Holdet 2023 ol/2w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) John Toldsted
Hold 2023 ol/2w (2w ol, 3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fælles introduktion til grundlæggende begreber
Titel 2 Særfaglig introduktion til oldtidskundskab
Titel 3 Særfagligt arbejde med Homer (Søjle 1)
Titel 4 Særfagligt arbejde med Sokrates/Platon (Søjle 2)
Titel 5 Det gode liv
Titel 6 Fælles kunsthistorisk forløb (skulptur) (Søjle 3)
Titel 7 Fælles arbejde med Augustin (Søjle 4)
Titel 8 Etik (Søjle 5)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fælles introduktion til grundlæggende begreber

I forlængelse af at læreplanen nævner muligheden for samarbejdet med andre fag, er det gennemgående blevet forsøgt at lægge arbejdet i oldtidskundskab tæt op af religionsfaget og lade de to fags pointer vekselvirke.  
         Den overordnede retfærdiggørelse for tværfagligheden er ønsket om at give et mere samlet billede af elevernes kulturhistoriske "dna", så de kan indgå som fuldgyldige kritiske medlemmer af den europæiske offentlighed.

Introduktion 1
Oldtidskundskab og religion gennemførte et kort introduktionsforløb sammen med en fælles introduktion til grundlæggende begreber som f.eks. kaos og kosmos.

Målet med den fælles introduktion og med tværfagligheden er, at eleverne i slutningen af 3g kan se, hvordan de i dag består af både antikke og religionsfaglige pointer, og hvordan både antikken og religionsfaglige emner har bidraget med at skabe en moderne idé om Humanisme.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Særfaglig introduktion til oldtidskundskab

Introduktion 2. Hvor og hvornår?
- Aristoteles; uddrag af Statslæren fra Poul Birk Nielsen; Torv og tempel, 1995, s. 22-25

Baggrundslitteratur:
Poul Birk Nielsen; Torv og tempel, 1995, s. 6-8, 26-31, 33-34 og 36


Introduktion 3. Grundlæggende forestillinger.
- Platon: uddrag af Protágoras fra Johnny Thiedecke: ”Ansigt til ansigt med grækerne”, 1996, side 52-53

(Vi talte om hvordan nogle af forestillingerne kunne sammenlignes med religionsfagets arbejde med skabelses- og syndefaldsmyten i Første Mosebog, kap. 1-3.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Særfagligt arbejde med Homer (Søjle 1)


Som introduktion til forløbet og til arkaisk tid talte vi først lidt om Hesiods "Værker og Dage".  

Og derpå handlede alting om Homer:
Homer: uddrag af ”Iliaden”
- Begyndelsen (Iliaden: 1. sang, vers 1-214 og vers 304-317)
- Agamemnon møder Odysseus (Iliaden: 4. sang, vers 292-364)
- Homer udtaler sig om krig (Iliaden: 13. Sang, vers 334-344)
- Achilleus møder Odysseus (Ilianden: 19. Sang, vers 198-237)

Homer: uddrag af ”Odysseen”
- Træhesten (Odysseen: 4. sang, vers 267-289 og 8. sang, vers 499-520)  
- Begyndelsen på ”Odysseen” (Odysseen: 1. sang, vers 1-6 og vers 10-28 og vers 32-34 og vers 48-256 og 301-302 og 305. Derpå 2. sang, vers 1-128 og vers 146-251)  
- De to sange 5-6 i sin helhed, og 7. Sang, vers 1-53, 81-135 og 233-320. (Sangene omhandler Odysseus` fangenskab hos nymfen Kalypso, hans stormfulde sejllads væk fra øen og hans skibbrud hos folket Phaiakerne)
- Odysseus vender hjem til Ithaka (Odysseen: 20. sang, vers 1-53)

Perspektivtekster:
Vi fokuserede bl.a. på det heroiske som ideal og særligt på kaos/vrede kontra kosmos/orden. Vi perspektiverede problemstillingerne vha. arbejde med Nietzsche:
- Friedrich Nietzsche: teksten ”Herremoral og slavemoral”. Side 295 i ”Mennesket og magterne. En tekstsamling til religion”, 1992
    
Arbejdsmetoden var især gruppearbejde med gruppefremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Særfagligt arbejde med Sokrates/Platon (Søjle 2)


Platon: uddrag af ”Staten” (Hulelignelsen)
Sokrates` Forsvarstale (Fra ”Sokrates` domfældelse og død. Ved Hartvig Frisch”, 1991); s.31-35, 44-46, 60-62

Platon: Et meget fyldigt uddrag af "Gorgias". (Thure Hastrups danske oversættelse, Gyldendal, 1977)
  
Perspektivtekster:
Vi fokuserede bl.a. på det idealistiske verdensbillede hos Sokrates/Platon kontra det materialistiske hos Karl Marx:
Karl Marx; ”At være menneske er at producere”. Side 272-273 i ”Mennesket og magterne, en tekstsamling til religion”, 1992         


Arbejdsmetoden var især lærerstyret undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode liv

Kort tværfagligt projekt sammen med Religion og Historie om det gode liv: Hvad er det gode liv (og hvorfor har vi det ikke)?

I oldtidskundskab arbejder vi med Sokrates` dialektik. Og Sokrates` dialektik og universelle etik sammenlignes med tilsvarende pointer hos f.eks. Martin Buber, Simone Weil, Hannah Arendt, Habermas og Hartmut Rosa.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fælles kunsthistorisk forløb (skulptur) (Søjle 3)

Arkaisk skulptur
- ”New York Kouros” (ca. 600 f.Kr.)
- ”Kleobis og Biton” (ca. 580 f.Kr.)
- ”Kalvebæreren” (ca. 560 f.Kr.)
- ”Rayet hovedet” (ca. 530 f.Kr.)
- ”Peplos Koren” (ca. 530 f.Kr.)

Klassisk skulptur og et tempel
- ”Kritios drengen” (ca. 480 f.Kr.)
- ”Artemission Zeus” (ca. 460-450 f.Kr.)
- ”Diskoskasteren” (ca. 450 f.Kr.)
- ”Spydbæreren”/”Kanon” (ca. 440 f.Kr.)

- ”Panathenæerfrisen” på Parthenon (bygget 447-432 f.Kr.)

Før-hellenistisk og Hellenistisk kunst (323-31 f.Kr.)
- ”Skraberen” (ca. 350 f.Kr.)
- Flere forskellige udgaver af Afrodite/Venus
- ”Laokoon” (ca. 200 f.Kr. eller ca. 100 e.Kr.)
- ”Nike fra Samothrace” (ca. 180 f.Kr.)

Romersk kunst
- Augustus fra Prima Porta (ca. 20 f.Kr.)

- Friserne på Ara Pacis (13 f.Kr.)

- Rytterstatue af kejser Markus Aurelius

  
Renæssancen
Botticelli: ”Venus` fødsel” (1486)
Michelangelo: ”David” (1501-1504)

Barokken
Bernini: ”Den hellige Thereses henrykkelse” (mellem 1644 og 1647)

Ny-klassicisme
N. A. Abildgaard: ”Den sårede Filoktet” (1775)

Jacques Louis David: ”Sokrates` død” (1787)

Modernisme og senmodernisme/Postmodernisme


I forbindelse med forløbet om skulpturer besøgte vi Glyptoteket og så deres samlinger.


I religion blev der sideløbende arbejdet med kristen billedkunst (med fokus på den særlige kristne retorik og analysemetode, der kaldes "typologi" eller "den firefoldige tekstforståelse, som den bl.a. er beskrevet i Erik A. Nielsens bog "Kristendommens retorik".)  

Arbejdsmetoden var især lærerstyret undervisning. Og eleverne søgte selv oplysninger på internettet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fælles arbejde med Augustin (Søjle 4)

Vi arbejdede med Augustin. I hans tænkning arbejdede vi med mødestedet imellem den græske verden og Kristendommen.

Augustin:
- Uddrag af "Om kristen undervisning". Jeg har oversat teksten til dansk fra Augustin: ”De doctrina Christiana”, Oxford, 1999. Uddraget er fra side 47-51, 55-56, 59-61, 117-120, 126, 140 og 142-144.  
- Uddrag af "Til læreren". Jeg har oversat teksten til dansk fra Augustin: ”De magistro” (red. Erwin Schadel), Bamberg, 1975. Uddraget er fra side 58, 80 og 84-85.
- Uddrag af "Om kristen undervisning". Jeg har oversat teksten til dansk fra Augustin: ”De doctrina Christiana”, Oxford, 1999. Uddraget er fra side 16-17, 34 og 66-67.  

Perspektiverende tekst:
J.-J. Rousseau; af Emile eller Om opdragelse (Den savoyiske Kapellans
      Trosbekendelse) fra Litteratur og idéhistorie (red. Leif Nedergaard)
      s. 327-329               
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Etik (Søjle 5)

Et aktuelt emne: Etik. Hvad er det gode liv og hvad er den gode handling? Vi fokuserede på: 1) pligtetik, lykkeetik og værdirelativisme og 2) på determinisme og indeterminisme) [SØJLE 5]

Først arbejdede vi med de etiske begreber pligtetik, lykkeetik og værdirelativisme.  

Lykkeetik og pligtetik
Epikur: ”Brev til Mineukeus”. Fra ”Etiske problemer og ideer” (red. Peter Boile Nielsen), 1992 (side 102-104)

Seneca: ”Om det lykkelige liv”. Fra ”Etiske problemer og ideer” (red. Peter Boile Nielsen), 1992 (side 106-107)

Marcus Aurelius; uddrag af ”Marcus Aurelius – Tanker om Livet og Væren”. Fra Antikkens Skulptur og dens efterliv”, Pantheon, 2007, side 60

   
Arbejdsmetoden var især lærerstyret undervisning.



Derpå arbejdede vi med determinisme og indeterminisme:

Herunder arbejdede vi helt kort med Sofokles: uddrag af "Kong Ødipus" (Klassikerforeningen. Sofokles: "Ødipus" (v. Alex Garff og Leo Hjortsø), 2007, Gyldendal. Side 38-43 og 84-86)


Perspektivering:
Jean-Paul Sartre: ”Den enkeltes absolutte ansvar”. Side 296-297 i Mennesket og magterne, en tekstsamling til religion, 1992


Grundbog: Peter Boile Nielsen; Etiske problemer og ideer, 1992, s. 64-87


Arbejdsmetoden var især lærerstyret undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer