden?
- Hvordan fungerer Jellingestenen og ringborgene som erindringssteder?
- Hvordan fremstilles vikingetiden i tre udstillinger på Nationalmuséet: “Danmarks Oldtid”, særudstillingen “Vølvens Varsel” og “Børnenes Museum”.



MATERIALE:


Fremstilling:

- Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: “Danmarkshistorie Mellem Erindring og Glemsel” (Columbus, 2014, kapitel 2)


Kilder:

- Den Angelsaksiske Krønike om plyndringen af Lindisfarne, 793
- Den arabiske rejsende Ibn Fadlans beskrivelse af vikingerne, 921
- Jellingestenen, rejst ca. 960-70
- Uddrag af fremstillinger af vikingetiden fra to undervisningsbøger: “Danmarks Historie fortalt for Ungdommen” (1884) og “Vidste du dét - Opslagsord til Danmarks historie” (2011)
- Uddrag af antologien "Vinkler på vikingetiden” (tekster om ringborgenes funktion og betydning af Anders S. Dobat og Nils Hybel, 2013)
- Vikinge-tatovering (nutidigt foto)
- Interview med modekommentator Jim Lyngvild om interessen for vikinger (Information, 22. juni 2013)
- Kort over antal af monumenter opstillet i to forskellige tidsintervaller i Danmark (1830-1849 og 1850-1900)
- Uddrag fra A.D. Jørgensens '40 fortællinger af fædrelandets historie' (1882)
- Uddrag fra Rikke Agnete Olsens ’41 fortællinger om folk i fædrelandets historie’ (2004)


Andre materialer:

- Historien om Danmark: Vikingetiden (E03)
Via CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000106018

- Deadline, 27. november, 2018 (Designeren Jim Lyngvild står i spidsen for Nationalmuseets storstilede udstilling om vikinger, og kritikere kalder projektet useriøst.
Via CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000114169&s=48465911&n=1&o=hits



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysning og Revolution

:: Oplysning og Revolution :: (stx / Hi A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger sammenhængen mellem oplysning og revolution i 1700- og 1800-tallet. Hovedfokus er på den franske revolution, men forløbet undersøger også bredt årsagerne til demokratiets genopfindelse i Europa i oplysningstiden, og herunder Danmarks overgang fra enevælde til demokrati i 1800-tallet. Forløbet relateres til elevernes egen samtid ved at undersøge, hvordan de europæiske demokratier i dag er præget af oplysningstidens idealer, og diskutere hvorvidt oplysningstiden er en uproblematisk kulturarv.

Centrale problemstillinger i forløbet:

- Hvad var oplysningstiden og hvilke idéer opstod i oplysningstiden?
- Hvad kan forklare genopfindelsen af demokratiet i Europa i oplysningstiden?
- Hvem var "borgerskabet" og hvorfor havde de beef med enevælden?
- Hvad var årsagerne til den franske revolution og hvad var begivenhedens forløb?
- Hvem udgjorde "tredjestanden" i Frankrig og hvilken rolle spillede de i revolutionens forløb?
- Hvilken udvikling fulgte i kølvandet på den franske revolution?
- Var den franske revolution en succes på kort og langt sigt?
- Hvordan blev Danmark et demokrati?
- Hvordan er de europæiske samfund i dag præget af oplysningstidens idealer?
- Hvordan kan man argumentere for, at der kan være en sammenhæng mellem oplysningstidens tanker om, at alle borgere i et land lever i et fællesskab, hvor de har de samme rettigheder og pligter, og senere idéer som nationalisme, fascisme og kommunisme?



MATERIALE:


Fremstilling:

- Inge Adriansen et al.: "Fokus - Kernestof i Historie 2"  (Gyldendal, 2016, uddrag af "Oplysningstiden", s. 41-45, 52-55, 57, 59-61)

- Peter Frederiksen et al.: "Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945" (Systime, 2007, uddrag af "De Store Revolutioner 1750-1850")


Kilder:

- Abbed Joseph Sieyés: "Hvad er tredjestand?" (1789)
- Den franske menneskerettighedserklæring (1789)
- Olympe de Gouge: "Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder" (1791)
- François Voltaire: "Tolerance" (1764)
- Jean-Jacques Rousseau: "Samfundspagten" (1762)
- Charles de Secondat, baron de Montesquieu: "Om Lovenes Ånd" (1748)
- Hans Wagner: "Oplysningstidens betydning" (2020)


AV-materiale:

- “Rather Homemade Productions: Oplysningstiden - hvad fanden skete der lige der?” (YouTube)
https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&t=1s

- "Historien om Danmark: "Grundloven, Folket og Magten" (E08)" (DRTv)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108296&s=43340653&n=1&o=hits

- "Verdenshistorien (del 6): Revolution - 1700-tallet", BBC, 2012
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000021944&s=46166921&n=6&o=hits



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Folkedrabets århundrede: Holocaust

:: Folkedrabets århundrede: Holocaust :: (stx/Hi A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger folkedrabsbegrebet bredt, men har sit hovedfokus på udviklingen i mellemkrigstidens nazistiske Tyskland frem mod Holocaust. Teoretisk tager forløbet afsæt i Stantons model om folkedrabets ti stadier.

Faglige fokuspunkter:

- Hvorfor kan det 20. århundrede kaldes “folkedrabets århundrede”?
- Hvad er FNs definition på folkedrab?
- Hvad er folkedrabets 10 stadier ifølge den amerikanske forsker Gregory Stanton?
- Hvilke faktorer muliggjorde nazisternes vej til magten?
- Hvilke faktorer muliggjorde folkedrab på Europas jøder?
- hvorledes afspejler vejen mod Holocaust Stantons folkedrabsmodel?



MATERIALE:


Fremstilling:

- Solvej Berlau og Stine Thuge: "Vejen til Folkedrab", (Columbus, iBog, 2024, kapitel 2 og 3)


Kilder:

- "FN's Konvention om Forebyggelse af og straf for folkedrab" (1948)
- Dolkestødslegenden (illustration)
- Middelaldermyte: jøder brugte kristne børns blod i deres religiøse ritualer. (illustration fra 1493)
- Illustration fra tysk børnebog fra 1930‘erne med teksten "Den stærke, ranke, tyske arier sammenlignet med den grimme jøde, der snyder og ikke vil arbejde." (illustration fra 1930’erne)
- Irmgard Paul erindrer skolegang i nazityskland: “Jøder var monstre og ikke mennesker”
- Hitler hilser på medlemmer af Hitlerjugend (fotografi, 1935)
- Victor Klemperer: uddrag af “LTI - Det Tredje Riges sprog - en Filologs notesbog”, 1947 (“Ord kan virke som bitte små doser arsenik”)
- Adolf Hitler om racelæren: “En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring” (uddrag af “Mein Kampf”, 1925)
- “Rigsborgerloven” (Nürnberglovene, 1935)
- Shmuel Cohen erindrer Krystalnatten som 5-årig i Mannheim: “Da vi ikke åbnede døren, sparkede de den ind”
- “Jøderne skal bringes sammen i ghettoer” (Reinhard Heydrich (1904-1942), leder af RSHA (underafdeling af SS), 27. september, 1939)
- Einsatzgruppe-medlem Kurt Werner erindrer Babij Jar-massakren 29. og 30. september 1941: “Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt”
- Uddrag af Wannseeprotokollen, januar 1942: “Disse elementer vil blive behandlet på passende vis”
- Primo Levi: uddrag af “Hvis dette er et menneske”, 1947 (“Mit navn er 174517”)
- Hannah Arendt: “Det ondes banalitet” (uddrag af forelæsning på New York School of Research, 1970)
- Holocaust-benægtelse - tre benægterpåstande af David Duke, Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning og David Irving)


Andre medier:

- “United States Holocaust Memorial Museum - The Path to Nazi Genocide”
Via Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer