Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Det frie Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Mikkel Risbjerg Nielsen
Hold	2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Den naturvidenskabelige revolution
Titel 2	Ungdomsoprøret
Titel 3	På bunden af samfundet i Danmark i 1800 tallet
Titel 4	På sporet af romerne
Titel 5	Irans historie - og mødet mellem øst og vest
Titel 6	Folkedrabets anatomi
Titel 7	Hvornår blev Danmark egentlig Danmark?
Titel 8	Den kolde krig
Titel 9	Den franske revolution
Titel 10	Kronologiforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Den naturvidenskabelige revolution Den naturvidenskabelige revolution (og lidt om hvordan mennesket blev centrum i universet) Historie W23 - arbejdsplan Formål: Forløbet - der afvikles i samarbejde med fysik - interesserer sig for hvordan vi i dag er påvirkede og formede at den såkaldte ‘naturvidenskabelige revolution’ der slog igennem i 1500-1700 tallet. Vi besøger kort det middelalderlige verdensbillede (med den katolske kirkes verdensforståelse i centrum) og kigger på de konflikter og brudlinjer, der begynder at blive stadigt tydligere fra og med 1500 og frem. Vi kigger på hvordan nye opfattelser bryder frem af universet, af hvordan man opnår ‘sand viden’, i kunsten og litteraturen og i opfattelsen af mennesket som størrelse. Vi interesserer os for hvad der driver historien og for hvordan man bruger kilder til at blive klogere på fortiden. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer politiske og sociale revolutioner historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. F.eks. temaer: Vi starter med at introducere til historiefaget og det helt centrale spørgsmål: Hvad var det egentlig der skete? Vi bruger en stamtræsøvelse til at kigge på os selv som historieskabte og historieskabende. Vi opstarter derefter forløbet ‘Den naturvidenskabelige revolution’ gennem spørgsmålet: Hvordan er vi i dag formet af de ændringer i opfattelsen af verden omkring os, der slog igennem under den naturvidenskabelige revolution i 1600 tallet? Vi starter med at kigge på den ‘kopernikanske vending’. Hvad var det egentlig - helt konkret - Nikolaus Kopernikus gjorde som var så vildt?Hvad var det ved hans tanker som var så anderledes eller 'revolutionerende'? Hvilken betydning fik egentlig hans tanker for ham selv og for andre? Vi berører også begrebet ‘antropocæn’ og diskuterer hvorfor dette sammenlignes med den kopernikanske vending? Vi undersøger også Giordano Brunos skæbne og spørger hvorfor han er en vigtig skikkelse. Hvad er det for et billede af Europa på Brunos tid som vi får via portrættet af Bruno? Hvad betyder det for filmens værdi som kilde at den er lavet via AI teknologi? At få en helt overordnet forståelse af en overordnet verdenshistorisk periodeinddeling fra antikken til i dag. At få en god grundforståelse af kristendommens og især den katolske kirkes betydning i middelalderens samfund samt forholdet mellem tro og viden. Hvad betød det i praksis for middelalderens verdensbillede at der var ‘ingen frelse uden om kirken’? Hvordan kan det f.eks. være, at nogle (f.eks. Giordano Bruno, Nikolaus Kopernikus, Martin Luther, o.a.) begynder at udfordre den katolske kirkes verdensforståelse? Hvorfor står ting stille og bliver faste? Og hvorfor bevæger de sig lige pludselig igen? At undersøge og diskutere hvad der egentlig driver historien frem - individer, teknologi, religion/ideer, folket, økonomi? Hvilke drivkræfter er vigtigst? Og hvilke kan være særligt vigtige ift vores forløb om den naturvidenskabelige revolution? At introducere til kildekritik og forstå forholdet mellem tekst og kontekst. At stille skarpt på Galilei og hans virkes betydning for den naturvidenskabelige revolution. Hvem var Galilei og hvornår levede han? Hvad var den direkte anledning til at Galilei havde fået problemer med inkvisitionen (den katolske kirkes religiøse domstol)? Hvad mener lektieteksten med at ‘Galileis skæbne er mytestof’ - og hvilken opfattelse af historiens drivkræfter spørger i vores fortælling om Galilei? At arbejde med Galileis brev til Kepler og skabelonen til analyse af kilder. At se et nutidigt indlæg fra ‘Breaking the Habit’ hvor en katolsk præst gør op med ‘myten’ om Galilei og hans konflikt med kirken. Hvordan vil vi vurdere denne kildes udsagskraft? Hvilke begreber fra kildeanalyse-skabelonen kunne være relevante at inddrage? At undersøge hvordan opgøret med middelalderkirkens geocentriske og determinstiske verdensbillede kom til udtryk under den såkaldte ‘renæssance’ samt hvordan den blev behandlet i digterkunsten af John Milton i 1660’erne. At arbejde med kilden af Pico della Mirandola og derfra stille nye spørgmål til den periode vi arbejder med. Hvad er det helt præcis der - ifølge forfatteren - er helt særligt og specielt ved mennesket som skabning - i modsætning til f.eks. dyrene? Hvorfor var denne menneskeopfattelse tilsyneladende farlig i forfatterens samtid? Hvilken sammenhæng tænker I at der kan være mellem Picos tanker og det vi har lært om i forbindelse med den naturvidenskabelige revolution? Kan I genkende hos jer selv noget af den tænkning omkring mennesket som Pico della Mirandola sætter ord på? Er I bund og grund enige med Pico? At lave en kildeanalse af Tycho Brahes indledning til De Nova Stella. At stille skarpt på Tycho Brahe og bruge viden om Tycho Brahes samtid til at lave en god kildeanalyse. Hvilket samfunds-lag stammede Tycho Brahe egentlig fra? Hvad var det især han bidrog med ift. astronomien? Hvordan spillede Tycho Brahes forhold til Danmarks konger ind ift. hans forskning?Hvad var forskellen på Martin Luthers og Filip Melanchtons syn på mennesket og hvordan påvirkede denne forskel Tycho Brahes liv (og hele det kulturelle klima i Danmark)? Hvorfor er Tycho Brahe egentlig vigtig ift den naturvidenskabelige revolution? Ekskursioner til Rundetårn og til Planetariet. Materiale ‘Mennesket er blevet skaber’, 10/8-2015, Kristeligt Dagblad, Birthe Pedersen, 1 ns. ‘Nikolaus Kopernikus’ verdensbillede udvidede Universet, 28/4-2022, Illustreret Videnskab, forfatter ikke angivet, 2 ns. ‘Hvad er historiens drivkræft’, fra Introduktion til histrorie, Larsen & Smitt, Systime 2005, 3 ns. ‘Kristendommen og den katolske kirke’, fra ‘Middelalderens naturvidenskab - Europa og den arabiske verden’, Ole Keller, Systime 2013. 9 ns. ‘Det ændrede verdensbillede - fra geocentrisk til heliocentrisk’, fra ‘Renæssancen - da mennesket kom i centrum’, Sanne Knudsen, m.fl,, Systime 2005, 10 ns. ‘Galilei Galilei: Brev til Kepler’, Fra ‘Grundbog til historie: Verdenshistorien indtil 1750’, P. Frederiksen, 2000, Systime, 0,5 ns. Uddrag fra ‘Paradise Lost’ af John Milton, med ledsagende billedmateriale og tekst af Thomas Månsson (ikke udgivet), 5 ns. ‘Vores smukke solsystem’, Planetariet, 8 ns. Kildeintroduktion til samt uddrag fra Tycho Brahes indledning til "De Nova Stella" 1573, taget fra danmarkshistorien-dk, 3 ns. ‘Om menneskets værdighed - Giovanni Pico della Mirandola’, 2 ns. Film som må tilgås på nette under forberedelsen: ‘A.i. Documentary - Giordano Bruno: The Infinite Universe’, The Synthetic Saga, 5. aug. 2023, https://www.youtube.com/watch?v=I8_oeHWfRik, 5 ns. ‘The Galileo Myth’, Breaking the Habit, 21. mar. 2016, https://www.youtube.com/watch?v=Wxddfx-qX1c, 4 ns. I alt 52,5 ns.
Indhold	Kernestof: Dagens lektie er s. 7-10 i det kompendium der linkes til nedenfor. Vi skal zoome ind på optakten til den naturvidenskabelige revolution ved at kigge på kristendommens indflydelse på de Europæiske samfund i middelalderen.Når du læser, så hold øje med Arbejdsplan Valgfagsproces ift kommende 2G: Læs om Galilei s. 16-20 i dette Kompendium. Når du læser, så læg især mærke til hvordan Galilei er med til at påvirke den moderne naturvidenskab. Hold øje med hvad det helt præcist er Galilei gør. Arbejdsplan - find modul 6 Ingen lektier for til i dag - nyd det! skabelon Undervisningsministeriets trivselsværktøj www.ungeprofilen.dk Læs den meget spændende historie om Tycho Brahe som der linkes til nedenfor. Bemærk:Det er en lidt lang tekst. Men når du læser den, håber jeg at du vil se, at Tycho Brahes historie er både ekstremt spændende og i sig selv et godt billede på den samf ikke læst Dagens lektie er at du læser denne korte og meget interessante kilde. Det er en tekst af Pico della Mirandola. Og det kan være at du og din gruppe vil bruge den i det projekt I skal igang med i næste uge. I kommer til at arbejde sammen i gruppen om a Arbejdsplan - find 'Modul 10'! Vi arbejder videre med fysik-historieprojektet. Frie fag 2023-24 (ff-stx1).pdf description Vi arbejder videre med fysik-historie projektet. Næste historieforløb
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ungdomsoprøret Ungdomsoprøret Undervisningsbeskrivelse - Historie 1W (W23) Formål Forløbet undersøger med afsæt i ideen om ‘Ungdomsoprøreret’ nogle af de samfundsforandringer der finder sted i Danmark i perioden efter 2. verdenskrig og frem til 1970erne på bagkanten af den bredere europæiske/USA'ske udvikling. Vi har særligt fokus på udviklingen i familieforhold, kønsroller samt udviklingen af ‘ungdommen’ som kulturhistorisk fænomen og forandringsagent. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer politiske og sociale revolutioner ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. F.eks. temaer At opstarte forløb om ungdomsoprøret ved at kredse os ind på hvad det egentlig er, der gøres ‘oprør’ imod. At arbejde med kildeanalyse og at bruge kilder til at indkredse særlige kendetegn ved tidligere historiske perioder. At undersøge den frustration der oplevedes af husmødre i de nye parcelhusforstæder i 1950erne. Læs kilden ‘Jeg er så ulykkelig’ - et brevkasseindlæg med svar fra Familiejournalen fra 1954. Hvad er kilden egentlig god til at sige noget om? At få mere ‘kontekst’ på den periode vi arbejder med ved at tage et bredde-blik på det, der rører sig i samfundet lige før ungdomsoprøret samt under/efter. At kunne placere ungdomsoprøret i en bredere historisk kontekst. Hvad har været særligt vigtigt for skaberne af ‘Historien om Danmark’ at fortælle os om perioden fra 2. verdenskrig til i dag? At kigge på nogle af de første ungdomsoprørere og udfordre ideen om at der kun var ét ‘Ungdomsoprør’. Måske giver det bedre mening at tale om flere forskellige oprør. Hvad var det for et ungdomsoprør vi hørte om med motorcykel-ungdommen i slut 1950’erne start 1960erne? Hvad var vigtigt for dem, hvad fyldte for dem? Vi undersøger hvem ’hipperne’ var og kigger på hvordan musikken var med til at udtrykke forskellige former for oprør i slut 1960erne. Vi spørger også: Findes der et ‘ungdomsoprør’ i dag? Vi undersøger hvad ‘Thylejren’ var og hvad der skete under etableringen af Thylejren i 1970. Vi kigger nærmere på ideerne bag og nogle af de udfordringer man mødte i Thylejren da man ville etablere et helt nyt samfund. Hvem har hørt om Thylejren? Hvad ved vi egentlig om Thylejren? Hvad var det de unge hippier der dannede Thylejren regnede med / håbede på at der ville ske? Hvilke dilemmaer og konflikter opstod i Thylejren? Hvad handlede konflikten i supermarkedet om? Og hvad siger den om de problemer der opstod i Thylejren? Hvilke vanskeligheder mødte man med at etablere et helt nyt samfund i Thylejren i 1970? At kigge på hvordan ungdomsoprøret bredte sig til universiteter og modstand mod vietnamkrigen og runder hvad der skete til Københavns Universitets årsfest i 1968 hvor Finn Ejnar Madsen erobrede talerstolen. At stille skarpt på hvad der skete med kvindernes situation i slutningen af 1960erne og start 1970erne… At undersøge hvad der skete med forholdet til sex og homoseksualitet i perioden. At overveje hvad det var for et ‘oprør’ som Rødstrømperne satte igang i 1970erne Vi overvejer til sidst om vi i dag er kommet ‘længere’ end i 1970 ift ligestillingen. At undersøge nogle af de modoprør der opstod i 1970erne, f.eks. Glistrups ‘Fremskridtsparti’ og Erhardt Jakobsens ‘Centrumdemokrater’. At introducere til genstandsfeltanalyse (sociale, politiske, økønomiske, kulturelle forhold) og bruge denne til at undersøge en kildes ‘ophavssituation’ (Interview i DR med Mogens Glistrup om skattefiduser og holdningen til skattesnyd) Lav et kort interview med en af jeres bedsteforældre (hvis de stadig lever og I har kontakt…) hvor i spørger ind til: Hvad lavede de i 1968? (arbejdede, studerede, andet…?) Var de - efter deres egen erindring - en del af et ‘oprør’? At tegne et portræt af 1968-70 ud fra egne interviews med bedsteforældre… At afrunde forløbet ved at skrive sig ind på hvad det vigtige ved det egentlig har været. Afslutningsvis samler vi op ved at diskutere hvilke vigtige samfundsforandringer der sætter ind i Danmark i perioden efter 2 verdenskrig med særligt fokus på hvad der sker med ‘familien’, ‘kønsrollerne’ og ‘ungdommen’… Materiale Peter Frederiksen, ‘Vores Danmarkshistorie, Forlaget Columbis 2021, s. 254-264, 11 ns. ‘Jeg er så ulykkelig’, brekasseindlæg fra Familiejournalen, 1954, 1 ns. ‘Robert Nauer: De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse’, Politiken søndag den 18.1.1959, en reportage af journalist Robert Naur, 2 ns. ‘Hippie 1’, Peter Øvig Knudsen, (Togturen til Thy, dag 0), Gyldendal 2011, 6 ns. ‘Hippie 2’, Peter Øvig Knudsen, (Slaget om supermarkedet, dag 34), Gyldendal 2011, 6 ns. ‘Something is happening, but you don´t know what it is, do you, Mr. Jones?’ LISBETH DEHN HOLGERSEN, ÅSE LADING, NINON SCHLOSS OG MARIE-LOUISE SVANE, kronik, Information 1970), 2 ns. Film og musik som må tilgås digitalt i forberedelsetiden: ‘Historien om Danmark’, Afsnit 10: Kold krig og velfærd af DR’s, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108501 15 ns. ‘Årsfesten på Københavns Universitet 22.11.1968, Finn Ejnar Madsen indtager talerstolen’, 24. jun. 2008, https://www.youtube.com/watch?v=E4r6vj0EMwc, 1 ns. ‘Mogens Glistrup i Fokus, DR, 1971’, https://www.youtube.com/watch?v=aDfjsoCqzv4&t=2s, 2 ns. ‘De første teenagere’, DR kultur 2015, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000035856 8 ns. Jefferson airplane: White Rabbit (musik og tekst), https://www.youtube.com/watch?v=WANNqr-vcx0, 2 ns. Joan Baez: Joe Hill (musik og tekst), https://www.youtube.com/watch?v=l-JW4DKxwQM, 2 ns. Jimi Hendrix: If six was nine (musik og tekst), https://www.youtube.com/watch?v=Zhrcf0szbXg, 2 ns. Bob Dylan: The Times they a a-changing (musik og tekst), https://www.youtube.com/watch?v=90WD_ats6eE, 2 ns. Country Joe and the Fish: I feel like I’m fixin’ to die, rag (Vietnam Song) (musik og tekst), https://www.youtube.com/watch?v=ft0vkKCadgk, 2 ns. Indslag i TV-Avisen-morgen på DR1 om Thylejren der fylder 50 år., 4. jul. 2020, https://www.youtube.com/watch?v=q096eMnpejI&t=248s, 3 ns. I alt ca. 67 ns.
Indhold	Kernestof: Læs s. 254-255 (hen til overskriften 'Hippierne') i det nye kompendium 'Ungdomsoprøret'. Vi hopper ind i teksten lige der hvor samfundsforandringen efter 2. verdenskrig - som vi også hørte om i 'Historien om Danmark' - for alvor er begyndt at tage fa Læs s. 255 fra overskriften 'Hippierne' til og med side 257. gruppearbejde Læs s. 260-262 om den seksuelle revolution og rødstrømperne. Titel Læs s 263-264 i kompendiet nedenfor. Du vil nu læse om nogle lidt andre 'oprør' der bliver tydelige i starten af 1970erne. Disse oprør kan nok ikke direkte kan siges at være 'ungdomsoprør'. Men de er alligevel er meget vigtige at kigge på, da de fakt Arbejdsplan præsentation Lektien til i dag lyder som følger:Lav et kort interview med en af jeres bedsteforældre (hvis de stadig lever og I har kontakt…) hvor I spørger ind til:Hvad lavede de i 1968? (arbejdede, studerede, andet…?)Var de - efter deres egen erindring - en del Individuel opgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	På bunden af samfundet i Danmark i 1800 tallet På bunden af samfundet i Danmark i 1800 tallet DHO - 1W - 2023-24 Undervisningsbeskrivelse, historie Formål Forløbet undersøger vigtige spændinger og brudlinjer i danmarkshistorien i 1800-tallet og starten af 1900 tallet. Forløbet indgår i DHO’en i samarbejde med Dansk og har et særligt fokus på hvordan der så ud på bunden af samfundet, herunder hvordan forholdene udviklede sig for kvinder og arbejderklasse. Der kigges også til etableringen af det danske demokrati, nationalisme, de slesvigske krige og forfatningskampen. Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: hovedlinjer i Danmarks historie teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv historiebrug og -formidling og historiefaglige metoder. F.eks. temaer At zoome ind på hvordan Danmark så ud i starten af 1800 tallet og undersøge de ‘katastrofer’ der ramte Danmark i den periode. At reflektere over hvordan disse tidligere ‘katastrofer’ så ud sammenlignet med f.eks coronaepidemien. At arbejde med tidslinjer og ‘rangliste’ katastrofer: Hvilken katastrofe var værst? At undersøge nationalliberalismen som historisk strømning/bevægelse og baggrunden for indførelsen af Junigrundloven i 1849. At undersøge den danske nationalisme i midten af 1800 tallet samt de to slesvigske krige. At analysere kilder og anvende analysevinkler og begreber fra kildekritikken. At arbejde med ‘genstandfeltmodellen’. At undersøge hvad der skete under forfatningskampen for at forstå hvordan det danske demokrati udviklede sig i de første år samt hvilke samfundsmæssige spændinger der kom til udtryk. Hvem var hovedmodstanderne egentlig og hvordan udviklede konflikten sig? Hvad sker der med demokratiet i Danmark i forbindelse med revisionen af Grundloven i 1866? At overveje historiebrug, ift genfortællingen af nederlaget i 1864 og attentatforsøget på Estrup. At undersøge forskellige former for historiebrug (videnskabelig, eksistentiel, moralsk, ideologisk-politisk, ‘ikke-brug’, underholdning). At undersøge hvordan der så ud i klassesamfundet ude på landet i anden halvdel af 1800 tallet samt arbejderklassens opståen og industrialiseringen, herunder hvad der kan forstås ved ‘socialismen’ samt hvilke levevilkår der gjaldt de fattigste i byerne. At møde ‘firepartisystemet’. At kigge på kvindekampens historie i slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet. At danne os et overblik over en tekst med mange årstal. Og kigge på et indlæg fra en professor der absolut ikke mente at kvinder kan være læger… Materiale: - Danmark i 1800-tallet: Klasse, køn og kamp, af Lars Andersen. Ikke udgivet DHO kompendium, 2023, 33 ns. - Guide til store skriftlige opgaver, Mette Mailand, Gyldendal 2012, 8 ns. - Dengang jeg drog afsted (Den tappre Landsoldat), Peter Faber, 1848, danmarkshistorien dk, 2 ns. - En professors syn på kvindelige læger, 1874, Kilden er gengivet fra: Carl Johan Bryld: Danmark - Tider og Temaer. Systime, 2 ns. -Hvad, skyder De på mig? af JENS WENDEL-HANSEN, Weekendavisen 21. oktober 2010, 3 ns. Film som må tilgås digitalt i forberedelsestiden: - Historien om Danmark, dr.dk afs. 8, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108296 15 ns. - Kunsthistorien kort fortalt: Guldalder, 13/6, 2019, https://www.youtube.com/watch?v=JdxSESWXOJk, 2 ns. 65 ns. Hertil kommer kilder som har været behandlet i grupper, men ikke alle eleverne har arbejdet direkte med: Gyrithe Lemches tale ved valgretsmøde i Rosenborg Have 28. juni 1908 Carl Ploug om kvinders stemmeret, 1888 Oskar Hansen: "Naar jeg ser et rødt Flag smælde", 1923 Socialdemokratiets Arbejdsprogram 1918 Gimleprogrammet 6-8. juni 1876 Jeppe Aakjær: "Tyende-Sang", 1907 Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890'erne "Revolutionen i Danmark", Klassekampen, 10. november 1918
Indhold	Kernestof: I dag starter vi på den faglige optakt til DHO'en. Alle skal læse s. 1-3 i det nye Historiekompendium. Mens du læser så hold øje med:a) Hvorfor er 1800 tallet - iflg. teksten - så 'vanvittigt'?b) Hvilke 3 katastrofer rammer Danmark i starten af 1800 Opgave Læs s. 4-5 i dette Kompendiumhen til overskriften 'Junigrundloven'.Når du læser så læg mærke til at introduceres en vigtig gruppe af 'aktører' - nemlig de 'national-liberale'. De er åbenbart vigtige. Hav særligt fokus på at forstå hvad det egentlig v Evalueringsdokumentet Evalueringsmappen Engelsk. 90 minutters opgave. Læs s. 8-11 i kompendiet nedenfor hen til overskriften 'Forfatningskampen'. Vi skal til at have fokus på de to krige som det nye danske demokrati rodede sig ud i samtidig med grundlovens indførsel. Når du læser så hav særligt fokus på hvad det er, de Titel Til i dag skal du læse om 'Forfatningskampen', der er beskrevet fra s. 11 (fra 'Forfatningskampen: Den gamle orden slår igen') til s. 14. Det er kompliceret stof så sørg for at have lidt ro omkring dig når du læser. Du skal blandt andet kigge efter s I dag laver vi asynkron virtuel undervisning. Det betyder at du skal klikke på linket herunder, finde og løse den opgave der deri stilles. Når du du har oploadet det lille produkt der skal laves fjerner jeg dit fravær... Der er deadline for afleveri Opgave der skal løses individuelt Læs fra s. 17 'Arbejderne: En klasse opstår...' og hen til 'Det danske socialdemokrati', s. 19. Lige efter at have kigget på klassesamfundet ude på landet hopper vi ind til byerne hvor en parallel udvikling er igang. Når du læser så læg mærke til at Læs fra s 22 til og med s 29. Indrømmet: Det er en lidt lang lektie. Vi skal prøve at danne os et overblik over arbejderklassens historie i slutningen af 1800 tallet. Når du læser så hold øje med beskrivelsen af arbejdernes levevilkår. Læs s. 30-33 i kompendiet. Nu skal det til at handle om kvinderne og de første kvindebevægelser. Det, der også er nogen der kalder 'første-bølge' feminisme. Læs og bliv klogere på hvad den kamp bestod i. Arbejdsplan Vores kriterier for en god tur - screenshot fra tavlen description Venner - vi skal i dag arbejde med hvordan man kommer fra den skriftlige DHO til det mundtlige oplæg. Læs mere mere om dagens program her: Dagens program
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	På sporet af romerne På sporet af romerne Historie, W23 Undervisningsbeskrivelse Formål At undersøge Romerriget for herigennem at få indblik i antikkens både velkendte men også meget anderledes forestillingsverden. Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. F.eks. temaer At afsøge og tage fat i hvad vi allerede ved om Romerriget. At overveje hvor og hvordan vi møder ‘brug’ af historien om romerriget i hverdagen. Hvorledes lykkedes det Rom at erobre og dominere hele den italienske halvø? Hvad kendetegnede de to politiske institutioner, folkeforsamlingen og senatet, og hos hvilke grupper lå den politiske magt i den romerske republik? Hvad var de puniske krige, og hvorfor er de væsentlige når man beskæftiger sig med Romerrigets historie? Hvad ligger der i begrebet Bellum justum? At fortsætte undersøgelsen af roms tidlige historie med fokus på erobringer, svækkelse af republikken og borgerkrig. Vi kigger også på patron/klient systemet At zoome ind på Cæsar skikkelsen - hvorfor er han interessant? At kigge videre på Augustus og hans selvfremstilling og forholde os til hvad vi egentlig mener med at Romerriget overgår fra republik til kejserdømme. At lave en bredere undersøgelse af hvordan det romerske samfund så ud i kejsertiden. At undersøge forholdet til slaveri i romerriget samt romernes forhold til sex. Hvordan mindede romerne om os og hvordan var de anderledes? Vi skal overveje hvorfor det er sjovt i dag at sige, at mænd ofte tænker på romerriget… (hvis altså de gør det…) Og vi skal fortsætte vores undersøgelse af romernes forhold til sexualitet. Hvad er det for en uenighed blandt antikforskere i synet på sexualitet som Lund beskriver? Hvorfra kommer - ifølge Allan Lund - opdelingen af mennesker i hhv 'homo' og 'heterosexuelle' - og hvornår bliver den udbredt? Under hvilke omstændigheder var homosexuel sex problematisk i antikkens grækenland? Hvad lærer vi omkring de antikke græske samfunds struktur og opbygning ved at blive klogere på deres syn på sexualitet? At undersøge udviklingen i det sene kejserdømme med særligt fokus på kristendommens udbredelse og romerrigets fald At relatere romerrigets undergang til de historiske drivkræfter At træne evnen til at opstille problemstillinger og lave et talepapir Materiale “Romerriget: Pax Romana”, Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie Bd. 1 Columbus, 2019 1. Udg., s. 51-85 “Romerrigets storhed blev holdt oppe af kraften fra forpinte muskler”, Information, 8/4, 2023, af Mikkel Vuorela & Johanne Pontoppidan Tuxen, 6 ns. “I seng med romerne”, Allan Lund, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2006, 5 ns. “Sextur til det gamle rom”, Bent Blüdnikow, Berlingske, 10. december 2005 (anmeldelse), 3 ns. “Why the ancient world was not a golden age, but what we can learn form it anyway”, Foucault om grækernes syn på homosexualitet, uddrag fra ‘Ethics, Subjectivity and Truth’, The New Press, 1997. 1 ns. Uddrag fra Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781, ½ ns. “Varro: Om slaveri i landbruget”, ½ ns “Ciceros forhold til slaver”, ½ ns “Kurt Jacobsen: En marxistisk analyse af slavernes klassekamp”, ½ ns. “Les romains et la decadence” (Romerne og dekadancen) Maleri: Thomas Couture: (fra 1847)., 1. ns. Film: som må tilgås digitalt i forberedelsestiden: “How was Rome founded?” - History of the Roman Empire - Part 1, @Knowledgia, 10. apr. 2021, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=HCXA0bok9-E 4 ns. “Tyrion & Varys Discuss Power”, 21/4-2012, Nineteen1900Hundred,Youtube, https://www.youtube.com/watch?v=2W0nVisWla4, 1 ns. “Ancient Rome 101”, National Geographic, 23. feb. 2018, Youtube, https://www.youtube.com/watch?v=GXoEpNjgKzg&t=62s, 2 ns. “Uncovering Sex Lives of the Romans” \| With Honor Cargill-Martin, History Hit, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=GZ7sNDOvrnc , 22. jan. 2024, 8 ns. I alt ca. 67, ns.
Indhold	Kernestof: Nu skal vi zoome tæt ind på den romerske republik. Læsefokus til lektien: Læs s. 57-61 i vores kompendium om Romerriget. arbejdsplan Medborger i 2W: Du skal som lektie læse s. 65-67 i dette kompendium. Hav særligt fokus på personen Julius Cæsar og overvej mens du læser hvorfor han er så spændende at selveste Shakespeare har skrevet et stykke om ham. (Hint: Det har noget at gøre me ikke læst Matrixopgaver Lektien til i dag er at høre denne 17 minutter lange 'lydartikel' om slaveriets betydning for Romerriget: 'Romerrigets storhed blev holdt oppe af kraften fra forpinte muskler' Sextur til det gamle Rom Kære 2W. Til i dag er der en spændende, men nok også lidt svær lektie fra Historikeren Allan Lunds spændende værk 'I seng med romerne'. Find linket længere nede. Mens du læser så hold øje med: Opgave Lektien til i dag er at læse s. 81-85 (originale sidetal) i dette komendium. Mens du læser skal du haver særligt fokus på disse tre spørgsmål:1) Teksten nævner at Romerriget fra år 200 og frem var i krise. Hvad bestod disse kriser i? Paropgave Problemformuleringsøvelse Arbejdsplanen Evaluering Arbejdsplan for modulet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Irans historie - og mødet mellem øst og vest Undervisningsbeskrivelse - Irans historie og mødet mellem øst og vest Formål: Vi vil gerne blive klogere på hvad landet ‘Iran’ er for en størrelse og tager turen helt tilbage til antikken og frem imod i dag med hovedvægt på begivenheder i det 20. århundrede. Vi er interesserede i Iran i sig selv, men også som udtryk for et møde mellem ‘øst og vest’ - et møde der ofte er blevet brugt af både aktører i vest og øst til at sige noget om hvordan verden hænger sammen. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Kernestof: forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer politiske og sociale revolutioner ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. F.eks. temaer At opstarte forløb om Irans historie ved at møde Iran gennem den aktuelle og urovækkende film ‘Holy Spider samt at reflektere over filmens værdi som historisk kilde. At lave tidslinier over Irans tidligste historie og overveje hvad vil det sige, at en tidslinje altid er ‘politisk’? At zoome ind på slaget ved Thermopylæ og den fortælling om mødet mellem øst og vest der her er til forhandling. Vi spørger om slaget ved Thermopylæ er vigtigt og har blik for hvordan historien kan bruges til at fortælle nutidige mennesker noget om hvem de er. Vi kigger på kort og spørger hvad er det ved Irans geografiske placering der gør landet interessant. At kigge videre på Irans tidligere historie især for at blive nysgerrige på hvad man kan forstå ved det ‘2. perserrige’ samt hvordan Islam gør indtryk på landet i 600-800 årene Vi øver os også i at holde mundtlige oplæg og i at bruge digitale kilder på nettet, herunder chatbots, til at hjælpe os med vores research. At kort berøre Safaviderne og Quajar dynastierne i Irans historie fra ca. 1500-1900. At stille skarpt på det 20. århundrede og hvordan den moderne iranske stat formes i spændet mellem vestlige stormagters interesser og lokale eliter. Vi kigger på det CIA støttede kup mod den folkevalgte Mossadeq i 1953 og kommer rundt om shahens ‘Hvide revolution’ i 1960erne. Vi stiller derefter skarpt på året 1978-79 hvor Iran (og verden) oplever den iranske revolution, der blandt meget andet medførte af Shah Mohammad Reza Pahlavi måtte flygte i eksil (for aldrig at vende tilbage). Vi laver en genstandsfeltanalyse af Iran omkring 1978-79 og spørger hvilke økonomiske, sociale, kulturelle og politiske forhold det er vigtigt at have fokus på. Vi undersøger et særligt israelsk perspektiv på tiden i Iran op til og under revolutionen. Hvad lærer vi om forholdet mellem Israel og Iran af dokumentaren? Vi kommer tættere på de forskellige grupper af aktører der var på færde i Iran i 1970erne og deres forskellige interesser, samt hvad der skete da shahen var flygtet og Ayatollah Khomeini vendte tilbage til Iran fra sit eksil i Frankrig. Vi forsøger at forstå hvilken rolle den kolde krigs fjendebilleder indirekte spillede for hvordan man i ‘vesten’ forholdt sig til den iranske revolution. Vi tager et hurtigt kig på hvilken betydning Iran-Irak krigen fik for den nyligt dannede Islamiske republik. Vi afslutter forløbet med en mere overordnet diskussion af hvordan forholdet er mellem Iran og ‘vesten’ i dag. Vi inddrager forskellige teorier om verden efter den kolde krig og har fokus på hvilken sammenhæng, der kan siges at være mellem teori og praksis. Hvilken betydning af Fukuyamas og Huntingtons teorier om verden efter den kolde krig siges at have haft på hvordan man kan tænke om forholdet mellem øst og vest - både i ‘vesten’, men også f.eks. hos Osama bin Laden i øst. Vi afslutter vores forløb med at forholde os til kvinders situation i landet i dag og reflektere over hvad vi egentlig har lært om Iran i forløbet. Hvad har det vi har lært om Iran gjort ved hvordan vi kigger på landet i dag? Materiale: Uddrag fra “Iran - historie, samfund, religion”, Systime 2013. Kaj Pinhjoldt Jespersen, 20 ns. “En ny verdensorden”, fra ‘Grundbog til historie’, Olsen og Søndberg, Systime 2013, s. 297-302. “Ali Abbasi om iransk backlash mod 'Holy Spider': »Jeg tænkte bare: Så vent til I ser blowjobbet!«”, 13. oktober, 2022 Soundvenue com, 4 ns. “Shahen om Den ‘Hvide Revolution”, Hans Kejserlige Majestæt Mohammad Reza Pahlavi Aryamehr, shahanshah af Iran: Den Hvide Revolution. Oversætter ukendt. Nyt Nordisk Forlag, 1971, 3 ns. “Historiens afslutning og det sidste menneske”, 1993 (uddrag) af Francis Fukuyama, 1,5 ns “Civilisationernes sammenstød, 1993 (uddrag), Samuel P. Huntington, 1,5 ns. “To år efter iranske Jina Mahsa Aminis død: »Præstestyrets krig mod kvinder fortsætter« 16. september 2024”, Berlingske dk, Vibe Klarup, 1 ns. Film som må tilgås digitalt: “The Battle of Thermopylae : Last Stand of The Greeks - Military History Animated”, Imperial Scribe, 6/10.2018, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Y5OduIDs5Pw, 3 ns. “Holy Spider”, Ali Abassi, Vertigo Media 2022, 15 ns. “The 9/11 Decade : The Clash of Civilizations?”, Al Jazeera World, 11/9-2011. Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=fIhTBEUr_80&rco=1, 3 ns. Scene fra “The 300 Spartans”, Rudolph Mate, 1962, 20th Century Fox. Youtube:https://www.youtube.com/watch?v=FZLVZu7Z1FA, 1 ns. “300 - Spartan Law”, Scene fra “300” af Zack Snyder, 2006. Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=eGtF-zkeo9s, 1 ns. “300 Spartans: Truth About Battle Of Thermopylae”, Abhijit Chavda, 23/11-2021: https://www.youtube.com/watch?v=8VdTHfzLCqg “I Knew the Shah - 17 Jan 09 - Part 1”, Al Jazeera English, 16/1-2009. Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=8VdTHfzLCqg, 1 ns. Iran før revolutionen, Israelsk dokumentar fra 2013 om Israelere i Iran op til revolutionen. Udgiver: DR2/MitCFU, 10 ns. “What Happened in the Iran-Iraq War? \| History”, HISTORY, 15. sep. 2017. Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=R9PT45EJdrM, 2 ns. ca. 73 ns.
Indhold	Kernestof: Arbejdsplan Læs s. 6-8 om Sassaniderne og den arabiske invasion og bliv lidt klogere på forskellen på at være 'perser' og 'araber' og hvorfor Iranere og arabere ikke altid bare har knus-elsket hinanden...: læst opgave Ikke læst Opgave til asynkron virtuel undervisning. OBS. Opgaven skal være lavet og oploadet senest fredag d. 11/11 kl. 23.00.Se for enden af linket nedenfor hvad du skal gøre. Opgave Gruppeopgave opgave OBS: lang lektie: Læs s. 18-25 i kompendiet. Læs hen til overskriften 'den succesfulde islamiske revolution'. Hav især fokus på at blive klog på hvem Ayatollah Khomeini var og hvad det var for en udvikling han ønskede for Iran. Titel Kort, vigtig - og muligvis lidt svær - lektie i Iran kompendiet. Læs s. 34-35 (hen til det liberale demokratis triumf). Vi skal nu til at forsøge at forstå Irans nyere historie på baggrund af en mere overordnet udvikling i verdenshistorien efter 2. Dagens program Lektien er fra s. 35 (fra 'Det liberale demokratis triumf') til s. 39 ('Fremtiden'). Den første del af lektien er den tekst om Fukuyama som nogle af jer arbejdede med sidst. Hvis man ikke læste teksten sidst, er den vigtig at læse. Er man helt med på Gruppearbejde
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Folkedrabets anatomi Folkedrabets anatomi w23 - historie - undervisningsbeskrivelse Formål Forløbet undersøger baggrunden for samt selve forløbet af folkedrabet på jøderne under 2. verdenskrig. Vi har særligt fokus på at forstå den særlige tyske situation, men også at overveje om der kan uddrages bredere refleksioner omkring de mekanismer der knytter sig til folkedrab mere generelt. Vi er også særligt interesserede i den historie der gælder for de danske jøder der under 2. verdenskrig blev sendt til Theresienstadt, som vi skal besøge på vores studietur. Faglige mål: Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof Stats- og nationsdannelser, Regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Holocaust og andre folkedrab Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. F.eks. temaer: Vi skal blive klogere på det ‘industrielle’ folkedrab - både som en konkret begivenhed - men også som noget der - måske - lurer som en mulighedshorisont i alle moderne samfund. Vi kigger kort på hvad der skete under 1. verdenskrig og hvordan det har konsekvenser for situationen i Tyskland i mellemkrigstiden. Vi skelner mellem ‘den store historie’ om Tyskland fra ca. 1920-1933 og ‘den lille historie’ om Hitlers liv i ca samme periode. Og spørger: Hvordan kan vi forklare at Tyskerne bakkede så massivt op om Hitler? Vi introducerer Gregory Stantons 10 faser i folkedrabets udvikling og relaterer denne tænkning til hvad vi indtil nu ved om Tysklands historie Vi kigger også på ‘anti-semitisme’ forløb og overvejer hvad det er for en grundfortælling der er på spil. Vi arbejder med vigtige grundbegreber: Hvad er en ‘pogrom’? Hvad var ‘Zions Vises Protokoller’ egentlig og hvilken betydning har denne tekst fået? Hvad er det ‘nye’, ved det had til jøder som Hitler kommer frem med i 1930’erne ? At undersøge hvordan racetænkningen i nazityskland fungerede ved at låne sprog og begreber fra datidens videnskab. At undersøge hvordan racetækningen vandt indpas i det tyske samfund i 1930’erne og orienterer os i begreber som Der Giftpilz, Den ariske race, Social-darwinisme, Raceforening, Biologisme, Eugenik, Moderkors, Sterilisationsprogram, Aktion T4 (Eutanasi). Vi undersøger processen omkring og konsekvenserne af Nürnberglovene Vi berører også hvordan udryddelsen af jøder begyndte under Operation Barbarossa (angrebet på Sovjetunionen) og undersøger hvad man forstår ved Einsatzgruppen, SS, Barbij Jar-massakren, ‘Jødeproblemet’, Massegrave, Aktion 1005, Zyklon B, Udryddelseslejre, gaskamre, KZ-lejre, Kreaturvogne, Selektion, Krematorium, Sonderkommando, Gruber, Josef Mengele. Vi laver en øvelse, der er inspireret af det, man skal gøre til eksamen, nemlig opstille og besvare problemstillinger ud fra kilder. Vi samler op på centrale begreber knyttet til udryddelseslejrene og undersøger forskellige ‘skolers’ syn på hvad der skabte folkedrabet under Holocaust. At starte på filmen ‘Zone of Interest’ der beskriver hverdagen for kommandantens familie i Auschwitz lejren og overvejer filmens potentiale som historisk kilde. Vi undersøger Holocaust benægtelse, og kigger nærmere på den speicifikke historie bag Theresienstadt Ghettoens tilblivelse og undersøger særligt de danske jøders rolle i denne historie. Materiale: Vejen til folkedrab - før, under og efter holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus 2023. s. 22-83; 94-104; 112-124; 168-173 Uddrag fra : ‘Theresienstadt og de danske jøder’, Hans Sode-Madsen, fra: "I Hitler-Tysklands Skygge, Dramaet om de danske jøder" (Hans Sode-Madsen (red.). Aschehoug 2003, 8 ns. Zone of Interest, Jonathan Glazer, 2023, 15 ns. Uddrag fra "Kommandant i Auschwitz", Rudolf Höss: , København, 1959, ss. 146-148, 1 ns. Film: som må tilgås digitalt i forberedelsestiden: Uddrag fra: Life Under Adolf Hitler: The First Years Of Nazi Germany. Udgiver: War Stories/Youtube. 17/6-2024. https://www.youtube.com/watch?v=NTw5wkS29Sc, 10 ns. Uddrag fra Triumf des Willens (1935) Part 1 Documentary Film with English subtitles. Youtube/Totalitarian Cinematography, 21. feb. 2023, https://www.youtube.com/watch?v=9PClcUxNc_M&list=PLzt2AtVjVoqujoBFWNIDWGRkfJmFYSohE 2 ns. Uddrag fra Der Ewige Jude, Youtube/RefJC, 24. jul. 2021. https://www.youtube.com/watch?v=udfJCm6Khvc, 3 ns. Uddrag fra Why Did World War 2 Actually Start?, Youtube/Captivating History, 6. aug. 2021, https://www.youtube.com/watch?v=YoaXGUq-l50, 3 ns. Podcast: "Gaskamrene er en detalje" - holocaustbenægtelse og revisionisme 8. okt 2024, DR/P1, https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/gaskamrene-er-en-detalje-holocaustbenaegtelse-og-revisionisme-11032415412, 3 ns. I alt 129 ns.
Indhold	Kernestof: Læs i bogen fra s. 42-46 om hvor nazisternes had imod jøder stammede fra. Husk endelig at slutte af med at læse uddraget fra Mein Kampf s 46 (kilde 5). Overvej når du læser kilden, hvor i teksten man kan se, at Hitler baserer sit had mod jøder på en Læs fra s. 50-57 i bogen 'Vejen til Folkedrab'. Mens du læser denne lidt længere lektie, så beslut dig for hvilke 3 ting du synes er mest vigtige ve det, du læser. Skriv de tre ting ned i kladdehæftet, og tag dem med dig til dagens undervisning... Dagens lektie er at læse fra s. 58-65 i Folkedrabsbogen. Nu skal vi ned i det spændende, men også uhyggelige forhold ved nazismen, at den er tæt forbunden med hvad der i brede kredse i samtiden blev opfattet som 'videnskabelig tænkning' omkring racer Obs - lang lektie så sæt ordentlig tid af. Læs. s. 96-103 i bogen 'Vejen til folkedrab'. Der er tale om kapitlet 'EinsatzGruppen'. Vi er nu hoppet lidt frem i tiden og 2. verdenskrig er gået igang. Vi skal følge hvordan folkedrabet skifter karakter i Læs s. 114-123. Nu blive det rigtigt væmmeligt: Vi skal læse om koncentrationslejrene og udryddelseslejrene. Vi skal forstå forskellen på de to og lære mere om hvad der skete og hvordan det blev oplevet. Det er en lidt lang lektie. men det er vigtig Læs s. 168-173 i folkedrabsbogen. Vi skal til at se den film vi har valgt, men skal i forbindelse hermed bruge det der står i bogen om 'gerningsmænd'. Læg mærke til at der er forskellige 'skoler' der bruger forskellige forklaringer på hvorfor Holocau Plan over studieturen Læs om retsopgøret efter 2 verdenskrig i Folkedrab bogen, s 148-155. Husk at medbringe folkedrab-bogen og jeres kladdehæfter. Dagens lektie er at læse den historie færdig om de danske jøder i Theresienstadt som vi tog hul på i sidste undervisning. 2w kompendium til prag studietur.pdf description TP7 rejseprojekt i 2W 2024-25 TP7.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Hvornår blev Danmark egentlig Danmark? Hvornår blev Danmark egentlig Danmark? Formål Forløbet undersøger Danmarks tilblivelse ved at dykke ned i hvad vi egentlig ved om de tidlige perioder i danmarkshistorien. Den periode man i andre lande kalder 'middelalderen' kalder vi ofte i Danmark 'vikingetiden'. Vi kigger på hvordan man i det vi i dag kalder 'Danmark' spillede en stor rolle i udviklingen i Nordeuropa i årene fra slut 700 til midt 1000 tallet. Vi dvæler særligt ved Jellingdynastiet og forholder os til hvad vi egentlig ved om ‘vikingerne’. Vi kigger også på hvordan vikingerne (langsomt) blev kristne og trådte ind i middelalderens bredere kulturkreds. Samtidig har vi et blik på historiebrug og forholder os løbende til hvordan forestillinger om Danmarks historie bruges i nutiden. Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder F.eks. temaer At få gang i tænkningen omkring hvornår Danmark egentlig blev en ting som folk genkender og har referencer til At undersøge hvad vi ved om det område vi nu kalder Danmark i den tidlige oldtid. Vi genbesøger forholdet mellem ‘tekst’ (kilde) og ‘kontekst’ (kildens ophavssituation). Hvad er forskellen på historie og arkæologi? Hvad er baggrunden for den inddeling af oldtiden som anvendes i lektieteksten (jægerstenalder, bondestenalder, bronzestenalder og jernalder)? Hvad ligger der i brgerbet ‘forhistorisk tid’? Hvad er det for nye opdagelser som gen-forskere har opdaget omkring Ertebøllemanden. Hvorfor er de interessante når vi gerne vil vide noget om hvornår Danmark bliver til ‘Danmark’? Hvorfra ved vi at der kommer flere 'klasseskel' i oldtidens samfund? Forskere er uenige om hvor 'Egtvedpigen' boede. Hvad baserer uenigheden sig på? Hvad er forskernes belæg for at påstå, at oldtidens ‘danskere’ dyrkede solen? Hvad er forskernes belæg for at sige at der var kontakt mellem oldtidens 'danske område' og Romerriget? Hvilken ændring i det religiøse liv begynder at slå igennem i jernalderen - og hvordan ved vi i det hele taget noget om denne ændring? Vi arbejder problemorienteret med en fremstillingstekst og forholder os kritisk til forfatterens tendens. Vi forholder os til ideen om at vikingetiden er en ‘konstruktion’ og forskellige former for ‘brug af historien’ - f.eks. i valgplakater og reklamer for produkter hvor vikingetemaet anvendes. Vi skelner mellem 1. eksistentiel, 2. politisk/moralsk/ideologisk og 3. videnskabelig brug af historien. Og husker også at ‘ikke brug’ også kan være en form for brug af historien. Herefter læser vi i fællesskab kildeuddrag fra f.eks. den angelsaksiske krønike samt Ibn Fadlan og forholder os til de forskellige portrætter af vikingerne vi møder her. F.eks. spørger vi: Hvad var egentlig vikingernes forhold til personlig hygiejne? og overvejer Ibn Fadlans tendens og troværdighed ift dette spørgsmål. Vi kommer dybere ned i Ibn fadlans beskrivelse af en vikingebegravelse og overvejer hvad der taler for/imod at denne kilde kan bruges til at sige ‘hvad der egentlig skete’. Vi undersøger den tidligste danske kongerække og går i dybden med hvorfor Danmark egentligblev blev kristent. Hvad er forskellen på Widukind (historien om munken Poppo) og Adam af Bremens bud herpå? Vi forholder os også til hvad der skal forstås ved ‘den primære kilde’ (og kan adskille dette fra det vi kalder en førstehåndskilde). Vi undersøger Pierre Noras teori om ‘erindringseksplotioner’ og kigger på erindringshistorie som felt. Og vi overvejer hvilke former for kilder man kan arbejde med når man arbejder erindringshistorisk. Hvad er erindringsfeltmodellen og hvad kan den bruges til? Vi sikrer os at vi vender og forstår sætningen: “I en historiografisk undersøgelse bliver historiebøgerne, også kaldet historiske fremstillinger, selv til kilderne for undersøgelsen.” Kan vi blive enige om en defintion på ‘historiegrafi’? I skal i bordgrupperne lave et miniprojekt hvor I udvælger en særlig nutidig brug af vikingetiden og i en lille film præsenterer og undersøger den særlige brug af historien der her kommer til udtryk. Vi slutter med at se projektfilmene og diskutere hvad vi har lært omkring vikinger og vikingetid samt hvornår Danmark egentlig blev til Danmark. I denne sammenhæng forholder vi os til en kritik af den vinklen som anlægges på den tidlige kongereække. Hvad er helt præcist Kurt Sørensens problem med ‘Historien om Danmarks’ behandling af dannelsen af Danmark som nation? Hvad er det han har imod (kun) at bruge arkæologien som kilde til den tidlige Danmarkshistorie? Hvilke billede af Danmarks tilblivelse som nation kunne man have fået ved at bruge flere af de skriftlige kilder som Sørensen nævner? Hvad tænker I kunne være fordele/ulemper herved? Kan I identificere en ‘tendens’ hos Sørensen? Materiale ‘Vores Danmarkshistorie’, Peter Frederiksen, Forlaget Columbus 2024, s. 11-16, 20-21, 24-29, 31-37, 44-47 ‘Fra fortid til historie’, Hassing / Volmond, Columbus 2013, s. 34-35, ‘Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel’, Iversen / Pedersen, Columbus 2014, s. 17-21 “Fuldstændig vildt - forskerne har fundet ertebøllemandens søn”, Videnskab.dk, af Lise Brix, 17/1-2024, 5 ns. ‘Historien om Danmark: Hvornår blev Danmark en nation?’ (uddrag), Kurt Sørensen, Kristeligt Dagblad, 2/5-2017, 2 ns Film/lyd som må tilgås digitalt i forberedelsestiden: Ibn Fadlans beskrivelse af en vikingebegravelse. 34:20 i denne podcast ‘An Arab among Vikings’, fra ‘Gone Medieval’: https://open.spotify.com/episode/1X4N8QhHQuOFObGmBZ3M5Q?si=_GXx6rYQRlueHKAvr0CShg&t=2046&ct=1881, 2 ns. Historien om danmark’, afsnit 3 (‘Vikingetiden’), DR, 16/4-2017, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000106018, 20 ns. I alt ca. 61 ns.
Indhold	Kernestof: Her er linket til årets første lektietekst fra det nye kompendium som mange af jer også har fået udleveret analogt. Man skal læse fra s. 1 og hen til overskriften 'Klassekamp' på s. 4. Arbejdsplan Dagens lektie er at læse fra s. 4 fra overskriften 'Klassedeling' til og med s. 8. Når du læser så skal du gerne blive i stand til at svare på: 1) Hvorfor 'Landbrugsrevolutionen' medfører at der kommer flere 'klasseskel' i oldtidens samfund. 2) Hvor arbejdsseddel Dagens lektie er kort, men vigtig. Kompendiet s. 12-13 - hen til overskriften 'Kilde 1'. Der står f.eks. vigtigt stof om periodiseringen af vikingetiden. Og man lærer noget om de to hovedgrupper af skriftlige kilder der ligger til grund for vores vid Arbejdsseddel Dagens lektie er at læse fra s. 17-21 i kompendiet. Når du læser så hold øje med:a. Hvad var 'Danelagen'?b. Hvilke engelske ord har de fået fra skandinaverne?c. Nederst s. 18 og øverst s. 19 gives en forklaring på hvorfor vikingerne rejste ud på togt Ekstremt vigtig lektie om 'erindringseksplotioner'. Du skal læse s. 27-29 (hen til overskriften 'Historiografi og mindehøjtideligheder'). Ved at læse skal du gerne få styr på :a. Hvad er en erindringseksplotion ifg. historikeren Pierre Nora?b. Hvad e Gruppeopgave Gruppearbejde Privat Quiz: Hvor meget fik du med dig fra kompendiet? Kompendium
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Den kolde krig Den kolde krig Historie, W23, Undervsiningsbeskrivelse Formål Forløbet undersøger den ideologiske og og historiske baggrund for den kolde krig og kigger overordnet på hvordan konflikten formede Europas og verdens historie i det 20. århundrede efter 2. verdenskrig. Forløbet stiller skarpt på Koreakrigen for at vise hvordan den kolde krig havde (og har) meget konkrete effekter på lokale begivenheder helt op til vores egen tid. Der kigges på Danmarks Nato medlemsskab og (forbeholdne) forhold til atomvåben. Der trækkes tråde op til nutidens problemstilling med oprustning og nye konfliktlinjer ift Rusland. Faglige mål: Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. F.eks temaer: At undersøge rødderne til den sovjettiske kommunisme. At undersøge hvad der ledte til udbruddet af den kolde krig. At undersøge vigtige begreber knyttet til den kolde krig som f.eks. ‘terrorbalance’, ‘MAD’, og ‘bipolaritet’, 'varm' krig vs. 'kold' krig’, ‘supermagt’,, 'kapitalisme', 'kommunisme', 'kernevåben', 'nuklear afskrækkelse', 'udrensning' ‘aksemagterne’ og ‘de allierede’ Hvordan så verden ud i 1946 fra Churchills/Englands/USAs perspektiv og hvordan så den ud fra Stalins/Sovjetunionens perspektiv? Vi skal i dybden med forskellen på de to økonomiske systemer der konkurrerede under den kolde krig -markedsøkonomi og planøkonomi. Vi skal undersøge Trumandoktrinen og det verdenssyn der ligger til grund herfor. Og vi nævner Monroe-doktrinen fra 1823 som Truman doktrinen gør op med… Internationalisme vs. Isolationalisme. Vi skal undersøge omstændighederne omkring Danmarks indtræden i NATO. Vi vender nogle af de historiske dilemmaer der knyttede sig til Danmarks indtræden i NATO: Vi laver en genstandfeltanalyse over Danmark under den kolde krig hvor vi træner at kigge efter hhv politiske, kulturelle, sociale og økonomiske forhold. Vi kigger på Danmarks forhold til USA under den kolde krig med fokus på hvordan Grønland blev en vigtig forhandlingsbrik. Og vi kigger nærmere på HC Hansens hemmeligholdte notat om USA’s opstilling af ‘våben af særlig karakter’ på Grønland. Hvad kan kilden bruges til at sige noget om? Hvorfor blev hverken regeringen eller udenrigspolitisk nævn blev underrettet om den beslutning som kilden giver udtryk for. At få styr på den overordnede tidslinje i den kolde krig og ideen om forskellige ‘faser’ og centrale begivenheder (Jaltakonferencen (1945), Berlin-blokaden (1948-49), Berlinmuren (1961), Cubakrisen) Vi tager hul på en undersøgelse af hvordan koreakrigen opstår ud af den kolde krig og bliver et godt billede på denne. Vi undersøger Juche ideologien og Kim il Sung/Kim Jong Ils tanker og vurderer deres værdi som kilder Vi hører fra Kim Il Sung, Kim Jong Il samt afhoppere fra Nordkorea og vurderer disse beretningers værdi som kilder. Vi opstiller historiske problemstillinger på baggrund heraf, f.eks: Hvorfor er koreakrigen egentlig interessant i forhold til den kolde krig? Vi undersøger den kolde krig fra en historiografisk indfaldvinkel: traditionalister over for revisionister. Hvad var de bagvedliggende årsager til at den kolde krig stoppede? Vi overvejer både aktør og strukturforklaringer. Vi arbejder med dilemmaet: Skal vi ruste os til krig for at bevare freden? Materiale: ‘Den kolde krig’ (uddrag), Iben Bjørnsson, 2024 (Faktalink), ca. 10 ns. ‘Verden efter 1914 i dansk perspektiv’, Carl-Johan Bryld, Systime, 2014, s. 171-180. Det kommunistiske manifest’ (uddrag), Marx/Engelsk (1848), 1 ns. ‘Hvad må gøres’ (uddrag), Lenin (ca. 1902), 1 ns. ‘Jerntæppet’ (uddrag), Winston Churchill (1846), 1 ns. ‘Sovjetunionens ret’, Josef Stalin (1946), 1 ns. ‘Truman doktrinen’, Harry S. Truman (1947), 1 ns. ‘H.C. Hansen-notatet til USA ambassadør’, 16. november 1957, danmarkshistorien.dk (oversat af Mads Blom), 0,5 ns. ‘Kort over mulige angreb på Sjælland’, KiIde: http://coIdwarsttes. net/country/denmark, 0,5 ns. ‘Statsminister Poul Schlüters besøg i Washington 12. september 1985’, danmarkshistorien.dk, 1 ns. ‘Skabelsen af Nordkorea’, DR, Louise Brodthagen og Søren Dalager Ditlevsen, 2018, ca 10 ns. ‘On eliminating dogmatism and formalism and establishing Juche in ideological work, Speech to Party Propagandists and Agitators, December 28, 1955’ (uddrag), Kim Il Sung: Selected Works, Vol. I. 1 ns. ‘On the Juche idea’, Treatise Sent to the National Seminar on the Juche Idea Held to Mark the 70th Birthday of the Great Leader Comrade Kim Il Sung Kim Jong Il, 1982, 1 ns. ‘Mød afhopperen, der skulle øge den nordkoreanske leders libido med løvetestikler og hunfrøer’, 10. juni 2018, B.dk Lene Winther., 4. ns. ‘A Diplomatic History of the American People’ (uddrag, oversat til dansk), Thomas A. Bailey (1964), 1,9 ns. ‘The Free World Colossus’ (uddrag, oversat til dansk), David Horowitz (1965), 1,5 ns. ‘Fredsbevægelsen kæmper for ørenlyd’, 20. september 2025 Kristeligt Dagblad, Birthe Pedersen, 1 ns. Film som må tilgås digitalt i forberedelsestiden: World War II: How Did It End?, Youtube/WatchMojo.com, 15/9-2011, 1 ns. Churchill's Iron Curtain Speech - 1946 \| Today In History \| 5 Mar 17, Youtube/British Movietone, https://www.youtube.com/watch?v=X2FM3_h33Tg&t=6s 5/3-2017, 2 ns. ‘Ain’t I right - the only good communist is a dead communist’, Marty Robbins, Youtube/Enclave radio, 15/6-2020, https://www.youtube.com/watch?v=uosLIWkA2OE, 1 ns. Reagan Joke: Soviet Union and Getting A New Automobile, Youtube/Reagan R, 22/11-2012, https://www.youtube.com/watch?v=CLW7r4o2_Ow, 1 ns. ‘Sangen om merværdi (1971)’, Benny Holst, Youtube/Netnajs, 3/3-2009, https://www.youtube.com/watch?v=9N8KyGQeSDY, 1 ns. Danmark i NATO i 75 år, Youtube/Forsvarshistorien - udsendt af Danmark’, 2/4-2024, https://www.youtube.com/watch?v=lHCEfXk9lGE&t=1s , 2 ns. Historien om Danmark, Episode 10 ‘Velfærd og kold krig’, DR 2017, fra 19:10-22:25 samt 25:14-28:50, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108501, 2 ns. Korea 1949-1953, DR2 / Turner original productions (2006), https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000003176, 10 ns. Vi ser også denne lille film om ‘Juche’, 1 ns. Life inside North Korea: the power of Juche explained, Youtube /The Guardian: https://www.youtube.com/watch?v=mH9zmcURlkc&t=4s , 14/6-2018, 1 ns. I alt ca 60 ns.
Indhold	Kernestof: program Indledende gruppeopgave Læs s. 1-5 (hen til overskriften 'Hvad var den politiske baggrund for Den kolde krig'). Når du læser så hav fokus på at forstå hvordan teksten bruger følgende begreber (som du måske også kender fra samfundsfag):'Supermagt''Varm' krig vs. 'Kold' krig' Læs s. 5-7 i kompendiet. Fra 'Hvad var den politiske baggrund for den kolde krig'. Til 'Den kolde krigs forløb'. Hold øje med: Hvad var Jaltakonferencen, og hvad aftalte man der?Hvad var DDR og BDR?Hvad var egentlig forskellen på de politiske systeme Læs s. 7-10 i kompendiet. Fra 'Den kolde krigs forløb' til 'Konsekvens og betydning'.Du skal få styr på den kolde krigs tre faser.... Samme lektie som sidst: Læs s. 7-10 i kompendiet. Fra 'Den kolde krigs forløb' til 'Konsekvens og betydning'.Du skal få styr på den kolde krigs tre faser.... Hvordan inddeles de i lektieteksten og hvad kendetegnede dem? Læs s. 10-15. Frem til 'Perspektiver på den kolde krig'. Beslut dig for 3 vigtige ting du tager med dig om den kold krig i det du læser. genstandfelt analyse Læs denne netbaserede tidslinje over Nordkoreas historie. Læg mærke til de forskellige faser i Nordkoreas historie som beskrives. Dem skal vi bruge i timen... Læs s. 21- s. 24 (hen til overskriften 'Våbenkapløb og terrorbalance'). Det er en spændende og lidt svært tekst der handler om de forskellige traditioner i historieskrivningen for at fortælle historien om den kolde krig. Du skal ved at læse lektien f Referat af forrige klassemøde Læs s. 24-28 (Hen til 'Danmark og våbenkapløbet'). Når du læser skal du finde svar på disse spørgsmål: a. Hvad var baggrunden for den første 'SALT' aftale der blev indgået mellem USA og USR i 1972?b. Hvor mange 'sprænghoveder' havde USA ved SALT afta Individuel opgave Læs s. 28-30 i kompendiet fra overskriften 'Danmark og våbenkapløbet. Når du læser skal du selv beslutte dig for hvad de 3-4 vigtigste pointer du kan tage med dig fra teksten er....Skriv dem ned og hav dem med dig - vi skal bruge dem i undervisningen Ingen lektier i dag.... Afleveringsmappe
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Den franske revolution Den franske revolution W23 - historie Undervisningsbeskrivelse Formål: Forløbet undersøger hvorfor den franske revolution ofte opfattes og præsenteres som en særligt central historisk begivenhed, men også hvad der kan forklare at Frankrig kort efter at have hugget hovedet af kongen får en Kejser (Napoleon). Vi interesserer os for baggrunden for revolutionen og går helt tæt på dele af handlingsforløbet for at forstå hvordan revolutionen udviklede sig i forskellige etaper der ikke rigtigt var forudset af nogle af deltagerne. Vi slutter af med at vurdere revolutionens betydning for vores egen tid. Faglige mål: At redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - stats- og nationsdannelser - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv F.eks. temaer: At reflektere over baggrunden for den den franske revolution. Hvad ved vi allerede? At undersøge stændersamfundet og den frustration der ulmede i tredjestand og remediere den viden man opnår. At undersøge den franske revolutions placering ift en bredere historisk tidslinje og samle op på forskelle forklaringer på hvad der udløse revolutionen. Var den f.eks. drevet frem af konkrete aktører og deres handlinger, eller var den i højere grad et resultat af ‘strukturer’? At samle op på den konkrete optakt til generalstænderforsamlingen - hvad var det for et begivenhedsforløb der blev sat i gang her - og hvordan udviklede det sig? Hvilke problemer synes at være vigtige i hver af de tre stænder? At få en tæt kronologisk forståelse af udviklingen i den franske revolution fra samlingen af generalstænderforsamlingen til vedtagelsen af menneskerettighedserklæringen. At lave memes der udtrykker hvordan verden så ud fra forskellige positioner i det franske samfund i tiden op til revolutionen. At studere nøglebegivenheder i revolutionen samt hvordan de er blevet fremstillet på billder/malerier. F.eks. Boldhuseden, stormen på Bastillen, første møde i Nationalforsamlingen, festen for officererne på Versailles, brødmarchen/kvindemarchen til Versailles. Hvad lærer vi om processen fra brødopstanden og til kongen 4 år efter få hugget hovedet af? Vi tager også et bredere kig på den idehistoriske udvikling som spiller sammen med den franske revolution. Vi har særligt fokus på forskellen på Thomas Hobbes, der huserede i 1600 tallet, og Rousseau der levede i 1700 tallet. Hvilke forskelle i synet på mennesket, samfundet og staten finder man mellem disse to tænkere - og hvordan kan især Rousseaus tanker siges at spille sammen med den franske revolution. Vi kigger også på Edmund Burkes ‘tanker om den franske revolution’ fra 1790 - og overvejer hvad det er for en reaktion revolutionen sætter igang. Vi kigger også på hvilke myter om revolutionen der er opstået gennem tiden. F.eks. Marie Antoinettes udsagn ‘lad dem spise kage’. Vi kigger på afslutningen på den franske revolution - hvis da man kan kalde Napoleonstiden det. Vi undersøger: Hvordan lykkedes det Napoleon at blive enehersker i Frankrig kort tid efter de har hugget hovedet af kongen? Hvad var Napoleons planer for Frankrig? Hvordan udviklede Napoleons forhold til England sig? Hvilken betydning fik Napoleon for udviklingen i Danmark? Hvorfor blev Napoleons felttog til Rusland i 1812 sådan en katastrofe? At samle op på det overordnede perspektiver på den franske revolution - hvorfor var det en vigtig begivenhed og hvordan kan man fortolke den i dag? Vi slutter af med at vurdere og diskutere den franske revolution som begivenhed - var den en triumf eller en katastrofe? Materiale: ‘Hvad er tredjestand?’ Abbed Josef Sieyés (1789), 1 ns. ‘Uddrag fra klagebreve indgivet til kongen i tiden op til generalstænderforsamlingen i 1789’, Fra “Den franske revolution”, Niels Høffding, kilder og tekster, Gyldendal 1981, 3 ns. ‘Leviathan’, (uddrag), Thomas Hobbes (1651), 1 ns. ‘Om samfundspagten’ (uddrag), Roussau (1762), 1 ns. ‘Tanker om den franske revolution’ (uddrag), Edmund Burke (1790), 1 ns. ‘Den franske revolution’, Nicola Barber, Forlaget Flachs 2004, ca. 20 ns. ‘Den franske revolution - triumf eller tragedie’, Rasmus Kjærgaard Petersen, Systime 2024, s. 156-168; 176-179; 182-184 Film: ‘Monarkiets Myter: Syndebukken Marie Antoinette’, DR2/BBC, 2021: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000124968&cfuid=5, ca. 12 ns. ca. 59 ns.
Indhold	Kernestof: Venner. Vi skal opstarte vores næste forløb om Den franske revolution. Det bliver super spændende! Som optakt skal I som lektie læse s. 1-3 i dette kompendium: Læs s. 4-6: Læs s. 10-12 i kompendiet. Når du læser så lav en tidslinje i hånden hvor du noterer de vigtigste begivenheder ned i kronologisk rækkefælge. memes Læs s. 13-14. Når du læser, så husk, at lektieteksten tager fat kort tid efter stormen på fængslet 'Bastillen' d. 14/7-1789. Vi så her hvordan den proces der sættes i gang af Kongen med generalstænderforsamlingen 'ekskalerer' og den politiske vold b Læs s. 15-17 i kompendiet. Vi hopper ind omkring 1793 når kongen er blevet henrettet. Når du læser så hold især øje med hvordan revolutionen udvikler sig i Frankrig...Hold også med hvad der sker med Frankrigs relation til nabolandene... Dagens program Læs s. 19-23. Lektien til i dag handler om hvordan Napoleon 'overtager' revolutionen og den er lidt lang. Du forventes ikke at have styr på alle detaljerne men mere overordnet at danne dig en fornemmelse af følgende tre spørgsmål: Læs s. 27-28 og prøv at få en fornemmelse for hvorfor vi egentlig er så vilde med den franske revolution (altså den fra 1789) i europæisk historieskrivning? Læg især mærke til de uenigheder der spøger blandt historikerne. MENINGSMÅLING
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kronologiforløbet Kronologiforløbet 3W - historie - undervisningsbeskrivelse Formål I kronologiforløbet opsummeres centrale dele af stoffet fra det treårige forløb med særligt fokus på at skabe overblik og forståelse af centrale verdens- og danmarkshistoriske sammenhænge. Der arbejdes med brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper. Vi genbesøger især forløb fra 1.g og 2.g og reflekterer over hvad der egentlig var vigtigt/spændende/interessant/mærkeligt ved de bearbejdede forløb. Vi overvejer også løbende på hvilke forskellige måder historiefaget kom i spil. Havde vi f.eks. et overvejende fokus på aktører eller strukturer? Var vi optagede af ‘hvad der egentlig skete’ eller snarere hvordan begivenheder blev fremstillet og ‘brugt’ i en senere nutid? Hvilket syn på historiens drivkræfter kom frem via vores arbejde med forskellige kilder og tilgange? Vi arbejder med ‘genstandsfeltanalysen’ og evnen til at skabe hurtigt overblik over centrale politiske, kulturelle, sociale og økonomiske sammenhænge. Vi diskuterer også hvad det egentlig er man skal gøre til eksamen, hvor især ideen om ‘springet’ - altså evnen til at koble forskellige kilder med hinanden via overordnede problemstillinger - står centralt. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder. F.eks. temaer: Vi placerer de enkelte forløb ind i en mere overordnet kronologisk forståelse af Danmarks- og verdenshistorien ved at spørge: a) Hvad var/er det mest spændende ved forløbet? b) Hvad var/er det sværeste ved forløbet? c) Hvad af det I lærte i forløbet, synes I det er særligt vigtigt at andre også ved? Vi arbejder målrettet med ‘springet’ hvor man får to forskellige kilder til at tale sammen gennem opstillingen af historiske problemstillinger. Vi overvejer også hvordan og hvornår man kan inddrage kildekritiske refleksioner, historiebrug og historiesyn til eksamen. Vi laver genstandsfeltanalyser, der via stikord antyder en passende indflyvning til f.eks. ‘Romerriget på Cæsars/Augustus tid’. Vi arbejder med mundtlige oplæg og at fokusere på det væsentlige. Vi reflekterer over forskellige periodiseringsprincipper og hvordan der i det blotte valg af konkrete årstal (pænt afrundede eller meget specifikke?) kan siges rigtigt meget omkring det ‘historiesyn’ som tidslinjen repræsenterer. Er man mest interesseret i ‘strukturer’ eller ‘begivenheder’? Vil man sætte fokus på økonomiske forhold eller hellere på gennembruddet af nye ideer og tankemønstre? Gemmer der sig f.eks. en marxistisk inspireret teori om økonomiens dominerende betydning som historiens drivkræft? Eller kommer fokus snarere hen på den afgørende betydning af særligt vigtige aktørers handlinger (f.eks. Kejser Augustus, Martin Luther)? Vi diskuterer hvordan historiefaget ofte handler om at fremhæve bestemte årstal/begivenheder eller kendetegn som vigtigere end andre. F.eks. berører vi hvordan ‘vikingetiden’ er en særlig betegnelse for en periode i dansk/nordisk historie, der andre steder i Europa blot vil falde ind under betegnelsen ‘middelalderen’. Vi diskuterer også hvordan netop ideen om ‘middelalderen’ i sig selv er en meget sammensat betegnelse for en lang periode, der dækker over mange forskellige ting. F.eks. rummer ideen om ‘middelalderen’ ofte både den katolske kirkes altafgørende betydning for åndslivet, men netop også det opgør hermed, der især sætter ind i den såkaldte ‘senmiddelalder’. Materiale Der tages afsæt i allerede gennemgået materiale, hovesagligt fra 1. og 2. g.
Indhold	Kernestof: Undervisningsbeskrivelse Kompendium Arbejdsplan
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb