Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
|
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Kevin Gjedde
|
|
Hold
|
2023 SA/c ()
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
3. Klimapolitik - fra det globale til det lokale
3. Klimapolitik - fra det globale til det lokale
Forløbets indhold og fokus
Centrale spørgsmål til emnet:
Hvad er et politisk parti, og hvordan har partierne forandret sig gennem tiden?
Hvad kendetegner de tre klassiske ideologier (og deres forgreninger)?
Hvad karakteriserer FNs klimapolitk?
Hvad karakteriserer EUs klimapolitik?
Er lobbyisme i EU et problem?
Hvorfor støtter Venstre en klimaafgift på landbruget?
Skal landbruget fylde mindre i Danmark? Og hvilke argumenter er der for og imod en afgift på landbruget?
Hvad er NIMBY, og hvordan er det en udfordring for den grønne omstilling?
Anvendt materiale
Kernestof
- Skov, Matthiesen, Bjørnstrup, Samf. på B, Columbus, 2016, s. s. 147-158, 185-191
- Klimapolitik - fra det globale til det lokale”, s. 113-195 i bogen “Klima og bæredyg-tighed - i et samfundsfagligt perspektiv” af Morten Hasselbalch og Michael Helt Knudsen fra Forlaget Columbus. 2020.
Supplerende materiale
- Mandatfordelingen 2022, kilde: i-bog Udgivelse: Klima og bæredygtighed - i sam-fundsfagligt perspektiv
- Video: Hvad gør man hvis et tema omhandler begge akser? https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
- FNs verdensmål https://www.verdensmaalene.dk/maal/13
- DR Deadline 21. december 2019, minut 20:22-33:20
- Ny måling afslører vælgernes vigtigste dagsorden til EU-valget, Altinget, 21.2 2024
- EUs historie fra https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
- Halvdelen af danskerne mener, at EU skal spille en mindre betydningsfuld rolle, Altinget, 10.2 2022
- EUs nye klimaudspil i DR Deadline fra den 6. februar 2024, min. 00:35-13:18
- EU valgresultater 2019, Europa Parlamentets hjemmeside, https://results.elections.europa.eu/da
- Nyt åbenhedsregister skal give mere klarhed over lobbyisme, https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20180108STO91215/nyt-abenhedsregister-skal-give-mere-klarhed-over-eu-lobbyisme
- Lobbyisme i EU, DR Deadline (18:44-25:33) fra den 27. April 2023.
- I Europa er landmændene gået på gaden i protest. De havde en klar advarsel med, da de i dag nåede til Bruxelles, Dr.dk, 24.1 2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/i-europa-er-landmaendene-gaaet-paa-gaden-i-protest-de-havde-en-klar-advarsel-med
- Derfor vil landmændene demonstrere, Bæredygtigt landbrug, 19.2 2024
https://blb.dk/2024/02/derfor-vil-landmaendene-demonstrere/
- Oprør i Europa: Landmænd vrede på EU’s klimatiltag og unfair konkurrence, Ar-bejderen, 5.2 2024 https://arbejderen.dk/udland/oproer-i-europa-landmaend-vrede-paa-eus-klimatiltag-og-unfair-konkurrence/
- Presset fra de vrede landmænd får nu EU-landene til at stramme kursen over for Ukraine. dr.dk, 20.3 2024 https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/presset-fra-de-vrede-landmaend-faar-nu-eu-landene-til-stramme-kursen-over-ukraine
- Figur: Det mener vælgerne om en CO2 afgift på landbruget + Det mener derøde, de blå og regeringens vælgere om en CO2 afgift på landbruget, fra artiklen “Markant flertal af vælgerne vil have en klimaafgift på landbruget” fra Altinget den 11. oktober 2023.
- Uddrag fra fra artiklen “Tre procent af Venstres vælgere er landmænd” fra Altinget den 18. november 2023 + figur: Landmænd udgør et lille flertal af Venstres vælgere
- Figur: Så grønne er partierne ifølge vælgerne fra “Se tallene: Så grønne er partierne i vælgernes øjne” fra Altinget den 14. december, 2023.
- Beklemt Mads Fuglede er ikke ubetinget glad for sin afsked med Venstre – men sender en klar besked til sit gamle parti, dr.dk d. 19.2 2024
ihttps://www.dr.dk/nyheder/politik/beklemt-mads-fuglede-er-ikke-ubetinget-glad-sin-afsked-med-venstre-men-sender-en
- Med hoppeborg og hotdogs blev kampen mod en CO2-afgift på landbruget skudt i gang, dr.dk. d. 6.4 2024
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/hotdogs-hoppeborg-og-en-politisk-rockstjerne-opskriften-paa-et-bondeoproer-blev
- En CO2 afgift til landbruget DR Deadline d. 21.2 2024 (00:46-11:53) + (16:02-26:10)
- Eksperter går i rette med Messerschmidt i debat om CO2-afgift: 'Det er noget fjol-leri' https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/eksperter-gaar-i-rette-med-messerschmidt-i-debat-om-co2-afgift-det-er-noget
- 12 teknologier der kan redde klimaet https://www.mm.dk/artikel/12-teknologier-der-kan-redde-klimaet
- Ikke i min baghave: Er borgere hykleriske når kommunen lægger planer? https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/ikke-i-min-baghave-er-borgere-hykleriske-naar-kommunen-laegger-planer
- Realitytjek: Ida Auken og vindmøllenaboerne fra den 27. februar 2020 (29 min.)
- “Borgmestre med vindmøller på samvittigheden bliver straffet på valgdagen” (Man-dag Morgen, 25. oktober 2021)
- Løsningsforslag på NIMBY-kvaler: Sådan får naboer til møller og solceller flere pen-ge, Concito, d. 4.5 2022 https://concito.dk/nyheder/loesningsforslag-paa-nimby-kvaler-saadan-faar-naboer-til-moeller-solceller-flere-penge
- Figur: Hvor villig er du til at acceptere følgende nær din bolig: Vindmøller på land?
fra CONCITOs Klimabarometer 2022
- DR Debatten: “Skal landbruget fylde mindre” (2024).
Arbejdsformer
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
4. Er dansk økonomi på vej udover kanten?
I dette forløb har vi arbejdet med grundlæggende økonomisk forståelse og diskuteret, hvordan økonomien påvirker både vores hverdag og samfundets udvikling. Vi har un-dersøgt, hvad økonomi egentlig er – både på et personligt og samfundsmæssigt plan – og hvorfor det er vigtigt at forstå begreber som bruttonationalprodukt (BNP), kon-junktursvingninger og økonomiske mål som vækst, lav arbejdsløshed og balance i de offentlige finanser.
Vi har arbejdet med finanspolitik og pengepolitik og lært, hvordan staten kan påvirke økonomien med ekspansive eller kontraktive tiltag – f.eks. under en lavkonjunktur eller højkonjunktur. Vi har også set på teorier som keynesianisme og monetarisme og diskuteret, hvordan politikere vælger at styre økonomien i forskellige situationer.
Samtidig har vi sat spørgsmålstegn ved, om BNP er et godt mål for samfundets trivsel. Vi har lært om trivselsøkonomi og feministisk økonomi, som begge forsøger at udvide vores forståelse af, hvad der skaber værdi – f.eks. ved at inddrage omsorgsarbejde og livskvalitet. Vi har også diskuteret, hvad reproduktivt arbejde er, og hvorfor det ofte nedprioriteres i klassiske økonomiske modeller.
Endelig har vi arbejdet med begreber som globalisering, deglobalisering og glokalisering og diskuteret, om det er Danmark eller EU, der egentlig har mest magt over vores øko-nomi – og hvordan global økonomi påvirker mulighederne for at bevare en stærk vel-færdsstat. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvad er økonomi, og hvorfor skal vi interessere os for den?
Hvordan kan jeg forstå min personlige økonomi?
Hvad er globalisering, og hvordan er verden(s økonomi) globaliseret?
Hvad er bruttonationalproduktet (BNP)?
Hvad er konjunktursvingninger, og hvordan svinger økonomien?
Hvad er de økonomiske mål, og hvad kendetegner en sund samfundsøkonomi?
Hvad er finanspolitik, og hvordan kan staten påvirke økonomien?
Hvad er pengepolitik?
Hvordan skaber vi en sund samfundsøkonomi, og hvornår bør staten føre en ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik?
Hvordan kan man kritisere BNP som en målestok for økonomien?
Hvad er trivselsøkonomi, og hvordan kan vi formulere et alternativ til vores nuværen-de økonomiske system? Og hvad er ’feministisk økonomi’?
Hvordan nedprioriteres omsorg i økonomien og i traditionelle vækstbegreb, og hvad betyder det for vores forståelse af både værdiskabelse og det reproduktive arbejdes rol-le?
Er det egentlig Danmark eller EU, der bestemmer mest over vores økonomi?
Hvad er trivselsøkonomi, og hvordan kan vi værdisætte omsorgsarbejdet anderledes? Og hvad er reproduktivt arbejde?
Hvad er feministisk økonomi?
Hvad er produktivitet, og kan vi tale om en ’produktivitetskrise’ i dansk økonomi?
Faglige mål
Kernestof
Anvendt materiale
Kernestof
Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen: Vores samfund. Forlaget Columbus. 2024. S. 172, 175-178.
26-årige Madeline drømmer om en fremtid i København, hvor hun kan spise ude 1-2 gange om ugen. Politiken. Den 3. mar. 2024.
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof. Forlaget Columbus. 2022. S. 10-12, 18-32, 72-81, 120-124
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen. Forlaget Columbus. 2021. S. 84.
Emma Holten: Underskud. Politikens forlag. 2024. S. 119-136.
Supplerende stof:
Will Covid Kill Globalization? Klip fra the Economist. 14:07 min. https://www.youtube.com/watch?v=KJhlo6DtJIk
Sådan lammede coronavirus den globale økonomi. P3 Essensen. 2020.
https://www.youtube.com/watch?v=zSU3cl_5DWY
Økonomien bliver aldrig som i gamle dage. Det er slut med høj vækst. Information 17. september 2018.
Forstå hvorfor så mange er kritiske overfor at bruge BNP som målestok
Information. Den 17. september 2018. https://www.information.dk/indland/2018/09/forstaa-hvorfor-saa-kritiske-overfor-bruge-bnp-maalestok
Simon Kuznets stod bag BNP – ’en af de mægtigste opfindelser i det 20. århundrede’ – men advarede selv mod for overivrig brug af den. Information. Den 2. oktober 2018. https://www.information.dk/udland/2018/10/simon-kuznets-stod-bag-bnp-maegtigste-opfindelser-20-aarhundrede-advarede-overivrig-brug
Grønt gennembrud: Nye regnemaskiner sætter tal på vores natur- og klimaaftryk. Øko-nomisk institut. https://www.econ.ku.dk/nyheder/alle_nyheder/groent-gennembrud-nye-regnemaskiner-saetter-tal-paa-vores-natur--og-klimaaftryk/
Udvalg: Her er skurkene bag finanskrisen. Berlingske. Den 18. september 2013. https://www.berlingske.dk/oekonomi/udvalg-her-er-skurkene-bag-finanskrisen
Dokumentar: Grænser for grådighed. DR. 2018. 43:02 min. https://www.dr.dk/drtv/se/graenser-for-graadighed_226918
Uddrag af DR Deadline. Den 17. januar 2021. 20:40-32:24 min.)
Vi gældsætter os ud af coronakrisen. Og selvfølgelig skal man betale sin gæld. Medmin-dre … Information. Den 30. maj 2020.
Podcast: Skal staten egentlig betale sin gæld tilbage til dens egen centralbank?. Altinget. Den 11. maj 2020.
Hvor kommer statens penge til coronakrisen fra? DR. Den 11. februar 2021.
Hvad er ØMU'en?. EU-oplysningen. Folketinget. https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-er-oemuen
Sparepolitik i krisetider giver politisk polarisering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den. 19. marts 2021.
Trivselsøkonomi breder sig – i adskillige af verdens regeringskontorer og nu også i Danmark. Zetland. Den 5. marts 2024. https://www.zetland.dk/historie/sOJAWAK2-a8dQKjjz-9e4a6
Emma Holten i DR Deadline. Den 1. maj 2024 (25 min.)
Glem bnp. I Bhutan styres regeringens politik af bnl – bruttonationallykke. Politiken. Den 29. april 2024.
DR P1 Debat: “Er vi for uproduktive?”. 2024. (00:00-06:12)
Brian Mikkelsen i hårdt angreb på regeringen: Vi står til at miste 100 milliarder. Ber-lingske. Den 13. december 2024.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
5. Har vi en velfærdsstat i morgen?
I dette forløb har vi undersøgt, hvad velfærd egentlig er, og hvorfor mennesker har behov for velfærd. Vi har arbejdet med forskellige typer velfærdsmodeller: den univer-selle (som i Danmark), den residuale (som i USA) og den selektive/korporative (som i Tyskland). Vi har diskuteret, om det overhovedet er ønskværdigt at fastholde en uni-versalistisk velfærdsmodel – og hvem der skal betale for den.
Vi har inddraget John Rawls’ retfærdighedsteori med fokus på frihedsprincippet og dif-ferensprincippet og diskuteret hans argument for en velfærdsstat. Derudover har vi brugt Habermas’ teori om systemverden og livsverden til at reflektere over, hvordan staten og markedet påvirker det levede liv.
Vi har diskuteret nutidens udfordringer: ældrebyrden, globaliseringens pres, forvent-ningspresset og spørgsmålet om velhavende ældre skal kunne købe sig til ekstra ydelser. Samtidig har vi arbejdet med solidaritet og set på, om opbakningen til velfærdsstaten stadig er stærk – og hvordan solidaritet kan forstås ifølge Jodi Dean.
Til sidst har vi beskæftiget os med fattigdom og ulighed – både hvordan det måles (f.eks. relativ og subjektiv fattigdom), og hvordan det forklares, bl.a. med Pierre Bour-dieus begreber og de sociologiske teorier om funktionalisme og konflikt. Forløbet ar-bejdede med spørgsmål såsom
Hvad er velfærd, og hvad er menneskets velfærdsbehov?
Hvad kendetegner den universelle, den residuale og den selektive velfærdsmodel?
Er den universalistiske velfærdsstat overhovedet ønskværdig?
Hvad mener John Rawls med frihedsprincippet og differensprincippet, og hvordan for-svar Rawls behovet for en velfærdsstat?
Hvordan kan vi argumentere for og imod behovet for det universalistiske princip?
Hvad mener sociologen Jürgen Habermas med, at systemverdenen koloniserer livsver-denen, og hvad kan denne betragtning fortælle os om velfærdsstatens rolle i samfundet?
Kan vi skabe et bedre velfærdssamfund ved at tillade velhavende ældre at tilkøbe ydel-ser gennem opsparinger?
Hvordan har solidariteten forandret sig? Og er der opbakning til den danske velfærds-stat?
Hvorfor er den danske velfærdsstat presset?
Hvordan skal vi forstå fattigdom, og er fattigdom mere end bare et spørgsmål om pen-ge? Og hvordan måler vi fattigdom?
Hvad fortæller Pierre Bourdieu om den sociale arv, og hvad forklarer Bourdieu om ulighed?
Hvorfor opstår ulighed ifølge funktionalismen og konfliktteorien? Og er ulighed i grun-den et problem ifølge de to teorier?
Faglige mål
Kernestof
Anvendt materiale
Kernestof:
Velfærdsstaten under pres. Forlaget Columbus. S. 36-48, 129-130,
Morten Nielsen Hasselbalch og Lene Vendelbo: Ensomhed og fællesskab. Forlaget Co-lumbus. 2021. https://xn--ensomhedogfllesskab-vxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof. Forlaget Columbus. 2022. S. 149-153.
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof. Forlaget Columbus. 2021. S. 153-156, 162-170.
Supplerende stof:
Et kort klip om velfærdsstatens historie. Århus Universitet. 4:26 min. https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ
Idealet om velfærd for alle er under afvikling. Kristeligt Dagblad. Den 17. februar 2020. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/idealet-om-velfaerd-alle-er-under-afvikling
Den residuale velfærdsmodel. DR. Den 7. marts 2017. 13 min. https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/den-residuale-velfaerdsmodel
Danmarkskanonen i Europa: Velfærdssamfundet. DEO Undervisning. (09:01 min.)
Robert Nielsen i Aftenshowet med Joakim B. Olsen. Aftenshowet. 11:32 min.
(00:00-10:55 min.)
Christian Rabjerg Madsen argumenterer for ’private velfærdsopsparinger’. Uddrag af DR Deadline. Den 18. juli 2023.
Jeg yder mere til vores samfund ved at arbejde mindre. Information. Den 10. oktober 2023.
S: »Hvis vi vil have et velfærdssamfund i verdensklasse, skal vi alle gå meget på arbejde« Information. Den 28. september 2023.
Den finanspolitiske råderum. Kraka. 2021. https://www.youtube.com/watch?v=n6Ihvsif0RM
Det er en slags stille landsforræderi, når ressourcestærke danskere fravælger at få børn. Information. Den 15. april 2024. https://www.information.dk/debat/2024/04/slags-stille-landsforraederi-naar-ressourcestaerke-danskere-fravaelger-faa-boern
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom (02:58 min.) https://www.youtube.com/watch?v=97WCzjyY_u0
Verdensmål 10: Mindre ulighed (03:24 min.) https://www.youtube.com/watch?v=Fi7JdkMwQlo
Velstand og ulighed. Rockwoolfonden. 2024. https://www.velstandogulighed.dk/
DR Genstart: “Klassen forfølger dig” om Glenn Bech (27 min.). Den 13. januar 2023. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/klassen-forfoelger-dig-11802350025
Edouard Louis i DR Deadline. Den 9. januar 2023 (08:28-24:51 min.)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
6. USA - en splittet nation? (SRO)
I dette forløb har vi undersøgt, hvorfor USA i dag fremstår som en splittet nation – politisk, økonomisk og socialt. Vi har arbejdet med det amerikanske politiske system og magtens tredeling mellem præsidenten, Kongressen og Højesteret. Vi har set på begre-bet checks and balances og diskuteret nogle af de udfordringer, valgsystemet og demo-kratiet er tynget af.
Vi har også undersøgt forskellene mellem Demokraterne og Republikanerne, og hvor-dan værdipolitik og fordelingspolitik spiller en rolle. Polariseringen mellem partierne – og mellem vælgere – er vokset, og vi har set på teorier fra f.eks. Robert Talisse, Steven Webster og Bill Bishop, der forklarer hvorfor. Vi har diskuteret populismens fremvækst og hvordan Trump har mobiliseret vælgere gennem både identitetspolitik og økonomisk utilfredshed.
Derudover har vi arbejdet med vælgertyper og vælgeradfærd ud fra teorier som issue voting, rational choice og Michigan-modellen. Vi har også diskuteret den amerikanske drøm, chancelighed og stigende økonomisk ulighed – og hvad det betyder for den socia-le sammenhængskraft. Til sidst har vi set på migration og USA’s rolle i verden: Er USA stadig en global leder i den liberale verdensorden – eller en supermagt i frit fald? Forlø-bet arbejdede med spørgsmål såsom
Er det amerikanske valgsystem en garant eller barriere for demokratiet? Og har Trump fået ubetinget magt?
Hvordan er USA's politiske system opbygget, og hvilken funktion har Kongressen, Hø-jesteret og Præsidenten?
Hvad er magtens tredeling og ’checks and balances’?
Hvordan er Demokraterne og Republikanerne ideologisk forskellige, og er kløften pri-mært værdibaseret?
Hvad er populisme, og hvorfor spiller populismen en stigende rolle i disse år?
Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad gar betydning for vælgerne?
Er det økonomi eller identitetspolitik, der afgør det amerikanske valg, og hvorfor lyk-kedes det Trump at tiltrække så mange vælgere?
Hvorfor er tilliden til de politiske institutioner og demokratiet så lav i USA?
Hvad kendetegner "det postfaktuelle samfund" , og hvilken rolle spiller det i højrepo-pulismens succes?
Hvad betyder ”polarisering”, og hvordan kommer en stigende polarisering til udtryk i USA?
Hvorfor vokser polariseringen i USA, og hvordan påvirker det amerikansk politik?
Sætter den stigende økonomiske ulighed den amerikanske drøm under pres?
Hvorfor kan man både tale om USA som en residual, men også en mere “pluralistisk” velfærdsmodel?
Og hvordan knytter chanceligheden sig til værdierne i den amerikanske drøm?
Hvorfor spiller migration en stor rolle i den amerikanske valgkamp? Og hvad er push- og pull-effekterne på migration?
Hvad kendetegner den liberale verdensorden? Og er USA fortsat en hegemon eller en supermagt i frit fald?
Faglige mål
Kernestof
Anvendt materiale
Kernestof
USA's udfordringer. Forlaget Columbus. S. 48-52, 57-70, 84-91, 109-114, 119-123, 125-131, 138-140, 167-171, 131-180, 182-189.
Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum: Politikbogen. Forlaget Columbus. 2. udg. 2022. S. 64-67.
Niels Boel: Latinos – USA's store mindretal. Forlaget Columbus. 2020. S. 21-26.
Supplerende stof
VALGSYSTEM: Forstå hvordan valget fungerer i USA. DR. Den 1. oktober 2024. https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/video-forstaa-det-amerikanske-valgsystem
Trump har sikret sig "ultimativ magt" og drejebogen er Project 25, mener kommenta-tor. TV2. Den 14. november 2024. https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-14-trump-har-sikret-sig-ultimativ-magt-og-drejebogen-er-project-25-mener-kommentator
Mike Johnson genvalgt til magtfuld formandspost i USA. Politiken. Den 3. januar 2025. https://politiken.dk/internationalt/int_usa/art10229909/Mike-Johnson-genvalgt-til-magtfuld-formandspost-i-USA
DR's udsendte reporter i USA: 'Der er ingen tvivl om, at det er en ridse i lakken for Trump'. DR. Den 21. november 2024. https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/drs-udsendte-reporter-i-usa-der-er-ingen-tvivl-om-det-er-et-rids-i-lakken
Overordnede politiske mærkesager for demokraterne og republikanerne. USA's udfor-dringer I-bog. Forlaget Columbus. 2024. https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167#c695
Statistikker om køn og vælgere til lille projektarbejde
https://edition.cnn.com/election/2024/exit-polls/national-results/general/president/0
https://www.nbcnews.com/politics/2024-elections/exit-polls
https://apnews.com/article/election-harris-trump-women-latinos-black-voters-0f3fbda3362f3dcfe41aa6b858f22d12
https://cawp.rutgers.edu/blog/gender-differences-2024-presidential-vote
Statistikker om uddannelse til lille projektarbejde
https://www.bbc.com/news/articles/c0lp48ldgyeo
https://www.nbcnews.com/politics/2024-elections/exit-polls
https://edition.cnn.com/election/2024/exit-polls/national-results/general/president/0
Statistikker om religion til lille projektarbejde
https://edition.cnn.com/election/2024/exit-polls/national-results/general/president/0
Statistikker om race og etnicitet til lille projektarbejde
https://www.npr.org/2024/11/22/nx-s1-5199119/2024-election-exit-polls-demographics-black-latino-voters
https://www.bbc.com/news/articles/c0lp48ldgyeo
https://www.nbcnews.com/politics/2024-elections/exit-polls
https://edition.cnn.com/election/2024/exit-polls/national-results/general/president/0
DR Explainer: Dagen der rystede Lillian Kretz. DR. Den 19. januar 2021. (6:23 min) https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-dagen-der-rystede-lillian-kretz_231488
Jordan Klepper Shows Trump Supporters January 6th Hearing Clips | The Daily Show. (7:35 min.) https://www.youtube.com/watch?v=Il4Cp74XRFI
Adskillelsens Amerika”. Information den 20. juli 2024.
Hyldest af direktørdrab udstiller amerikansk sundhedssystem: 'Alle er enige om, at det ikke fungerer'. DR. Den 16. december 2024. https://www.dr.dk/nyheder/udland/hyldest-af-direktoerdrab-udstiller-amerikansk-sundhedssystem-alle-er-enige-om-det
Americans are split over the state of the American dream. Den 2. juli 2024. PEW Re-search Center. https://www.pewresearch.org/short-reads/2024/07/02/americans-are-split-over-the-state-of-the-american-dream/
Det ser ud til, at Trump fik ualmindeligt godt fat i en særlig vælgergruppe. DR. Den 6. november 2024. https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/det-ser-ud-til-trump-fik-ualmindeligt-godt-fat-i-en-saerlig-vaelgergruppe
Nogle statistikker fra Immigration: What 2024 voters want and which candidate they trust. YouGov. Den 25. oktober 2024. https://today.yougov.com/politics/articles/50795-immigration-what-2024-voters-want-and-which-candidate-they-trust
Få overblikket over de dekreter, Trump har underskrevet på sin første dag. DR. Den 21. januar 2025. https://www.dr.dk/nyheder/udland/faa-overblikket-over-de-dekreter-trump-har-underskrevet-paa-sin-foerste-dag
Trump's anti-immigrant, domestic "enemy" rhetoric in focus in final stretch to Election Day. CBS News. Den 24. oktober 2024. https://www.cbsnews.com/news/donald-trump-rhetoric-enemy-anti-immigrant/
Trump says US is ‘like a garbage can for the world’ as he rails against illegal immigrati-on. CNN. Den 24. oktober 2024. https://edition.cnn.com/2024/10/24/politics/trump-us-garbage-can-immigration/index.html
We watched 20 Trump rallies. His racist, anti-immigrant messaging is getting darker. Politico. Den 10. december 2024. https://www.politico.com/news/2024/10/12/trump-racist-rhetoric-immigrants-00183537
Økonomer: Ingen taler om det, men Trumps masseudvisning vil ruinere USA. Politi-ken. Den 11. januar 2018.
DR Deadline: Trumps nye verden fra den 21. januar 2025 (09:45-13:56 min.) https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-trumps-nye-verden_501089
DR Deadline: Kan Europa modstå Trump? fra den 22. januar 2025 (13:34-25:10 min.) https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-kan-europa-modstaa-trump_501100
Arktisk republikaner trodser Trump: Grønland er en allieret, ikke et aktiv, man kan overtage. Altinget. Den 29. januar 2025. https://www.altinget.dk/artikel/arktisk-republikaner-trodser-trump-groenland-er-en-allieret-ikke-et-aktiv-man-kan-overtage
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
7. EU ved en korsvej?
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan EU fungerer som politisk og økonomisk samar-bejde, og hvorfor det i dag står over for en række udfordringer og vigtige valg. Vi har arbejdet med EU's institutioner – som Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet – og hvordan magten er fordelt mellem dem. Vi har også set på, hvordan samarbejdet fo-regår både overstatsligt og mellemstatsligt, og hvordan forskellige teorier – f.eks. fødera-lismen, neofunktionalismen og liberal intergovernmentalisme – forklarer EU's udvikling.
Vi har diskuteret EU's værdigrundlag med fokus på demokrati, retsstat og menneskeret-tigheder, og set på, hvordan værdierne er under pres i nogle medlemslande. Det har vi koblet til begrebet om liberalt og illiberalt demokrati og diskuteret, om der er en reel værdienighed i EU, f.eks. mellem øst og vest. Vi har også arbejdet med spørgsmålet om, hvordan nye lande – som Ukraine – kan blive medlemmer, og hvad det kræver ifølge Københavnskriterierne.
Desuden har vi undersøgt globaliseringens betydning for EU’s økonomi med fokus på frihandel, konkurrenceevne og international handel. Dani Rodriks globaliseringstrilem-ma viste os, at man ikke kan have fuld globalisering, national selvbestemmelse og demo-krati på én gang. Endelig arbejdede vi med Mario Draghis forslag til, hvordan EU skal styrke vækst og samarbejde i en forandret verdensorden. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvad er EU, og hvordan er magten fordelt?
Hvad kendetegner EU's institutioner?
Hvordan er demokratiet på tilbagetog internationalt?
Hvordan udvikler EU-samarbejdet sig ifølge føderalismen?
Hvordan udvikler EU-samarbejdet sig ifølge neofunktionalismen og den liberale inter-governmentalisme?
Hvad er de grundlæggende kerneværdier for EU's politiske samarbejde?
Er der enighed om et værdibaseret EU-fællesskab, og hvordan kommer øst-vest splittel-sen til udtryk i EU?
Hvordan optager EU nye medlemslande, og kan Ukraine blive medlem af EU i fremti-den?
Hvad er Københavnskriterierne?
Hvad er forskellen på demokrati som styreform og demokrati som livsform?
Hvad er nødvendigt ifølge Mario Draghi for at redde den europæiske økonomi?
Hvad mener politologen Dani Rodrik med ’globaliseringens trilemma’?
Hvorfor handler lande (i EU) med hinanden?
Hvordan vil Europa-Kommissionen højne væksten, og hvorfor er det nødvendigt i den forandrede verdensorden?
Faglige mål
Kernestof
Anvendt materiale
Kernestof
Hans Branner: Global politik – grundbog til international politik. Forlaget Columbus. 5. udg. 2023. S. 16-21.
Lars Frederiksen: EU's udfordringer – en casebaseret grundbog om EU. Forlaget Co-lumbus. 2020. S. 77-83.
Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum: Politikbogen. Forlaget Columbus. 2. udg. 2022. S. 180-186.
Lene Nibuhr Andersen & Jakob Sinding Skött: Økonomibogen. Forlaget Columbus. 2021. S. 210-221, 228.
Jacob Graves Sørensen: International politiks kernestof. Forlaget Columbus. 2024. S. 164-169.
Supplerende stof
DR Deadline under titlen “Er Vesten i opløsning?” (12:34-22:50 min.) https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-er-vesten-i-oploesning_505211
Opsummerende klip om EU-institutionerne (6:19 min.) https://www.youtube.com/watch?v=3GRtTKpMyVM
VIDEO Asks EU-ABC: Sådan fik Danmark sine fire EU-forbehold. DR. Den 18. no-vember 2015. https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/video-asks-eu-abc-saadan-fik-danmark-sine-fire-eu-forbehold
De danske EU-forbehold. Udenrigsministeriet. https://um.dk/udenrigspolitik/eu-da/danmark-i-eu/de-danske-eu-forbehold
Den store historie om, hvordan EU for alvor rykkede sammen, »er både opsigtsvækken-de og underfortalt«. Information. Den 10. maj 2024.
EU's nye asyl- og migrationsaftale bliver kaldt både 'historisk' og 'under al kritik. DR. Den 20. december 2023. https://www.dr.dk/nyheder/udland/eus-nye-asyl-og-migrationsaftale-bliver-kaldt-baade-historisk-og-under-al-kritik
EU vil have mere ligestilling: 'Vi halter enormt meget bagud. DR. Den 21. juni 2022. https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu-vil-have-mere-ligestilling-vi-halter-enormt-meget-bagud
Video: EU's værdier forklaret på et minut. Den 31. marts 2021. https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20210325STO00802/video-eu-s-vaerdier-forklaret-pa-et-minut
“Europas fremtid - værdier og rettigheder, retsstatsprincippet, sikkerhed”. DK4. Den 27. februar 2022. https://kp.mitcfu.dk/TV0000127110
Parlamentet godkender “retsstatsmekanisme” om kriterier for adgang til EU-midler. Europa-Parlamentet. Den 16. ecember 2020. https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20201211IPR93622/parlamentet-godkender-retsstatsmekanisme-om-kriterier-for-adgang-til-eu-midler
Video: I EU skal dommere og politikere være uafhængige – hvad betyder det? Seismo. Den 1. december 2021. https://seismo.dk/video-i-eu-skal-dommere-og-politikere-vaere-uafhaengige-hvad-betyder-det/
Skelsættende dom baner vejen for, at EU kan tage milliardstøtte fra Polen og Ungarn. Altinget. Den 16. februar 2022. https://www.altinget.dk/eu/artikel/skelsaettende-dom-baner-vejen-for-at-eu-kan-tage-milliardstoette-fra-polen-og-ungarn
Snart bliver Polen en helt normal ballademager i EU. DR. Den 17. oktober 2023. https://www.dr.dk/nyheder/udland/snart-bliver-polen-en-helt-normal-ballademager-i-eu
Nye medlemslande. Folketinget. EU-oplysningen. (5:38 min.) https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/nye-medlemslande#F95D940F94224A588F6E67C850C7BCC2
Københavnskriterierne. Folketinget. EU-oplysningen. https://www.eu.dk/da/leksikon/koebenhavnskriterierne
DR Deadline. DR. Den 24. juni 2022 (00:00-09:47 min.). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000128268&cfuid=5
Om frihed i Georgien. Freedom House. https://freedomhouse.org/country/georgia/freedom-world/2024
Om frihed i Moldova. Freedom House. https://freedomhouse.org/country/moldova/freedom-world/2023
Om frihed i Ukraine. Freedom House. https://freedomhouse.org/country/ukraine/freedom-world/2023
Midt i urolige tider: Er nordmændene ved at ændre syn på EU-medlemskab? DR. Den 13. marta 2025. https://www.dr.dk/nyheder/udland/midt-i-urolige-tider-er-nordmaendene-ved-aendre-syn-paa-eu-medlemskab
Uddrag af Deadline. DR. Den 24. september 2024 (00:00-09:41 min.). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?cfuid=5&faust=CFUTV1139569
Topøkonom: Succes for ambitiøs plan kræver mere magt til EU. Berlingske. Den 30. januar 2025.
Vent med at åbne champagnen, EU. Polen har stadig lang vej til demokrati. Altinget. Den 16. maj 2024. https://www.altinget.dk/artikel/demokratiet-i-polen-er-skroebeligt-saa-lad-vaere-med-at-fucke-med-det
Ny regering i Polen. Solidaritet. Den 27. oktober 2023. https://solidaritet.dk/ny-regering-paa-vej-i-polen/
DR Deadline Den 25. oktober 2023. (Intro + minut 07:17-19:17). https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=2&pageSize=6&search=EU&fromdate=637869600000000000&tvdato=231115&orderby=title&SearchID=88d3ab20-6426-4e72-82b5-c3a823462d2f&index=6
Fra Draghi slår alarm: Behov for massive fælles investeringer i Europa. Information. Den 9. september 2024. https://www.information.dk/udland/2024/09/draghi-slaar-alarm-behov-massive-faelles-investeringer-europa
Hvad nu, EU? Rockwoolfonden. Januar, 2025 (09:10-25:00). https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/hvad-nu-eu-de-oekonomiske-udsigter-for-2025/
Draghi-rapport: Europa-Parlamentet debatterer en plan om at styrke EU's-økonomi. Europa-Parlamentet. Den 24. september 2024. https://multimedia.europarl.europa.eu/da/video/draghi-rapport-europa-parlamentet-debatterer-en-plan-om-at-styrke-eus-konomi_N01_AFPS_240923_DRAG_WEEK38
Kinas digitale forspring udstiller Europas fodslæberi. Berlingske. Den 29. januar 2025.
“Reform af gældsbremsen er en gamechanger af de helt store” fra Information. Den 22. marts 2025.
Handelskrigserklæring mod Danmark vil være en trussel mod hele EU. Berlingske. Den 20. januar 2025.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
1. Unge og mistrivsel: Hvad er vi egentlig frie ti
1. Unge og mistrivsel: Hvad er vi egentlig frie til i det senmoderne samfund?
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan det senmoderne samfund påvirker unges trivsel og oplevelse af frihed. Med udgangspunkt i Anthony Giddens’ teori har vi lært, at vi i dag lever i et samfund præget af individualisering, aftraditionalisering og refleksivitet – hvilket betyder, at vi selv skal skabe vores identitet, men ofte spejler os i andre og føler os pressede af valgmuligheder.
Vi har arbejdet med begrebet præstationssamfund, hvor unge konstant skal præstere og fremstå perfekte – både fagligt og socialt. Samtidig har vi diskuteret Hartmut Rosas be-greb accelerationssamfundet, hvor tempoet i tilværelsen hele tiden stiger, og hvor frem-medgørelse bliver et vilkår. Rosas løsning på dette er resonans – at mennesker har brug for dybe, meningsfulde forbindelser.
Vi har også set på sociologer og filosoffer som Goffman (frontstage/backstage), Sennett (det fleksible arbejdsliv), Lasch (narcissismens kultur), Rasmus Willig (flexicurity vs. flexploitation) og Hannah Arendt (skellet mellem work og labour). Alle bidrager med forskellige forklaringer på, hvorfor mange unge i dag mistrives – og hvordan vores sam-fundsstruktur påvirker både identitet, arbejdsliv og trivsel. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvad er ’det senmoderne samfund’?
Og hvad mener sociologen Anthony Giddens med, at vi er ’aftraditonaliserede’ og ’indi-vidualiserede’ i det senmoderne samfund?
Hvad betyder refleksivitet? Og hvad menes der med, at individer i det senmoderne sam-fund genspejler sig i deres omgivelser?
Hvad er ’præstationssamfundet, og hvordan oplever unge mennesker det?
Hvordan kan Anthony Giddens’ teori om det senmoderne samfund bruges som en for-klaring på, at vi lever i et såkaldt “præstationssamfund”?
Hvad mener sociologen Hartmut Rosa med, at vi lever i et ’accelerationssamfund’? Og hvad mener Rosa med, at vi er ’fremmedgjorte’?
Hvad mener Hartmut Rosa med ’resonans’, og hvordan kan det være en modkur til den tiltagende acceleration?
Hvad er ’japansk skovbadning’?
Hvad skal vi forstå ved ”trivsel” og ”mistrivsel”? Og hvad er ’resiliens’?
Hvordan skaber vi ifølge sociologen Erving Goffman vores identitet?
Hvad mener den amerikanske samfundstænker Christopher Lasch med ’narcissismens kultur’?
Hvad mener sociologen Richard Sennett med, at fleksibilitetens indtog i det senmoderne samfunds arbejdskultur har konsekvenser for samfundet såvel som for individet?
Hvad adskiller “Konkurrencestaten” fra den traditionelle velfærdsstat?
Hvad er ifølge sociologen Rasmus Willig forskellen på “flexicurity”, “flexploitation” og “flexisme”?
Hvad mener filosof Hannah Arendt med skellet mellem ‘work’ og ‘labour’?
Faglige mål
Kernestof
Anvendt materiale
Kernestof
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Forlaget Columbus. 3. udg. 2017. S. 67-74.
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup & Tobias Matthiesen: Fri eller fortabt? En bog om ungdomssociologi. 2019. Forlaget Columbus. S. 74-79, 83-87, 164-178.
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup & Tobias Matthiesen: Netværkssamfundet. For-laget Columbus. 2015. S. 63-67.
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup & Tobias Matthiesen: Samf på B – din grundbog om sociologi, politik og økonomi. 2021. Forlaget Columbus. S. 40-42.
Supplerende stof
Alexander er en fiasko. DR3. Den 14. marts 2021. (27 min.) https://www.dr.dk/drtv/episode/tvaers_-alexander-er-en-fiasko_239852
Bilag: Selfie-kulturen truer unges selv. Kristelig Dagblad. Den 20. februar 2016.
Professor Lotte Meinert introducerer Hartmut Rosa. Århus Universitet. 2023. (2:11 min.) https://www.youtube.com/watch?v=_2pDpMkLfmk
Tag et mentalt bad i skovens dybe stille ro. Politiken. Den 24. august 2019.
Vi har bildt børn og unge ind, at man altid kan have det godt. Det har gjort dem mere sårbare. Zetland. Den 30. april 2018. https://www.zetland.dk/historie/s8aLa0kW-aeW04Gvq-0b41a?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel&fbclid=IwAR2TdCBppUER-1jfaVwni0nwWbcVH33Yx_9hhArU0TOVf323v2hyRvbkxrA
Resiliens - det nye, hotte begreb, du skal kende. Videnskab.dk. Den 2. juli 2016. https://videnskab.dk/kultur-samfund/resiliens-det-nye-hotte-begreb-du-skal-kende/
DR Debatten: Har Danmark Stress? 2018. (00:00-38:28). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000114554&cfuid=5
Internettets betydning for individet - Luk samfundet op! (8 min.) https://vimeo.com/222346573
Er du krops-positiv? Den 22. februar 2017. Femina. https://www.femina.dk/liv/selvudvikling/er-du-krops-positiv
Uddrag af DR Deadline fra 2019. Se fra 00:16:08 (19 min.) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000117847&cfuid=5
Artikel: På et nyt socialt medie gælder det om at være ægte. Den 20. februar 2022 Ber-lingske.
Et klip med sociologen Rasmus Willig fra DR Deadline (17:19-33:40 min.). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000101295&cfuid=5
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
2. Radikalisering og ekstremisme: Hvorfor opstår r
2. Radikalisering og ekstremisme: Hvorfor opstår radikalisering og ekstremisme, og hvordan kan vi forhindre det?
I dette forløb har vi undersøgt, hvorfor nogle mennesker bliver radikaliserede, og hvordan samfundet kan forebygge ekstremisme. Vi har lært, hvad radikalisering og ekstremisme betyder, og hvordan disse fænomener kan opstå i det senmoderne sam-fund, hvor gamle normer og traditioner brydes ned.
Med udgangspunkt i Anthony Giddens og Thomas Ziehe har vi set på, hvordan indi-vidualisering, kulturel frisættelse og formbarhed kan skabe usikkerhed og eksistentiel angst hos unge, som kan føre til et behov for faste svar og stærke fællesskaber. Ziehes begreber subjektivisering, ontologisering og potensering hjælper med at forklare, hvordan nogle unge reagerer på presset ved fx at søge mening i ekstreme ideologier.
Vi har også arbejdet med Michel Maffesolis idé om neotribale fællesskaber – moderne stamfællesskaber, der kan fungere som ekkokamre og give en følelse af identitet og tilhørsforhold. Samtidig har vi undersøgt forskellen på medborgerskab og modborger-skab, og hvordan manglende anerkendelse – ifølge Axel Honneth – kan føre til margi-nalisering og i værste fald radikalisering.
Endelig har vi set på PET’s vurdering af truslen mod Danmark og talt om, hvilke risi-kofaktorer og beskyttende faktorer der kan have betydning, hvis vi vil forhindre radi-kalisering. Forløbet arbejdede med spørgsmål såsom
Hvad er radikalisering og ekstremisme?
Hvad er forskellen på det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund? Hvorfor opstår radikalisering som samfundsproblem?
Hvad mener den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe med “den kulturelle fri-sættelse” i det senmoderne samfund? Hvordan kan vi forklare radikalisering vha. Thomas Ziehes teori om formbarhed og individets reaktionsmønstre i det senmoderne samfund?
Hvordan er sociologen Michel Maffesoli uenig med Giddens i, at det senmoderne sam-fund er præget af en markant individualisering?
Hvad er neotribale fællesskaber ifølge Maffesoli, og hvordan kommer de til udtryk?
Hvad er ifølge PET trusselsvurderingen mod Danmark, og hvilke miljøer stammer radikaliseringen fra?
Hvad er modborgerskab, og hvad er medborgerskab?
Hvad mener sociologen Axel Honneth ? Og kan anerkendelse være et værn mod radi-kalisering?
Kernestof
Faglige mål
Kernestof
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op. Forlaget Columbus. 3. udg. 2017. S. 74-77, 140-143.
Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup & Tobias Matthiesen: Netværkssamfundet. Forlaget Columbus. 2015. 2. udg. S. 69-72-76-80.
Supplerende stof
Sådan blev Kasper nynazist: Her viser han optagelsesritualet. P3 Essensen. 2020. (8:58 min.) https://www.youtube.com/watch?v=UwLSdGviExo
Case: Tidligere nynazist Thomas Vestergaard(4:40 min.) https://www.youtube.com/watch?v=g3hJqMPEZtE
Søren havde patent på sandheden. Højskolebladet. Den 1. december 2015. https://hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2015/dec/soeren-havde-patent-paa-sandheden/
Case: Syrienskriger Lukas Dam. Fra ”Historien om Lukas” fra 2016 af Third Ear. Fundet via Stærke Fællesskaber. (5:32 min.). https://xn--strkefllesskaber-vobe.dk/undervisning/gymnasie/gruppe/emne-3/#case
Hvad mener Thomas Ziehe om det senmoderne samfund? Luk Samfundet op. 2021. (3:11 min.) https://vimeo.com/517037785
Memes og massedrab: Radikalisering på teenageværelset: I tre måneder fulgte vi et lukket, højreekstremt onlinefællesskab. Information. Den 18. marts 2023.
Om YouTube-algortimernes rolle i radikaliseringen af Christchurch-terroristen. Fra DR Deadline. Den 18. marts 2019. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000115614&cfuid=5
Uddrag af Vurdering af terrortruslen mod Danmark. PET. Marts 2023. https://pet.dk/-/media/mediefiler/pet/dokumenter/analyser-og-vurderinger/vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark/vurdering-af-terrortruslen-mod-danmark-2023.pdf
Opmærksomhed på ekstremisme i skoler og uddannelser. Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme. Begge videoer. (15 min.) https://stopekstremisme.dk/tilbud-og-vaerktojer/opmaerksomhedsindsats
Hvad betyder med- og modborgerskab? Luk Samfundet Op. 2021. (3:25 min.) https://vimeo.com/539601464?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724
Aydin Soei om modborgerskab. Luk Samfundet Op. 2021. (2:20 min.). https://vimeo.com/582936793/17d76037ef?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724
Uddrag af Den forråede subkultur skaber grobund for terror. Politiken. Den 18. febru-ar 2015.
Uddrag af dokumentaren“Angrebet - Omars vej til Krudttønden”. DR. Den 2. marts 2020. (5:50-44:45 min.) https://www.dr.dk/drtv/serie/angrebet-_-omars-vej-til-krudttoenden_171857
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
8. IP: Hvorfor bryder Israel-Palæstina-konflikten
IP: Hvorfor bryder Israel-Palæstina-konflikten egentlig igen ud, og hvordan forholder Danmark sig til det?
Forløbets indhold og fokus
Hvordan har udviklingen været mellem Europa og USA, siden Trump tiltrådte som præ-sident?
Hvordan vil Europa gøre sig mere uafhængige af USA?
Hvorfor opstår Israel-Palæstina-konflikten, og hvordan kan vi forklare konflikten ved brug af realismen, neo-realismen, idealismen og konstruktivismen i IP?
Hvad er baggrunden for terrorangrebet den 7. oktober?
Hvad er to-stats-løsningen, og hvilken betydning kan den have for en fredelig løsning af konflikten?
Hvad er sikkerhedsliggørelse?
Hvorfor er det svært at bevise folkedrab, og hvad betyder det for Gaza?
Hvordan fører Danmark udenrigspolitik?
Hvordan orienterer Danmark sig som småstat mellem aktivisme og tilpasning?
Faglige mål
Kernestof
Jacob Graves Sørensen: International politiks kernestof. Forlaget Columbus. 2024. S. 8-35, 36-71, 113-115, 216-236.
Jacob Graves Sørensen, Martin Graves Rasmussen & Janus Graves Rasmussen: IP&Ø – grundbog i International Politik og Økonomi. Forlaget Columbus. 2020. S. 22-39.
Anvendt materiale
Strongest Militaries 2100 (Top 20 Countries by Military Expenditure 1949-2100). https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=i-xcHiEDa7M
DR Deadline den 6. marts 2025 (indtil 20:48 min.). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?cfuid=5&faust=CFUTV1142254
DR Deadline den 6. august 2025: “Evighedskrig i Gaza?” (indtil ca. 14:00 min.). https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1144307&s=44755651&n=5&o=datedesc
10 ting, du skal vide om krigen mellem Israel og Hamas. DR. Den 2. november 2023. https://www.dr.dk/stories/1288510966/10-ting-du-skal-vide-om-konflikten-mellem-israel-og-hammas
Hvorfor angreb Hamas, og hvorfor netop nu? Videnskab.dk. Den 10. oktober 2023. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-angreb-hamas-og-hvorfor-netop-nu/
Vejen til 7. oktober. DR. Den 19. juni 2025. (60 min.) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1143929&s=44755651&n=13&o=datedesc
Hvad er to-stats-løsningen, og kan den gøre en ende på Israel-Palæstina-konflikten? Vi-denskab.dk. Den 21. marts 2024. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-to-stats-loesningen-og-kan-den-goere-en-ende-paa-israel-palaestina-konflikten/
Ekspert: Der findes ikke en militær løsning på Mellemøsten-konflikten. Videnskab.dk. Den 12. oktober 2023. https://videnskab.dk/kultur-samfund/ekspert-der-findes-ikke-en-militaer-loesning-paa-mellemoesten-konflikten/
Uddrag af Hamas’ Charter. His2rie.dk. 1988. https://www.his2rie.dk/kildetekster/de-muslimske-broderskaber/tekst-11/
Udrag af Zions Vises Protokoller. Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-zions-vises-protokoller
Israeli finance minister describes plans to turn Gaza into a 'real estate bonanza' as bombs hammer the enclave. NBC News. Den 18. september 2025. https://www.nbcnews.com/world/gaza/israeli-finance-minister-describes-plans-turn-gaza-real-estate-bonanza-rcna231987
On Temple Mount, Ben Gvir calls for Gaza takeover, ‘voluntary emigration’ of Palesti-nians. The Times of Israel. Den 3. august 2025. https://www.timesofisrael.com/liveblog_entry/on-temple-mount-ben-gvir-calls-for-gaza-takeover-voluntary-emigration-of-palestinians/
Netanyahu bør lytte til sit eget forsvar. Drop den Gaza-eskalering. Den 9. august 2025. Berlingske.
Mette Frederiksen lagde blomster ved ambassade: - Israel har ret til at forsvare sig selv, og det vil kræve nogle ofre. TV2. Den 10. oktober 2023. https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-10-mette-frederiksen-lagde-blomster-ved-ambassade-israel-har-ret-til-at-forsvare-sig-selv-og-det-vil-kraeve-nogle-ofre
Hvad er folkedrab? Videnskab.dk. Den 25. juli 2025. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-folkedrab/
Hvorfor er det svært at bevise folkedrab, og hvad betyder det for Gaza? Videnskab.dk. Den 31. juli 2025. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-det-svaert-at-bevise-folkedrab-og-hvad-betyder-det-for-gaza/
Hvordan fungerer FN? - verdensmålene.dk. https://www.youtube.com/watch?v=lPO14Dl-c_g
Uddrag af DR Deadline den 17. september 2025: “Begår Israel folkedrab?” (13:20-27:04 min.). https://mitcfu.dk/Search?s=titel%3A+Deadline&mode=-1&fag=0&sort=datedesc&PageNumber=6
Vores politik skal være styret f ’pragmatisk idealisme’. Tale af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Udenrigsministeriet. Den 17. marts 2023. https://um.dk/om-os/ministrene/udenrigsministeren/udenrigsminister-lars-loekke-rasmussen/vores-politik-skal-vaere-styret-af-pragmatisk-idealisme
Uddrag af DR Deadline. Den 1. oktober 2025. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1145428&s=45604740&n=3&o=hits
Løkkes pragmatiske realisme må ikke underminere den rettighedsbaserede verdensorden, vi selv står vagt om. Information. Den 26. april 2023.
Foredrag og dialog med Isabel Bramsen om ’Fredens logik’ den 17. november 2025.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
0. Kriminalitet og straf (Grundforløb)
Kriminalitet
(Grundforløb STX 2022)
Formål:
At stifte bekendtskab med samfundsfag ved et møde med nogle grundlæggende sociologiske problemstillinger og begreber, på baggrund af temaet ‘kriminalitet’. At undersøge, hvordan man man måle kriminalitetens omfang og udvikling (kvantitativt) og hvilke omkostninger kriminalitet har for samfundet. Desuden er formålet, at analysere hvorfor nogen begår kriminalitet, samt at diskutere hvordan samfundet bør forholde sig til kriminalitet.
Forløbet varer 10-12 gange og sluttes af med et gruppearbejde og rollespil, hvor I skal opstille en debat om straf, lave et manuskript og en video.
Problemstillinger:
Hvordan lærer mennesker at begå sig i samfundet og i forskellige sociale grupper?
Hvordan måler man kriminaliteten og dens udvikling?
Hvorfor bliver man (ikke) kriminel?
Hvad koster det samfundet, at nogen begår kriminalitet?
Hvordan bør samfundet forholde sig til kriminalitet?
Hvad mener de politiske partier om at straffe kriminelle?
Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisation
Sociale og kulturelle forskelle.
Social differentiering
Faglige mål jf. lærerplanen:
- opnå viden om fagets identitet og metoder
- lære at formulere samfundsfaglige spørgsmål og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- træne formidling af indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- anvende viden og begreber fra sociologi til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- lære at formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra sociologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Materiale:
Tekst:
Fra ‘Samfundsfag C’, Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen, Henrik Kureer, Systime A/S 2019: Kap 8.0 & 8.1: (5 ns.)
Fra ‘Luk samfundet op!’, Brøndum og Hansen, 3. udg, Columbus 2017: s. 36-38, (3 ns.)
Fra drengestreger til bandekriminalitet: Kap. 1.1, 1.2, 1.3 (ca. 8 ns), 2.0, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 (ca. 8 ns), 5.1, 5.2 (ca. 3 ns.), 7.4, 7.5 (4 ns.)
Opsummeret ca. 32 ns.
Film:
Om vaneforbryderen Kuno:
https://www.dr.dk/drtv/saeson/kriminelt_-2021_245999 (5 ns.)
Deadline: Debat om straf, 2017 (3 ns. )
https://mitcfu.dk/Login/?path=L21tL3BsYXllci8/Y29weWRhbj0wMzE3MDgyMDIyMzA=
i alt 45 ns.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58651856696",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58651856696",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58651856696"
}