Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion B
|
|
Lærer(e)
|
John Toldsted
|
|
Hold
|
2024 Re/2hf3g (2hf3g Re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion, metode og senmoderne religion
Vi sagde velkommen til hinanden og til Religion B ved at arbejde med forskellige grundlæggende metoder og vinkler på faget.
Vi arbejdede med følgende emner:
1) METODE med fokus på HANS-GEORG GADAMER
Vi arbejdede med Hans-Georg Gadamers grundlæggende begreber. Hvordan kan man anvende dem, når man arbejder med fremmede kulturer/tekster/religioner? Hvorfor mener Gadamer at Sokrates´ pædagogik er en afgørende forudsætning for moderne hermeneutik?
Vi læste:
Johannes Iversen: afsnittet "Forståelse" (side 16-23) i bogen "Religion. Pædagogik", Undervisningsministeriet, 1996
2) METODE: DET BESKRIVENDE KULTURBEGREB (B. Lewis) OG DET KOMPLEKSE KULTURBEGREB (E. Said)
Vi arbejdede med Det beskrivende kulturbegreb og Det komplekse kulturbegreb med fokus på Bernard Lewis og Edward Saids forskellige vinkler på Islam
Vi læste:
Bernard Lewis: ”Islam og Vesten”. Tekstuddraget er hentet fra side 114-115 i: Ole Bjørn Petersen (o.a.): ”Konfrontation eller dialog? – Islams rolle og ansvar i en globaliseret verden”, Systime, 2006
Edward Said: ”Efterord til revideret udgave af ”Orientalisme””. Tekstuddraget er hentet fra side 116-119 i: Ole Bjørn Petersen (o.a.): ”Konfrontation eller dialog? – Islams rolle og ansvar i en globaliseret verden”, Systime, 2006
3) CIVILRELIGION OG UNIVERSALISME I FRANKRIG
VI arbejdede med Bjørn Bredals artikel "Et angreb på den frie livsform" (Politiken 15/11 2015)
4) METODE: HARTMUT ROSA
Vi arbejder med Hartmut Rosa´s begreber.
Undervisningsformen:
Eleverne valgte sig ind på emner, lavede gruppearbejde og underviste derefter hinanden.
Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom Johannesevangeliet
Johannesevangeliet
Vi læste Johannesevangeliet som VÆRK.
I forbindelse med besøg på Statens Museum for Kunst fokuserede vi på udvalgte malerier, der kunne fungere som illustrationer til Johannesevangeliet. F.eks.:
- Johann König: "Kobberslangen" (ca. 1630erne)
- Mesteren for Skt. Maria Magdalena-Legenden: "Lazarus` opvækkelse" (ca. 1526)
Vi arbejdede med fortolkningsmetoden "Den firefoldige tekstforståelse" eller "Typologi", som den er forklaret i Erik A. Nielsens bog "Kristendommens Retorik", Gyldendal, 2009
I Johannesevangeliet fokuserede vi på Prologen (med Logos), Agape, Doxa og Parakleten.
Vi analyserede William Blakes maleri "Kristus og kvinden grebet i ægteskabsbrud" (1805)
Vi inddragede synspunkter og pointer fra to sekundære tekster:
Rene Kieffer: "Nytestamentlig Teologi", Stockholm, 1991 (side 104-105 og 111-113)
Helge Kjær Nielsen: "Johannesevangeliet", Aarhus Universitetsforlag, 2007 (side 24, 47, 62-63, 145, 153, 173-175, 185, 214-215, 322, 433, 447, 455)
Undervisningsformen:
Eleverne valgte sig ind på temaer i Johannesevangeliet, lavede gruppearbejde og underviste derefter hinanden.
Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Johannesevangeliets virkningshistorie
Vi fører pointerne i Johannesevangeliet op til i dag. Vi ser på Johannesevangeliets virkningshistorie. På den måde undersøger vi hvordan det indre menneske og den enkeltes personlige oplevelse af Gud hele tiden har været et centralt element i kristendommens udvikling. Vi arbejder kort med følgende emner: Augustin, Mester Eckhart, Pietisme, Grundtvig, Søren Kierkegaard og Simone Weil.
I forbindelse med forløbet besøgte vi præsten Andreas Christensen i Hellig Kors Kirke og talte om kristendom.
Undervisningsformen:
Eleverne valgte sig ind på emner, lavede kort gruppearbejde og lavede korte oplæg.
Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islam
I vores arbejde med Islam inddeler vi islam i 3 overordnede kategorier: Mystisk islam/Sufisme, Rationel Islam og Lovbaseret Islam. Kategorierne er overtaget fra Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012
1) ISLAMS UDVIKLING
Vi arbejdede med tiden lige efter Muhammeds død (600-700 e.Kr.)
Safet Bektovic: "Islamisk filosofi", København 2012 (side 14 og 17)
Vi kom ind på den politiske stabilitet og "små oplysningstider" (800-1100 e.Kr.), hvor vi fokuserede på Ibn Rushd:
Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012 (side 91-93)
2) MODERNE ISLAM (SOROUSH, WADUD og SHERIN KHANKAN)
Vi arbejdede med den iranske tænker Soroush:
Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012 (side 178-185)
Vi så følgende korte interview med Soroush:
https://www.youtube.com/watch?v=1DHv1b73p5c
Vi arbejdede kort inde på Soroush´s egen hjemmeside, især med et opslag om hans teori om "contraction and expansion":
//www.drsoroush.com/English/On_DrSoroush/E-CMO-19950200-1.html
Og vi arbejdede med islamisk feminisme med fokus på Amina Wadud:
Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012 (side 201-203 og 206-209)
I forbindelse med islamisk feminisme og sufisme arbejdede vi kort med Sherin Khankan, Shirin Neshat og Shahrnush Parsipur.
3) FOKUS: BIBELSKE FIGURER I KORANEN
I et kort arbejde med Koranen arbejdede vi med Bibelske figurer i Koranen. Vi fokuserede på følgende uddrag:
2,29-40 (Skabelse og Adam)
2,49-65 (Moses)
3,45-55 (Jesus)
5,110 (Jesus)
7,11-26 (Skabelse, Adam)
7,103-162 (Moses)
11,36-44 (Noah)
20,1-88 (Moses)
4) FOKUS: RUSHDIE-SAGEN
Vi arbejdede kort med Salman Rushdies roman "De sataniske vers", og med den efterfølgende "Rushdie-sag".
5) FOKUS: ISLAM I ALGERIET MED FOKUS PÅ KAMEL DAOUD
Vi arbejdede kort med Kamel Daoud.
Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Jødedom
- Første Mosebog 12,1-8 (Abrahams udvandring til Kana´an)
- Første Mosebog 17,1-17 (Omskærelsen)
- Anden Mosebog 3,1-12 (Herren åbenbarer sig for Moses)
- Anden Mosebog 12,1-20 (Indstiftelsen af Påske)
- Anden Mosebog 14,1-31 (Vandringen gennem havet)
- Anden Mosebog 24,1-18 (Åbenbaringen på Sinaj)
- Marc Chagall: maleriet ”Overgangen af det røde hav” (1954-1955)
- Julie Neuberger (Storbritanniens første kvindelige rabbiner i 1977): ”Påske hos familien Scwab” (1996). Afsnittet er hentet fra Hanne Følner: ”Kuplen Muren Graven”, Gyldendal, 2002
- En gengivelse af et ”påskefad”/”sederfad”
- Anden Samuelsbog 7,1-6 og 7,11-13 og 7,16-17 (Gud giver David løfte om templet)
- Første Kongebog 5,15-19 og 6,12-20 og 8,9-13 og 8,62-63 (Salomos tempel. Det første tempel)
- Salmernes Bog, salme 84, 122 og 125 (sange om Jerusalem)
- Esajas Bog 52,1 og 53,2-5 og 53,7 og 53,10-11 (Esajas Messiasprofeti. Herrens lidende tjener)
- Zakarias Bog 9,9-10 (Zakarias Messiasprofeti)
- Daniels Bog 7,13-14 (Daniels Messiasprofeti. Den sejrende Menneskesøn)
- Oversigtsbilleder med de vigtigste jødiske, kristne og islamiske helligsteder i Jerusalem
Vi arbejdede med nyere jødisk etik med fokus på Martin Buber.
- Vi arbejdede med Martin Buber: "Jeg og Du", Hans reitzel, 2004. Uddrag fra side 22-24, 27-32, 39, 43-48
Baggrundslitteratur:
Hanne Følner (m.fl.): ”Jødedommen – Fremstilling” (side 128-135, 137-141 og 143) fra bogen ”Kuplen, Muren, Graven”
Peter Boile Nielsen: ”Indledning” (side 9-17) fra bogen ”Jødisk eksistens”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Senmoderne religion med fokus på Hartmut Rosa
GENERELT OM DET SENMODERNE MED FOKUS PÅ HARTMUT ROSA:
Et kort afsluttende forløb om religion i det senmoderne. Hvor er religion og etik på vej hen i det senmoderne?
GENERELT OM DET SENMODERNE:
Vi talte om begreberne affortryllelse og genfortryllelse (Lars Ahlin om senmoderne religion.)
HARTMUT ROSA forklarer hvorfor religion stadig opsøges af det moderne menneske:
Vi arbejdede med interview med sociologen Hartmut Rosa, hvor han som sociolog forklarer religion som længslen efter og oplevelsen af Resonans. Vi fokuserede på 10:00-13:00 i følgende interview: https://www.youtube.com/watch?v=vnrPPkH1SYc
Og vi arbejdede med følgende interview med Hartmut Rosa om religion:
https://www.youtube.com/watch?v=MPUW5GbnJcE
VÆRDIRELATIVISME, LYKKEETIK OG PLIGTETIK
Vi havde en kort samtale om forskellige udgaver af etik i dag.
Arbejdsmetoden var klasseundervisning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64420292233",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64420292233",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64420292233"
}