Holdet 2023 re/2w - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 re/2w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Det frie Gymnasium
Fag og niveau	Religion C
Lærer(e)	John Toldsted
Hold	2023 re/2w (2w re, 3w re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Fælles introduktion til grundlæggende begreber
Titel 2	Kristendom
Titel 3	Islam og Vesten
Titel 4	Det gode liv
Titel 5	Etik
Titel 6	1700-tallet. Oplysningsfilosofferne og pietisme
Titel 7	Kort forløb om Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Fælles introduktion til grundlæggende begreber I forlængelse af at læreplanen nævner muligheden for samarbejdet med andre fag, er det gennemgående blevet forsøgt at lægge arbejdet i religionsfaget tæt op af oldtidskundskab og lade de to fags pointer vekselvirke. Den overordnede retfærdiggørelse for tværfagligheden er ønsket om at give et mere samlet billede af elevernes kulturhistoriske "dna", så de kan indgå som fuldgyldige kritiske medlemmer af den europæiske offentlighed. Religion og oldtidskundskab gennemførte et kort introduktionsforløb sammen med en fælles introduktion til grundlæggende begreber som f.eks. myte, ritual, kaos og kosmos. Målet med den fælles introduktion og med tværfagligheden er, at eleverne i slutningen af 3g kan se, hvordan de i dag består af både antikke og religionsfaglige pointer, og hvordan både antikken og religionsfaglige emner har bidraget med at skabe en moderne idé om Humanisme.
Indhold	Kernestof: Jeg placerer lige lektien til på tirsdag 22/8 - for den er ret lang. Du bør begynde at bladre i den, læse i den, tage den med i bad osv.:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kristendom En indføring i forholdet mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente. Den frelseshistoriske tankegang: Det gamle Testamente: Første Mosebog, kap. 1-3 (skabelse og syndefald), Det nye Testamente: Lukasevangeliet 1,26-37 og 2,1-21 (Jesus` fødsel) Matthæusevangeliet; kapitel 1-2 (Jesus` fødsel) B.S. Ingemann; Julen har bragt velsignet Bud (DS 109) Arbejdsmetoden var især gruppearbejde med gruppefremlæggelser. Et grundigere arbejde med den kristne frelseshistorie og den kristne billedverden: Markusevangeliet; 1,9-20 (bl.a. Jesus` dåb), Markusevangeliet; kap. 15-16 (Jesus` lidelse, død og opstandelse) Apostlenes Gerninger 2,1-13 (Pinse) Matthæusevangeliet; kap. 5 (Bjergprædikenen) Vi arbejdede med lignelser: Markusevangeliet; 10,13-31 (Lignelsen om kamelen og nåleøjet) Lukasevangeliet; 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner) og kap. 15 (Lignelsen om den fortabte søn) For at arbejde yderligere med kristendommen, arbejdede vi også kort med hvordan kristendommen udviklede sig videre via Augustin og op til pietismen, og vi fokuserede kort på den helt centrale skikkelse i dansk kristendom: N.F.S. Grundtvig. Grundtvig; uddrag af "Kirkens Genmæle" Lotte Thorsen; Tro er tillid til i morgen (interview med præst Lene Tvilling) (Politiken 25/3 2002) Vi gennemgik og arbejdede med metoden ”Typologi” eller ”Den firefoldige tekstforståelse”, som den f.eks. er beskrevet i Erik A. Nielsens "Kristendommens retorik".
Indhold	Kernestof: Læs den vedhæftede tekst. Det er Bibelen Greatest hits. Når I læser teksten, skal I læse den første halve side - min introduktion - og ellers springe alle de mange arbejdsspørgsmål over, og først læse igen, når skabelsesmyten begynder. Kristendom. Nu skal vi læse i Bibelen. Hurra.pdf kristendom. Jesus dåb, lidelse og opstandelse.pdf Læs klart den vedhæftede tekst: I dag skal I selv arbejde (uden mig) sådan her: A) Gruppearbejdet fra sidst bliver færdigt. B) I skal arbejde i det helt nye dokument "Jesus over København" - skriv dit navn nederst i dokumentet, når du er til stede. Uh i dag er "Jesus over København" udkommet, den nye tekst. Alle fra Lissabon til Lemvig sidder uden for kioskerne og læser den: Hurra vi ses. I dag fremlægger grupperne om Kristendom Læg puder og sofaer omkring din stol, for den her tekst vil få dig til at falde ned fra stolen. Der er en revolution inde i den her tekst. Hvor mon den revolution er? Læs BJERGPRÆDIKENEN. Du kan finde den herinde: Læg havesofaer og bænke omkring din stol, for den her tekst "Bjergprædikenen" vil kaste dig ned fra stolen. Der er en revolution inde i den her tekst. Hvor mon den revolution er? Læs BJERGPRÆDIKENEN. Du kan finde den herinde: Du skal have læst Bjergprædikenen. Du kan finde den herinde: Kristendom. Lignelser.pdf Er Jesus mon berømt? Det tror jeg nok, han er. Lad os læse nogle berømte sager han har sagt. Læs det vedhæftede teksthæfte Du skal læse de to første sider i det vedhæftede teksthæfte:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Islam og Vesten Ved at fokusere på ”Vesten” kontra ”Islam” ville vi kortlægge den kontrast der består imellem sekularisme og islamisme mange steder i islamiske lande. "Det arabiske forår" kan også ses som et aktuelt udtryk for denne interne konflikt i lande i Nordafrika og Mellemøsten. Ved at arbejde med "Vesten" og islam kommer vi også til at arbejde med nogle grundlæggende kulturelle forudsætninger for den aktuelle elevs værdier. Undervisningen er grundlæggende for religionsfagets og oldtidskundskabsfagets fælles bestræbelse på at skabe og pege på forudsætninger for den europæiske offentlighed. Vi skulle komme så godt rundt om islam som tiden tillod det og desuden kortlægges både ”Vesten” og islam med hensyn til deres forhold til oplysningstid. Grundlæggende forhold og myter i islam Nielsen, Peter Boile (red.); Religionshåndbogen, 1991: s. 127-144 Ibn Ishâq; Beretningen om åbenbaringen af Koranen til Muhammed (o. 750 e.Kr.). Fra Jørgen Bæk Simonsen; Det retfærdige samfund, 2001, s. 16 Ahmad A. Galwash; En ortodoks ser på Koranen. Fra Wulff Pedersen; Islam, 1980 Sura 2,63: 2,286-287: 3,4: 6,84-87: 6,156-157: 9,111: 12,2-4: 15,2: 17,94: 22,79: 33,22: 43,2-6: 87 Aktuelle perspektiver på forholdet imellem vesten og islam K. Abdul Hakim: uddrag af Profetens budskab i mødet med andre religioner. Fra Wulff Pedersen; Islam, 1980 Berlingske Tidendes ”leder” 4/12 1994 under overskriften EU og Rushdie Sekularisering: Markusevangeliet; 12,13-17 (Spørgsmålet om skat til kejseren) Martin Luther; Om lydighed mod statsmagten. Fra Peter Boile Nielsen; Etiske problemer og ideer, 1992, s. 38-40 Adam Holm; Vestens falske fjende. Interview med den syriske filosof Sadik Jalal al-Azm. Politiken 17/8 2002.
Indhold	Kernestof: Islam, en introduktion.pdf Lektien til i dag er at læse de to første sider i den vedhæftede tekst om Islam. Islam. Koranen og Rushdie.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Det gode liv Kort tværfagligt projekt sammen med Oldtidskundskab og Historie om det gode liv: Hvad er det gode liv (og hvorfor har vi det ikke)? Vi arbejder med etikken hos Sokrates, Martin Buber og Hannah Arendt og vi arbejder med begreber hos Hartmut Rosa.
Indhold	Kernestof: LEKTIEN er (senest til timerne på mandag) at læse begge tekster herinde:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Etik Et forløb om etik (med fokus på pligtetik, lykkeetik og værdirelativisme) - Augustin. Vi fokuserede på den interessante sammensmeltning hos Augustin imellem Platon og stoicismen på den ene side og kristendommen på den anden side. - Rousseau. Universalisme. Filosofisk pligtetik. Vesten er kristendom og sekulariseringen af kristendom. Vi arbejder med Rousseau som repræsentant for oplysningsfilosofferne i 1700-tallet for at undersøge hvornår individualismen/sekulariseringen får rodfæste i vesten. Arbejdet med oplysningstid tjener altså til en nærmere undersøgelse af hvad ”Vesten” er ud over kristendom. - Grundlæggelsen af den moderne religionskritik og etik: Friedrich Nietzsche: ”Mordet på Gud”. Side 293-294 i Mennesket og magterne, en tekstsamling til religion, 1992 Lykkeetik og pligtetik Immanuel Kant: ”Om den gode vilje”. Fra ”Etiske problemer og ideer” (red. Peter Boile Nielsen), 1992 Grundbog: Peter Boile Nielsen; ”Etiske problemer og ideer”, 1992, s. 54-64
Indhold	Kernestof: Kristendom. Interview med moderne præst. Lene Tvilling. Tro er tillid til i morgen.pdf Lektien er hjemmefra at læse side 102-108 i den vedhæftede tekst. Det er EPIKUR (Lykkeerik) og SENECA (Pligtetik). Etikbogen. Især begreber og desuden Seneca, Epikur og Kant.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	1700-tallet. Oplysningsfilosofferne og pietisme 1700-tallet. Oplysningsfilosofferne Vesten er kristendom og sekulariseringen af kristendom. Vi arbejder med 1700-tallet for at undersøge hvornår individualismen/sekulariseringen får rodfæste i vesten. Arbejdet med oplysningstid tjener altså til en nærmere undersøgelse af hvad ”Vesten” er ud over kristendom og græsk oldtid. J.-J. Rousseau: Tredje og fjerde brev til Malesherbes (1762) 1700-tallet præges ikke kun af oplysningstiden men også af pietisme. Pietisme er en væsentlig og interessant udgave af kristendom: P.J. Spener: uddrag af "Pia desideria" H.A. Brorson: JEsum seer jeg for mit Øye (1739)
Indhold	Kernestof: Kristendom. Interview med moderne præst. Lene Tvilling. Tro er tillid til i morgen.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kort forløb om Buddhisme Et kort forløb om grundlæggende træk i Buddhisme Lene Højholt: ”Buddhas lære”, Gyldendal 2005, side 9-40 (Herunder uddrag af Buddhalegenden, en traditionel gengivelse af livshjulet og uddrag af Benarastalen) Anders Nielsen: "Buddhisme", Systime, 2015, side 132-136
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb