Holdet 3x BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Mai Winterborg
Hold 2023 BT/x (1x BT, 2x BT, 3x BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1 - Intro til bioteknologi
Titel 2 Tema 2 - Cellernes biologi og kemi
Titel 3 Tema 3 - Ølbrygning
Titel 4 Tema 4 - Vandmiljø
Titel 5 Tema 5 - Genetik
Titel 6 Tema 6 - Evolution og bioinformatik
Titel 7 Tema 7 - Ligevægte
Titel 8 Tema 8 - Syrer og baser i biologiske systemer
Titel 9 Tema 9 - Carbohydrater og fotosyntese (med SRO)
Titel 10 Tema 10 - Genteknologi
Titel 11 Tema 11 - Kost og enzymer
Titel 12 Tema 12 Hormoner, forplantning og fosterdiagnostik
Titel 13 Tema 13 - Nervesystemet
Titel 14 Tema 14 - Lægemidler
Titel 15 Tema 15: Kræft, stamceller og molekylære teknikker
Titel 16 Tema 16 - Organisk kemi opsamling
Titel 17 Tema 17 - Immunforsvaret og antibiotika
Titel 18 Tema 18: Økotoksikologi
Titel 19 Tema 19 - Biodiversitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1 - Intro til bioteknologi

Kort forløb til opsamling af naturvidenskabelig metode, forsøgsdesign og sikkerhed samt generel orientering i laboratoriet. Kemikaliemærkning, sikkerhedsudstyr og værnemidler.

Læst stof:
- “Bioteknologi A bind 1”, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 1. udg. 2020; side: 17-24

Eksperimentelt arbejde:
- Gæring i alginatkugler (elevforsøg)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gæring i alginatkugler 19-11-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tema 2 - Cellernes biologi og kemi

Kernestof:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
- uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
- makromolekyler: phospholipider, transportproteiner
- celler: opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper
- genetik og molekylærbiologi: mitose, meiose,
- eksperimentelle metoder: separation (destillation)

Emner:
Atomets opbygning, periodesystemet, ædelgasreglen, metaller ikke-metaller og halvmetaller, dannelse af ioner, ionforbindelser, ionbinding, iongitre, fældningsreaktioner, molekyler, elektronparbinding, strukturformler og elektronprikformler, polaritet i molekyler, intermolekylære bindinger (dipol-dipol binding, hydrogenbinding, londonbinding), blandbarhed og opløselighed.
Cellers opbygning og komponenter, organeller, cellemembranens opbygning, phospholipider, transport over cellemembranen, osmose, cellens cyklus, mitose og meiose.

Materialer:
- Bioteknologi A - bind 1, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 25-69
- Podcast: "Cellers sociale ansvarlighed i flercellede organismer” fra NATURLIGVIS
- Animationer af Na+/K+ pumpen, aquaporiner
- Diverse forklarende videoer

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Mikroskopi af celler (journal)
- Elevforsøg: Rensning af spildevand (journal)
- Elevforsøg: Osmose i kartofler (rapport)
- Elevforsøg: Mitoser i rodspids af løg (ingen aflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3 - Ølbrygning

I dette forløb brygger vi øl, og inddrager også andre vinkler på alkoholgæring, som f.eks. bioethanol. Der er fokus på mikroorganismers vækst og enzymernes arbejde.

Kernestof:
̶  organisk kemi: opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider og aminosyrer
̶  makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater og proteiner, herunder enzymer
̶  mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
̶  organiske reaktionstyper: hydrolyse
̶  enzymer: enzymatiske hovedklasser (hydrolaser)
̶  biokemiske processer: respiration og gæring, glykolyse (start på carbohydraternes intermediære stofskifte, overordnet)
̶  mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
̶  eksperimentelle metoder: celledyrkning, spektrofotometri og separation (destillation)

Emner:
Formål med ølbrygningens delprocesser overordnet, kulhydraternes opbygning (ret overordnet), gæringsprocessen overordnet, gærcellernes (og andre mikroorganismers) vækstfaser, faktorer der påvirker væksten, lidt om gærens stofskifte, enzymer og enzymklasser, hydrolyse, afstemning af kemiske reaktioner, mængdeberegning, ølbrygning.

Materialer:
- “Bioteknologi A bind 1”, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 1. udg. 2020; sider: 71-88, 109-123
- Artikel: "ØLBRYGNING - avanceret bioteknologi", Bent Lyager, Aktuel Naturvidenskab nr. 6, 2016.
-Hjemmesider:
   - Biotech Academy, siderne "Gærsvampe" og "Gæring" (pdf'er i Drev).
   - MW's side om stofskifte, gæring og respiration
- Videoer:
   - video om funktionen af NAD+

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Ølbrygning
- Elevforsøg: Påvisning af sukraseaktivitet i upasteuriseret øl
- Fælles: Destillation af vin (journal)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sucraseaktivitet i øl 24-03-2024
Ølbrygning første udkast 28-04-2024
Ølbrygning - endelig rapport 15-05-2024
Destillation 19-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 4 - Vandmiljø

Miniforløb med fokus på økologiens grundbegreber og en feltundersøgelse: undersøgelse af vandmiljø med makroindex-metoden.

Kernestof:
- økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet

Emner:


Materiale:
- "Biologi i udvikling" (C-niv), M. Frøsig m.fl., Nucleus forlag, 1. udg. 2014; sider: 23-30, 35-37, 67-71
- Biologibogen, K. Hulgard og C. V. Madsen, Systime 2017; sider: 79-90
- Podcast: Vildt Naturligt - "Mørkt" DNA driller biodetektiverne

Andet:
- Øvelsen "DNA og Liv" med besøg på DNA-lab (Statens Naturhistoriske Museum) i starten af 3.g. Her analyserede vi vandprøver med Realtime PCR.

Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af vandmiljø ved Harrestrup Å (rapport)
- Rapport over "DNA og Liv" øvelsen

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af vandmiljø 02-06-2024
"DNA & liv" 05-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema 5 - Genetik

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, mutation.
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer og proteiner.

Emner:
DNAets opbygning, DNA replikation og proteinsyntese, mutationer, kromosomer, gener, loci, dominante og recessive alleler, geno- og fænotype, hetero- og homozygot, karyotyper (og karyotypekort), autosomal / kønsbunden nedarvning, 1 og 2-gens udspaltning, Gregor Mendels 1. og 2. lov, krydsningsskema, stamtræsanalyse, epistasi, koblede gener, blodtyper (ABO + rhesus), X2 goodnes of fit test, DNA ekstraktion.

Læst stof:
- "Bioteknologi A - bind 1", L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 89-97, 103-108, 151-168, 170-175
- “Genetikbogen B+A”, Lone Als Egebo, Nucleus, 1. udg., 1. oplag 2014: side 57-58 (om mutationer)
- “Biologiens FG” (Fys), T. Skadhede m.fl., Forlagets KATS 2008; sider: 53-55, 57-59 (kopier) om blodtypesystemerne.
- Artikel: "Hvorfor har vi forskellige blodtyper?, D.H. Svane-Knudsen på Videnskab-dk, 30.juni 2017 (se pdf i Drev)

Videoer:
- Biotech Academy: videoer om DNA replikation, transskription og translation.
- AB0-blodtyper forklaret på video
- Rhesus blodtyper forklaret på video

Eksperimentelt arbejde:
- 2-gens udspaltning i majs (Mendels 1. og 2. lov)
- Blodtyper
- DNA ekstraktion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DNA ekstraktion 🧬🥝 01-09-2024
Blodtype rapport 🩸 08-09-2024
Majsmutanter (2-gens udspaltning) 🌽 15-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Tema 6 - Evolution og bioinformatik

Temaet handler om evolution, genetisk diversitet og slægtskab, samt de molekylære metoder og it-systemer, der gør os i stand til at undersøge dette. Der er fokus på brug af programmer til sekvensanalyser.

Faglige mål:
- Udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- Bearbejde data fra kvantitative eksperimenter
- anvende digitale værktøjer (blast, UniProt), herunder fagspecifikke i en konkret faglig sammenhæng
(- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag)

Kernestof:
- genetik og molekylærbiologi: bioinformatik og evolutionsmekanismer
- Overordnede opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner
- eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese, DNA-sekventering

Supplerende stof:
-Ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Emner:
Evolution, naturlig selektion, seksuel selektion, artsdannelse, populationer og genetisk variation, kinselektion, genetisk drift, flaskehalse og foundereffekt.
DNA ekstraktion, restriktionsenzymer, PCR, gelelektroforese, DNA fingeraftryk. (Repetition af DNA replikation, primere og polymerase). DNA sekventering, shotgun sekventering
Bioinformatik: sekvens alignment og artsidentifikation, BLAST, fylogeni og fylogenetiske stamtræer, UniProt, identifikation vha. proteiner.

Materiale:
Tekst:
- Biologi i udvikling - c , M. Frøsig m.fl., Nucleus 2014; sider: 22-226
- Bioteknologi A - bind 1, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 99-103
- Bioteknologi A - bind 3, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 18-19, 26-28, 31-36, 108-109
- “Genetikbogen B+A”, Lone Als Egebo, Nucleus, 1. udg., 1. oplag 2014  (ISBN 978-87-90363-70-3): side 70-75, 80-87, 160-173
- Artikel: "Flaskehalse - når genetisk variation går tabt", M. F. Schou og J. Bechsgaard, Aktuel Naturvidenskab nr. 4, 2017
- Biotech Academy:
     - "Codons og læserammer" (se pdf i Drev)
     - "Sekvensalignment" (se pdf i Drev)
Videoer:
- Biotech Academy: Metoder - PCR (https://www.youtube.com/watch?v=B1MPUZAAmsM&ab_channel=BiotechAcademy)
- Biotech Academy: Metoder - Gelelektroforese (https://www.youtube.com/watch?v=WWYPPhrxsTM&ab_channel=BiotechAcademy)
- Biotech Academy: Metoder - Sanger-sekventering (https://www.youtube.com/watch?v=m3UFJe_pgPU&ab_channel=BiotechAcademy)

Anvendte internetsider:
- BLAST, alignment værktøj.
- UniProt, protein database.

Andet:
Papirforsøg med sekventering

Eksperimentelt arbejde:
- Zoo besøg: "Evolution og klassifikation"
- Computerøvelser med BLAST og UniProt (uden aflevering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjemmeopgave 1 - Machado-Joseph disease 06-10-2024
Elektroforese 23-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT - Programmer til sekvensanalyser og fylogeni, BLAST, UniProt
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Pararbejde

Titel 7 Tema 7 - Ligevægte

Kernestof:
- homogene kemiske ligevægte og fordelingsligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag.

Emner:
Repetition af ioner, stofmængdekoncentration og aktuel koncentration, dynamiske ligevægte, ligevægtsbrøk (Y), ligevægtsloven, ligevægtskonstanten K, indgreb i kemiske ligevægte (med koncentration, temperatur og tryk), Le Chateliers princip, endo- og exoterme reaktioner, fordelingsligevægte (især med fokus på biologiske systemer).

Materiale:
- Bioteknologi A - bind 1, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 36-42
  ISBN: 9788793647299. 2021
- Bioteknologi A - bind 2, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 63-76
- "Aurum - Kemi for gymnasiet 2", K.R. Kristiansen & G. Cederberg, Forlaget Malling Beck 2017; sider: 59-61

Andet:
- Video fra Gymnasiekemi: Ligevægtsreaktioner | Kemi B - Ligevægte 1 (https://www.gymnasiekemi.com/ligevaegte.html)


Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Indgreb i ligevægt (Gladstones forsøg)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forskydning af en ligevægt 27-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tema 8 - Syrer og baser i biologiske systemer

Lille forløb om syrer og baser, med særlig fokus på biologiske systemer og puffersystemer.

Kernestof:
- mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
- eksperimentelle metoder: titrering

Emner (i stikord):
Stofmængdekoncentrationer (formel og aktuel), syre og base (Brøndsteds definitioner), hydronolyse, oxonium- og hydroxid-ioner, korresponderende syre-basepar, amfolytter, aminosyrer som amfoioner, vands selvionisering, ionproduktet, pH-begrebet, pH's betydning i biologiske systemer, pH-indikatorer, mono- di- og polyhydrone syrer, syrers styrke, syrestyrkekonstanten (Ks), syrestyrkeeksponenten (pKs),  beregning af pH for stærke og ikke-stærke syrer og baser, puffersystemer, pH i pufferopløsninger (pufferligningen), Bjerrumdiagrammer,  kolorimetrisk og potentiometrisk titrering (af phosphorsyre i Cola), brug af programmet Capstone til dataopsamling fra pH-metre.

Materialer:
- Bioteknologi A - bind 2, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 77-122

Andet:
- Video fra Gymnasiekemi: Puffere | Kemi B - Syrer og baser 4
- Video fra Gymnasiekemi: Titrering af polyhydrone syrer | Kemi B - Syrer og baser 7

Eksperimentelt arbejde:
- Rødkålsindikator
- Titrering af phosphorsyre i Cola
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rødkålsindikator 11-11-2024
På vej mod et surt hav - VIR UV 19-11-2024
Forebyggelse podcast VIR UV 25-11-2024
Titrering af phosphorsyre i Cola 15-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tema 9 - Carbohydrater og fotosyntese (med SRO)

Forløbet fungerer bl.a. som en kursusfase tilknyttet SRO med biotek og fysik, under temaet "Planter og lys".

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til laboratoriesikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere eksperime̶ntelle data med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med etiske problemstillinger med bioteknologisk indhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag. (SRO)

Kernestof:
- struktur og stereoisomeri
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner.
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater
- biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser
- eksperimentelle metoder: spektrofotometri og chromatografi

Emner:
- Landbrugsproduktion (intro): primær- og sekundær produktion, plantenæringsstoffer og begrænsende faktorer, forøgelse af høstudbyttet, nitrogenkredsløbet.
- Carbohydrater: mono-, di-, oligo- og polysaccharider, aldoser og ketoser, de funktionelle grupper aldehyd og keton, asymmetriske carbonatomer, stereoisomeri, Fisher-projektioner, D og L form, Haworth-projektioner af ringform: alfa og beta former, Fehlings prøve samt forsøg med denne, typer af glycosidbindinger.
- Fotosyntesen (lysafhængig og lysuafhængig proces), energitransportørerne ATP og NADPH, chlroplasternes opbygning, fotosystemer, fotosyntesepigmenter, omvendt fotosyntese.
- tyndtlagskromatografi (TLC), og spektrofotometri på plantepigmenter (se også beskrivelse af SRO med fysik).
- Perspektiver på anvendelsen af planter og alger: omvendt fotosyntese, planter på Mars, biobrændstoffer fra tang, mm.

Materiale:
- Bioteknologi A - bind 3, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 197-226
- Bioteknologi A - bind 2, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 14-22, 250-252, 297-310

Andet:
- Eleverne har formidlet artikler for hinanden, herunder artikler om omvendt fotosyntese, solbeskyttelse hos alger, anvendelser af tang, fødevareproduktion på Mars, Vertikalt landbrug mm.
- Video fra Gymnasiekemi om Fehlings test: https://www.youtube.com/watch?v=zcgB0Y-WZTo&t=148s
- Video "se CRISPR i funktion": https://www.youtube.com/watch?v=cKq1pKpSRSw
- Video: "What you need to know about CRISPR": https://www.youtube.com/watch?v=1BXYSGepx7Q

Eksperimentelt arbejde:
- Saccharider - test med Fehlings reagens
- Spektrofotometrisk undersøgelse af chlorofyls absorbtionsspektrum
- Undersøgelse af fotosyntesepigmenter med TLC
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
TLC på plantepigmenter 12-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tema 10 - Genteknologi

Genteknologi - hvad kan vi og hvad bør vi?
I dette forløb undersøger vi mulighederne i genteknologiens værktøjer. Hvordan kan vi bruge dem til at brødføde mere af verdens befolkning, eller helbrede sygdomme? Og hvor går grænsen for vores indgriben egentlig?

Kernestof:
- eksperimentelle metoder: transformation
- genetik og molekylærbiologi: proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi
- ny forskning og nye bioteknologiske metoder
- bioetik

Emner:
Genetisk manipulation af bakterier, vektor plasmider, restriktionsenzymer, transformation, selektion og markørgener, Lac-Z, fremstilling af GMO planter + eksempler, Agrobacterium transformation, forædling, mutationsforædling, TILLING, anvendelser af miljø-DNA, CRISPR-Cas9, Gene drives, gen-etik.

Materiale:
- Bioteknologi A - bind 2, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 123-134, 141-145, 310-332, 338-349
- Biotech Academy: "CRISPR/Cas9 – Den Genteknologiske Revolution", case 4 om Gene Drives (se dokument i Drev)
- Eleverne har læst/lyttet én af disse (1 eller 2):
   1.  Artikel: "Tag med Eske Willerslev på jagt efter klimarobuste fødevarer:»Vi må tilbage og lede mellem istiderne«, Ingeniøren, Fødevarer 29. september 2024
   2.  Podcast: Hjernekassen på P1 | Miljø-DNA | DR LYD
- Artikel: "13-årig pige er som den første kureret for kræftsygdom med CRISPR", af Thomas Prakash på DR 11-12-2022
- Artikel: "Genom-redigering: Åbner vi for eugenik ad bagvejen?", af Karin Christiansen på Videnskab-dk 30. okt. 2017
- Artikel: "Muligt gennembrud i kræftforskningen: - Det er op og ned", fra Infomedia, Uge-Nyt Fredensborg Sektion 1 Side 22, 30. okt. 2017

Andet:
- CPH:DOX: Filmen "Human Race" (om Eske Willerslevs arbejde)
- Bioteknologi A eksamensopgave: august 2015, Opgave 4 om Gærceller og  bioethanol
- Bioteknologi A eksamensopgave: maj 2016, opgave 2 om seglcelleanæmi og CRISPR
- Video: What's a gene drive
- Video: Population Engineering | Gene Drive by CRISPR-CAS9
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjemmeopgave 2 - Seglcelleanæmi og CRISPR 09-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde

Titel 11 Tema 11 - Kost og enzymer

Forløb om fødevarer, carbohydraternes intermediære stofskifte og enzymernes funktion i kroppen og industrielt.

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til analyse og vurdering

Kernestof:
- redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
- organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
- biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
- enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik

Emner (i stikord):
- Grundlæggende om kost og fordøjelse.
- Redox kemi, specielt med fokus på regler for tildeling af oxidationstal og oxidationstal i carbohydrater.
- Carbohydraternes intermediære stofskifte: overblik over katabole processer (aerob respiration, laktat gæring, ethanolgæring), i detaljer: Glykolysen, gæring, citratcyklus og oxidativ phosphorylering (herunder ATP syntese), regulering af ATP syntese, produkt-inhibering.
- Hovedtyper af enzymer.
- Reaktionshastighed og enzymkinetik: hvad kan vi bruge enzymer til, og hvilke egenskaber ønsker vi os af et enzym, hastighedsudtrykket (gennemsnitlig eller øjeblikkelig), energiprofil for en reaktion, kinetisk energi og aktiveringsenergi, faktorer der påvirker reaktionshastighed, katalysatorer, enzymer og enzymaktivitet, enzym-substratkompleks, typer af enzym-inhibitorer, Michaelis-Menten kinetik (ligningen, grafen), affinitet, Michaelis-Menten konstanten Km (mål for enzymets affinitet for substratet), den maksimale reaktionshastighed Vmax, Lineweaver-Burk omskrivning og plot, inhibitorers påvirkning af kinetiske parametre. Herunder et forsøg med enzymkinetik.

Materiale:
-  "Bioteknologi A - bind 3", L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 227-258, 261-285
-  “I gang med Kemi”, L.A. Egebo, Nucleus 2020; sider: 231-234, 240-246 (Redox kemi, kopier)
-  “Biologibogen”, K. Hulgard og C.V. Madsen, 4. udg. Systime 2017, side 157-159, 170-175

Andet:
- Formidlingsøvelse, hvor eleverne præsenterer hver deres artikel:
     - "Korn og enzymer går hånd i hånd for bedre fordøjelighed", J. Hansen, på nyheder fra Aarhus Universitet 18-09-2013
     - "Sådan kan kemisk genbrugsteknologi hjælpe med at løse plastikforureningen", J. Payne og M. Jones, Videnskab-dk 16-06-2021
     - “Svampen på toiletbrættet”, A. Sørensen, M. Lübeck, P.S. Lübeck og B.K. Ahring, Aktuel Naturvidenskab, 5, 2011
     - “På enzymjagt i Ikka-søjlerne”, Mariane Schmidt, Aktuel Naturvidenskab 3, 2008
     - "Hvordan skaber vi en hverdag uden olie? Svaret ligger måske gemt i planter", J. W. Agger, Videnskab-dk 28-03-2022
- Video: "Earthrise - Arctic enzymes"
- Video: om respiration og gæring fra Nucleus forlag (på YouTube)
- Video: "Carbohydrate Structure and Metabolism, an Overview" (på YouTube)
- Video fra Gymnasiekemi (på YouTube): Gymnasiekemi - Redoxreaktioner Kemi C
- Video fra Gymnasiekemi (på YouTube): Reaktionshastighed | Kemi B - Reaktionskinetik 3
- Video fra Gymnasiekemi (på YouTube): Katalysatorer og inhibitorer | Kemi B - Reaktionskinetik 5

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Faktorer der påvirker reaktionshastigheden
- Elevforsøg: "Undersøgelse af enzymkinetikken for Lactase" (fra Nucleus "BIOKEMI – Levende organismers kemi").
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden 04-05-2025
Reaktionshastighed af Lactase 🚅 18-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Tema 12 Hormoner, forplantning og fosterdiagnostik

Forløb om hormoner, forplantning og fosterdiagnostik, samt tilhørende teknikker. Desuden de etiske implikationer ved anvendelse af fosterdiagnostik og genom-undersøgelser.

Kernestof:
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, forplantning.

Emner:
Kønnet og ukønnet formering, kønsdifferentiering, hormoners virkning generelt, mandens og kvindens kønsudvikling og hormonregulering, hormonelle feedbackmekanismer, ægløsningstest, befrugtning og graviditet, fosterdiagnostik, repetition af karyotyper og kromosommutationer, restriktionsanalyse og SNP'er, etiske problemstillinger i forbindelse med fosterdiagnostik og genomundersøgelser.

Materialer:
- “Biologiens FG” (Fys), T. Skadhede m.fl., Forlagets KATS 2008; sider: 75-81 (kopier)
- Bioteknologi A - bind 3, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 92-110
- tekst 1, 2, 4, og 5 fra Etisk råds hjemmeside om genomundersøgelser

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Ægløsningstest
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjemmeopgave 3 - Barnløshed og Klamydia 25-05-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tema 13 - Nervesystemet

Forløb om nervesystemet

Kernestof:
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystem
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af enzymer, transportproteiner og receptorer

Emner:
Overordnet opbygning af nervesystemet, typer af nerveceller, blod-hjerne-barrieren, start og udbredelse af nervesignal (hvilemembranpotentiale, spændingsfølsomme ionkanaler, triggerområdet, aktionspotentialet og dets udbredelse), hæmmende og fremmende synapser, receptortyper (ionkanal og G-protein-koblet), transmitterstoffer, agonister og antagonister, hjernen og CNS, smerter, virkning af alkohol, forsøg med nerveledningshastighed, tetrodotoxin.

Materiale:
- Bioteknologi A - bind 2, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 209-238
- ”Biologibogen”, C-M. V. Madsen, & K. Hulgard. Systime 2017, afsnit om alkohol (Id p453)
- Artikel: "Nyt middel mod smerte - gnid chili i såret", Berlingske, 9-11-2007

Andet:
- Video om nervecellen på norsk: https://www.youtube.com/watch?v=TZ15NnQ_YiU
- Animation af Na/K pumpen: https://www.youtube.com/watch?v=1CM8NmHIWgs
- Animation af spændingsregulerede ionkanaler: https://www.youtube.com/watch?v=biUpHATK5RA
- Video om membranpotentiale, spændingsfølsomme ionkanaler, Na/K pumpen og aktionspotentialet: https://www.youtube.com/watch?v=oa6rvUJlg7o
- Video: Biostribens video om nervesignaler  
- Visualisering af G-protein-koblet receptor i Uniprot

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: nerveledningshastighed (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nerveledningshastighed rapport 31-08-2025
Multiple Choise test 10-09-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 14 Tema 14 - Lægemidler

Kernestof:
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
- fordelingsligevægte
- eksperimentelle metoder: chromatografi (TLC)

Emner:
Ligander og receptorer (repetition), Lipinskis regler, fordelingsligevægt og logP, fordelingsforholdet D for stoffer med syre-base egenskaber (og logD), organisk syntese af acetylsalicylsyre, omkrystallisering, identifikation og bestemmelse af stoffets renhed med TLC og smeltepunktsanalyse, optisk isomeri og spejlbilledisomeri, R,S systemet, morfin og citalopram.

Materialer:
- "Bioteknologi A bind 2", L.A. Egebo m.fl., Nucleus forlag 2019: side 239-269
Videoer:
- Gymnasiekemi: Spejlbilledisomeri (på YouTube)

Andet:
- Besøg på Pharma med foredraget "Peptidtransportører – når lægemidler skal bruge en taxa" (+ rundvisning mm.)

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Syntese af acetylsalicylsyre (rapport)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgaver til lægemiddelfremstilling s. 239-244 10-09-2025
Hjemmeopgave - Penicillin G 24-09-2025
Syntese af acetylsalicylsyre 20-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 Tema 15: Kræft, stamceller og molekylære teknikker

Tema om stamceller og molekylærbiologiske teknikker

Kernestof:
- celler: stamceller
- genetik og molekylærbiologi: genregulering, genteknologi
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation

Emner:
Embryonale og somatiske stamceller, differentiering, cellernes "potens", typer af stamceller, allogen og autogen stamcelletransplantation, genregulering, iPS, kloning og teraputisk kloning, epigenetik, kræft, kloning, transformation, genterapi og editering, miniprojekt om anvendelser af stamceller.

Materialer:
- Bioteknologi A - bind 2, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 145-149
- Bioteknologi A - bind 3, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 287-315

Supplerende:
- Biotech Academy sider:
    - Differentiering af stamceller
    - Immunforsvaret, kloning og kunstige stamceller

Andet:
- Film: "Supercellen" (47 min.), udgivet af National Geographic 2010, fra CFU
- Podcast: Ubegribeligt - "Stamceller" fra DR Lyd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 16 Tema 16 - Organisk kemi opsamling

Forløb, der skal give overblik over de forskellige organiske stofklasser, træne navngivning og reaktionstyper med de forskellige klasser.

Kernestof:
- organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer

Emner:
Repetition af elektronparbindinger, prikformler, funktionelle grupper, Alkaner, Zigzagformler, strukturisomeri. Stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere (herunder triglycerider som eksempel), aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer. Hydrogenbinding mellem aminer.

Materiale:
- Bioteknologi A - bind 2, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 149-176, 180-187
- Bioteknologi A - bind 1, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 47-48, 124-128

Andet:
- Videoer fra Gymnasiekemi om organisk kemi

Eksperimentelt arbejde:
- Substitution og addition (journal)
- Oxidation af alkoholer (rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Substitution og Addition 16-12-2025
Oxidation af alkoholer 18-01-2026
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tema 17 - Immunforsvaret og antibiotika

Kernestof:
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: immunsystem
- eksperimentelle metoder: ELISA, separation (Western blot, isoelektrisk punkt)
- virus: opbygning og formering

Emner:
- Ydre forsvar
- Det uspecifikke forsvar: antigener, vævstypemolekyler (MHC I og II), antigenpræsentation, typer af leukocytter (hvide blodlegemer), T-celler (hjælper og dræber), fagocytose, makrofager, andre immunaktive komponenter (histamin, heparin, komplement, defensin, interferon)
- Det specifikke immunforsvar: lymfocytter, antistoffer, respons på antigenrepetition af intra- og intermolekylære bindingstyper.
- Vira
- Vaccination: passiv og aktiv immunisering, genetisk vaccination
- Anvendelser af antistoffer: ELISA, Western Blotting, LFA test (Lateral Flow Assay)
- Produktion af antibiotika, antibiotikas virkemåde, bakterier (repetition + uddybning af cellevæggen) og resistensmekanismer
- Slangegifte, antigen og antistof, antistoffer som modgifte

Materialer:
- "Fysiologibogen - den levende krop", B.B. Bidstrup m.fl., Nucleus 2008; side 105-116
- Bioteknologi A - bind 3, L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 156-166, 176-181
- "Det medicinerede menneske kap. 7: Antibiotika", L. P. Madsen & R. Haugaard, Københavns Universitet Det Farmaceutiske Fakultet, 2. udgave 2007; sider: 140-142, 149-153.
- Artikel: "Influenza - menneskets uforudsigelige følgesvend" af P. Ravn, R. Forsberg og F. B. Christiansen, Aktuel Naturvidenskab 2, 2007
- "Fight the Bite" forløb fra LIFE fonden, diverse tekster og videoer fra forløbets hjemmeside

Andet:
- Video fra Biostriben om Menneskekroppen
- Video fra Biostriben om ELISA
- Video fra Biostriben om Western Blotting

Eksperimentelt arbejde til "Fight the bite" forløb:
- Test for hæmotoksicitet (effekt af slangegifte i blod)
- ELISA test for antigener i slangegifte
- Lateral Flow Assay for to slangegifte
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve feb 26 03-02-2026
Fight the bite opgave 03-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT - MarvinSketch
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 18 Tema 18: Økotoksikologi

Tema om økotoksikologi

Kernestof:
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering
- økologiske grundbegreber: samspil mellem arter og deres omgivende miljø
- fordelingsligevægte

Emner:
Repetition af opløselighed og polaritet, persistente stoffer, bioakkumulering og biomagnificering, repetition af fordelingsligevægte, eksempler på miljøskadelige stoffers virkninger, PFAS, Pesticider, Hormonforstyrrende stoffers virkemåder, Kemiluppen, risikovurdering, LD50 og LC50, biomarkører, ADI og ATI.

Materiale:
- "Bioteknologi A - bind 3", L.A. Egebo m.fl., Nucleus 2020; sider: 122-136
- "Fysiologibogen - den levende krop", B.B. Bidstrup m.fl., Nucleus forlag 2008; sider: 111-122
- Artikel: "Kønsforvirring", K.B. Hansen, Aktuel Naturvidenskab 3, 2013.

Andet:
- Undersøgelse med Kemiluppen hjemme
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kønsforvirring 14-04-2026
Hjemmeopgave - Hormonforstyrrende stoffer 19-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Tema 19 - Biodiversitet

Meget lille forløb om biodiversitet og naturgenopretning.

Emner:
- biodiversitet (økosystem-, arts- og genetisk diversitet), biodiversitetens fordeling på jorden, hvordan monitoreres biodiversitet.
- naturbevarelse, naturgenopretning med fokus på vandmiljø (sørestaurering og biomanipulation)
- repetition af gødning/næringssalte, søens økologi, fødekæder, eutrofiering, iltsvind

Materialer:
- ”Biodiversitetsbogen” J. B. Hansen, K. G. Turner og L. Brøndum, Nucleus Forlag 2022; sider: 134-136, 139-144 (Uddrag fra Kap 5)
- "Hvad er biodiversitet? - Elevtekst". Video + hjemmeside, udgivet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, KU. Svarer til 10 normalsider.

Andet:
- TV-program: “Da insekterne forsvandt”, DR dokumentar fra 2021. Fra CFU.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave til filmen "Da insekterne forsvandt" 10-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer