Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Hornbøll Hviid, Thomas Månsson
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TP2: Bæredygtigt København - med Ng
Titel 2 Sydafrikas historie
Titel 3 DHO-forløbet: Det moderne gennembrud
Titel 4 Palæstina-konflikten
Titel 5 Det moderne Kinas historie
Titel 6 Opfindelsen og genopfindelsen af demokratiet
Titel 7 Folkedrabets århundrede: Holocaust
Titel 8 Middelalder og korstog

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TP2: Bæredygtigt København - med Ng

Faglige mål fordelt på vidensmål og kompetencemål:

Vidensmål: I skal opnå viden om:
Hvad der karakteriserer en by som historisk, kulturelt, geografisk og menneskeligt fænomen, Københavns historie i overblik

Kompetencemål: I skal opnå færdigheder i at:
Reflektere over historiefagets metoder og materialer og fagets grænseflader i mødet med Ng og museale fremstillinger af København historie. Anvende historiske kort, fotografier, mv. som kildemateriale. Arbejde kreativt og innovativt med egne løsningsforslag til at skabe ’den gode by’.

Materiale som alle har arbejdet med:
Thelle, Mikkel: ”Byen som undersøgelsesområde”, fra: Noter nr. 226, 2020, s. 4-10
Den digitale byport: Danmarks købstæder: ”København”, fra: Danmarkshistorien.dk, 2012
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/koebenhavn/

Kilder alle har mødt:
Braun og Hogenbergs prospekt over København, 1587
Christian IV’s København, 1648
Geddes eleverede kort over København, 1761
”Kobberstik af Københavns gamle rådhus ved Gammeltorv, der brændte ned under Københavns brand i 1795,. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun
Oversigtskort over København, 1795
Fotografi af baggården i Murergade 6, Nørrebro, 1959
Kilder til eksplosionen på Valby Gasværk 26. september 1964
https://kbharkiv.dk/udforsk/historier-om-koebenhavn/eksplosionen-paa-valby-gasvaerk/

I forbindelse med forløbet deltog klassen i et undervisningsforløb om Københavns historie på Københavns Museum
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sydafrikas historie

Faglige mål fordelt på vidensmål og kompetencemål:

Vidensmål: I skal opnå viden om:
Sydafrikas historie fra før koloniseringen til Nelson Mandelas død i 2013, med udgangspunkt i apartheids betydning for Sydafrika og for sydafrikanernes levevilkår, samt omverdens syn på Sydafrika. Forløbet centrerer sig om en undersøgelse af hvorfor Nelson Mandela på baggrund af Sydafrikas historie, fik så stor betydning for Sydafrika og sydafrikanernes selvforståelse.

Kompetencemål: I skal opnå færdigheder i at:
Kendskab til historisk teori og metode, herunder især vurdere pålideligheden af forskelligt materiale, skriftligt som multimodalt. Træning i kildekritik, herunder kendskab til det funktionelle kildebegreb og hvordan vi skelner mellem fremstillinger og kilder

Indhold:
Adriansen, Inge, m.fl: ”Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration, Systime 2016, P224
Folkersen, Helle: ”Det britiske imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime 2023, P151
Hillingsø Munk, Morten: ”Afrikas historie. Mødet mellem sorte og hvide, Systime 2016, P125, p128 (uddrag), p171 (uddrag)
Stolten, Hans Erik: ”Sydafrikas historie”, 2024 (til ’Liste over Sydafrikas premierministre’)
https://denstoredanske.lex.dk/Sydafrikas_historie
Husted, Martin: ”Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre”, Systime 2023, P218
Gunnarsen, Gorm: ”Sydafrikas historie”, 2004, s. 18-21
AJ+ (Al Jazeera): ”Apartheid Explained”, 2013
BBC: “Apartheid 46 years in 90 seconds”, 2013
TIME: “Soweto Uprising: The story behind Sam Nzima’s photograph”, 2016
Crawford, Alex: ”Nelson Mandels’a Remarkable Life”, Sky News, 2013
Chadwick, Justin: ”Mandela – vejen til frihed”, 2013

Kilder alle har arbejdet med:
Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon: Leksikonartikel om ”Afrika”, 1893
Bok van Blerk: ”De la Rey”, 2006 (musikvideo)
Lagden-kommissionens rapport om den fremtidige politik over for de indfødte i hele Sydafrika, 1905, fra: Gunnarsen, Gorm: ”Sydafrikas historie”, 2004
Jordloven af 1913, fra: Gunnarsen, Gorm: ”Sydafrikas historie”, 2004
Sol Plaatje: ”Mødet med de fordrevne”, 1916, fra: Gunnarsen, Gorm: ”Sydafrikas historie”, 2004

Kilder som ikke alle har arbejdet med:
”72-timers reglen”, fra Skovmand, S: ”FN, Sydafrika og menneskerettighederne”, 1969, s. 36-40
Nelson Mandela: ”Vejen til frihed”, 1996, s. 28-29, 52-53
Mandela, N: Første tale efter løsladelsen, 1990
https://www.youtube.com/watch?v=M6U_QeIgepI
Mandela, N: ”Den svære vej mod forsoning”, i: Berlingske Tidende 31.08.1990, 1. sektion s. 13
Stephen Francis: ”Madam and Eve”, 1996 (Sydafrikansk tegneserie). Tegnerens egen favorittegning (rainbow nation)
Zapiro: ”The hole truth”, 1996 (satiretegning)
Ukendt satiretegning, ukendt tegner. Fra: Gorm Gunnarsen, ”Sydafrikas historie”, 2004 (The rainbow nation)
Stephen Francis: ”Madam and Eve”, sandsynligvis 2008 (We’re still the rainbow nation)
Zapiro: “Our great tree Ma Sisulu 1918-2011”, 2011 (tegning)
Jesper Strudsholm, ”Demokratiet drukner i vold”, i: Politiken 29. august 1995
Zapiro: ”Whatever it is, it’s transformed their planet”, 2013 (tegning)
Forside til sydafrikansk malebog, ”Our rainbow nation”, 2020
Fotografi fra demonstration med skiltet: ”Our parents were SOLD dreams ind 1994… We are just here for the REFUND!!!
Peter Tygesen: ”Sydafrika på vej mod demokratiet”, i: Berlingske Tidende 21.12.1991
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløbet: Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud i historie og dansk (DHO)

Faglige mål fordelt på vidensmål og kompetencemål:

Vidensmål: I skal opnå viden om:
De markante samfundsændringer i 1800-tallets Danmark med afsæt i industrialiseringen og dens konsekvenser for samfund, befolkning og individ. Forløbet undersøger dermed det moderne menneske, dets levevilkår og livsverden som et historisk og ’kulturligt’ fænomen der har ændret sig over tid.
I historie har vi bl.a. fokuseret på livet på landet, livet i byerne, kvinder og arbejdere.
Dertil har vi arbejdet med at forstå forskelle og ligheder i den historiefaglige og danskfaglige tilgang til samme periode og område, og ofte også til samme teksttyper.

Kompetencemål: I skal opnå færdigheder i at:
Vurdere pålideligheden af forskelligartet historisk materiale.
Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale.
Diskutere periodiseringsprincipper og drivkræfter.
Træning i at skrive større selvstændige opgaver, herunder bl.a. træning i samarbejde, problemorienteret projektarbejde, formalia, tværfaglighed og materialesøgning.

Den markante udvikling det danske samfund gennemgik i løbet af 1800-tallet, herunder styreform og demokrati, samfundsstruktur og klassesamfund, industrialisering, urbanisering, bondestand, nationalisme, krig og terror.

Kompetencemål: I skal opnå færdigheder i at:
Træning i kildekritisk arbejde, herunder historisk teori og metode, fremstillinger og kilder. Vurdere pålideligheden af forskelligt skriftligt materiale. Kunne systematisere og skabe jer overblik over en kompliceret historisk problemstilling.
Besvare en stillet historiefaglig problemformulering, formulere en faglig rapport med resultaterne af undersøgelsen, herunder at træne formalia.

Indhold:
Thomsen, Liv: ”1800-tallet på vrangen, Sæson 2 #2: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880”, DR2, 2007
Thomsen, Liv: ”1800-tallet på vrangen, Sæson 2 #3: Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890”, DR2, 2007
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, 2024, p210 og p160

Kilder alle har arbejdet med:
Pio, Louis: ”Maalet er fuldt”, 1872
Krohg, Christian: ”Albertine i politilægens venteværelse”, 1887 (maleri)
Persson, Karl: ”Erindringer barndom på Christianshavn omkring 1900”, udgivet 1972
Hornemann, Emil: Boligforhold i København”, 1858
Hammer, H.J.: Bønder vender hjem fra marken med det sidste læs korn, malet i perioden 1830-1882 (maleri)
Lundbye, Johan Thomas: “Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde”, 1847 (maleri)
Brendekilde, H.A.: Udslidt, 1889
Brendekilde, H.A.: En landevej, 1893
Dom i sag om revselse af tyende, 19. august 1833
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dom-i-sag-om-revselse-af-tyende-19-august-1833/
Nielsen, Olivia: 1. maj-tale 1899
https://dansketaler.dk/tale/olivia-nielsens-1-maj-tale-1899/  
Brochmann, Andrea: 1. maj-tale 1899
https://dansketaler.dk/tale/andrea-brochmanns-1-maj-tale-1899/
Grundtvig, Elisabeth: ’Nutidens sædelige Lighedskrav’, 1887
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Palæstina-konflikten

:: Palæstina-konflikten :: (STX / Hi A)


INDHOLD:

Det laaaaange forløb om Palæstina-konflikten, hvor vi undersøger de historiske rodårsager til konflikten, krigene og kriserne, aktørerne og strukturerne, de fejlslagne forsøg på fred og hovedudfordringerne for en løsning på konflikten i fremtiden.

For overbliks skyld har vi inddelt forløbet i følgende perioder:

- Religion og politik i Mellemøsten (ca. 2000 fvt - 1800-tallet)
- Tidlig jødisk indvandring til Palæstina (1800-tallet)
- Mandatperioden (1923-1948)
- Uafhængighedskrigen / Katastrofen (1948-49)
- Suez-krisen (1956)
- Seksdageskrigen (1967)
- Oktoberkrigen (1973)
- Den kuldsejlede fredsproces (1990'erne)
- Fremtidige udfordringer


Faglige fokuspunkter (centrale problemstillinger)

- Hvad forstås ved en "civilization" og hvad er de tre store civilizationers grundtræk og indbyrdes forhold?
- Hvad er rodårsagerne til Palæstina-konflikten?
- Hvad er zionisme?
- Hvad var årsagerne til den jødiske indvandring til Palæstina?
- Hvilken rolle spiller byen Jerusalem i Palæstina-konflikten?
- Hvilke motiver lå bag briternes dobbeltspil under Første Verdenskrig op til mandatperioden?
- Hvordan forvaltede Storbritannien Palæstinamandatet i mandatperioden og hvilke konsekvenser fik mandatperioden for konfliktens udvikling?
- Hvilken rolle spillede Anden Verdenskrig og Holocaust for konfliktens udvikling?
- Hvad var FNs delingsplan fra 1947, og hvilken rolle spillede planen i oprettelsen af staten Israel i 1948?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af den første arabisk-israelske krig (Katastrofen/Uafhængighedskrigen 1948-1949)?
- Hvad forstås ved "det palæstinensiske flygtningeproblem" og hvilken rolle spiller palæstinensiske flygtninge i konflikten?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af Suez-krisen (1956)?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af Seksdageskrigen (1967)?
- Hvem er PLO og Hamas og hvad er deres mål og midler?
- Hvad kan forklare det tætte samarbejde mellem USA og Israel ("the special relationship")?
- Hvad var årsagerne til og udfaldet af Oktoberkrigen (1973)?
- Hvorfor strandede fredsprocessen, som blev skudt i gang med Oslo-aftalerne i 1993?
- Hvad er hovedudfordringerne for en fredelig løsning på konflikten i fremtiden?


MATERIALE:

Fremstilling:

- Carl-Johan Bryld: "Civilisationernes verdenshistorie: Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500" (Systime iBog, 2017, kapitel 1: "Tre civilisationer - en introduktion")

- Henrik Wiwe Mortensen: "Israel - En stat i Mellemøsten" (Systime, iBog, 2017, uddrag af kapitel 1-14)


Kilder:- 

- Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 (fra: Aage Fasmer Blomberg og Ellen Pedersen: Imperialisme og nationalisme i Det mellemste østen 1914-21. Gyldendal, 1969. s. 40. )

- Sykes-Picot aftalerne, 1916 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 147-148.)

- Balfour-erklæringen, 2. november 1917 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 148.)

- Israels Uafhængighedserklæring, 14. maj 1948 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 158-160.)

- Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948 (Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 163-164.)

- Den Arabiske Højkomités brev til FNs generalsekretær, 6. august 1948. (Oversat af Svend Holm-Nielsen. I: Svend Holm-Nielsen: Kildehæfte til fundamental historie. G.E.C. Gads Forlag, 1975. s. 39-40.)

- Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955, uddrag (fra: The Arabs in Israel. Israels regering, 1955. Oversat af Svend Holm-Nielsen. I: Svend Holm-Nielsen: Kildehæfte til fundamental historie. G.E.C. Gads Forlag, 1975. s. 41-42.)

- Herbert Pundiks erindringer, 2005, uddrag (fra: Herbert Pundik: Det er ikke nok at overleve - Erindringer. Gyldendal, 2005. s. 287-288.)

- Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967. (fra: Walter Laqueur: The Israel/Arab Reader. Citadel Press, 1969, s. 232-233. Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 182-183.)

- PLOs Nationalcharter, juli 1968, uddrag. (fra: Jens Nauntofte: Den palæstinensiske befrielseskamp. Gyldendal, 1994.)

- Sadats tale i det israelske parlament, Knesset, 1977, uddrag. (fra: Israel Information Centre, Jerusalem, 415/27.11.1977. s. 4-11. Oversat af Johan Bender. I: Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, krise, fredsproces. Gyldendal Uddannelse, 1999. s. 206-208.)


Andre materialer:

"Verdens Brændpunkter: Israel-Palæstina" (dokumentar, DRTV, 2015)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026331&s=43482529&n=1&o=hits

"Bakspejl: Uafhængigheden/katastrofen 1948" (podcast, DRTV, 2023)
Del 1: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
Del 2: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/uafhaengigheden-katastrofen-1948-2-2-11162311015


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne Kinas historie

:: Det moderne Kinas historie :: (Hi A / STX)


INDHOLD:

Forløbet begynder med et udsyn til den kinesiske oldtid og konfucianismen, men har som hovedfokus det moderne Kinas historie i 1900-tallet, og stiller skarpt på den udvikling, som har ført til Kinas nuværende position på verdensscenen.

Faglige fokuspunkter:

- Hvad var konfucianismens tanker om godhed, etik og regeringsmagt?
- Hvad kendetegnede legalismens samfundslære?
- Hvordan tog de kinesiske kommunister magten i 1949, og hvordan blev Kina indrettet under Mao Zedong umiddelbart efter magtovertagelsen?
- Hvad var Det Store Spring Fremad 1958-1961 og hvorfor det slog fejl?
- Hvad var målet med kulturrevolutionen i 1966-1976, og hvilke midler blev taget i brug?
- hvordan blev Kina indrettet, efter Deng Xiaoping overtog Mao Zedongs post som formand for kommunistpartiet i 1978?
- Hvilke forskelle og ligheder var der på Maos Kina og Dengs Kina?
- Hvad var årsagsforklaringerne til, at Kina oplevede en voldsom velstandsstigning fra slut-1980’erne, og hvad kan forklare, at Kina i samme periode oplevede stigende ulighed?
- Kan Kinas reformpolitik siden Deng beskrives som socialistisk?
- Hvorfor demonstrerede de kinesiske studerende på Den Himmelske Freds Plads i 1989 og hvorfor endte demonstrationerne i en massakre?
- Hvilken rolle har statens overvågning og kontrol af individet spillet i det kinesiske kommunistpartis greb om magten siden 1949?
- Er Kinas nuværende position på verdensscenen udtryk for at Kina er ved at finde tilbage til ”zhungguo” (riget i midten) og igen få en verdensopfattelse, hvor de selv er i centrum?
- Hvilken rolle ser henholdsvis Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington Kina spille i fremtidens verdensorden?


MATERIALE:

Fremstilling:

- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie" (Columbus, iBog, 2024, kapitel 22)

- Johnny Thiedecke: "Det Gamle Kina og Japan. Magt og Samfund" (Pantheon, 2011, s. 30-40)


Kilder:

- "Konfucius' samtaler" (uddrag nedskrevet af Konfucius' elever på første og anden hånd, samlet i bogen "Analekterne")
- "Favrholdt om konfucianismens lære" (Uddrag af David Favrholdt: “Kinesisk Filosofi”, 1996)
- "Fyrster skal elske hinanden - Micius' drøm om det gode samfund"
- "Xun Zi: "Et krumt stykke træ skal bøjes"
- "Legalisternes samfundslære" (Uddrag af Han Fei Tzus skrifter)
- "Det nye Kina" (tale af Mao Zedong, 1954)
- "De 23 forbud" (Rødgardisterne, 1966)
- "Rødgardist under kulturrevolutionen" (Rødgardist, årstal ikke oplyst)
- "Socialismens mål" (tale af Deng Xioapeng, 1982)
- "Kinas socialistiske modernisering" (tale af Jian Zemin, 1997)
- "Studenternes åbne erklæring", (kinesiske studerende, 1989)
- "Historiens afslutning og det sidste menneske" (uddrag af bog af Francis Fukuyama, 1992)
- "Civilisationernes sammenstød" (uddrag af bog af Samuel P. Huntington, 1993)


AV-materiale:

- "Total tillid - Kinas masseovervågning" (dokumentar, dir: Jialing Zhang, 2023, DR-Tv: https://www.dr.dk/drtv/program/total-tillid-_-kinas-masseovervaagning_450285

- "Mao - et kinesisk eventyr" (dokumentar, afsnit 1, dir: Adrian Maben, 2006)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000010102&s=43222432&n=4&o=hits


- "Bakspejl: Massakren ved Den Himmelske Freds Plads" (podcast, DR-lyd)
Afsnit 1: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-1-2-11162111016
Afsnit 2: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/massakren-ved-den-himmelske-freds-plads-2-2-11162111017)


KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opfindelsen og genopfindelsen af demokratiet

:: Opfindelsen og genopfindelsen af demokratiet :: (stx/Hi A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger årsager til demokratiets opfindelse i antikkens Grækenland og genopfindelse i oplysningstiden. Forløbets hovedfokus er på antikkens Grækenland og særligt det Perikleiske demokrati i Athen, hvor styreformen undersøges i kontrast til oligarkiet i Sparta. I forlængelse af arbejdet med oplysningstiden undersøger forløbet Danmarks overgang fra enevælde til demokrati i 1800-tallet, og hvordan de europæiske demokratier i dag er præget af oplysningstidens idealer.

Centrale problemstillinger i forløbet:

- Hvad kendetegnede samfundene i antikkens Grækenland?
- Hvilke årsager kan forklare opfindelsen af demokratiet i antikkens Grækenland?
- Hvordan fungerede det athenske demokrati?
- Hvilke andre styreformer end demokrati var populære i antikkens Grækenland?
- Hvad var oplysningstiden og hvilke idéer opstod i oplysningstiden?
- Hvem var borgerskabet og hvorfor havde de beef med enevælden?
- Hvilke årsager kan forklare genopfindelsen af demokratiet i oplysningstiden?
- Hvordan blev Danmark et demokrati?
- Hvordan er de europæiske samfund i dag præget af oplysningstidens idealer?
- Hvordan kan man argumentere for, at der kan være en sammenhæng mellem oplysningstidens tanker om, at alle borgere i et land lever i et fællesskab, hvor de har de samme rettigheder og pligter, og senere idéer som nationalisme, fascisme og kommunisme?
- Hvilke argumenter for og imod demokrati har eksisteret siden opfindelsen af demokratiet i antikken?



MATERIALE:


Fremstilling:

- Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. “En Europæisk Verdenshistorie” (Gyldendal ibog, 2022, uddrag af Kapitel 1: "Det klassiske Grækenland 750-350 f.v.t.")

- Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" (Systime, 2021, uddrag af kapitel 1: "Det gamle Grækenland", s. 16-22)

- Inge Adriansen et al.: "Fokus - Kernestof i Historie 2"  (Gyldendal, 2016, uddrag af "Oplysningstiden", s. 41-45, 52-55, 57, 59-61)


Kilder:

- Thukydid (ca. 460-400 f.v.t.): "Perikles' Gravtale, ca. 430 f.v.t."
- Xenofon (430-354 f.v.t.): "Den gamle oligarks holdning til Demokratiet"
- Thukydid (ca. 460-400 f.v.t.): "Thukydids vurdering af Perikles"
- Plutarch (ca. 46-120): "Plutarchs vurdering af Perikles"
- Platon (ca. 430-347 f.v.t.): "Gorgias" (ca. 380 f.v.t.)
- François Voltaire: "Tolerance" (1764)
- Jean-Jacques Rousseau: "Samfundspagten" (1762)
- Charles de Secondat, baron de Montesquieu: "Om Lovenes Ånd" (1748)
- Hans Wagner: "Oplysningstidens betydning" (2020)


AV-materiale:

- "Hvordan Grækerne Ændrede Verden" (Dokumentar, DRK, 2016, minuttal: 18.10 - 31:00)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000037713&s=43340556&n=1&o=hits

- “Rather Homemade Productions: Oplysningstiden - hvad fanden skete der lige der?” (YouTube)
https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw&t=1s

- "Historien om Danmark: "Grundloven, Folket og Magten" (E08)" (DRTv)
CFU: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000108296&s=43340653&n=1&o=hits



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Folkedrabets århundrede: Holocaust

:: Folkedrabets århundrede: Holocaust :: (stx/Hi A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger folkedrabsbegrebet bredt, men har sit hovedfokus på udviklingen i mellemkrigstidens nazistiske Tyskland frem mod Holocaust. Teoretisk tager forløbet afsæt i Stantons model om folkedrabets ti stadier.

Faglige fokuspunkter:

- Hvorfor kan det 20. århundrede kaldes “folkedrabets århundrede”?
- Hvad er FNs definition på folkedrab?
- Hvad er folkedrabets 10 stadier ifølge den amerikanske forsker Gregory Stanton?
- Hvilke faktorer muliggjorde nazisternes vej til magten?
- Hvilke faktorer muliggjorde folkedrab på Europas jøder?
- hvorledes afspejler vejen mod Holocaust Stantons folkedrabsmodel?



MATERIALE:


Fremstilling:

- Solvej Berlau og Stine Thuge: "Vejen til Folkedrab", (Columbus, iBog, 2024, kapitel 2 og 3)


Kilder:

- "FN's Konvention om Forebyggelse af og straf for folkedrab" (1948)
- Dolkestødslegenden (illustration)
- Middelaldermyte: jøder brugte kristne børns blod i deres religiøse ritualer. (illustration fra 1493)
- Illustration fra tysk børnebog fra 1930‘erne med teksten "Den stærke, ranke, tyske arier sammenlignet med den grimme jøde, der snyder og ikke vil arbejde." (illustration fra 1930’erne)
- Irmgard Paul erindrer skolegang i nazityskland: “Jøder var monstre og ikke mennesker”
- Hitler hilser på medlemmer af Hitlerjugend (fotografi, 1935)
- Victor Klemperer: uddrag af “LTI - Det Tredje Riges sprog - en Filologs notesbog”, 1947 (“Ord kan virke som bitte små doser arsenik”)
- Adolf Hitler om racelæren: “En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring” (uddrag af “Mein Kampf”, 1925)
- “Rigsborgerloven” (Nürnberglovene, 1935)
- Shmuel Cohen erindrer Krystalnatten som 5-årig i Mannheim: “Da vi ikke åbnede døren, sparkede de den ind”
- “Jøderne skal bringes sammen i ghettoer” (Reinhard Heydrich (1904-1942), leder af RSHA (underafdeling af SS), 27. september, 1939)
- Einsatzgruppe-medlem Kurt Werner erindrer Babij Jar-massakren 29. og 30. september 1941: “Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt”
- Uddrag af Wannseeprotokollen, januar 1942: “Disse elementer vil blive behandlet på passende vis”
- Primo Levi: uddrag af “Hvis dette er et menneske”, 1947 (“Mit navn er 174517”)
- Hannah Arendt: “Det ondes banalitet” (uddrag af forelæsning på New York School of Research, 1970)
- Holocaust-benægtelse - tre benægterpåstande af David Duke, Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning og David Irving)


Andre medier:

- “United States Holocaust Memorial Museum - The Path to Nazi Genocide”
Via Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Middelalder og korstog

:: Middelalder og korstog :: (stx / Hi A)


INDHOLD:

Forløbet undersøger udviklingen i den kristne og den islamiske verden i middelalderen og mødet mellem de to kulturer. Forløbet har et særligt fokus på korstog både som samtidig begivenhed og brugen af begrebet i eftertiden, herunder i form af korstogsparallelisme.

Faglige fokuspunkter:

- Hvordan afgrænses middelalderen som periode?
- hvad forstås ved verdslig og gejstlig magt, og hvilken rolle spillede den katolske kirke i middelalderens Europa?
- Hvordan kan man forstå feudalismen som samfundsform, og hvilken rolle spillede troskab og loyalitet?
. Hvilken betydning havde pestepidemierne for de europæiske samfund i senmiddelalderen?
- Hvordan opstod den islamiske verden?
- Hvilken rolle spillede forestillingerne om jihad og martyriet i kalifatets ekspansion?
- Hvilken betydning fik de tyrkiske stammers indvandring til Mellemøsten fra 900-tallet?
- Hvad var begrundelserne for at iværksætte kristne korstog, og hvilke andre motiver kan have gjort sig gældende?
- Hvordan fungerede sameksistensen mellem kristne og muslimer i korsfarerrigerne?
- Hvordan er korstogene blevet opfattet i eftertiden af henholdsvis kristne og muslimer?
- hvordan er korstogs-begrebet blevet brugt i eftertiden?
- Er der en indbygget konflikt mellem kristendom og islam?



MATERIALE:


Fremstilling:

- Brian Patrick McGuire: "Europæisk Middelalder" (fra: "Fokus 1: Fra antikken til reformationen", Gyldendal, 2007)

- Carl-Johan Bryld: "Europa og Islam i Middelalderen" (fra: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime, 2008-2021)


Kilder:

- Nogle hadith om ægteskab (Sunan Abu Da’oud, 800-tallet)
- Om de tidlige kaliffer (Sunan Abu Da’oud, 800-tallet)
- Koranen om martyrer (Koranen. Oversat af Ellen Wulff. Forlaget Vandkunsten, 2006)
- Nogle hadith om jihad, hellig krig (Sunan Abu Da’oud, 800-tallet)
- Fredsvilkår for kristen fyrste i Spanien (den muslimske hærfører Abd al-Aziz, 713)
- Pave Urban d. 2. i 1095 i Clermont (nedskrevet af Fulcher af Chartres)
- Kristen beretning om livet i Det Hellige Land (nedskrevet af Fulcher af Chartres)
- Arabisk beretning om livet i Det Hellige Land (nedskrevet af Ibn Joabit)
- Pave Alexander d. 3.s brev af 1171 eller 1172
- Den libanesiske historiker Amin Maalouf om korstogene, 1983
- Den danske historiker Hal Koch i 1963
- Den franske historiker Regine Pernoud, 1960
- Samuel P. Huntington, 1994
- Den engelske historiker R.W. Southern, 1953
- George Bush om 11. september (2001)
- Osama Bin Laden: "Letter to America" (2002)
- "The New Crusade" (tegning af Joe Maloney i det katolske tidsskrift The Tablet, 1949)
- Trump crusader Sticker


Andre materialer:

- "Uartige Kalkmalerier" (S01 E01, DRTV, 2015)
https://www.dr.dk/drtv/se/de-uartige-kalkmalerier_107052

- "Det Syvende Segl" (udvalgte scener, dir: Ingmar Bergman, 1957)
https://www.youtube.com/watch?v=VkDKenVg1cY&list=RDVkDKenVg1cY&start_radio=1



KERNESTOF:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer