Holdet 2023 Sa/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Michael Bang Sørensen
Hold 2023 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: GF - Kriminalitet
Titel 2 Forløb 2: Hvad kendetegner vores samfund?
Titel 3 Forløb 3: Politiske skillelinjer _ land/by
Titel 4 Forløb 4: Hvorfor stemmer vi til EP-valget
Titel 5 Forløb 5: Økonomi og underskud ...
Titel 6 Forløb 6: Forstå præsidentvalget i USA
Titel 7 Forløb 7: Vælgeradfærd og meningsmålinger. (MA/SA)
Titel 8 Forløb8 : Grønland og selvstændighed
Titel 9 Forløb 9 - Har vi en velfærdsstat i morgen?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: GF - Kriminalitet

Kriminalitet  hvad skaber kriminalitet ?
(Grundforløb samt repptition 2025)

Formål:
At stifte bekendtskab med samfundsfag ved et møde med nogle grundlæggende sociologiske problemstillinger og begreber, på baggrund af temaet ‘kriminalitet’. At undersøge, hvordan man man måle kriminalitetens omfang og udvikling (kvantitativt) og hvilke omkostninger kriminalitet har for samfundet. Desuden er formålet, at analysere hvorfor nogen begår kriminalitet, samt at diskutere hvordan samfundet bør forholde sig til kriminalitet.

Problemstillinger:
Hvordan lærer mennesker at begå sig i samfundet og i forskellige sociale grupper?
Hvordan måler man kriminaliteten og dens udvikling?
Hvorfor bliver man (ikke) kriminel?
Hvad koster det samfundet, at nogen begår kriminalitet?
Hvordan bør samfundet forholde sig til kriminalitet?
Hvad mener de politiske partier om at straffe kriminelle?

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisation
Sociale og kulturelle forskelle.
Social differentiering

Faglige mål jf. lærerplanen:
-opnå viden om fagets identitet og metoder
-lære at formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
-træne formidling af indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
-anvende viden og begreber fra sociologi til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-lære at formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
-undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra sociologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Materiale:
Tekst:
Fra ‘Samfundsfag C’, Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen, Henrik Kureer, Systime A/S 2019: Kap 8.0 & 8.1: (5 ns.)

Fra ‘Luk samfundet op!’, Brøndum og Hansen, 3. udg, Columbus 2017: s. 36-38, (3 ns.)  

Fra drengestreger til bandekriminalitet: Kap. 1.1, 1.2, 1.3 (ca. 8 ns), 2.0, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 (ca. 8 ns), 5.1, 5.2 (ca. 3 ns.), 7.4, 7.5 (4 ns.)

Artikel: Straf er paradoksernes fængsel (uddrag) (ca. 3 ns)

Politisk smag af Maria Fugl. Forlaget Columbus 2008. Om Pierre Bourdieu side 16-41 (ca 25 )


Opsummeret ca. 55 ns.

Film:
Om vaneforbryderen Kuno:
https://www.dr.dk/drtv/saeson/kriminelt_-2021_245999 (5 ns.)

Om Haidars grunde til at blive kriminel:
https://www.facebook.com/watch/?v=5726949713982315&ref=sharing (1 ns.)

Emma Holten om hårdere straffe ifht hævnporno (1 ns.)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/emma-holten-kraever-haardere-straf-haevnporno-ofre-bliver-kaldt-klamme-og-naive

Suppleredeenartike til træning af synopsis. Se drev.  (uddrag)
-Kriminalitet - Kriminalitet blandt unge og mindreårige
https://klassesamfund.dk/dataunivers/kriminalitet-kriminalitet-blandt-unge-og-mindreaarige  

- Artikel fra Det Kriminalpræventive Råd.
Link: https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/den-unge  

-  Kriminalitet går i arv - få familier står bag meget kriminalitet
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/kriminalitet-gaar-i-arv-faa-familier-staar-bag-meget-kriminalitet  

- UDDRAG fra rapporten Kriminalitet 2023 . Danmarks statistik  
(s 59-60 indsat som billeder. Originale statistikker findes via linket)
LInk: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=52302

i alt ca. 75  ns.



***

Supplerende materiale der ikke har været gennemgået i alle grundforløbsklasser

-Tidligere rockermedlem taler ud
https://www.youtube.com/watch?v=NGduK-qDO6E&list=WL&index=7

Deadline: Debat om straf, 2017 (3 ns. )
https://mitcfu.dk/Login/?path=L21tL3BsYXllci8/Y29weWRhbj0wMzE3MDgyMDIyMzA=


-Afsluttende gruppearbejde og rollespil, hvor I skal opstille en debat om straf, lave et manuskript og en video.








Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Hvad kendetegner vores samfund?

Hvad kendetegner det samfund vi lever i ?
- Om identitet, normer og værdier i samfundet.

Formålet med forløbet er, at vi reflekterer over de samfundsforhold, normer og værdier der er til sted i vores samtid.

Vi skal undersøge hvad der kendetegner præstationssamfundet, og kommer tli at arbejde med de accelerende strukturer der omslutter de måder vi er samme på i det senmoderne samfund.


I forløbet arbejder vi med bekreber som
- Præstationskultur
- Aktør/struktur
- Socialisering i forskelliger arenaer
- Accelerationssamfundet og hamsterhjul (Hartmut Rosa)
- Rasmus Willig og blik på det kritiløse samfund
- RESILIENS
- Anthony Giddens og senmodernitet (kort)


Faglige mål:
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre


Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering  
-social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Materialer:
Bog: Fri eller fortabt. Forlaget Columbus 2019
s 10-15 om aktør/struktur om præstationskultur (5ns)
s 34-41 om om tvungne valg
s 63-76 Om Goffman m bla frontstage og Backstage (5ns)
s. 83-87 om accelerationssamfundet
s 164-179 om perfekthekultur

Bog: Luk Samfundet op. Forlaget columbus
side 63-74 om Anthony Giddens syn på det senmoderne samfund

Artikler:
​​- Selfie-kulturen truer unges selv
AF CASPER PILGAARD CHRISTENSEN, Kristelig Dagblad. Den 20. februar 2016. (2ns)

Zetland: Vi har bildt børn og unge ind, at man altid kan have det godt. Det har gjort dem mere sårbare _ 30.04.2018 (4ns)

-De unges problemer skyldes ikke “præstationskultur”: 24.10.22  
Fra Kontrast: https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/de-unges-problemer-skyldes-ikke-praestationskultur (3ns)

-Nu er det din egen skyld hvis livet går skævt (2 ns)
Berlingske - Fredag d. 15. november 2013, kl. 10.29
Henrik Dannemand, ma@berlingske.dk, Henrik Dannemand, ma@berlingske.dk

-  Selfie-kulturen truer unges selv (2ns)
AF CASPER PILGAARD CHRISTENSEN, Kristelig Dagblad. Den 20. februar 2016.


Medie (ikke helt komplet)
- DR Debatten under temaet “Har Danmark Stress?” (2018).
Vi ser  indtil 38:28 https://kp.mitcfu.dk/TV0000114554

- Forelæsning om "Unges mentale trivsel i præstationssamfundet", Aalborg Universitet, AAU Play (via Youtube)

-  DR3-PROGRAMMET ALEXANDER ER EN FIASKO
https://www.dr.dk/drtv/se/tvaers-paa-dr3_-alexander-er-en-fiasko_239852

- Internettets betydning for individet - Luk samfundet op! (https://vimeo.com/222346573)

Sekundært:
Uddrag fra rapport om Børn og unge der kæmper med at psse ind. Fra Børn vilkår (5-10 ns)
https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2022/08/Boern_og_unge_kaemper_for_at_passe_ind_29082231.pdf

Andet;
Skovbadning. Øvelse ud fra artiklen : RO - Tag et mentalt bad (2ns)
- skovbadning i skovens dybe stille

+ 80 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Politiske skillelinjer _ land/by

Politiske skillelinjer
Forskelle mellem Land/by

Formål
Vi ser i dette forløb på de klassiske politiske ideologier og har særligt forkus på politiske skillelinjer. Vi arbejde med de politiske partier og forskelle mellem land og by. Vores tilgang til feltet er via Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne og dokumentaren 'støjbergs stemmer'. Populisme er et centralt begreb for at forståe d epolitiske skillelinjer.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag -argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
-politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser, politiske systemer

F.eks. temaer
At undersøge de klassiske politiske ideologier, liberalisme, konservatisme,  socialisme samt socialliberalisme med særligt fokus på deres ‘menneskesyn’, ‘samfundsopfattelse’ og ‘syn på statens rolle’

At undersøge hvordan ideologier kan være progressive, regressive eller legitimerende…

At undersøge motiverne for at blive aktive i politik for nogle af de mennesker der tiltrækkes af partiet ‘Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg’.

Hvad er fordelingspolitik - og hvilke partier kan vi indplacere hvor på den fordelingspolitiske linje? Hvad er værdipolitik og hvordan placerer de politiske partier sig mere konkret på de enkelte værdipolitiske akser

At undersøge hvordan indeologier kommer til udtryk hos politiske partier

Undervejs arbejder vi med:
- Vælgeradfærd
- Pierre Bourdieu (kapitalbegreber)
- værdi- og fordelingspolitik
- molins model
- ideologierne, socialisme, liberalisme og konservatisme m.fl
- udkant - center perifiri
- Populisme
- vælgeradfærdsteorier (Lipset og Rokkan, michigan modellen, Inglehart m.fl.)

Materiale:
Bog: Udkant- Om det splittede Danmark. Forlaget Columbus 2018;
s 11-14 om begrebet udkant
s 34-35 om storbyen og tiltrækning
s 76-82 om værdi- og fordelingspolitik

Bog: Luk samfundet Op! 3. udgave
s. 108-115 om politiske ideologier

Bog: Politisk smag: side 17-21 & 21-31 om Bourdieu (også anvendt i forløb om kriminalitet)


Bog: Populisme og identitet. Marie Berg Carlsen. Forlaget columbus xx
S. 7-11 og 52-61


Andet:
-Klip fra politikbogen kap 4 : Hvad er en politisk skilleinje ? (2 ns)

-Undersøgelse af de politiske partier fra partierne hjemmeider (udvalgte)
- Snobberne: Arbejdsløshed | Rytteriet | DR Satire_ https://www.youtube.com/watch?v=HAtdP3FhLq0

Artikler:
- Naboatlas til gruppeopgaver: https://www.nabolagsatlas.dk/
-Altinget: Hvilke partier stemmer de rigeste og fattigste vælgere på? 20. marts 2019
-Altinget: Måling: Nye Borgerlige er det næststørste arbejderparti. 1. maj 2021
-Altinget: Hvem stemmer på Inger Støjberg og co.? Bliv
klogere på Danmarksdemokraternes vælgere. 20. september 2022
- Debat: Mediekommentar | Alle elsker Støjberg, men Støjberg elsker ikke alle.  March 14, 2023 Kristeligt Dagblad
- Adresse betyder meget for partivalg: Fem afgørende geografiske forskelle i danskernes kryds. Fra dr.dk
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/adresse-betyder-meget-partivalg-fem-afgoerende-geografiske-forskelle  
- »Underklassen mangler moral - ikke penge«. Dr.dk DEBAT 3. OKT. 2009
- Adresse betyder meget for partivalg: Fem afgørende geografiske forskelle i danskernes kryds fra dr.dk 21.10.22


Dokumentar: Støjbergs stemmer afsnit 1 og 2: Fra dr.dk
https://www.dr.dk/drtv/serie/stoejbergs-stemmer_370304

Sekundært:
Artikel. Den sociale bremseklods. 28. januar 2022. Weekendavisen.

Klip fra politikbogen kap 4 : Hvad er en politisk skilleinje ? (2 ns)

Uddrag af det kommunistiske manifest (1 side)

uddrag af 'en syg forskel' fra dr.dk

***
Omfang: ca 80+ normalsider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Hvorfor stemmer vi til EP-valget

Hvorfor stemmer vi til EP valget

Forløbet undersøger hvordan EU har en betydning for vores hverdag. Vi er interesserede i at forstå EUs institutioner og hvordan EU fungerer og har særligt fokus på EP-valget som er afsæt for forløber. Vi ser også på dilemmaer om demkorati og hvilket politik system man mener at EU er og bør være.

Faglige Mål (delvist)
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold sammenligne
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark

temaer vi berører:
At undersøge hvordan vi i Danmark er forbundet med EU samt hvilken rolle EU kan siges at spille i verden. At undersøge vigtige brudlinjer indenfor EU. At tage et kort blik på historien bag EU og at diskutere EU som mellemstatslig eller overstatslig instutition.
At undersøge hvilke vigtige institutioner og afdelinger EU består af…
At kende til forskellen på en 'forordning' og et 'direktiv'?
At undersøge hvad forskellen er på når noget er 'overstatsligt' og når det er 'mellemstatsligt'. Diskutere kritikken af at EU lider af demokratisk underskud.

Materiale
Bog: Politiksne kernestof. Forlaget Columbus.
s. 188 - 211 om EUs institutioner og integrationsteorier

Bog: EUs udfordringer. Forlaget Columbus
s. 64.70 om hvor demokratisk EU skal være

Bog: EU på kryds og tværs. udgivet februar 2024. fra folketinget.
s 51-54 om de politiske grupper i EU
s 56-59 om kandidaterne
s. 89-104 om lovgivningsprocessen i EU


Artikler:
-EU-demokratiet halter bagefter. Fra www.deo.dk 2. NOVEMBER 2017

-Altinget: Lisbeth Knudsen: Danskernes lave stemmeprocent til EU-valg er en demokratisk falliterklæring. 24. maj 2024

- EU er et perfekt eksempel på demokratisk overskud. Information. 15. februar 2019

- Fædre holder langt mere barsel efter ny lov – især dem, der tidligere holdt mindst orlov. fra www.dr.dk den 17. APR 23

- Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét. fra dr.dk 13. februar 2024

Diverse tekster om institutionerne fra euoplysningen: teksterne om EU’s institutioner (Europa-Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og EU-Domstolen).

Der linkes videre fra denne side: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/kommissionen

videoer om institutionerne; https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/laereromraade


Artikel: Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg. 2.11.2023. fra https://thinkeuropa.dk/

Andet sekundært / læst i uddrag eller i grupper:
- Om borgerinitiativer. fra www.ft.dk (2ns)
- Toulmins argumentationsmodel. fra aargus universitet  (2ns)
- gruppebaseret læsning om Eus inititutioner fra euoplysningen.dk (?)

- Webaseret materiale om EU's historie fra www.ft.fk _ http: //tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/ (10 ns)

- Ny Eurobarometer-undersøgelse om danskernes holdning til EU. 8. april 2022 (3-5)

- Undersøgelse af spidskandidaternes politik via partiernes hjemmesider.


Samlede sidetal: ca 80
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Økonomi og underskud ...

Tema: Økonomi og underskud

I dette tema arbejde vi med grundlæggende forståelse af økonomiske sammenhænge. Vi ser på makroøkonomiske sammenhæng eog får en forståelse for reguleringe af national økonomi og hvordan den hænger sammen med globale forhold. Vi kommer også forbi Emma Holten og ser på hendes bidrag til forståelse af økonomien og værdien af omsorg.

Endeligt skal vi også bruge et enkelt modul på at I forstår og planlægger jeres egen økonomi


Centrale begreber:
udbud/efterspørgsel
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål
Målkonflikter i økonomi
Økonomiske konjunkturer
økonomiske politikker


Materialer
Bog: Vores samfund. Forlaget Columbus. Side 171-181 + 184 til 207
Bog: Økomonises kernestof . Forlaget columbus 72-81
Bog: Emma Holten underskud' læst side 9-24 + 119 - 128 (primært læst extensivt omed enkelte nedslag i teksten)


Artikel: Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen Mandag morgen 26.04.202

Artikel: Se højdepunkterne: Emma Holten og Nina Smith i debat om værdien af omsorg
Mandag Morgesn 1.7.24

Artikel fra regeringen.dk: 16.06.24:Økonomisk
Redegørelse:Optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi

Artikel: Det grønne foregangsland er langt bagud med cirkulær økonomi. Information  30.08.23

-Øvelse med vismandsspillet.dk

-Økonomi gåsespil

Fokus på Toulmins argumentationsmodel: https://studypedia.au.dk/studiestrategi/argumentation

Lytteøvelse: debat mellem Emma Holten og Nina Smith. Se
Oplæg med Emma Holten om kvinder, økonomi og omsorg.

Artikler til synopsis:
-Tore Stramer: Jeg tør (næsten) at lægge hovedet på blokken:
Der kommer vækst i Europa- Magasinet dansk erhverv. 10.6.24
-Konference: Sådan skaber vi en økonomi, der har menneskets og planetens trivsel i fokus. 08.05.24

Omfang: 90+ sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Forstå præsidentvalget i USA

Forstå præsidentvalget i USA

Der er valg i USA og der er en bred offentlig samtale om polarisering og vælgeradfærd

I dette relativt intense forløb om kring valget i USA skal vi arbejde med kendetegn ved det politiske system i USA, Vi skal arbejde med valgmetoder, vælgeradfærd og lidt med populisme.

Vi ender med at se på resultaterne og undervejs skal I lytte til oplæg på skolemødet.


Faglige mål
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i  andre lande

-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Materialer:
USA'S udfordringer 4.udgave. Forlaget columbus. Side 48-52 + 91-104 + 110-134
(ikke alt er læst intensivt)  + 78-104 +

Artikel: Magtens tredeling: Det politiske system i USA. Altinget 29.10.24

Diverse klip fra dr.dk + oplæg fra fællessalen + selfundne materialer inklusiv artikler.

Demokraternes koalition bryder sammen. Republikanerne er blevet USA’s arbejderparti. Informatipon 9.11.24 _ Link: Demokraternes koalition bryder sammen. Republikanerne er blevet USA’s arbejderparti

Interactive: How key groups of Americans voted in 2024: https://www.pbs.org/newshour/politics/interactive-how-key-groups-of-americans-voted-in-2024-according-to-ap-votecast


Sekundært :
-The Two-party System and Swing States (i drev uden kilde)
-How to Become President of the United States:
https://www.youtube.com/watch?v=2eXCG-hlaqI
- Dr.dk : Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem_ https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem

Diverse andre videoer, podcast og klip fra valget.


Omfang ca + 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Vælgeradfærd og meningsmålinger. (MA/SA)

TP8 - 2b matematik og samfundsfag - December 2024
Vælgeradfærd om meningsmålinger

I dette tværfaglige forløb med matematik og samfundsfag arbejder vi med valgresultater fra det danske folketingsvalg 2022 samt aktuelle meningsmålinger.  
I samfundsfag har vi netop arbejdet med det amerikanske valg, og i dette forløb vender vi tilbage til Danmark. Det seneste folketingsvalg var den 1. november 2022. Til det valg blev der dannet en regering med partierne SVM, hvilket var meget utraditionelt, da den går på tværs af de traditionelle politiske blokke.

Vi stiller spørgsmålene:
Hvad siger meningsmålingerne om regeringspartierne SVM nu hvor der er gået 2 år siden regeringsdannelsen?
Hvad siger meningsmålingerne her to år efter om de partier der indtil regeringsdannelsen i 2022 var tættest på at gå med i regeringen; SF, K, og R ?
Vi inddrager også enhedslisten, som ikke var relevant for regeringsdannelsen, men som var særligt kritisk overfor en regering over midten.
Vi ønsker at regne på hvordan vælgerne ud fra meningsmålinger har reageret på regeringsdannelsen, og i TP8 arbejder vi derfor med konfidensintervaller og  besøger samtidig Voxmeter, som er et analyseinstitut, der foretager meningsmålinger.
Arbejdsform og produkt
I skal arbejde i grupper med hver jeres parti, og vi afslutter med et oplæg, hvor I skal anvende den viden I har fra grundbogen, besøget på analyseinstituttet og ikke mindst viden fra de beregninger, der er i fokus i dette forløb. I skal udfolde den strategi, I har tænkt til at tiltrække flere vælgere. Er I på rette vej, hvis ikke, hvorfor har vælgerne valgt at gå over til en anden parti, hvis dette er tilfældet.  

Fagspecifik fokus og materiale

Samfundsfag:
I samfundsfag har vi tidligere arbejdet med vælgeradfærd, og vi starter med at genbesøge de teorier (som I faktisk også liiige har set lidt på i forbindelse med vore USA-forløb) Vi anvender teorierne til at analysere  resultaterne fra meningsmålingerne, og til at komme med et bud på partiernes fremtidige strategi, som skal være en del af jeres debat.

Det centrale kompendium findes her, og er materiale som I kender: Vi ser også på andre materialer og besøger blandt andet denne side, hvor der er mange centrale begreber:
[SE FORLØB 3 OM IDEOLOGIER OG SKILLELINJER OG ARBEJDET MED BLANDT ANDET INGER STØJBERG]

Matematik
Vi arbejder med konfidensintervaller og statistik, samt hvordan tal kan understøtte argumenter i en debat. Vi bruger vores e-bog: Kernestof 2: kap 10.2 samt dette forberedelsesmateriale

Materialer og aktiviteter:

-GENLÆSNING AF KOMPENDIUM 20 SIDER
-Arbejde med kvantitativ metode.
-besøg hos voxmeter. oplæg og undersøgelser

Omfang: Primært en del genbrug i ny kontekst. Under 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb8 : Grønland og selvstændighed

2b - Samfundsfag
Tema: Grønland; Selvstændighed, identiteter og kulturmøder
Ridser i lakken i rigsfællesskabet

NB: [Forløbet er undervejs blevet overhalet af virkeligheden, og der er konstante forskydninger som ikke kan følges tæt. Det handler om balndt andet valg og USAs rolle]

I dette forløb arbejder vi med rigsfællesskabet med særligt fokus på Grønland og forholdet mellem Grønland (grønlændere) og Danmark (danskere).

Vi starter forløbet med at se på den aktuelle relation, som i mange medier betegnes som en brydningstid. En tid hvor selvstændighed, kulturforskelle, identitetsforskelle og også international politik og sikkerhedspolitik spiller ind på forståelser af den aktuelle situation.

I forløbet tager vi afsæt i debatten om selvstændighed (som et politisk budskab) og bevægelser og derefter over i at tale om kulturmøder / kulturforskelle (som et sociologisk fokus).

Forløbet dækker over 14 lektioner og inkluderer en mindre synopsis

I forløbet vil der i starten være evalueringssamtaler, og derfor kræver det stor selvstændighed fra jeres side.

Kernestof
Identitetsdannelse
Politisk meningsdannelse
Differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Demokratiopfattelser, magt samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,

Faglige mål: :

sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af globale forhold
på et fagligt grundlag, argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


Materialer: 98-116 (ikke alt er læst lige intensivt)
Bog: UNDSKYLD? af Winnie Færk. Forlaget columbus side 98-116 (ikke alt er læst lige intensivt)

Artikel:  En ny lufthavn i Nuuk kan skabe helt nye muligheder for Grønland – og et ganske anderledes forhold til Danmark. Information28.11.24

Artikel: »Som jeg ser det,har Grønland intet atmiste og alt at vinde«. Politiken 12.01.25

Artikel :Identitet, kategorisering og sociale dynamikker. Af Laur Gilliam. Fra bogen Pædagogisk antropologi. Hans Reitzel 291 Uddrag af side 121-135

-Hvad er Inatsisartut: https://ina.gl/da/om-inatsisartut/hvad-er-inatsisartut/

- Artikel: I ved ikke, hvem I koloniserede': Se godt på disse fotos, de viser et stykke af, hvem vi er. Fra dr.dk 01.04.21_ https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/i-ved-ikke-hvem-i-koloniserede-se-godt-paa-disse-fotos-de-viser-et

Diverse klip:
-Hvorfor vil alle have en bid af Grønland? _ https://www.youtube.com/watch?v=qt8DR5w6otI

-Deadline 12.12.24 om Ridser i rigsfællesskaber
-Deadline 02.02.25 Nytåprskur med Folke og LIbak








Artikler:
-It’s Time for a U.S.-Greenland Free Association Agreement.
Fra National Interest 22.0kt.24  Findes her: https://nationalinterest.org/feature/it%E2%80%99s-time-us-greenland-free-association-agreement-213327 October 22, 2024

to artikler som vi tager afsæt i:
-1) I sin tid foreslog Trump at købe Grønland. Nu kommer hans støtter med et nyt forslag. Information 3.11.2024

2)
Andre artikler:
- Den amerikanske interesse i Grønland. Information 27.12.24
- Eksperter kalder Mette Frederiksens dystopi forsimplet og forældet. Information 16.12.24
-. Mette Frederiksentegner dystertverdensbillede: »Jeg ved godt, at nogle bliver kede af athøre det, jeg sigernu« Politisken 12.12.24
- Mette Frederiksens opråb til nationen om den farlige verden er
misforstået moralisme. Fra Informatin 16.12.24
- Trump har pustet til ilden i Grønland. »Det passer ikke, at vi ikke er til
salg« Information 26.12.24


- Ventetiden på Grønlands udenrigsstrategi har udstillet dansk magtesløshed.
Fra DIIS 6.3.24
https://www.diis.dk/publikationer/ventetiden-paa-groenlands-udenrigsstrategi-udstillet-dansk-magtesloeshed


Supplerende: :

-Hvad er Inatsisartut: https://ina.gl/da/om-inatsisartut/hvad-er-inatsisartut/

-Deadline 12.12.24 om Ridser i rigsfællesskaber
-Deadline 02.02.25 Nytåprskur med Folke og LIbak
- P1: Greenland for sale? Lang lytteøvelse: https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-debat/p1-debat-2024/p1-debat-greenland-for-sale-11162401011

-Inuit-register lever videre - udvalg anbefaler redegørelse. Sermitsiaq 13.11.2023. https://www.sermitsiaq.ag/samfund/inuit-register-lever-videre-udvalg-anbefaler-redegorelse/390363

-https://illvid.dk/naturen/arktis-7-ting-du-skal-vide-om-klodens-nordligste-egne

-Bonusartikel om Arktisk Råd: https://arctic-council.org/

-YouTube: Hvorfor vil alle have en del af Grønland


Omfang ca 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 - Har vi en velfærdsstat i morgen?

Velfærdsstaten under pres.

I vors sidste og lidt korte forløb arbejde vi med velfærdsstaten og ser på nogle af de vilkår og udfordringer der kendetegner velfærdsstaten.

Formål
I dette forløb undersøge vi tilstanden i den danske velfærdsstat. Vi interesserer os for de grundlæggende velfærdsmodeller og så ser vi på udfordringer og løsning for nogle af de udfordringer velfærdsstaten står overfor. Vi ser særligt på privatiskering. Endelig skal vi også se på en aktuel sag, hvor vi dykker lidt ned i en debat om tilskud / hjælp til borgere med psykiske lidelser. Vi kommer også kort forbi

Det er forudsat i der er kendskab til ideologier og grundlæggende økonomiske sammenhænge samt Bourdieu og hans begrebsapperat.


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger  

argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
(Økonomi)
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

At få styr på forbindelsen mellem de tre velfærdsmodeller (den universelle, den residuale og den korporative) og de politiske ideologier.
Hvilke ‘interne’ og ‘eksterne’ udfordringer kan siges at presse den universelle velfærdsmodel?
Hvad er forskellen på hhv. ‘nedskæringsstrategier’ og ‘udvidelsesstrategier og hvordan kan de hver især siges at byde ind med løsninger på nogle af velfærdsstatens udfordringer?

Eventuelt:
At undersøge op på hvad der ligger i forestillingen om ‘Konkurrencestaten’. Hvordan er den anderledes end den klassiske velfærdsstat? Hvilke fordele og ulemper er der ved ‘Konkurrencestatens’ ønske om at skabe ‘aktive’ borgere - hvem er tabere og vinder i dette spil?


Materialer:

Vefærdsstaten under pres. Side 39-48 (om velfærdsmodellerne i kompendiet)

Vefærdsstaten under pres. Side 125-134 (i kompendiet om solidariet)

Sociolgiens Kernestof. Side 144 -153 (i kompendiet om ulighed)

Økonomiens kernestof. side 149-153 (I kompendiet om velfærdsstatsløsninger)

Lytteøvelse:
DEL 1; Genstart:  Wichmands møde med kommunen
30. apr 202528 min.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/wichmands-moede-med-kommunen-11802550183  

Artikler og klip:
Private sundhedsforsikringer - løsning eller problem?
VIVE Fagbladsartikel 1. MAR 2012
https://www.vive.dk/da/udgivelser/private-sundhedsforsikringer-loesning-eller-problem-yz2np0z1/

Kort om de tre velfærdsmodeller:
https://www.youtube.com/watch?v=BArhWq7ZZYY

Zetland _ om sundhedsforsikringer (lytteøvelse på 15 minutter)
https://www.zetland.dk/historie/s8D33Rzv-aeElVVjj-9e2f3

Om den residuale model:
https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/den-residuale-velfaerdsmodel

Om den residuale og selektive:
https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/den-residuale-velfaerdsmodel

Dovne robert i debat ( aftenshowet)
https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI


Klip med Lars Løkke fra TV2
http://nyheder.tv2.dk/video/2024-08-13-der-skal-foedes-flere-boern-siger-loekke-6360357728112


Andeet supplerende:
-Artikel: Amerikansk filosof stiller tidens vigtigste spørgsmål: Har de succesfulde fortjent deres succes? Altinget. Den 18. november 2021.

-

Supplerende (ikke læst i fællesskab)
https://vbn.aau.dk/files/93842/35031997_6.pdf



Samlede omfang 55 + sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer