Holdet 3x Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Patricia Volmer
Hold 2023 Ng/x (1x Ng, 2x Ng, 3x Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bæredygtige byer
Titel 2 Grønland
Titel 3 Vandkonflikter
Titel 4 Naturkatastrofer
Titel 5 Kan vores forbrugsvaner ændres?
Titel 6 Hvor skal vi få vores mad fra?
Titel 7 Sort og grøn energi
Titel 8 Et stenet forløb
Titel 9 Det er i dag et vejr...

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bæredygtige byer

Formål:
I dette forløb har klassen arbejdet med bæredygtige byer, både særfagligt og i et tværfagligt delforløb med historie.
Vi har set på industrialiseringens- og urbaniseringens påvirkning af af bymiljø/klima, arbejdet med klimatilpasning og vi har haft fokus på særligt sårbare grupper i bylivet

Indhold: Bæredygtighed, FN's verdensmål, Industrialisering, urbanisering, albedoeffekt, skybrud, klimatilpasningsstrategier, vand i byen, varme-ø-effekten, menneskevenlig arkitektur, dark design

Materiale
Hvordan bliver byer bæredygtige? (geodetektiven, 2019, Birk og Vinther, Lindhardt & Ringhof, s. 80-106)
DR-dokumentar om Jan Gehl, New York, Rotterdam, Oslo, Melbourne: https://www.dr.dk/drtv/se/byernes-mester_-den-danske-forvandling-af-new-york_403863
(streamet uden login nov, dec, 2023)
Driftning: Metode til at opleve byen

Metode
Eleverne har arbejdet med forskellige bydele i KBH, hvor de hver især har fokuseret på den 'rare by' (Jan Gehl) i forhold til brug af arealer og om der er plads til byens sårbare mennesker.
Der har været særlig fokus på hjemløse mennesker og dark-design

Evaluering
Præsentationer af projekter


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland

Formål: Ud fra overspørgsmålet: Hvorfor skal Danmark eje Grønland og Nordpolen, får eleverne indsigt i hvilke ressourcer der findes i området, hvorfor isen smelter og hvilke problematikker og muligheder dette kan medfører, eksempelvis muligheden for at bruge polhavet som transportmulighed i handelssammenhænge. Vi ser også på hvordan man opnår retten til nordpolen

Indhold: Albedoeffekt, tilbagekoblingsmekanismer, Grønlandspumpen, grønlands klima, ressourcer (geologiske, demografiske + hvalfangst og gletsjermel)

Materiale: Geodetektiven, Brik& Vinther (2019), Lindhardt og Ringhof, s. 62-81
Klima vejrarkiv: https://www.dmi.dk/vejrarkiv/
Om hvalfangst, ca. 10 sider:
https://denstoredanske.lex.dk/hvalfangst
https://arcticfriend.dk/hvaler-og-groenland/
https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/rigsfaellesskab/4-groenland-1550-1800/hvalfangst-og-monopol/
https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/hvad-er-der-flest-penge-i-skyde-en-hval-med-en-harpun-eller-med-et
https://www.youtube.com/watch?v=M18HxXve3CM (hvaler og klima)
Om Gletsjermel:
https://www.dr.dk/drtv/program/magisk-mudder_444761 (58 min, streamet uden login, 2024)
https://www.geocenter.dk/projekter/2018-2/glacialt-bjergartsmel/ (4 sider)
Om ressourcer:
Sjældne jordartsmetaller: https://www.geoviden.dk/sjaeldne-jordarters-metaller/
Mineprojekt: https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/mineprojekt-splitter-groenlaenderne-skal-naturen-forblive-uroert
PODCAST: Efter Kvanefjeld: Grønland har andet end uran i undergrunden
Ekskursion til Designmuseet: Rocks of Greenland - Kalaallit nuncat rocks
Dialogværksted d. 6/5-25: Grøn dialogkaffe med med fokus på Grønlandske ressourcer - udvikling eller bevarelse?

Metode:
Forsøg med Grønlandspumpen og albedo.
Forsøg med gletsjermel.
Se på grønlandske vejrarkiver, argumentationsøvelse: Hvem skal eje Grønland? (Danmark, USA eller selvejende?

Evaluering:
Afleveringer + klassedebat
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønlandspumpen 22-01-2024
Journalarbejde 09-05-2024
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vandkonflikter

(Inden forløbet gik i gang var der et TP-forløb (TP4) mellem dansk og NG med fokus på kreativ skrivning/formidling af naturens ånd. Hertil med fokus på naturgeografiske tilgange og samspillet mellem mennesket og natur, samfund og kultur naturforståelse, bæredygtighed, en ekskursion til Hareskoven.
+ mange klassens timer i forbindelse med studietur)

Formål: Vi ser på hvordan vand kan være årsager til konflikter. For at få et godt indblik, har vi arbejdet med det hydrologiske kredsløb og hvad der kan påvirke det, vi har set på vejr og klima med særligt fokus på nedbørsdannelse og vindsystemer og vi har dykket ned i problematikker i DK og i området ved Jordanfloden.

Indhold: Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, permeabilitet og porøsitet, nedbørsdannelse, nedbørstyper, konvektionsregn, konvergensnedbør, stigningsregn, frontnedbør, det globale vindsystem, coriolis, passatvinde, hydrotermfigurer, vand som årsag til konflikt ml Israel og Palæstina

Materialer:
Om hydrologi: kap 4 fra Naturgeografi, Nørrekjær et al (2014), 17 sider.
Vejr og klima: Naturgeografi - vores verden; Mangelsen et el. (2011), kap. 13, 24 sider
Konflikt ved Jordanfloden: Naturgeografi - vores verden; Mangelsen et el. (2011), 16 sider
Artikel: https://dream.dk/palaestina-israel/
Vandkonflikter i verden: https://www.worldwater.org/conflict/map/?fbclid=IwAR2SGawpgSxfrkgVRHJOPaOz1yNYAIjyBSyBv8HtLqv9qfT_GSNWMABb34E
Hydrotermfigurer: https://da.climate-data.org/


Metode: Forsøg med nedsivning, teksturanalyse, forsøg med nedbørsdannelse. Plotte data ind i google-earth (som samlet notesystem)

Evaluering: Aflevering baseret på forsøgene. Analyser af hydrotermfigurer, fremlæggelser i grupper om delpointer i Israel-Palæstina-casen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg med vand 27-11-2024
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Naturkatastrofer

Formål: Vi ser på forskellige naturkatastrofer og konsekvenserne på menneskets vilkår. Omvendt ser vi også på hvordan menneskets livsstil og bidrag til globale klimaforandringer medfører flere naturkatastrofer.

Indhold: Hvad er en naturkatastrofe og hvornår er der tale om katastrofer skabt af mennesket?
Dannelsen af: jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, orkaner, cykloner, naturbrande, oversvømmelser

Materiale:
Pladetektonisk model: Naturgeografi - vores verden, Mangelsen et al, 2011, 13 sider
Naturbrande: https://videnskab.dk/naturvidenskab/saadan-pustede-santa-ana-vinde-til-doedelige-skovbrande-i-det-sydlige-californien/
Naturgeografiportalen: Jordskælv, vulkaner, ca 7 sider
Jordskælv kan varsles: https://videnskab.dk/naturvidenskab/jordskaelv-kan-varsles/
Naturgeografiportalen: Tropiske cykloner: ca 8 sider
Naturgeografiportalen: Tsunamier, ca 7 sider
Naturgeografiportalen: Vildt vejr, ca 6 sider


Metode: Først en teoretisk gennemgang af naturkatastroferne.
individuelle projekter hvor der øves at skrive sin egen problemformulering
Fokus på fagets metoder

Evaluering: Skriftligt produkt ud fra egen problemformulering + fremlæggelser og quiz
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG 2 23-02-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kan vores forbrugsvaner ændres?


Indhold
Handelsruter, containerskibe, globalisering, handel, CO2-udledning, udvikling i transportsektoren, infrastruktur, livscyklus-vurdering, den økologiske rygsæk, høj-, mellem- og lavindkomst-lande, erhvervstyper (primær, sekundær, tertiær), drivhuseffekten

Materiale
Om erhverv: naturgeografi-vores verden, 2011 s. 314-319 (6 sider)
Hvordan kommer varerne rundt? Naturgeografi - vores verden, 2011, Mangelsen et al side 38-59 (22 sider)
chokolade: https://www.slavefreechocolate.org/ethical-chocolate-companies
Kakao: https://vimeo.com/796289731
Verdensmål og chokolade: https://www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/filarkiv/downloads/dilemmaspil_14feb.pdf
elbiler: https://www.ewii.dk/privat/opladning-af-elbil/er-elbiler-bedre-for-miljoet/

Metode
Fremlæggelser af gruppers underemne til afleveringen om Tyskland
Casearbejde:
1. chokoladeproduktion
2. Volkswagen vs. Tesla
Besøg på chokolademuseum i Hamborg
Rundfart i Hamborg Havn og se på store containerskibe.

Evaluering: (I forbindelse med studietur til Tyskland): Gruppeaflevering om Tyskland med fokus på demografi, erhverv, klima, landskabsdannelse (bjerge, morænelandskab, bjerge, floder, kyster) og energiforsyning
https://globalis.dk/lande/tyskland
https://lex.dk/Tysklands_geografi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NG3 Den store Tysklandsaflevering :) 11-04-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvor skal vi få vores mad fra?

Formål: Vi ser på landbrugsmetoder forskellige steder på kloden med fokus på hvorfor den danske landbrugsjord ser ud som den gør og sammenligner med landbrug i troperne
Med et besøg på Permakulturgården Skovvirke, får vi også en vinkel på en mere bæredygtig måde at dyrke mad på.
Klassen har også fået indlagt en tur til Møns Klint, så vi ser også på dannelsen af det danske landskab overordnet og bruger denne information til at redegøre yderligere for hvilke fordele og ulemper der er i forbindelse med landbrug.

Indhold: istider, Weichsel, Saale, Istidslandskabet, Milankovitch-teorien, moræne, bakkeøer, dødishuller, randmoræne, tunneldal, ås, smeltevandsletter, jordbundskolloider
Jordbrug og klima(forandringer), druvhuseffekt, landbrug i DK og troperne, udpining, forsuring, erosion, salinitet,
Case om regnskov: basalt, ferralsol, landgrabbing, tømmerhugst, flyttemarksbrug, svedjebrug, Agroforestry, automatisering, mekanisering, specialisering, dyrevelfærd, permakultur
Demografiudvikling, den demografiske transition (mad og mennesker)

Materiale:
Om det danske landskab: Naturgeografi - vores verden, Mangelsen et. al., 2011, 26 sider.
mere om istider: fra naturgeografiportalen, ca 5 sider
Om regnskoven: Naturgeografi - vores verden, Mangelsen et. al., 2011, 19 sider
Om bæredygtigt landbrug: Naturgeografi - vores verden, Mangelsen et. al., 2011, 15 sider
Film : Den største lille gård (2018), cfu, 1 time, 31 min.
Artikel: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2020/01/filmen-stoerste-lille-gaard-beroligende-billedbog-voksne-landliv
Artikel: https://pov.international/lad-os-reducere-industritaenkningen-i-landbruget/
Om jordbrug og klima: Plukket fra naturgeografiportalen, ca. 7 sider
Permekultur: https://permakulturgaarden.dk/
Befolkning og bæreevne: Naturgeografi - vores verden, Mangelsen et al, 2011 (11 sider)

Metoder:
Felttur til Permakulturgården Skovvirke, felttur til Møns Klint + museumsbesøg og feltatbejde, mundtlige oplæg, paneldebat.
Foredrag på KU om mad og skrald

Evaluering:
Aflevering på baggrund af eksperimentelt arbejde på Møns Klint: Opmåling af afstand på flintlag, for at påvise Milankovitch-cyklusserne.
Paneldebat om landbrug, klimaforandringer og de gode løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sort og grøn energi

Formål
Vi ser på forskellige energityper: fornybare og ikke fornybare. Vi ser på hvordan menneskelige aktiviteter påvirker carbonkredsløbet og zoomer ind de forskellige delelementer i kredsløbet. Vi ser også på hvilke konsekvenser der er ved fortsat stort forbrug af fossile brændsler og om der mon findes nogle gode løsninger

Indhold
Fornybare og ikke fornybare ressourcer, carbonkredsløb, alternative energikilder (sol, vand, jord, vind, termisk), oliedannelse, olievindue, kildebjergart, reservoirbjergart, dækbjergart, strålingsbalancen, CO2-lagring, politiske løsninger, verdensmål, kendte og ukendte ressourcer og reserver

Materiale
På vej mod et surt hav, 2006 (4 sider)
CO2-lagring, Geoviden nr 1, 2024 (27 sider)
Naturgeografi  - vores verden, Mangelsen et al, 2011 kap 15 (8 sider)
NG-vores verden, Mangelsen et al, 2011 s. 62-72 om oliedannelse (11 sider9
Naturgeografiportalen om alternative energikilder (14 sider)

Metode
Forsøg med drivhuseffekt
Forsøg med afsmeltning af is i vand og på land (Arkimedes)
Datasæt fra icefrontiers og floodmap
Forsøg med albedo
Fremlæggelser om løsninger
Fremlæggelser om alternative energikilder og klimamål

Evaluering
Fremlæggelser
Aflevering om strålingsbalance og smeltning af is + løsninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Et stenet forløb

Formål
Vi ser på dannelsen af forskellige bjergarter og ser den viden i forhold til den geologiske dannelse af Danmark og Grønland (henviser samtidig til tidligere forløb). For at få det store overblik ser vi på geologiske perioder og aldersdatering.

Indhold
Bjergarter, magmatiske, metamorfe, sedimentære, mineraler, geologisk cyklus, geologiske tider, aldersbestemmelse, geologiske i DK før kvartær og geologien i Grønland før og under Kvartær. demografisk udvikling i Grønland (delvis repetition fra tidligere forløb, men også nye vinkler ( aldrende befolkning, køn, samfundsudfordringer) livet på kloden over tid, aldersbestemmelse, geografiske metoder.

Materiale
Geologien i DK vs Grønland: fra Naturgeografiportalen (ca 13 sider)
Demografi i Grønland (ca. 30 sider)
Geologisk cyklus (2 sider) - fra naturgeo-portalen
Bjergarter (7 sider) - fra naturgeo-portalen
Aldersbestemmelse

Metode
Identifikation af bjergarter
Identifikation af fossiler

Evaluering
Identifiktaion af forskellige bjergarter og fossiler (skrives ned, tegnes, og tales om)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det er i dag et vejr...

Formål:
Et lille og kort forløb hvor vi ser om vi kan afkode nogle vejrsystemer og lave vores egen vejrudsigt. Vi ser på de forskellige klimazoner og minder os selv om den viden vi har fra tidligere om det globale vindsystem, nedbør og andet.

Indhold
klimazonerne, Danmarks vejr/vejrkorset, fronter og frontvejr

Materiale
DK's vejr:https://www.dr.dk/nyheder/vejret/danmarks-vejr-0
fra naturgeografiportalen: Vejrkorset (4 sider)
fra naturgeografiportalen: Fronter (4 sider)
fra naturgeografiportalen: Frontvejr (4 sider)

Metode
Lav din egen vejrudsigt ud fra data på DMI og yr

Evaluering
Mundtlig aflevering med vejrudsigten
Skriftlig aflevering om teorien bag (elever sammenligner med andet sted, anden tid og vurderer hvordan klimaforandringer indvirkning på vejret om 30 år)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer