|
Titel
2
|
Alle historie forløb 1c-3c HI
GRØNLANDS HISTORIE - FRA KOLONI OG SELVSTYRE TIL SELVSTÆNDIGHED?
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet
Hvad er forskellen på en bog om “Danmarks historie” og en bog om “Danmarks erindringshistorie”?
Hvad var kendetegnende for inuit kulturen i Grønland inden kontakten med Europa?
Hvad kan forklare at koloniseringen foregik fredelig?
Hvad var baggrunden og konsekvenser af den danske kongemagts ønske om at kolonisere Grønland med præsten Hans Egede i spidsen?
Hvordan kom det danske kolonistyre til udtryk op til anden verdenskrig?
Hvilke konsekvenser fik anden verdenskrig for forholdet mellem Grønland og Danmark?
Hvad var indholdet i de danske G-50 og G-60 planer for Grønland, og hvilke konsekvenser fik planerne?
Hvorfor blev Grønlands indlemmelse som ligeværdig medlem af Danmark i 1953 kritiseret?
Hvad kan forklare vedtagelse af Hjemmestyreloven fra 1979 og Selvstyreloven i 2009, og hvad var indholdet i
lovene?
Hvad blev konsekvenser af den øget grønlandske selvbestemmelse?
Hvad taler for og imod en fremtidig grønlandsk selvstændighed?
Er der behov for en generel dansk undskyld til Grønland for kolonitiden?
Hvad har kendetegnet erindring om Danmarks kolonitid op til 00'erne, og hvordan har den forandret sig det seneste årti? (se begrebet om erindringshistorie)
Viden der skal inddrages for at besvare forløbets spørgsmål
Erindringshistorie: en betegnelse for en bestemt fortolkning af historien. Dækker over en erkendelse af, at menneskets fortolkning og udlægning af fortiden altid er påvirket af andre forhold end selve indholdet i de historiske kilder. Historieskrivningen bliver præget af den tid, som den skrives i. Det skyldes bl.a., at historien udgør en central del af vores identitet og der kan være nogle interesser i en bestemte udlægning. Dette kan medføre, at nogle af aspekter af en historisk periode fremhæves, mens andre aspekter undlades eller fortrænges. Erindringshistorie er langt fra det samme som historieforfalskning, men det er derimod et udtryk for en bestemt version af historie, der er i overensstemmelse med samfundets interesser og selvopfattelse. Historieskrivningen om vikingetiden, den danske kolonitid og den danske besættelsestid er alle eksempler, der har nogle klare erindringshistoriske træk.
Nuværende Inuit kultur opstod 1000 f.v.t., jæger-samler samfund på 20-50 personer, , nomadekultur, selvforsyningsøkonomi, deleøkonomi inden for bopladsen, ingen privat ejendomsret, boede i huse og telte, konebytteri, konfliktsky kultur og ikke-indblandingsprincip, trommedans som konfliktløsnings redskab, selvmord socialt acceptabelt for ikke at lægge bopladsen til last, ingen faste magthierarki, samfund konstant på grænsen af udslettelse p.g.a. barske levevilkår.
Inuitfolk havde ingen tradition for konflikt og udgør ikke et samlet hele, danskernes kultur opleves som overlegen hvilket ikke gjorde det meningsfuldt at kæmpe for at bevare egen kultur og levevis
Ønske om handel og kristning af grønlænderne, handelskompagni (Kongelige Grønlandske Handel, KGH) får monopol på handel, Grønland lukkes for andre lande, også et ønske om at beskytte ”de ædle vilde” fra den moderne civilisations onder, europæiske sygdomme begynder at hærge blandt grønlænderne, opstår en økonomisk individualisme hvilket medfører overindhandling (sælger overskudsfangst der efterfølgende mangler i perioder uden fangst), resulterer i sult og øget afhængighed af danskerne, alkohol er et prestige produkt
Dansk inspektør (senere landshøvdingen) var øverste myndighed i Grønland, beslutning i 1844 at Grønland ikke længere behøvede at give overskud (derimod hjælp til selvhjælp), oprettes forstanderskaber (senere Landsråd)hvor grønlænderne selv har en rådgivende funktion
USA har strategisk interesse i at være tilstede på Grønland både under 2. Verdenskrig og senere under den kolde krig, , den danske diplomat Henrik Kaufmann giver USA brugsret til Grønland til militære formål (fra 1951 nedfældet i Grønlandstraktaten), grønlænderne får erfaringer med verden udenfor og får en erfaringer med øget grad af selvbestemmelse, skaber grundlag for ønske om mere selvstyre.
De store moderniseringsplaner skulle øge velstanden i Grønland, koncentration af grønlænderne i færre og større byer, de private investeringer udebliver dog, fødestedskriteriet indføres, mange grønlænderne føler sig som tilskuere i deres eget land og andenrangsborgere, identitetstab og fremmedgørelse, massive sociale problemer i Grønland med selvmord, alkoholmisbrug, incest.
Ingen folkeafstemning om indlemmelsen, ingen bredere debat inden beslutningen, i modstrid med tendenserne efter anden verdenskrig hvor FN lagde op til at tidligere kolonier skulle have selvstændighed.
Ungdomsoprøret oprør med autoriteter spreder sig til Grønland, særlig i partiets Siumut (særlig Motzfeldt, Lars Emil Johansen og Moses Olsen). Enkeltbegivenheder der styrkede ønsket om hjemmestyre: lukningen af Qullissat, tvangsflytningen af grønlænderne omkring Thulebasen, tvangsbortadoptering af grønlandske børn, opbevaringen af amerikanske atomvåben på Thulebasen op til 1968, Grønlands parlament vedtager fremover egne love, ingen selvbestemmelse over udenrigspolitikken, egen råderet over undergrund, fortsat bloktilskud fra Danmark (1/2 af Grønlands indtægter), anerkendelse som et folk
Ønske om en øget grønlandisering efter mange 100 års danisering, dog svært at skaffe højtuddannede grønlandsk arbejdskraft, fortsat stor økonomisk afhængighed af Danmark, ønske om at bevare små bygd samfund meget dyrt (en-pris systemet afskaffet i 2004), fortsat ikke nogle fund fra undergrunden der kan øge Grønlands indtægter, flere partier ønsker at Grønland forbliver i Rigsfællesskabet (Attaut, Demokraterne), mange korruptionssager i grønlandsk politik
For selvstændighed: flertal i befolkningen ønsker det på længere sigt, øge ansvarligheden og iværksætterånden blandt grønlænderne selv. Imod selvstændighed: Ikke økonomisk realistisk, mangel på veluddannede arbejdskraft, landet for tyndtbefolket til selvstændighed, afhængighed af bloktilskuddet, symbolpolitik der ikke løser de problemer som Grønland står overfor, den danske stat ikke modstander men kan ikke forvente at være behjælpelig med processen (interesse i at beholde Grønland)
Nej til undskyldning: Danmark har ikke udnyttet Grønland økonomisk i samme grad som andre kolonimagter, grønlandske befolkning i dag det arktiske folk der trives bedst økonomisk/kulturelt/sundhedsmæssigt, Grønland har aldrig været en selvstændig nation, undskyld vil skabe en offerrolle der vil stå i vejen for udvikling og tage ansvar for eget liv. Ja til undskyldning: Aldrig behandlet som ligeværdige, Danmarks monopol på handel op til 1953, Danmark lukkede Grønland for omverden, manglende selvbestemmelse op til 1979, de mange daniseringsprocesser (kulturelt folkemord?), behov for en ændring af Danmarks erindringskultur om kolonitiden
Dansk kolonihistorie har været præget af fortællingen om den uskyldige kolonimagt, der opførte sig anderledes og mere humanitært end andre. Reelt ikke forskel mellem Danmark og andre kolonimagter i Vestindien, men Grønlands historie er mere blandet. Denne fortælling er i de senere år under forandring p.g.a. en øget bevidsthed om undertrykkelse og ansvar for diskrimination. Der er nu kommet mere fokus på ofrenes historie. (BLM m.v.). Viser igen samtidens historie for vores forståelse af fortiden.
Materiale
https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195
Hanne Guldberg Mikkelsen: Inuit og den lange vej. Side 10-16, 22, 24-25, 27-28, 36-39, 42, 43, 45
https://groenland.systime.dk/?id=180
https://groenland.systime.dk/?id=181
https://groenland.systime.dk/?id=182
Kilde: https://groenland.systime.dk/?id=183
https://groenland.systime.dk/?id=184
Spørgsmålet, der gør for ondt. Politiken. 25 juni 2006
Forsoningskommissionen: en grønlandsk folkekomedie (uddrag). BAGGRUND. 13. december 2014
Landsmænd? I don’t think so…Jyllandsposten. 30.01.2015
AV-materiale:
People of the Seal. Dokumentar om Inuitkulturen. 1971
Rigsfællesskabets historie afsnit 5
DR Explainer (Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark?): https://www.youtube.com/watch?v=4jMJRkarzyM
Deadline:
https://www.youtube.com/watch?v=GVPceZIHUS8
NORDKOREAS HISTORIE FRA BESÆTTELSE TIL KRIG OG OPDELING
Spørgsmål som vi har arbejdet med i forløbet:
På hvilke måder har Koreas geografiske placering påvirket den koreanske historie?
Hvad var kendetegnende for Koreas reaktion på presset fra nabostaterne?
Hvad kendetegner Konfucianismen, og på hvilke måder har den haft betydning for koreansk historie?
Hvad kendetegner Japans politik overfor Korea fra 1850-1945, og hvordan reagerer omverden på Japans politik?
Hvad var kendetegnende for forholdene i Korea under den japanske besættelse?
Hvilken rolle har Syngman Rhee under den japanske besættelse?
Hvad var kendetegnende for den kolde krig efter 2. Verdenskrig, og hvad var inddæmningspolitikken?
Hvad betød afslutning af 2. verdenskrig for Korea, og hvordan udviklede situationen sig op til 1948?
Hvad var kendetegnende for udviklingen i det nye Nordkorea og nye Sydkorea?
Hvad var baggrunden for udbruddet af koreakrigen mellem 1950-1953, og hvordan endte krigen?
Hvad var kendetegnende for udvikling i Nordkorea efter 1950 til 1990?
Hvad skete der i nordkorea i begyndelsen af 1990erne, og hvad kan forklare, at det nordkoreanske styre ikke er brudt sammen?
Hvad er udsigten til reformer og nyt politisk styre i Nordkorea?
Hvad er perspektivet for at de to koreaer bliver genforenet?
Viden der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene
Korea har været/er en vigtig brik i dets store nabostaters rivalisering om magten og kontrol i regionen.
Korea isolerer sig fra omverden fra 1600-tallet til 1850. Eneboerkongedømmet (den der lever stille lever godt)
Konfucianismen som filosofisk system der påpeger eksistensen af naturlige sociale hierarkier, hvor man skylder autoriteternes loyalitet og adlydelse for at opretholde stabilitet. Den øverste leder har en gudeagtig status. Konfucianismen som et vigtig element i retfærdiggøre autokratiske (ikke-demokratiske) styreformer
Korea bliver gradvist en japansk koloni (annekteres i 1910) uden protester fra det imperialistiske Europa, der ikke ønsker at komme i konflikt med den stærke japanske stat.
Korea moderniseres under den japanske besættelse. Den koreanske befolkning betragtes som andenrangsborgere i forhold til japanske herrefolk. Politisk undertrykkelse og kultur assimileringspolitik.
Den kristne nationalist Syngman Rhee appellerer til Europa om bistand til uafhængighed af Japan. Bliver symbolet på kravet om et uafhængigt Korea
Verden var under den kolde præget af magtkampen mellem Øst og Vest om verdensherredømmet, hvor USA forsøgte at inddæmme kommunismens udbredelse.
USA og Sovjetunionen beslutter at dele Korea i mellem sig ved 38. breddegrad efter 2. verdenskrig midlertidigt, men modsætningerne mellem det kommunistiske dominerede nordkorea og det politisk splittede sydkorea ender med at Korea deles permanent i 1948
Nordkorea udvikler sig til et kommunistisk et-parti styre med planøkonomi med Kim Il-Sung som leder. Sydkorea udvikler sig i vestlig retning men med kun et delvist demokrati. Sydkorea råder over de største landbrugsjorder. Nordkorea har vanskelig ved at brødføde sig selv
Nordkorea angriber Sydkorea med Sovjetunionen velsignelse i 1950. FN med USA i spidsen vedtager at slå den nordkoreanske styrke tilbage (Sovjetunionen boykottede FN på det tidspunkt). Sydkorea tæt på at vinde krigen, men Nordkorea støttes af Kina. Krigen ender med våbenhvile i 1953 og fortsat deling af Korea. Koreakrigen et eksempel på en stedfortræderkrig. USA ønskede at forhindre en kommunistiske dominoeffekt i Korea.
Kommunistisk diktatur under Kim-Il Sung, Juche ideologien (nationalistiske, konservativ og isolationistisk), planøkonomi, koncentrationslejre med politisk fanger, personkult om Kim Il-sung, der kræver betingelsesløs loyalitet. Samme loyalitet kræves af hans søn og barnebarn (kommunistiske dynasti). Styret hentede indtil 1990erne sin legitimitet i monopolet på madforsyning. Derudover høj grad af social kontrol ved fast beboelser.
I 1994 udbrød der hungersnød i Nordkorea og statens madforsyning brød sammen. Madproduktionen fungerer nu overvejende på et frit marked. Systemet opfattes stadig som legitimt. Styret har monopol på vidensformidling og fremstiller nordkorea leder som den eneste beskyttelse imod en fjendtlig verden. Styret baseret på ”militær først” doktrin. Alle andre hensyn underlægges militæret behov. Nordkoreanske militære aggressioner understøtter disse fjendebilleder. Øget adgang til information i Nordkorea kan styrke reformkrav blandt nordkoreanerne.
Styrets position som beskytter styrket som følge af at landet er blevet en atommagt. Atommagt status gør det vanskeligere for omverden at presse den nordkoreanske stat til reformer. Ikke sandsynligt at nordkorea frivilligt vil opgive atomvåben.
Hvis de to koreaer skal genforenes, så skal presset komme fra Kina, der er Nordkorea eneste allierede. Kina ønsker at fastholde sin alliancepartner og ønsker ikke et vestlig styre i Nordkorea. Sydkorea tøver ligeledes, da det vil koste landet mange penge at løfte de nordkoreanske samfund. USA er også tøvende, da der er risiko for at miste en vigtig militær base i sydøstasien.
Materiale:
Peter Frederiksen: Korea i konflikt og forandring. Systime. 2005. Side 11-14, 16-17, 33, 35, 41-42, 44, 47, 61-67, 89, 91, 142-145, 148-149
Sydkorea og Japan. En aftale i ruiner (uddrag). Ager Røjle Christensen. POV. 29.12.2017
Fire første afsnit af kapitel 7 i bogen: https://ideologi.systime.dk/?id=130
Finansmand har begået mageløst god bog om civilisationens historie og fremtid (uddrag). Politiken. 17. jan. 2014
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/70-aar-siden-vidste-du-koreakrigen-var-lige-ved-starte-tredje-verdenskrig
Derfor forstår Vesten ikke Nordkorea. Ræson. 5.4.2014
Kim Jong un vil have sine atomvåben. Berlingske. 8. Marts. 2017
Dokumentar:
Det røde kapel
MELLEMKRIGSTIDEN
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet
Hvorfor blev tiden om til 1. verdenskrig kaldte “La belle epoque”?
Hvad er nationalisme, og hvad er forskellen mellem chauvinistiske nationalisme og fædrelandskærlighed?
Hvordan kom nationalismen til udtryk i begyndelsen af 1900-tallet?
Hvad var kendetegnende for alliance forholdene op til 1. verdenskrig?
Hvad udløste 1. verdenskrig, og hvad kan forklare de høje tabstal og Centralmagternes nederlag?
Hvad var indholdet i Versaillestraktaten fra 1918, og hvad blev konsekvenserne af 1. verdenskrig?
Hvad kendetegnede den økonomiske udvikling efter 1. verdenskrig, og hvad betød det for opbakningen til demokratiet som styreform?
Hvordan forsøgte man at dæmme op for den økonomiske krise i 1930erne, og hvilken betydning for de store politiske lovpakker i USA og Danmark?
Hvad kan forklare udviklingen i kvindernes rettigheder i mellemkrigstiden?
Viden der skal inddrages for at besvare forløbets spørgsmål
Tid præget af fremskridtsoptimisme og tiltro menneskets fornuft, mange teknologiske fremskridt i perioden
Nationalisme er forestillingen om: at mennesker har en fælles national identitet, og at alle nationer har ret en til deres egen nationalstat. Nationalisme er en måde at skabe fællesskabs loyalitetsfølelse i befolkning (noget som magthavere kan udnytte). Kan ligeledes bruges til at dække over uligheden i samfundet.
Lyse side: skaber fællesskabet, kan virke fremmende for tildeling af rettigheder til borgerne. Mørke side: ekskluderende, selvhævdende, intolerant, aggressiv
Fransk bitterhed over nederlag i franske-tyske krig i 1870, stormagt rivaliseringer om kolonier, omfattende militær oprustning der kunne sikre ens lands magtposition, nationalistisk agitation op til 1. verdenskrig opbrud
Alliancer på kryds og tværs, særligt med fokus på at dæmme op for Tyskland og sikre magtbalance i Europa
Drabet på østrig-ungarske tronfølger arving i Sarajevo udløser en kædereaktion af allianceforhold, der medfører hær mobiliseringer og efterfølgende krigserklæringer i Europa. Entente-magterne (UK, Rusland, Frankrig, Belgien, Italien, USA, Serbien) mod Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn, det Osmanniske Rige og Bulgarien). Forklares generet ved MAIN faktorer. Militarisme: en øget tiltro til krig som redskab og som middel til konfliktløsning og national fællesskab. Allianceforhold: kædereaktion sættes i gang der hurtig eskalere. Imperialisme:konflikter om kolonier. Nationalisme af den chauvinistiske slags (herunder ikke ikke mindst selvovervurdering af egne evner til at vinde hurtigt). Defensive strategier og teknologier mere udviklet end de offensive. USA ressourcer afgør krigen.
Tyskland holdes eneansvarlig for krigen i Versailles traktaten, Tyskland betale store krigserstatninger og fratages alle kolonier, Tyskland og Østrig-Ungarn opsplittes i nye stater. Traktaten skaber et politisk og ustabilt Tyskland præget af bitterhed. Krigsbegejstringen aftager i de fleste lande. Et opgør mod de værdier og autoriteter der havde resulteret i første verdenskrig.
Mistillid til politikerne i de tabende lande, økonomiske kriser (særligt efter børskrakket) efter krigen svækker opbakningen til demokratiet som styreform. Børskrakket (aktieboble) i 1929 spreder sig til resten af verden, der går ind i en økonomisk depression. Kriserne får tiltroen til demokratiet som styreform til at falde og opbakningen til ikke-demokratiske bevægelser til at stige (ikke mindst kommunisme, fascisme og nazismen)
New Deal i USA og Kanslergadeforliget i Danmark (1933). Staten får en langt mere aktiv rolle i økonomien .Kanslergadeforliget tilgodeser alle de større grupper i samfundet (se indhold i kompendiet) og vedtages bredt af S, V og RV. Den danske velfærdsstat udvides kraftigt. Den danske befolknings vaccineres imod kommunismen og fascismen i og med at de økonomiske forhold forbedres. I modsætning til udviklingen i eksempelvis Tyskland
Push faktorer: Industrialiseringen og 1. verdenskrig medfører at kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, stemmeret til kvinder i 1915, ligelønslov (1918), øget bevidsthed om egen værdi og ligeværd, opstår flere kvindelige debattører og forfattere, ny mode. Opstår krav om retten prævention og til abort. Fortalere (f.eks. Thit Jensen, læge Leunbach): vil øge kvinders muligheder, undgå kvaksalvere, skabe bedre økonomi for familierne. Pull faktorer: Modstandere: moralsk og kristen modargumentation, prævention vil opfordre til utugt, vil resultere i en mindre befolkning og dermed svagere nation, vil mindske kvaliteten (eugenik) af befolkningen da man regnede med at de særligt var samfundets elite der ville benytte sig af det, bombe under familiestrukturen og moderrollen (Husmoderforeninger bakker ikke op). I mellemkrigstiden oprettes der barsel og mødrehjælpen stiftes. Retten til fri abort vedtages i 1971.
Materiale
Camilla Paldam m.fl: Mellemkrigstiden. Systime. 2008. Side 10
Morten Hansen: Opsummerende note om nationalisme.
Ebbe Kühle: Hvorfra Hvorhen Hvorfor
Ebbe Kühle: Global historie. Gyldendal. 2015.
Carl-Johan Bryld:: Verdenshistorie for HHX. Systime. 2021. Uddrag fra kapitel 6
Carl-Johan Bryld:Verden efter 1914 i dansk perspektiv. Systime. Kapitel 4.
Her er fire effekter af Første Verdenskrig.. 9. november 2018
Da demokratiet blev sendt til tælling. Kristelig Dagblad. 30. januar 2008
Hanne Mortensen m.fl.: De danske kvinders historie. Systime. 2014 Uddrag fra kapitel 3
https://danskkvindesamfund.dk/skoletjenesten/har-dansk-kvindesamfund-gjort-en-forskel-for-kvinders-rettigheder/retten-til-fri-abort/
OLDTIDENS EGYPTEN
Spørgsmål som vi har arbejdet med i forløbet:
Hvordan skal man forstå begrebet ”civilisation”?
Hvad kan forklare udviklingen af de første civilisationer i 3000 f.v.t.?
Hvilke rolle har religion i de tidlige civilisationer?
Hvilke to typer kilder findes der til oldtidens Egyptens kultur, og hvad skal man som historiker være opmærksom på når de anvendes?
Hvad var kendetegnende for den egyptiske civilisations verdensanskuelse, og hvilken central rolle havde faraoen i opretholdelse af kosmos?
Hvordan kunne man ifølge egypterne sikre sig det bedst mulige liv i underverdenen?
Hvad er ma´at en betegnelse for, og hvilken rolle havde faraoen i opretholdelse af ma´at?
Hvad var kendetegnende for det egyptiske samfunds økonomiske og sociale opbygning?
Hvad var indholdet og motiverne bag Akhenatons reformer, og hvorfor mødte reformerne store protester?
Hvorfor brød oldtidens egyptiske rige sammen?
Hvilke rolle spiller oldtidens egyptiske kultur i dag i den nuværende Egypten?
Viden der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene
Civilisation – en betegnelse for en kultur udviklingsstadie (specialisering, videnskabeligt, teknologisk, juridisk, skriftsprog, økonomisk, politisk organisering, kunstnerisk m.v.), landbrugsrevolution i områder med mulighed for kunstvanding og med de rette kornsorter/dyrearter, overskud af mad giver mulighed for social differentiering og specialisering, mulighed for faste bosteder og stater med centralmagt der opkræver tribut for beskyttelse, religion som et middel til at sikre herskerens autoritet og sikre gudernes velvilje, monumentale kilder (afbildning af verden som var i overensstemmelse med egypternes forestillinger om en harmonisk verden) og arkivmateriale kilder, Nilen går sin bredder årligt og muliggør høst to gange om året, riget samles i 3000 f.v.t., jord samles og fordeles igen ud af faraoen, bønder har arbejdspligt på storgodser og tempelbygning, Egypten når sin storhedstid i det nye Rige (1550-1070 f.v.t.), cyklisk tidsopfattelse, opretholdelsen af kosmos( d.v.s. fravær af kaos) krævede ofringer til guderne (f.eks. for at sikre de årlige oversvømmelser af Nilen), faraoen den levende udgave af Horus, bindeleddet mellem mennesker og gudernes verden, teokrati, skal ofre til guderne, holde Egyptens grænser sikre + skabe orden og velstand i riget, indgang til dødsriget forudsætter et samvittighedsfuldt liv på jorden(kan vises i v.h.a. dødebøger), lig balsameres så sjælen (KA) kan vende tilbage og finde hvile om natten, pyramiderne hjemsted for faraoens KA (særlig vigtig at faraoen kom i underverden hvor han kunne være med til at sikre verdens beståen), pyramiden en åndelige elevator til gudsriget, ma´at = harmonisk verdensorden, faraoen ofrer til guderne for at guderne skal opretholde ma´at (”jeg giver for at I skal give”), faraoen skal ære guderne ved tempelbygning, redestributionsøkonomi (genuddelingsøkonomi), skat og tvangsarbejde (hoveri) inddrives af faraoen og genuddeles til præster/skrivere/soldater samt bruges til bygning af templer/vandingsanlæg, se sociale struktur i pyramide tegning, kvinder ikke uden rettigheder, Akhenaton indfører monoteisme, tilsidesætter gamle guder og overflødiggør præsterne (magtkamp?), Akhenaton betragtes som en trussel mod ma´at (Egypten svækkes i perioden), fald i det egyptiske styre legitimitet (se definition i jeres noter), splittelse i Riget, stigende ulighed i riget, længere perioder med dårlig høst, strejker i Riget, økonomisk svækkelse, Egypten bliver provins i Romerriget, kristendommen udbredes. Oldtidens Egypten som referencepunkt i aktuelle politiske forhold.
Materiale
Thorkil Smitt m.fl.: Verdenshistorien 1 – fra klassisk til førmoderne tid. Lindhardt og Ringhof. 2014. Side 11-19
Oldtidens Egypten - samfund, guder og mennesker. Undervisningsmateriale udarbejdet af Ny Carlsberg Bibliotek
Ulrik Grubb m.fl: Overblik – verdenshistorien i korte træk. Gyldendal. 2013. Side 13-16, 18-19, 17
Ebbe Kühle: Hvorfra hvorhen hvorfor. Gyldendal Uddannelse. 1998. Side 28, 30-31
Frederiksen m.fl: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750. Systime. 2000. Side 22-23, 19-20
Mogens Carstensen m.fl: Menneske Samfund Historie. Gyldendal. 1993. Side 16-18, 23-24, 26, 18-19, 21-23, 32-33
http://www.ancient-egypt-online.com/fall-of-ancient-egypt.html
Dokumentarer
Uddrag fra dokumentarserien Ægypten (1-6). Uddrag fra afsnit 1, 3 og 4, 5
CUBAS HISTORIE OG FREMTIDEN FOR DET KOMMUNISTISKE STYRE
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet:
Hvad blev konsekvenserne af Cubas indlemmelse i det spanske imperium efter Columbus opdagelse af øen?
Hvorfor blev Cuba ikke uafhængig af Spanien på samme tid som de øvrige kolonier i Sydamerika, og hvad skyldes de stigende uafhængighedsønsker fra midten af 1860erne?
Hvad blev resultatet af den anden uafhængighedskrig anført af Jose Marti i 1898?
Hvad var baggrunden for den sorte oprør i 1912?
Hvad skyldes oprøret i 1933, der resulterede i en ny forfatning på Cuba?
Hvad kan forklare overgangen til diktaturet i 1952 under Batista?
Hvad var indholdet i Fidel Castros politiske program, der udfordrede Batista styret, og hvordan forsøgte han at realisere sit program?
Hvorfor blev Castro løsladt igen i 1955, og hvad blev konsekvenserne af denne løsladelse?
Hvad kan forklare Castro sejr over Batista styret i 1959?
Hvad blev konsekvenserne af Castros magtovertagelse, og hvad reagerede USA på Castros magtovertagelse?
På trods af flere sociale reformer (gratis uddannelse og) er økonomien under de nye system svag. Hvad var årsagerne til dette, og hvad vendte udviklingen i 1970erne?
Hvilke konsekvenser fik Sovjetunionens sammenbrud i 1991 for Cuba?
Hvad er arven efter FIdel Castro, og hvad kan forklare populariteten af Castro?
Faglig viden der inddrages i spørgsmålene:
Encomienda systemet indføres, hvor afgrøder (sukker, tobak) dyrkes af slaver fra særligt det afrikanske kontinent (i dag har 60% af Cubas befolkning afrikanske rødder)
Den lokale kreolske elite og tilflyttere havde ingen interesse i en revolution, der kunne føre til slaveriets afskaffelse. Men mekanisering af produktionen, den stigende ulighed mellem den spanske overklasse og den øvrige befolkning + stigende skatter fra Spanien øger selvstændighedskravet på Cuba
Spanien svækket og hurtigt tæt på nederlag. USA bliver efter Spaniens nederlag styrende for udviklingen i Cuba. USA ønske om kontrol af sin geografiske baggård jævnfør Monroe doktrinen. Slutter fred med Spanien uden deltagelse af cubanerne. Udarbejder reelt Cubas semi-demokratiske forfatning, der giver USA ret til at gribe ind i cubanske forhold (Platt Amendment). USA ønsker at beskytte amerikanske investeringer på Cuba-
Den nye cubanske styre tilgodeser ikke den sorte befolkning eller småbønderne. Regeringen tilgodeser primært amerikanske interesse. Oprøret slås ned med amerikanske hjælp. Cuba omlægges til en monokultur m.h.p. eksport til USA
Utilfredshed med stigende ulighed, korruption og forbindelse til amerikanske mafia. Styret opleves som en marionet for USAs interesser. Ny forfatning sikrer lige valgret for også kvinder og de sorte vælgere.
Politiske splittelse på Cuba. USA støtter Batista, der betragter Batista som en garanti imod et kommunistisk styre. Batista beriger sig selv med mafiapenge og politiske opposition undertrykkes.
Castro repræsenterer en nationalistisk og socialliberalt program, der ønsker økonomisk uafhængighed (særligt af USA), social retfærdighed, racelighed og god (ukorrupt)
regeringsførelse. Forsøger at kuppe sig til magten men anholdes.
Batista løslader Castro (føler sig sikker på sin position med i USA i ryggen). Castro planlægger kup i Mexico og planlægger et nyt kup ifølge 26. juli programmet. Castro returnerer til Cuba i 1955 med en lille gruppe af oprørere.
Castro styrker repræsenterer en uafhængighed af USA, beriger ikke sig selv blandt bønder i kontrast til Batista styret, opretter radiostation, føre guerillakrig imod Batistas styrker der er dårlig lønnet og ingen opbakning har fra lokalbefolkningen, USA trækker støtten til Batistas-styret
Politisk udrensning, jordreformer, nationaliseringen af økonomien, amerikansk handelsblokade, amerikansk støttet invasionsforsøg (i Svinebugten) Castro styret vender til Sovjetunionens handel og omfavner endeligt kommunismen. Castro ønsker at sprede revolutionen i verden (Havana deklarationen)
De typiske problemer med en centraliserede planøkonomi, samt udvandring af uddannet arbejdskraft og udvikling af monokultur. Cuba indgår i et handelssamarbejde med kommunistiske lande, der sikrer en høj (overpris) på cubanske varer.
Med Sovjetunionens sammenbrud bryder grundlaget for Cubas økonomi sammen: BNP falder med ⅓ . Stor varemangel. Styret får en mere pragmatisk tilgang til politik og gennemføre gradvis markedsøkonomiske reformer, der for alvor øges efter at Raul Castro overtager magten fra Fidel i 2006. Uligheden stiger i Cuba (dollarbutikker), hvilket udfordrer styrets legitimitet. Den amerikanske handelsblokade opretholdes under Trump (vil sikre eksilcubaneres støtte i Florida)
Øget lighed i Cuba i kraft af social-og sundhedsvæsen. Lav velstand og manglende demokratisk indflydelse. Ineffektiv økonomiske system. Castro er et nationalistisk symbol et Cuba, der gjorde gjorde sig uafhængig af stormagterne og tog sine egne beslutninger. Der er dermed en identifikation med Castros politik, der har skabt en erindringsfællesskab, der særligt fremhæver de positive sider ved Castro tiden. Styrets fremtid er dog usikkert. Masseimmigration, protester og udvandringsbølger.
Bøger
Pernille Molsgaard: Cuba - Utopi og virkelighed. 2008. Columbus. Uddrag fra side 9-24, 28-29, 35-46, 72
Brian Rasmussen: Cuba - historie og samfund. Frydenlund. 2015. Uddrag fra side 38-43, 45-50, 56-63, 67-68, 72, 75-76, 79, 86, 89, 99
Artikler
https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-seks-aartier-har-cuba-vaeret-styret-af-en-castro-nu-overtager-yngre-kraefter-en
https://www.information.dk/udland/2018/04/naesten-60-aar-castro-jagten-paa-paradis
https://jyllands-posten.dk/international/ECE16953801/castros-revolution-knirker-cuba-ramt-af-omfattende-protestboelge/
Dokumentar:
En kameramand på Cuba. Netflix. 2017
Podcast:
Kampen om historien: Latinamerikas stærke ledere 2:2: Fidel Castro i Cuba
DEN FRANSKE REVOLUTION
Forløbet her har fokus på den franske revolution, der er af de helt afgørende brud i europæiske historie. Storbritannien havde i 1600-tallet gennemgået en tilsvarende udvikling, hvor monarkiets magt blev afskaffet. Men dette havde foregået gradvist.
Den franske revolution fandt sted nogle få år efter den amerikanske revolution i 1776, og den var en begivenhed, der rystede Europas monarkier. Selvom den franske revolution umiddelbart endte med Napoleon blev kejser af Frankrig, så var det franske revolution en begivenhed, der ændrede Europa for altid. Det var et Europa før og efter den franske revolution.
Men hvad udløste den franske revolution i Frankrig, hvordan forløb den, og hvad kan forklare, at den endte en tilbagevenden til et kejserdømme med Napoleon?
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet:
Hvad dækker begrebet periodisering over?
Hvad var kendetegnede for den franske enevældige monarki op til udbruddet af franske revolution i 1789?
Det franske revolution var et stændersamfund. Hvad ligger der i begreb, og hvilke rolle havde stænderne i samfundet?
Hvad var baggrunden for den stigende kritik og utilfredshed med den franske enevælde op til udbruddet af den franske revolution?
Hvad var baggrunden for Ludvig d. 16s indkaldelse til stænderforsamlingen, og hvad blev konsekvenserne af indkaldelse?
Hvordan ændrede Frankrigs love sig efter 14. juli 1789?
Hvordan kan den franske revolution bedst beskrives?
Hvilke rolle fik kvinderne som gruppe i den franske revolution?
Hvilke politiske grupper var de dominerende efter revolutionen?
Hvad kan forklare henrettelsen af Ludvig d. 16. i 1793?
Hvad var kendetegnende ved rædselsherredømmet/terrorregimet?
Hvad kan forklare indsættelsen af Napoleon som kejser i 1804?
Hvilken betydning fik den franske revolution?
Viden til forløbets spørgsmål:
Periodisering: opdeling af historien i adskilte perioder. Forskellig kriterier og perspektiver på hvad der udgør afgørende vendepunkter og brud. F.eks. politiske styreform, produktionsforhold, mentalitetsskift, teknologi
Kongen var den udøvende, dømmende og lovgivende magt. En konge med guddommelig mandat. Kongen var symbolet på det gamle system ( L´Ancien régime) med en konge i toppen over et standsinddelt samfund. Kongen derudover styrket af udvikling af pengeøkonomi, militærteknologien og kirkens svækkelse efter den sorte død og Reformationen.
Samfundet var inddelt i tre stænder (adel, gejstlige og tredjestanden) med hver deres rettigheder og pligter. Se beskrivelse af stænderne i kompendiet. Særligt vigtigt her er det at trediestanden var den eneste, der havde pligt til at betale skat. De øvrige stænder var friholdt fra skat.
Oplysningstidens tanker (f.eks. ved Locke og Rousseau) med tiltroen til individets fornuft og ret til at have indflydelse over samfundet, en øget selvbevidsthed blandt det økonomisk succesfulde og velstående borgerskab i tredjestanden, udsigterne til skattestigninger for trediestanden i 1780erne som følge af Frankrig store statsunderskud efter deltagelse i Syvårskrigen(1756-1763) og kolonikrigene uden de store gevinster for Frankrig, en dårlig kornhøst i 1788 der forstærkede de eksisterende modsætninger blandt stænderne.
Et ønske om skaffe legitimitet til en kommende forøgelse af skatterne og en måde presse første-og andenstanden til opgive sine skatteprivilegier. Tredjestanden ønsker en stemme pr. person i stedet for afstemning pr. stand stemme efter pr. stand. Forhandlingerne bryder sammen, og trediestanden vedtager boldhuseden, der krævede at magten nu skulle ligge hos en Nationalforsamling. D.v.s. en afskaffelse af enevælden. Kongen accepterer til slut kravene, og stormen på Bastillen d. 14. juli 1789 bliver symbolet på enevældens afskaffelse.
Kirkens og adelens privilegier afskaffes (herunder afskaffelse af tiende), forbedringen i bøndernes arbejdsforhold og arbejdsbetingelser, Nationalforsamlingen vedtager Menneskerettighedserklæringen der formelt indfører demokratiske rettigheder i Frankrig. I 1791 vedtages en konstitutionel forfatning med stemmeret for kun velhavende borgere. Kongen har vetoret for Nationalforsamlingens love. Kirkens godser beslaglægges.
Den franske revolution var en borgerlig revolution. Ikke en socialistisk revolution. Stemmeretten var forbeholdt de mest velstående borgere. Lovgivningen sikrede primært borgerskabets interesser. Sikring af ejendomsret og fri konkurrence.
Den fortsatte kornmangel fører til kvindetoget mod Versailles, der tvinger kongen til at flytte til Paris. Kvinderne krav om rettigheder imødekommes dog ikke.
Grupper kan placeres på en skala fra Royalister (højrefløjen) til Jakobinerne (venstrefløjen) der ønskede en ren republik. Jakobinerne får vedtaget en forfatning, der afskaffer kongens rolle i samfundet (se næste spørgsmål)
Kongen dømmes for forræderi imod den franske stat p.g.a. hans manglende støtte til krigen imod de europæiske monarkier, der ønskede at genindsætte monarkiet i Frankrig.
Jakobinerne under Robespierres ledelse bliver den ledende gruppe i Frankrig, og vurderer at den franske revolution er truet af både ydre og indre fjender. Omfattende politiske forfølgelser og henrettelser i Frankrig. Mobiliserer med succes befolkningen og slår de østrigske og preussiske hære tilbage.
Robespierre henrettes i 1794 som følge af kampen om magten i Frankrig. Den franske revolution slår en på en mere moderat linje. De politiske rettigheder begrænses. Styret kaldes Direktoratstyret, der dog er præget af korruption og politisk splittelse. Napoleons sejre i revolutionskrigene i Europa sikrer ham stor støtte i befolkningen. Han indsætter sig selv som kejser i 1804 som en symbol stabilitet og et stærkt Frankrig.
Napoleon opretholder lighed for loven og afskaffelse af standsopdelingen. Den økonomiske og religiøse frihed blev opretholdt. De politiske friheder var derimod afskaffet. Men revolutionstankerne kunne ikke rulles tilbage. Og i flere omgange i 1800-tallet udbryder der opstande i Europa, der ender med demokrati i flere lande. Nationalismen blev styrket under den franske resvolution, hvilket fik betydning for de fremtidige statsgrænser efter nationalitet i 1800 og 1900-tallet.
Materiale:
Kapitler om den franske Frankrig fra bøgerne:
Rasmus Kjærgaard Petersen: Den Franske revolution - Triumf eller Tragedie
Christian Lund m.fl: På Sporet af historien.
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv
Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie
Kristian Iversen: Derfor historie
Inge Adriansen m.fl: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor? - en Verdenshistorie. 1. udgave, 3. oplag. 1998. Gyldendalske Boghandel
HOLOCAUST. - nazismens vej til magten og folkedrabet på jøderne
Forløbet har fokus på oprindelsen af begrebet om folkedrab, der blev juridisk defineret efter hoocaust under anden verdenskrig. Der er blevet arbejdet med teorier om folkedrab. Herunder de generelle mekanismer, der øger risikoen for folkedrab. Forløbet har derefter specifikt arbejdet med de historiske forhold, der ledte til holocaust.
Afslutningsvis er der blevet arbejdet med forskellige perspektiver i diskussionen om, hvor ansvaret for folkedrabet kan placeres. I denne forbindelse er der indgået diskussioner om individet som historieskabt og historieskabende. Det historieskabende perspektiv har ligeledes været tilstede i et fokus på, hvordan erindringen om holocaust i Tyskland har udviklet sig.
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet
Hvad adskiller folkedrabet sig fra forbrydelserne imod menneskeheden, og hvilke problematikker er der forbundet med folkedrabs kategorien?
Kan man teoretiske forklare udbruddet af folkedrab?
Hvad kan forklare nazisternes vej til magten i den demokratiske Weimarrepublik?
Hvad var indholdet i den nazistiske ideologi, og hvilke elementer i ideologien pegede frem i mod holocaust?
Hvad var indholdet i de første racelove efter den nazistiske magtovertagelse i 1933, og hvad blev konsekvenserne af lovene?
Hvordan ændrede udbruddet af anden verdenskrig den nazistiske racepolitik?
Hvordan forklare Hannah Arendt tyskernes deltagelse i holocaust, og hvordan adskiller historikerne Browning og Goldhagen sig i deres syn på Einsatzgruppernes massedrab?
Hvad er der forskellen på et historiesyn, der henholdsvis påpeger strukturernes betydning og aktørernes betydning?
Hvilken kritik er der rettet imod strukturforklaringer på holocaust?
Er tilskuere til folkedrab medskyldige?
Hvordan har den kollektiv erindring om holocaust forandret sig i Tyskland siden 1945?
Viden der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene
Tilstedeværelsen af en hensigt om at udrydde og ødelæggelse livsbetingelserne for en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Har skabt et hierarki i forbrydelser, hvor den politiske diskussion om kategoriseringen tager fokus væk fra begivenheder og løsningerne. Derudover er det i praksis meget vanskeligt at påvise hensigt. Eksempelvis ingen hensigt i spiralsagen i Grønland.
Ervin Staub teori om svære levevilkår som radikalisering og gruppedynamikker, der kan retfærdiggøre folkedrab. George Stantons om folkedrabets 10 typiske stadier.
Mange årsagsforklaringer: Versailles-freden og dolkestødslegenden, de mange økonomiske kriser, splittelsen i det nye tyske demokrati og dets manglende handlekraft (“en republik uden republikanere”), normalisering af dekreter uden om rigsdagen, rigsdagsbranden som en trigger, nazipartiets brug af vold og trusler, effektiv propaganda,
Totalitær, anti-individualistisk og anti-egalitær (socialdarwinistisk og racistisk menneskesyn), anti-semitisk (den jødiske race truer styrken af det tyske folkefællesskab), ekstrem nationalchauvinistisk (Tyskland har ret til at udvide sit Lebensraum). Tidens stærke nationalismen mistænkeliggjorde generelt minoriteterne i de nye nationer (særlig jøder)
Nürnberglove fratager jøder rettigheder og definere jøder racemæssigt (kategorisering, polarisering, symbolisering). Polarisering kulminerer med krystalnatten, der er orkestreret af nazipartiet. Jøderne fratages ejendomsret og en deportering af jøderne påbegyndes til kz-lejre (endnu ikke imod udryddelseslejre). Europæiske lande åbner ikke grænser for jøder på flugt.
Jøder deporteres i stor omfang til polske ghettoer og fra 1941 til udryddelseslejre i Polen, Wannsee konferencen koordinerer indsatsen yderligere, Einzatsgruppers massedrab på jøderne ifm invasionen, tyske virksomheder anvender fanger som slavearbejde, folkedrabet systematiseres og industrialiseres med gaskamrene i de 6 udryddelseslejre
Arendts ondskabens banalitet: en tankeløs autoritetstro hos gerningsmændene, der medfører en manglende refleksion hos gerningsmændene. Browning: krigens forhold har en brutaliserende effekt, autoritetstro og gruppedynamikker. Goldhagen: villige og antisemitisk bødler. Starter en diskussion om tyskernes kollektiv ansvar for holocaust.
Struktur: et fokus på de bagvedliggende og generelle forhold som forklaring på historiens forløb. Aktør: historiens forløb er resultat af individuelle intentioner og handlinger (den udløsende faktor).
Politologen Goldhagen retter i sin bog “Hitlers villige bødler” kritik imod historikere som Browning, som han mener, der underkender den intentionelle og anti-semitiske side af holocaust.
Ingen endegyldigt svar på det spørgsmål. Folkedrabssituation fyldt af dilemmaer. Passivitet kan også have flere årsager (se eksempler i kompendium)(
I 1945 og frem til 1980erne herskede der en Tyskland en fortælling om, at tyskerne var ofrene for Hitlers løgne, manipulation og trusler. Ingen interesse blandt udlandet, befolkningen eller politikerne om at påtage sig ansvar for holocast. Den amerikanske serie “Holocaust” har fokus den jødiske forfølgelse og lidelser under krigen. Sætter en proces i gang hvor det tyske samfund påtager sig ansvar for holocaust.
Materiale
Tekster:
https://emu.dk/grundskole/historie/historiekanon/historiekanon
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-andre-internationale-forbrydelser
»Det er direkte folkedrab«: Spiralsag får landsstyreformand til at komme med hård anklage. Politiken. 12. december 2024
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=152#c287
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=154
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151
Lærernote (Morten Hansen) opsummering af nazismens kendetegn
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
Antisemitisme eksploderer online med hadefulde danske kommentarer om jøder. Information. 27. august 2025
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=589 + https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder
Oscarnomineret instruktør: Holocaust var ikke en enkeltstående begivenhed. Politiken. 28. januar 2024
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer/gerningsmaend-kan-alle-blive-gerningsmaend
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/afskyens-natur-naar-folkedrab-goer
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=609
https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=136&L=10#c660
Mette F. siger nej til forbud mod omskæring - vi skal passe på jøderne. Berlingske. 11. september 2020
https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=144&L=10#c832
https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=168&L=10#c356
Aktiviteter og film
Uddrag fra podcasten “Den levende” d. 7. marts 2024: Kan et juridisk begreb være de første skrift på vejen til en fælles fremtid for Israel og og Palæstina? (uddrag)
Uddrag fra Triumf des Willes og Skaber uden værk (film)
Uddrag fra Bogholderen af Auschwitz (dokumentar)
Uddrag fra dokumentaren Defamation
Filmen: Zone of interest
Besøg på dansk jødisk museum
Den sorte død og overgangen fra middelalderen til renæssance & Reformation
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet:
Hvad var kendetegnende for opfattelsen af verden i middelalderen?
Hvilke rolle havde den katolske kirke i tidens religiøse verdensbillede?
Hvad dækker feudalisme betegnelsen over, og hvorfor havde de feudale bånd så stor betydning i middelalderen?
Hvad var svaghederne ved det feudale system, og hvilken magt havde kongemagten i middelalderen?
Hvad var baggrunden for konflikten mellem kejsermagten og pavemagten, og hvordan endte konflikten?
Hvad var konsekvenserne af den sorte døds hærgen i Europa i middelalderen?
Hvorfor blev kirkens autoritet svækket som følge af pesten?
Hvad dækker betegnelse af renæssancen over, og hvilke forandringer i opfattelsen af verden og menneskesynet er kendetegnende for perioden?
Er der nogle sammenhæng mellem renæssancen og den sorte død?
Hvad er Reformationen, og hvilken sammenhæng har dette fænomen til den sorte død?
Hvad var de langsigtede konsekvenser af renæssancen og Reformationen?
Var Reformationen en fødselshjælper for demokratiets indførelse?
Er der nogle paralleller imellem konsekvenserne efter den sorte død og corona?
Viden der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene
Det religiøse verdensbillede
Kirkens monopol på frelse, inkvisitionen
Menneskeopfattelsen (herunder 3-delingen af samfundet), samfundet som en organisme
Opløsningen af centralmagten (kongemagten) i middelalderen, manglende sikkerhed for befolkningen, privatisering af magten
Det feudale systems loyalitetskonflikter, vasaller og fæstebønder
Den politiske magt var spredt hvilket gjorde det sårbart overfor den sorte død
Investiturstriden (kampen mellem kirkens og kongen over hvem der havde den jordiske magt), det åndelig og verdslige sværd, kritik af kirkens verdsliggørelse
Den katolske kirkes krise som følge af pesten (hvis kirken var den der skulle sikre menneskets frelse og Guds nåde, så måtte Guds straf med pesen være et tegn på at kirken ikke udfyldte sin funktion), kirkens legitimitet falder
Det feudale systems manglende evner til at bekæmpe pesten medfører en centralisering af magten imod kongerne, faldende udbud af arbejdskraft ->bedre forhandlingsbetingelser for bønderne -> mulighed for øget social mobilitet. En spirende individualisering
Renæssancens øget tiltro til menneskets evner, mere optimistisk menneskesyn, mennesket kan selv være med til at forme sin egen tilværelse (ikke givet af Gud), menneskets kan selv opnå viden om verden, videnskabens opblomstring, humanismen, renæssancen forstærkes med Guttenberg og bogtrykkerkunsten
Martin Luther, kritik af kirkens praksis med afladsbreve, taler for at mennesket skal have en mere personlig forbindelse til Gud, det er den enkelte tro der giver Guds nåde, kirken kan ikke give den på ens vegne, Luther lægger op til en adskillelse af kirke og stat, den sorte død som katalysator for renæssance og Reformationen
Renæssancen som forløber for oplysningstiden og demokrati, kultur der skaber plads til den frie tanke og dermed udvikling
Diskussion om Reformationen som en fødselshjælper for overgangen til demokrati: Lighed overfor Gud, skal selv tolke Guds ord, skellet mellem den jordiske verden og den åndelige verden (d.v.s. tanker om adskillelse mellem kirke og stat), tro på at individet selv kan tolke Guds ord (autorisering af det enkelte individ) >< ingen tolerance overfor anderledes troende, Luther lægger op til lydighed.
Materiale:
Per Ingesman (Red.): Middelalderens Danmark. Gades Forlag. 2001. Side 8
Håkan Arvidsson m.fl.: Europa 1300-1600. Bind 2. 1. udgave. 1999. Roskilde Universitetsforlag. 1999. Side 21-25, 29, 52-54, 36
Mogens Carstensen m.f.l.: Middelalderliv. Gyldendalske Boghandel. Nordisk forlag. 1987. Side 93
Hans Kurt Gade m.fl.: Europas vej. En grundbog til historieundervisning. 1. udgave. 4. oplag. 2003. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Side 83-85, 90-91, 96-100, 108, 110-111, 118, 122, 125-126, 132-133, 147-148, 138, 139-140, 148-151, 151-153
Olaf Søndberg m.fl.: Grundbog til Historie. Verdenshistorie indtil 1750. Forlaget Systime. 2000. Side 113, 126, 124-125, 154-156, 157, 171-172
Ebbe Kühle: Hvordan Hvorhen Hvorfor. En verdenshistorie. 1. udgave. 1. oplag. 1998. Side 69-70, 70-72, 75-76
Johnny Thiedecke: Europa i støbeskeen. Pantheon. 2005. Side 101-102
Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Pantheon. 2005. Side 15
Hanne Guldberg Mikkelsen: Pest over Danmark. Gyldendal. 2006. Side 67-70, 73
Henrik Jensen: Den sorte død. 2. udg. 1. oplag. Nordisk forlag. 1999. Side 27-28. 44-45
Hans Kurt Gade: Europas verdenshistorie. Side 69
Johnny Thiedecke: Skabt til at skabe. Aschehoug. 2002. Side 69
Film og dokumentar:
Uddrag fra dokumentaren Kirurgiens historie. BBC. 2008
Uddrag fra dokumentaren Leonardo Da Vinci. Renæssancemennesket. Ken Burns. 2025
Uddrag fra dokumentaren Da Europa begyndte at tænke. 2011
Ken Follett og middelalderen (2)
Besøg på Medicinsk museion
The Troubles i Nordirland
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet:
Hvad er kendetegnende for den irske selvopfattelse, og hvilken betydning har det haft for synet på den britiske kultur?
Hvad var baggrunden for det engelske ønske om at indlemme Irland i det engelske kongerige allerede fra slutningen af 1100-tallet, og hvilke konsekvenser fik disse bestræbelser i Irland?
Hvilken betydning fik den engelske reformation for den irske ø?
Hvilken betydning fik tvangsindlemmelse af Irland i den britiske union i 1801?
Hvad var årsagerne til den store hungersnød i Irland i 1845-1849, og hvilke konsekvenser fik kartoffelpesten?
Hvad kan forklare vedtagelsen af The Irish Land Act i 1903?
Hvorfor brød påskeopstanden ud i 1916, og hvilke konsekvenser fik påskeopstanden?
Hvad var baggrunden for udbruddet af den irske uafhængighedskrig, og hvad blev resultatet af krigen?
Hvad var optakten til The Troubles i Nordirland fra 1969-1998, og hvordan kom The Troubles konkret til udtryk?
Hvordan kom The Troubles til udtryk i dagligdagen?
Hvad var baggrunden for optakten til fredsforhandlingerne i 1998?
Hvad var indholdet i Langfredagsaftalen i 1998?
Hvordan udfordrede Brexit Langfredagsaftalen?
Hvordan kan erfaringerne fra Langfredagsaftalen anvendes i forhold til konflikten i Gaza?
Viden der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene:
En forestilling om irsk kultur som noget unikt og særegent, der er helt anderledes fra den britiske kultur. Det er en fortælling, der er blevet dyrket og styrket som følge af kampen imod den engelske kolonimagt i Irland. Dette narrativ var med til at polarisere parterne i konflikten mellem irerne og englænderne og dermed eskalere borgerkrigen under The Troubles.
Irland betragtes som uciviliseret område, der ville være let at erobre. Fraværet af en irsk centralmagt underbyggede denne forestilling. I 1300-tallet er ¾ af øen erobret. Den engelske tilstedeværelse fører til en keltisk renæssance.
Engelsk frygt for at Englands fjender vil bruge Irland som springbræt til et angreb. Irland koloniseres for alvor for 1600-tallet af England. Særligt Ulster regionen gennemkoloniseres. Oliver Cromwells nedslagtning af irske oprørere. Katolikkers landbrugsjorder konfiskeres (80%). Store del af irerne bliver nu fæstebønder. Protestantisme gøres til den officielle religion
Afskaffelsen af Penal laws fra 1600-1700 tallet , der havde forbudt irsk ejerskab over jord og dyrkelse af den katolske religion. Irland blev en del af det britiske rige og tildeltes 100 pladser i det britiske parlament. Irland skal bidrage til imperiets opretholdelse igennem skat. En begyndende irsk nationalisme opstår, der dyrker den gæliske kultur og ønsker selvstændighed.
En skimmelsvamp ødelægger kartoffelhøsten i Irland, og den resulterer i 1 mio døde og 2.5 mio. udvandrede fra Irland. Irland var særlig sårbar, da landbruget havde udviklet sig til en monokultur med kartoflen som den primære fødevare. Derudover var de irske landbrug meget små (p.g.a. arveregler og engelsk ønske om flere fæstebønder), hvilket gjorde høsten endnu mere sårbar. Den britisk laissez-faire politik og utilstrækkelige hjælpeinitiativer skaber grundlaget for stærk anti-britisk nationalisme. Også efter hungersnøden var de svære livsbetingelser for de irske fæstebønder med til at skabe opbakning til de nationalistiske strømninger.
Den britiske frygt for de nationalistisk Fenians skulle få yderligere opbakning førte til vedtagelsen af The Irish Land Act i 1903 i det engelske underhus. Loven medførte, at de irske fæstebønder kunne opkøbe deres fæstejord (93% af jorden var inden loven på engelske hænder). Lovens vedtagelse var med til at styrke opfattelsen af, at man kunne opnå resultater ved at lægge pres briterne.
Irske nationalister med Irish Republican Brotherhood i spidsen udnytter Englands svækkelse under 1. verdenskrig til at udråbe et selvstændigt Irland. Oprøret nedkæmpes dog hurtigt, men henrettelsen af oprørets ledere skaber stor opbakning til kampen for et selvstændigt Irland.
Nationalistpartiet Sinn Féin vinder 90% af stemmerne ved valget i dec. 1918 og udråber et selvstændig Irland i januar 1919. IRA dannes og der føres guerillakrig imod Englændere og moderate irere. Konflikten endte med en traktat, hvor Fristaten Irland i 1922 oprettedes. Nordirland forbliver under britisk styre. Fra 1922-23 var der borgerkrig mellem tilhængere og modstandere af traktaten i Irland.
Politiske og social diskrimination af katolske mindretal i Nordirland. Fredelig demonstrationer i 1968 mødes af vold fra RUC og nationalistiske protestanter. Indsættelsen af den britiske hær radikaliserer de katolske grupper. Stor tilstrømning til IRA igen og IRAs politiske overbygning Sinn Féin. Også radikalisering på den protestantiske side i UVF. Modsætningerne kulminerer med Bloody Sunday i januar 1972 og efterfølges af Bloody Friday i juni 1972. Starten på en voldsspiral, hvor de paramilitære organisationer udfører terrorangreb.
The Troubles resulterede i et segregeret samfund, der var præget af tribalisme og sekterisk vold.
En krigstræthed i befolkningen og udsigtsløse i fortsat voldelig konflikt, nye og mere kompromissøgende tilgang til konflikten fra både IRA (the bullet and the ballot) og den engelske regering under Tony Blair, forbedrede økonomiske forhold i Nordirland mindsker frustrationer og vreden blandt den katolske befolkning.
Se kompendium: Vigtige pointer: ingen grænse mellem Irland og Nordirland, spørgsmålet om Nordirlands fremtid bestemmes ved folkeafstemning, øget selvstyre (devolution) i Nordirland, afvæbning af paramilitære grupper og løsladelse af IRA medlemmer
Brexit ville betyde en indførelse af en grænse mellem Nordirland og Irland for at overholde EU regler for det indre marked. Dette mobiliserer de forskellige gruppers frygt for deres fremtidige status og tilhørsforhold. Se kompendium. Ender med kompromis om grænse i det irske hav. Brexit viste, at befolkningen fortsat er delt, og de har forskelige identitet og tilhørsforhold.
Langfredagsaftalen viser vigtigheden i, at de forskellige modstridende parter kan se sig selv få en rolle efter afslutningen af den voldelige konflikt. Og dermed muligheden for at påvirke udviklingen i en ikke-voldelig og politisk proces.
Materiale
Kai Rasmussen: Irland - historie og samfund i et århundrede, side 11-12, 20-22, 26-27, 88, 116, 127
Michael Böss: Irland efter hungersnøden, side 20, 37
Kristian Iversen: Nationer og Nationalisme, Kap 7,.1
Bo Lütken - Irlands historie - fra hellig ø til velfærdsstat. Gyldendal. 2002- Side 88, 97
Kartoffelpesten der dræbte en million. HISTORIE. 2009
Uddrag fra følgende bøger med afsnit om Irland:
Ole Helmersen: Brexit Britain. Columbus. 2026
Steen Christophersen m.fl.: Storbritanniens historie. Columbus. 2026
Rasmus Randris Pöckel: Terror eller frihedskamp. Systime 2012
KRISTIAN IVERSEN: Nationer og nationalisme. Forlaget Columbus. Ny udgave 2023.
Rasmus Randris Pöckel:Terror eller frihedskamp. Systime A/S. Udgivelsesår 2012
https://foersteverdenskrig.systime.dk/?id=241&L=10#c499
Uddrag fra Lex.dk:
https://lex.dk/Irlands_historie_1169-1691
https://lex.dk/Irlands_historie_1800-1890
https://lex.dk/Nordirland-protokollen
https://lex.dk/Langfredagsaftalen
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trumps-fredsplan-mangler-det-der-virkede-i-nordirland
Tekst til nummeret “Get Your Brits Out” af Kneecap
Diverse uddrag fra dokumentarserie. Irlands blodige borgerkrig. DR. 2024
Uddrag fra filmen og serier om den irske borgerkrig og The Troubles.
|