Holdet 2023 ol/2x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Julie Elmquist
Hold 2023 ol/2x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterært forløb: tragedie
Titel 2 Filosofi-forløb: Det gode liv
Titel 3 Homer-forløb: Odysseen
Titel 4 Valgfrit forløb: Religionskritik i antikken
Titel 5 Kunst-forløb: Skulpturer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterært forløb: tragedie

Som vores litterære-søjle valgte vi at arbejde med Sofokles' tragedie ”Antigone” med fokus på de litterære og dramaturgiske virkemidler samt temaerne i stykkerne for efterfølgende at se opsætningen "Antigone” på ZeBu teater.

Faglige mål:
at eleverne:
- får kendskab til det græske drama og tragedieopførslen i Athen under De store Dionysier
- får kendskab til græske normer og idealer i klassisk tid
- får kendskab til tragediens opdragende og dannende rolle i Athens demokrati
- kan analysere skuespillet og kan diskutere følgende aspekter af tragedien: skuespillets personer, handlingsforløbet, konflikterne, den dramatiske udformning og stykkets budskaber.
- får kendskab til Aristoteles’ tragedieteori og kan anvende denne i en analyse af tragedien
- kan benytte relevant fagterminologi og fagets metoder i deres læsning og analyse af Antigone
- forståelse for Antigone-tragediens temaer og kunne diskutere temaernes relevans i en senmoderne kontekst
- oplevelse af den antikke tragedies levendegørelse på teatret i dag


Faglige metoder:
Nærlæsning og analyse af teksten med ledsagende arbejdsspørgsmål og klassedialog. CL-øvelser, refleksion og teatertur.

Forudsat viden:
Ingen.


Beskrivelse af indhold:
1) Det græske teater, tragedietraditionen og tragedieopførslen i Athen under De store Dionysier i klassisk tid.
2) Sagnet om Ødipus og forhistorien til Antigone (læreroplæg)
3) læsning af Antigone: Fokus på personkarakteristikker. Antigone som den mandhaftige heltinde, der i forblindelse overskrider grænser. Ismene som den klassiske kvinde i antikkens Grækenland. Den tyraniske Kreon og hans udvikling fra ate til sofrosyne. Den demokratiske Haimons kritik af tyrannen. Teiresias som den sofrosynske seer. Fokus på fysis-nomos og genos-polis konflikten. Individets samvittighed overfor staten, demokrati overfor enestyre/totalitarisme
4) Analyse af Sofokles' Antigone:
- Aristoteles' dramateori blev inddraget til at analysere tragedien: sticomyti, den tragiske helt, harmatia, peripeti, anagnorisis, eleos, fobos og katarsis  
- samt begreberne: ate, hybris, nemesis, sofrosyne, genos, polis, oikos, fysis, nomos, kleos og timé.
- diskussion af budskaberne i tragedien. Hvad vil Sofokles med denne fortolkning af Antigone-myten?
5) Perspektivering: I teatret og se opsætningen "Antigone” på ZeBu teater med efterfølgende refleksion over, hvad vi fik ud af det og tragediens temaer og relevans for os senmoderne mennesker?


Materialer:
Oversigtslitteratur:
"Drama" og "Aristoteles' dramateori" i Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Systime, 2012, s.101-111 og 115-116

Basistekster:
Sofokles, Antigone (oversat af Otto Foss), Aarhus Universitetsforlag, 2011, de fleste korsange blev sprunget over.

Film:
Restudy foredrag: "Den græske tragedie", https://portal.restudy.dk/video/gr%C3%A6sk-tragedie-og-komedie-youtube/id/1043/versionId/1601/educationCategoryId/2

"Det græske teater Dionysosteatret i Athen", https://www.youtube.com/watch?v=uJt5fP_7M-w

Restudy foredrag: "Aristoteles' dramateori", https://portal.restudy.dk/video/aristoteles/id/840/versionId/1601/educationCategoryId/2


Perspektivering:
undervejs i vores læsning af Antigone så vi en del små videoer af forskellige "Antigone"-teateropsætninger i tidens løb og diskuterede deres opsætninger:
- efter læsningen af 1. episode:
Antigone klipper sit hår af - viser hendes sindstilstand, Odense teater 2011,
https://www.youtube.com/watch?v=v05AC4waeD4
- efter 2. episode:
Odense teater 2011, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=bTfTRbRpBas
- efter 4. episode:
Sophocles' Antigone: Eros Chorus and 'Farewell Aria'
https://www.youtube.com/watch?v=QFT_w7RTsnM
- efter 5. episode:
Tiresias in Sophocles' Antigone, 1996 Fortolkning, hvor scenen er sat i Sarajevo i 1990’erne og Teiresias er en imam
https://www.youtube.com/watch?v=SqnUtxXowwc
- efter 6. episode:
Kreon og Haimon i opsætning på The National Theatre 2012 – politisering og budbringerberetning
https://www.youtube.com/watch?v=JzmZceG6eoo   

Teaterstykket ”Antigone” på ZeBu teater Købehavn Syd, 22/9-2024

Klassediskussion af temaernes relevans i dag.

Spillefilmen "Sophie Scholls sidste dage" (2005) med efterfølgende sammenligning til Sofokles' Antigone og de fællestemaer som film og tragedie berører. Vi så også denne film som optakt til et forløb om jødedom, som vi skulle i gang med i religion efter efterårsferien.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Filosofi-forløb: Det gode liv

Faglige mål:
- At skabe refleksion hos eleverne om hvad et godt liv er og hvordan et sådant liv kan opnås
- Indsigt i Sokrates' forståelse af hvad et godt liv er
- forståelse af Sokrates’ og Platons filosofi (verdenssyn, den sokratiske metode (erkendelsesteori), begreber, dialektik)
- kendskab til sofisterne og en forståelse for forskellene mellem sofisterne og Sokrates/Platon
- overfladisk kendskab til og forståelse af Platons statsfilosofi og hvorfor han mente denne styrform var bedre end demokrati
- indsigt i Epikurs forestillinger om det gode liv
- indsigt i Senecas forestillinger om det gode liv
- kunne diskutere forskelle og ligheder mellem filosoffernes syn på det gode liv.  
- forståelse for de græsk-romerske filosoffers store indflydelse på europæisk kultur


Faglige metoder:
Lærerstyret undervisning. Pararbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til teksterne. Klassediskussioner og CL.  


Forudsat faglig viden:
De forrige undervisningsforløb.


Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Vi begyndte forløbet med en refleksion om hvad eleverne selv opfattede som et godt liv og hvad lykke er?
2) Vi arbejdede med uddrag af Sokrates' forsvarstale. Fokus: hvad var Sokrates' tanker om det gode liv?
3) Sokrates vs. sofisterne: Den sokratiske samtale, dialektik vs. retorik. Fysis vs. nomos. Objektiv sandhed vs. relativisme.  
4) Platons verdenssyn, idélære og erkendelsesteori . Vi læste Platons hulelignelse og arbejdede med begreberne: doxa, elenchos, aporia og episteme samt fænomenernes verden og ideernes verden, og analyserede hvordan idelæren kommer til udtryk i det læste uddrag af "Sokrates' forsvarstale" og Sokrates' samtaler med folkene på torvet i Athen.
5) Platons statsfilosofi: Lærerforedrag om Platons statslære, et elitært og totalitært vidensaristokrati styret af filosoffer, hans analogi mellem menneskets tredeling af sjælen og samfundets tre klasser, samt hvordan Sokrates' henrettelse påvirkede ham til at have mistillid til demokratiet.
6) Perspektivering til det athenske demokrati og skoledemokratiet på DfG
7) Epikur om det gode liv. Kildetekst af Epikur samt bagrundsviden om den filosofiske retning epikuræisme. Enkelte epikuræiske begreber blev inddraget.
8) Seneca om det gode liv. To kildetekster af Seneca, baggrundsviden om den filosofiske retning stoicisme samt fokus på stoiske begreber.
9) Perspektivering: To eksempler på hvordan den stoiske filosofi har fået en revival i dag: Niels Overgaard "Det hele handler ikke om dig" (video) og Alain de Bottons forsøg på via Senecas filosofi omk. vrede at hjælpe to fortravlede, moderne englændere med deres "road rage" og stress (dokumentar).
10) Opsamling på alle filsofferne og et tilbageblik på elevernes egne idéer om det gode liv i begyndelsen af forløbet. Er vi blevet klogere?

Begreber:
Sokrates og Platon begreber: dialektisk, doxa, elenchos, aporia, episteme, maieutik, fænomenernes og idéernes verden.

Epikuræiske grundbegreber: Eudaimonia, ataraxia, aponia, algos og hedoné,  

Stoiske grundbegreber: Ratio, affectus, Animus, fortuna, fata, temperantia, apatia, ataraxia, logos og ira.


Materialer:
Baggrundslitteratur:
”Stoicisme og epikuræisme” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 160-166

Kildetekster:
Platon, Sokrates’ forsvarstale (Apologien) (uddrag), i Hartvig Frisch,
Sokrates’ domfældelse og død. Gyldendal, 1991, side 31-35, 44-46 og 60-62

Platons, Staten (uddrag), "Hulelignelsen" i bog VII i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Kend dig selv - et platon udvalg. Systime, 2000.

Epikur, Brev til Menoikeus i Arne Mørch, Haven og venskabet. Mørch og Wagner, 1990, side 44-48.

Seneca, Moralske breve til Lucilius, 2. bog, brev nr. 16 og 18, oversat af Gregersen og Madsen, 2010, https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2009,2/Sen/Seneca_Epist2.pdf

Perspektivering:
TP9-forløbet hvor eleverne selv skulle reflektere over "det gode liv" og finde en person og interviewe om emnet.

Under læsningen af Platons "Hulelignelse" og samtale om Platos utopi-stat lavede vi perspektivering til det hinduistiske kastesystem, til det kommunistiske Sovietunionen og Hitlers racelære samt til det direkt demokrati på Det frie Gymnasium.   

Under læsningen af Seneca perspektiverede vi til nutidige brug af den stoiske filosofi:
- Niels Overgaard, "Det hele handler ikke om dig", video, https://www.youtube.com/watch?v=3WyQzQMYQbQ
- Alain de Botton, "Seneca om vrede", dokumentar, DR2, 2004

Som afrunding på hele forløbet talte vi om udviklingen i idélæren i vores vestlige europæiske kulturhistorie: Sokrates - Platon - stoicisme - kristendom - menneskerettighederne og humanisme.  

Evaluering:
Summativ: CL opsamlingsøvelser
Formativ: Hvad kan vi gøre bedre under næste forløb?

Estimeret omfang: 35 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Homer-forløb: Odysseen

Formål
Formålet med dette forløb er at give eleverne kendskab til Homers “Odysseen”, samt at give dem en forståelse for epos-genren og Homers uvurderlige betydning for eftertidens kunst og litteratur. Endvidere er et højere formål med forløbet er at give eleverne en større forståelse af dem selv og den europæiske kulturarv, de er grundet af.  
Vi har i læsningen af Homers “Odysseen” haft fokus på helten Odysseus, kvinderne han møder og rejsetemaet.

Faglige mål
- kendskab til Homer
- kendskab til eposgenren
- kunne genkende og argumentere for brugen af de episke virkemidler i de udvalgte tekststykker
- kunne diskutere nogle forskellige tematikker hos Homer i forbindelse med læsningen
- kontekstuel tekstanalyse med brug af relevante fagbegreber til dybere forståelse af teksten
- have blik for og kunne diskutere og reflektere over Homers indflydelse i henholdsvis sin samtid fx. i  opfattelsen af den græske mytologi og det ideelle menneske samt i eftertidens kunst og litteratur
- samarbejde og formidling
- faglig mundtlighed    


Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold:
1) Introduktion til Homer og eposgenren, herunder gennemgang af de episke virkemidler og indblik i Odysseens komposition.
2) Tekstlæsning:
Vi startede læsningen fælles med stoplæsning, så alle kom godt ind i genren og fortællingen (1. sang v. 1-63). Herefter gruppearbejde med elevfremlæggelser.
Under hele tekstlæsningen trænede vi nærlæsning og analyse af teksterne med anvendelse af old.faglige begreber.
3) Diskussion af de forskellige temaer. Vi fokuserede på:
- det heroiske som ideal.
- kvinderne (Penelope, Kalypso, Nausikaa og Kirke)
- stederne (Ithaka, Ogygia (Kalypsos ø) og Scheria (Faiakernes ø))
4) Perspektivering:
- undervejs skulle fremlæggelsesgrupperne finde efterantikke malerier/skulpturer, der var inspireret af indholdet i deres tekststykke.   
- filmatisering af tekststykkerne, "The Odyssey", 1997
- to perspektiverende digte
- Lærerforedrag: indblik i den kæmpe indflydelse Homer-digtningen har haft på eftertidens europæiske litteratur og kunst
5) Opsamling på hele forløbet og evaluering

Faglig metode
Fortrinsvis gruppearbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til de udvalgte tekststykker med efterfølgende klassefremlæggelser og diskussion. Krydret med CL-øvelser og film-klip.

Materiale
Oversigtslitteratur:
“Introduktion til Homer og epos-genren”, sammenfattet af Julie Elmquist

“Odysseens komposition og indhold” i Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 20-21

Basistekst:
Homer, Odysseen, oversat af Otto Steen Due, 2004:
1. sang vers 1-256 og 301-305
2. sang vers 1-251
5. sang vers 1-227
6. sang (hele sangen)
10. sang vers 189-574
23. sang vers 1-343

Perspektivering:
Forskellige efterantikke malerier af æblestriden + elevernes egne fund af billeder, der afbilleder de læste tekststykker af Homers Odysseen.

Film: "The Odyssey", 1997 - fortrinsvis filmatiseringer af de tekststykker, vi har læst.

Konstantin Kaváfis, “Ithaka” (1911), https://docs.google.com/document/d/12VLakAz-j4haj4A5ri0qnpPHqqDbKapGoOZC-ygYCIw/edit?tab=t.0

Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaca" fra digtsamlingen Mytologi, 1970
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Valgfrit forløb: Religionskritik i antikken

Formål:
Det overordnede formål med religionskritik-forløbet var via kendskab til forskellige religionskritikere i antikken, at få eleverne til at reflektere dybere over begrebet religion og egen holdning til emnet, samt skabe overblik over sammenhænge i religionernes udviklingshistorie og i religionskritikken op gennem vores græsk-romerske kulturhistorie.

Faglige mål
- få kendskab til forskellige religionskritikere i antikken
- kan forstå, diskutere og sammenholde kritikernes religionsteorier
- kan se sammenhænge mellem religionskritikken i antikken og senere religionskritik i vores eurpæiske kulturhistorie.

Forudsat faglig viden
- De forrige forløb

Undervisningens indhold:
1) Øjenåbner: Læreroplæg om forskellige former for religionskritik: objektiv/ subjektiv, baseret på fordomme og uvidenhed vs. på viden og refleksion, indefra/udefra, religiøs/ateistisk. Oplægget sluttede med at eleverne fik udleveret en række citater fra moderne religionskritikere, som de skulle erklære sig enige/uenige med.  
2) Xenofanes med perspektivering til Feuerbach
3) Kritias med perspektivering til Marx, Freud og Nietzsche
4) Platon om den gode Gud og perspektivering til kristendom og islam
5) Epikur med perspektivering til de moderne teodice forklaringer.
6) Lukrets
7) opsamling og afrunding: den kristne gudsforestilling skabes i mødet mellem græsk filosofi og jødedom.

Metode
Varierede arbejdsformer.

Materiale
Oversigtslitteratur:
Græsk mytologi – de olympiske guder”, Religion.dk 7. okt. 2007     

”Grækerne og den ene Gud”, religion.dk, 14.09.2005          

Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur - en grundbog. 3. udg. 1. opl. 2010. Systime. (s. 235-238, 240-244)    

”Stoicisme og epikuræisme” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen,
Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 160-166 (gennemgået under filosofi-forløbet)         

Lukrets baggrund,
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/lukrets/lukrets.htm            


Kildetekster:
”Xenofanes fragmenter” i Niels Henningsen, De første græske filosoffer. Det lille forlag, 1994, s. 29-33                                                                                                     

”Xritias’ religionskritik” i Chr. Gorm Thortzen, Antik mytologi. Hans Reitzels Forlag, 2009, side 56-58                                                                                                              
                                                           
Platon, Staten, uddrag af II 377c-383c og VII 514b-517c. Platonselskabets skriftserie. Museum Tusculanums Forlag, 2007, s- 100-109 + 279-283.                                                                                                      

Epikur, Teodicé-problemet, skolekom.dk         

Lukrets, Om verdens natur . Originaltitel: De rerum natura.
Det lille forlag, 1998, bog I v. 50-145, v. 418-458 og bog III v. 636-669 og
v. 978-1094                                                                                                                                                             
                                                                              
                                      
Perspektivering:
Citater: Eksempler på religionskritik

Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed.
Jesus

Gud er død.
Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Den, der kender til dybet, kender til Gud.
Paul Tillich (1886-1965)

Mennesket projicerer sit eget skjulte væsen i religionen. Spaltningen af Gud og menneske er menneskets spaltning af sit eget væsen.
Ludwig Feuerbach (1804-1872)

Religion er en individuel, social og institutionel tilkendegivelse af en bevidst tro på Gud. [...] Da ingen nogensinde har set Gud, kan vi ikke være sikre på, at vores strukturerede svar [...] genspejler genstanden. Men misbrug af religion ødelægger ikke den virkelige værdi.
Richard P. McBrien (1936)

Religion er opium.
Karl Marx (1818-1883)

Oversættelsen (fra kristendom til filosofi, red.) af menneskets værdighed som det udtrykte billede af Gud til alle menneskers ligeværdighed, der skal respekteres ubetinget, er et eksempel på en [...] reddende oversættelse.
Jürgen Habermas (1929)

Religion er illusion.
Sigmund Freud (1856-1939)

Religion er en parasit på vores kognitive apparat.
Pascal Boyer (1960'erne)

En religion er et psykoterapeutisk system.
Carl Gustav Jung (1875-1961)

Jeg er imod religion, fordi den lærer os at være tilfredse med det, vi ikke forstår.
Richard Dawkins (1941)

Religion er et enestående og strålende fænomen, samfundets jordiske sammenhængskraft, og bindeleddet mellem menneskeheden og den guddommelige væren, men der er intet, der er mere farligt for mennesket end at løsrive nogle af dens principper fra sammenhængen. [...] Der er ingen fejl som mennesket kan begå, som man ikke kan manipulere Bibelen til at sanktionere.
James Hogg (1770-1835)

         
Tre moderne teodicé-forklaringer, læreoplæg med efterfølgende diskussion.


Fim:
"Introduktion til de olympiske guder", https://www.youtube.com/watch?v=_NbKURVyKOE (12 min)

Anslået omfang: 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunst-forløb: Skulpturer

Formål:
I kunst-forløbet har vi arbejdet med skulpturer. Formålet med forløbet er at eleverne opnår kompetence til at analysere, fortolke og diskutere antikke skulpturer og får øje for, hvor stor indflydelse den oldgræske og romerske kultur har på vores europæiske kunsthistorie.

Faglige mål
- opnå kompetence til at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske skulpturer i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- diskutere hvorledes antikke skulpturer har sat sig spor i efterantikke skulpturer.

Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold
1) Introduktion til forløbet, øjenåbner: Billedleg og introduktion til analyseskema
2) arkaisk periode
3) klassisk periode (opdelt i tidlig, høj og sen klassisk)
4) hellenistisk periode
5) romersk periode
6) Omvisning på Glyptoteket: repetition af skulpturernes karakteristika i de antikke perioder + perspektivering.
7) perspektivering: vi så på skulpturer fra renæssancen, barokken, klassicismen og nutiden.

Metode
Læreroplæg/mesterlære, projektorienteret undervisning og omvisning på Glyptoteket.

Materiale
Basistekster:

Et par romerske citater: Horats., Ep. II, 1, 156-157 og Vergil.,Aeneiden. VI, 847-853 (findes i skulptur powerpointen)


Baggrundslitteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 45, 47-51, 93, 95-96, 129-134, 171-173,  201-204 + 247-250+252

Fich, Henrik  m.fl., Græsk kunst. Systime, 2006, side 312-314

Thiedecke, Johnny , Antikkens skulptur og dens efterliv. Pantheon, 2007, side 19-21

Skulpturer:
Arkaisk:
“New York kouros”
“Kleobis og Biton"
“Peplos-koren”

klassisk:
“Kritiosdrengen”
“Spydbæreren”
“Hermes med det lille Dionysos-barn”
“Afrodite fra knidos”

Hellenistisk:
"Galler der dræber sin hustru og sig selv"
“Nike fra Samothrake”
“Fuld gammel kone”
"Laokoon-gruppen"

Romersk:
“Kejser Augustus”
“Kejser Vespasian”
"Marcus Aurelius"

Perspektivering:
- Michelangelo, “David”, 1501-04
- Bernini, “David”, 1623-24
- Thorvaldsen, “Jason”, 1808-28
- Christian Lemmerz, “Adam Kadmon”, 1998
- Christian Lemmerz, “The undead (Michael Jackson)”, 2002-03

Ekskursion:
Omvisning på Glyptoteket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer