Holdet 2023 Re/2a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) David Thomas Simonsen
Hold 2023 Re/2a (2a Re, 3a Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religionsvidenskabelige begreber og metoder
Titel 2 Inuit religion og shamanisme
Titel 3 Hinduisme
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Islam
Titel 6 Kristen fundamentalisme
Titel 7 Islamisk ret og Jihad
Titel 8 Læsning af religiøse kildetekster
Titel 9 Reformation og protestantisme
Titel 10 Friedrich Nietzsche: Antikrist (Værklæsning)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religionsvidenskabelige begreber og metoder

Religionsfaglige begreber og metode

Kernestoffet er:
̶̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Indhold: Vi arbejder med introduktion til hvad religion er. Herunder religion i det senmoderne samfund, hvor vi ser på, hvad der kendetegner den religiøse aktør i den moderne verden. Her arbejder vi især med begreberne:
- Sekularisering
- Afsekularisering
- Affortryllelse
- Genfortryllelse
- Den religiøse aktør
- Pluralisme
- Eklekticisme
- Ikke-institutionaliseret religion
- Polarisering
- Medialisering
- Maksimalisme/minimalisme

Så arbejder vi med de forskellige religionssociologiske teorier om årsager til religiøsitet: Deprivationstesen, socialiseringstesen,  tesen om rationelle valg og tesen om søgen efter mening og tilknytning.

Vi ser på disciplinerne religionsfænomenologi og  religionssociologi, og især på deres forskellige undersøgelsesområder: Hvad religion er vs. hvad religion gør.  Religionsfænomenologiens komparative (sammenlignende) karakter bringes i spil i arbejdet med de to grundlæggende religionsfænomenologiske begreber myte og ritual:
Fokuspunkter er:
- Myte (Levi-Strauss)
- Ritual (Jørgen Podemann Sørensen)
- Overgangsritual (Van Gennep)
- Helligt og profant (Mircea Eliade)
- Emic/etic (indefra-syn/udefra-syn)
- Elite og mainstream


Faglige mål:

Kursisterne skal kunne:

̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Metode:
Læreroplæg, forskellige typer af øvelser, tekstnært arbejde og analyse, gruppearbejde, fremlæggelse, arbejdsspørgsmål, pararbejde. Aktiv brug af dokumentarfilm til at forstå brugen af religion i nutiden.

Materiale:
Madsen, Lene m.fl: 'Grundbogen til Religion C', 3. udg. 1. opl. Systime. [2019]. Side 14-28; s 305-342.
Armin Geertz & Torben Brostrøm: Myte (Myter i religionshistorien, Kosmologi) Lex
https://lex.dk/myte#-Myter_i_religionshistorien
Skabelsesmyten, Genesis 1-2
Kaos og kosmos, Teogonien
Inuits skabelsesmyte


National Geographic: Boy to man.
https://www.youtube.com/watch?v=81JPj8BqBBQ


Hundreds of Maasai warriors come of age during 'Eunoto' ceremony in Kenya. AFP
https://www.youtube.com/watch?v=vwLQy1hv1cw


Thrones of Semana Santa
https://www.youtube.com/watch?v=N-EzhFOI5XU

Anslået omfang 30 sider

Evaluering:
Forløbet blev afsluttet med repetition og opdatering af begrebsleksikon.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Inuit religion og shamanisme

Forløbets indhold og fokus:

Forløbet inuitreligion introducerer eleverne til animistisk kosmologi og shamanistisk praksis eksemplificeret gennem førkristen grønlandsk religion, samt enkelte kilder, der beskriver andre former for shamanistisk praksis (samisk).  Fokus er dels på den animistiske kosmologi, som den kommer til udtryk i inuits begreb om inua (dets menneske),  og dels på angaqoq'en som religiøs ekspert, der genopretter balancen og harmonien mellem inuits verden og åndeverdenen. Gennem læsning af centrale inuitmyter og vidnebeskrivelser arbejder eleverne med centrale emner som magi, tabu og ritualer.  Desuden perspektiveres inuitreligionen til vore dage, hvor fornyet interesse og revitalisering af inuittraditionen finder sted, ikke mindst i forhold til myternes natursyn og dets relevans i forhold til klimakrisen.

Særligt fokus på:
- Beskriverlse af angaqoq'en (shamanen) som religiøs ekspert, der ved hjælp af hjælpeånder kan kommunikere med  åndeverdenen og foretage rejser i den.
- Begrebet inua og dets betydning for inuiternes kosmologi og etik.
- Synkretisme og inuitreligionens betydning for grønlændernes kristendomsforståelse og naturforståelse.

Kernebegreber:
-  Animisme
- Inua
- Shamanisme
- Shaman, Angaqoq,(noaide), religoøs specialist
- Ånderejse
- Hjælpeånd,
- Tabu
- Magi, lighedsmagi, berøringsmagi, berøringsmagi
- Synkretisme
- Myter (Havets moder, Månemanden)
- Ritualer, fangstritualer, afværgeritualer, overgangsritualer
- Tupilak


Faglige mål:

̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:

Kernestoffet er:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Metode:
Læreroplæg, forskellige typer af øvelser, tekstnært arbejde og analyse, gruppearbejde, fremlæggelse, arbejdsspørgsmål, pararbejde. Aktiv brug af dokumentarfilm til at forstå brugen af religion i nutiden.

Materiale:
Krister Hansen, Rasmus Augustesen,  Lise Ludvigsen (ed.) Grønland – Historie, samfund, religion, Systime 2016
Jørgen Podemann Sørensen: Indledning, i Skriftløse folks religioner s. 7-29, Gads forlag, 1998
Klaus Engelbrechtsen, Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi; Ilinniusiorfik Undervisningsmiddelforlag 2013, s. 44-46 (Vi frygter),  s. 115-140 (myter): s. 156-176 (ritualer)
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland I; Nordiske Landes Bogforlag, s. 9-14 (livsanskuelse)


Suplerende materiale:
Samisk shamanisme, i Skriftløse folks religioner 2,7; Gads forlag, 1998



Air Greenland: Myten om den grønlandske havkvinde Sassumap Arnaa, animationskortfilm, 2018
https://www.youtube.com/watch?v=zSSrtOYlK0A
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hinduisme

Hinduisme

I forløbet om hinduismen har eleverne arbejdet med Indiens store religiøse diversitet. De har arbejdet med indisk religionshistorie med fokus på den vediske kulturs offerreligion, upanishadernes asketiske filosofi og praksis og Bhagavad Gitas Bhakti-tradition. De har set hvordan alle disse religiøse traditioner stadig lever som forskellige lag i hinduismen, i form af de forskellige veje til moksha ( karma maga, jnana marga og bhakti marga). Eleverne har ligeledes arbejdet med kastesystemet (begreberne varna og jati) og set på hvilken rolle kastesystemet spiller i det moderne Indien. De har også arbejdet med hinduistisk praksis, ved at beskæftige sig med den daglige puja, med tempelkult og med religiøse fester (Khumb Mela). Endvidere har de set hvordan hinduismens gudsbegreb, ud over den åbenlyse polyteisme også rummer monoteistiske og ateistiske træk. De har arbejdet med begreberne karma, samsara og moksha, som det der binder hinduismens diverse ydtryk sammen. De har også arbejdet med diaspora-hinduisme i form af vestens tilegnelse af hinduistisk filosofi og praksis (yoga og meditation) samt hinduisme om den opfattes og praktiseres af tamiler i Danmark.
Endelig har de arbejdet med hinduismen i det 20. århundrede og traditionerne fra henholdsvis Gandhi og RSS, og hvordan hinduismen både kan tolkes meget eklektisk og inkluderende overfor andre religioner og meget ekskluderende, som f.eks i hindunationalismen hindutva-begreb.

Kernebegreber;
- Vedaerne
- Arier
- Dravider
- Induskulturen
- Purusha
- Varna (kaste)
o Brahmin
o Ksatrya
o Vaishya
o Shudra
- Jati
- Upanishader
- Karma
- Samsara
- Moksha
- Brahman
- Atman
- Yoga
- Bhagavad Gita
- Bhakti
- Avatar
- Krishna
- Arjuna
- Brahma-Vishnu-Shiva
- Jnana Marga
- Karma Marga
- Bhakti Marga
- Ahimsa


Faglige mål:
Indhold
Kursisterne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
̶̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
̶Kernestoffet er:
̶ væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
̶̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Metode:
Læreroplæg, forskellige typer af øvelser, tekstnært arbejde og analyse, gruppearbejde, fremlæggelse, arbejdsspørgsmål, pararbejde. Aktiv brug af dokumentarfilm til at forstå brugen af religion i nutiden.

Materiale:
Allan Poulsen: Hinduismen, Systime 2022, s 10-26
Madsen, Lene m.fl: 'Grundbogen til Religion C', 3. udg. 1. opl. Systime. [2019]. Side 151-179; s. 233-234, s. 238-239

- Film. Til Puja en hverdagsaften, puja
- Film Udførelsen af Puja; Systime
- George Harrison: My sweet lord
- Explainer: What is Kumbh Mela festival in India?  https://www.youtube.com/watch?v=BipL-4ZoZik&t=90s&ab_channel=60MinutesAustralia
- Khumb Mela
https://www.youtube.com/watch?v=PSM7MYwwgpU&ab_channel=UNESCO
- How to have a Puja at home
https://www.youtube.com/watch?v=Pbxlh8oRNWU&ab_channel=Howcast


Anslået omfang 60 sider

Evaluering:
Forløbet blev afsluttet med repetition og opdatering af begrebsleksikon.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Kristendom - Fra jødisk sekt til verdensreligion

I forløbet om kristendom har vi først fokuseret på pagtstanken og forholdet mellem jødedom og kristendom. Vi startede med at læse dele af urmyten i 1. mosebog samt om pagtsslutningen på Sinai i 2. mosebog, og så hvordan Jahve slutter en pagt med først menneskeheden (Noah), dernæst de semitiske folk (Abraham) og til sidst hebræerne/jøderne (Moses). Dernæst så vi på den religiøse, sociale og etiske kritik af jødedommen, der kommer til udtryk hos de gammeltestamentlige profeter (Amos) og hvordan det resulterer i håbet om en kommende Messias, der skal befrie Israel fra fremmede magter og genetablere et retfærdigt samfund i overensstemmelse med Jahves lov (Moseloven).
Så læste vi tekster fra Ny Testamente og så hvordan Messiasskikkelsen er blevet til en eskatologisk figur, der indvarsler en kosmisk transformation af verden. Og i dette lys beskæftigede vi os med Jesusbevægelsens forandring fra en lille jødisk, messiansk sekt til en hellenistisk mysteriereligion, gennem Paulus' hedningemission, hvor den gamle pagtstanke er blevet erstattet med den ny pagt. Den gamle pagts ofringer ved templet er erstattet med Jesu sonoffer, og harmonien mellem Gud og mennesket, som bev brudt ved syndefaldet, er genetableret.
En meget kort gennemgang af Kristendommens historie efter den bliver statsreligion i Rom bragte os frem til reformationen. Her beskæftigede vi os med Luthers opgør med den kirkelige tradition og det kirkelige hierarki, herunder opgøret med afladshandel og relikviedyrkelse. Vi beskæftigede os med Luthers begreb om Sola Scriptura (skriften alene), altså at evangeliet alene er autoritet for det kristne menneske, og at det enkelte menneske må tilegne sig evangeliet. Derfor Luthers oversættelse af Bibelen til tysk (og de senere oversættelser til de andre folkesprog), samt hans lære om det almindelige præstedømme. Vi beskæftigede os desuden med Max Webers teori om forholdet mellem den protestantiske etik og kapitalismens ånd.
Dernæst arbejdede vi med protestantismen i USA, om forskellen på mainline protestanter og evangelikale. De særlige forhold der har præget amerikansk kristendom (karismatiske prædikanter, anti-intellektualisme, personlig omvendelse etc.). Vi arbejdede med den fundamentalistiske bevægelse, fra the fundamentals, The monkey trial, over det selvvalgte eksil til de ny-evangelikales indtog i politik (abort, homoægteskaber, kristen zionisme etc.) Og synet på eskatologien var her et vigtigt fokuspunkt (præmillienarister vs. postmillienarister).
Endelig har vi arbejdet med moderne protestantisme, herunder spørgsmålet om kristen etik (biblicistisk etik vs. situationsetik). Vi stiftede bekendskab med Bultmann (afmytologisering), Løgstrup (skabelsesteologi og Sløk (eksistensteologi).

Kernebegreber:
- Det Gamle Testamente
- Skabelse
- Syndefald
- Arvesynd
- (Den gamle) pagt
- Jahve
- Abraham, Isak, Jakob (patriarkerne)
- Monoteisme
- Eksilet i egypten,
- Moses
- Pagtslutningen på Sinaj
- Moseloven
- TaNaK (toraen, profeterne, skrifterne) = GT
Profeterne
Eksilet i Babylon
Messias
Det nye testamente
Jesus
Gudsriget
lignelser
Det dobbelte kærlighedsbud
Kristus
Nærforventning
Paulus
Den anden ADAM
Jødekristen – hedningekristen
Retfærdiggørelse ved tro
Den nye pagt
Genopstandelse
Dommedag
Kødets opstandelse
Katolicisme – Protestantisme
Luther
Afladshandel
Kirkekristne
Kulturkristne
Kirkefremmede
Næstekærlighedsbuddet
Biblicistisk etik
Situationsetik
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Bjergprædikenen


Faglige mål:
Indhold
Kursisterne skal kunne:
̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶  redegøre for grundlæggende sider af kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold:

Kernestoffet er:
̶  kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
̶  religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Metode:
Læreroplæg, forskellige typer af øvelser, tekstnært arbejde og analyse, gruppearbejde, fremlæggelse, arbejdsspørgsmål, pararbejde.

Materiale:
Poulsen, Allan: Kristendommen - fra oldkirke til folkekirke; Det Ny Forlag 2020; s.10-23
Madsen, Lene m.fl: 'Grundbogen til Religion C', 3. udg. 1. opl. Systime. [2019]. Side 66-81.
Lindhardt, Svend: Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA; Gyldendal 2005; s. 21-27
Andreas Bonne Sindberg, Thor Banke Hansen: USA - historie, samfund, religion, Systime 2017; s. 135-173
Katrine Haaning, Søren Korshøj Laursen: Kristendom - tro og praksis; Systime 2017; R. Bultmann, K.E. Løgstrup, Johs. Sløk; https://kristendom.systime.dk/?id=148&L=10#c377

Monty Python: Life of Brian, UK 1979 (film)
Debar om Life of Brian: https://www.youtube.com/watch?v=ZYMpObbt2rs&t=2406s (TV-debat)
Film: Ereic Till " Luther" Tyskland 2003
DRKultur: 5 skarpe om Luther, 2013
Filmcentralen: Undervisningsmateriale til Luther; Filmens Luther og virkelighedens Luther & På Luthers tid: tanker og begivenheder i tiden; https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/luther-0?sub-page=120521
DR Eksistens: Interview med Johannes Sløk; https://www.youtube.com/watch?v=Q0IvVcRcY-g
Kristeligt Dagblad: K.E. Løgstrups liv og tankeverden, afsnit 2; https://www.youtube.com/watch?v=cElEVV7vvGk&t=2s


1. mosebog kap. 1-3,
Markus-evangeliet kap. 1;7
Matthæus-evangeliet kapitel 5
Lukas, kap. 23
Apostlenes gerninger kap 15


Anslået omfang 90 sider

Evaluering:
Forløbet blev afsluttet med en repeterende samtale og opdatering af begrebsleksikon.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam

Islam

Beskrivelse:

I forløbet om Islam har eleverne stiftet bekendskab med Islams formative periode og tidlige historie. De har lært om det præislamiske samfund i Mekka, om Muhammeds liv og åbenbaringer, herunder om indflydelsen fra kristne og jøder og om begrebet bogens folk (Ahl al-Kitāb). Dernæst har de lært om Koranen og haditherne, herunder om kriterierne for klassifikation af hadither. De har arbejdet med splittelsen i Shia- og Sunni-islam og etableringen af det islamiske kalifat. De har arbejdet med muslimsk praksis oglivsførelse,  Islams fem søjler og især Hajj, set både som overgangsritual og kultdrama. De har arbejdet med islamisk retstradition og begreberne sharia og jihad. Jan Hjärpes skalaer for trosforhold er blevet introduceret og brugt til at analysere forskellige moderne muslimske positioner, herunder Sherins Khankan, Kritiske muslimer og Hizb ut-Tahrir.

- Islams historiske udvikling og religiøs praksis i islam
- Ritualet hajj læst som et overgangsritual og kultdrama
- Islamiske forestillinger og praksis. (De seks trosartikler og de fem søjler)
- Sharia og jihad
- Traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme)


Faglige mål:
Indhold
Kursisterne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
̶ redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
̶Kernestoffet er:
̶  islam set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
̶ religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Metode:
Læreroplæg, forskellige typer af øvelser, tekstnært arbejde og analyse, gruppearbejde, arbejdsspørgsmål, pararbejde, elevoplæg.

Anvendt materiale:
Madsen, Lene m.fl: 'Grundbogen til Religion C', 3. udg. 1. opl. Systime. [2019]. Side 137-147
"Islams kilder" og "Historien'; i Deniz Kirtir, Klassisk og moderne islam.
Grundbog til islam. Systime 2010, side 12 23
"Tro og lære"; ''Religiøse forpligtigelser" og "Ritualer" i Hanne Følner m.fl., Kuplen, Muren og Graven Jerusalem som helligsted for tre religioner.
Nordisk Forlag 2002, side 210-215, 219-220
Hjarpes skalaer for trosforhold; Gyldendals religionshistorie, 1994,
side 333-335
"Kan muslimer være demokrater? Kan kristne'?", Peter B. Andersen og
Peter Luchau, Information 17.. februar 2009
"Et mulismsk manifest". WW\\tkritiskemuslimer.dk
"Den amerikanske kampagne for tilintegøreise af islam'' (uddrag),
Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside,: WWW;hizb-ut Tahrir.dk
"Muhammeds afskedsprædiken" i Shrerin Khankan, Muslimernes islam -
religion, kultur og samfund. Pantheon 2010


Film:
BBC: Hajj - pilgrimsrejse til Mekka, På mit CFU; https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=030301091930
What is Ashura:
https://www.youtube.com/watch?v=bT9gagG48Gc
Ashura i København:
https://www.youtube.com/watch?v=0Ox6i4ki0ck

Undervisningsforløb på Davids samling om religionen Islam. Fokus på Islams diversitet med hensyn til lære og praksis, herunder islams fem søjler og angivelige billedforbud.

I løbet af alle fire forløb: Madsen, Lene m.fl: 'Grundbogen til Religion C', 3. udg. 1. opl. Systime. [2019]: Side 270-278, 311-318, 330-333, 335-340 (dvs. følgende afsnit fra grundbogen: Indefra (emic) / udefra (etic), Ninian Smarts syv dimensioner, Kvalitativ og kvantitativ metode / fremgangsmåde, Maksimalisme og minimalisme, Ritualer, Overgangsritualer, Myter, Elite og mainstream, Jan Hjärpe: Indhold, funktion og engagement, Konversion, Analysemodel, helligt og profant).

Anslået omfang islam 70 sider.

Evaluering:
Forløbet blev afsluttet med en repetition opdatering af begrebsleksikon, samt besøg på Davids Samling med undervisning og rundvisning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Islamisk ret og Jihad

Et kort supplerende forløb om islamisk retstradition, de islamiske retsskoler, samt om begrebet Jihad. I dette forløb arbejder vi også med Jan Hjärpes model for grader af religiøs engagement og hans inddeling i traditionalister, modernister, fundamentalister og sekularister.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Læsning af religiøse kildetekster

I dette semester vil vi øve os i at læse og analysere religiøse kildetekster.
Vi vil kigge på forskellige tekster indenfor de gennemgåede emner - inuit-religion, hinduisme, kristendom og islam. Teksterne vil indgå i pensum for de enkelte emner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reformation og protestantisme

Faglige mål:

I dette forløb skal vi beskæftige os med Luther og reformationen. Vi skal også beskæftige os med andre reformatoriske bevægelser, herunder calvinismen. I den forbindelse skal vi igen tale om en af (religion)socilogiens store fædre, nemlig Max Weber og hans teori om Den Protestantiske Etik og Kapitalismen Ånd.

Og så runder vi forløbet af med at se på forholdet mellem reformationen og sekularismen. Og her skal vi arbejde med Phil Zuckermann, som I mødte kort i forløbet om kristen fundamentalisme. Han har undersøgt forskellene mellem USA og Danmark, hvad angår graden af formel sekularisering i juridisk forstand og så troens reelle betydning i de to samfund.

Kernestof:  Luthers kamp for at erstatte en straffende gud med en kærlig og tilgivende gud. Hans opgør med den kirkelige tradition som autoritet, herunder Paven og det præstelige hierarki. Hans insisteren på Bibelen og Bibelens åbenbaring som eneste autoritet for kristne. Han opgør med gerningsretfærdighed og hans insisteren på retfærdiggørelse ved tro.
Max Webers tese om, at reformationen frisatte klostervæsenets asketiske ideal og lod det fortsætte i en sekulariseret udgave hos det begyndende borgerskab. Og at det her  resulterede i en stræben efter stadig mere rationel organisering af produktion og arbejde og en stadig geninvestering af overskudet i produktionen. Weber mener at den protestantiske etik skaber kapitalismens ånd. Hans analyse er særlig koncentreret om den calvinske protestantisme.
Phil Zuckermans sociologiske undersøgelse af religionens betydning i det danske og det amerikanske samfund. Herunder hans forskellige forklaringer på, at kirken og religionen er så meget mere tydelig i USA, på trods af deres Wall of Separation og at Danmark har en statskirke.

Materiale:
Eric Till:; Luther, Tyskland/England, 2003
Jens Nysten, Hanne Toftager: Undervisningsmateriale:
          Filmens Luther og virkelighedens Luther:
          https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/luther-0?sub-page=120521
          På Luthers tid - tanker og begivenheder
          https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/luther-0?sub-page=120522
          Ord og billede
          https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/luther-0?sub-page=120524
DR Kultur: 5 skarpe om Luther; dokumentar, DR 2013
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000025128&cfuid=14
Phil Zuckerman: Religionens betydning i USA og Danmark; Danskernes Akademi, 2014
https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE&t=325s

Fokuspunkter: retfærdiggørelse ved tro, skriften alene (sola scriptura), samtidig synder og retfærdiggjort (SIMUL JUSTUS ET PECATOR), afladshandel, Oversættelse af bibelen til tysk og andre folkesprog), det almen præstedømme, sværmerne og bondeoprør.

Undervisningsmetode: Tavleundervisning, debat, gruppearbejde, gruppefremlæggelser, film.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Friedrich Nietzsche: Antikrist (Værklæsning)

Som værk har i valgt at læse Antikrist af Friedrich Nietzsche. Et religionsfilosofisk værk, som også er et af religionskritikkens hovedværker.

Værket er et ætsende og vredladent opgør med kristendommen og noget af det sidste Nietzsche skriver, inden han formørkes af sindsyge.

Antikrist er et opgør med hele den jødisk-kristne kultur og begge religioners indflydelse på europæisk kultur- og åndshistorie. Det er ikke kun jødedommen og kristendommen der angribes, men også oplysningsfilosifien, demokrati og socialisme, som af Nietzsche opfattes som sekulariserede former for kristendom. Og dermed et udtryk for en slaveopstand i moralen, hvormed alle de svage og uduelige har fået magten over de høje og ædle (ånds)aristokrater, dvs. OVERMENNESKET, som selv er i stand til at sætte rammerne for sit eget liv og som selv definerer sit moralske kompas i livet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer