Holdet 2024 fi/2p - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fi/2p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Det frie Gymnasium
Fag og niveau	Filosofi C
Lærer(e)	Lars Lisgart Andersen
Hold	2024 fi/2p (2p fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Livsfilosofi
Titel 2	Erkendelsesfilofi
Titel 3	Ondskabens filosofi
Titel 4	Politisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Livsfilosofi Forløbets formål har været at introducere til væsentlige filosofiske positioner i relation til spørgsmålet omkring lykke og det gode liv. Da det var holdets første forløb har vi endvidere haft fokus på at forstå nogle af de centrale idehistoriske udviklinger i synet på spørgsmålet fra hellenismen til moderne tid til eksistentialismen post-anden verdenskrig. Vi har arbejdet med Epikur, Marcus Aurelius (som repræsentant for stoicismen), Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Simone de Beauvoir (både som repræsentant for en ateistisk eksistentialisme, og som en slags feministisk kritiker af hele den foregående filosofihistorie). Forløbet har taget udgangspunkt i arbejde med primærtekster og suppleret med forskellige diskussioner og cases, som har skullet illustrere, hvordan de filosofiske positioner kan have relevans for mennesker i dag. Materiale: Primærtekstuddrag: Epikur: Brevet til Menoikeus Marcus Aurelius: Uddrag af Meditationer Søren Kierkegaard: Diapsalmata og uddrag af etikers brev til æstetikeren. Nietzsche: De tre forvandlinger fra Den Muntre Videnskab. Nietzsche: Den gale mand fra Således talte Zarathustra Simon de Beauvoir: Uddrag af Det Andet Køn. Dokumentar: Alain de Botton-dokumentar-serien: "A Guide to Happiness" om stoicisme, Epikur og Nietzsche Korte videoer fra School of Life på Youtube om Epikur, Nietzsche, Kierkegaard og stoikere.
Indhold	Kernestof: Hej mennesker i 2.p som har været så ualmindelig kløgtige at tilmelde sig et filosofi-kursus. Jeg glæder mig til at møde og filosofere med jer! Lektionsplan (skal først bruges i timen). I behøver ikke have computer med. Læs meget gerne s. 3 i Epikur-teksten fra sidst. Tag gerne udgangspunkt i spørgsmålene i tekstboksen umiddelbart inden. Epikur-tekst. Disse timer kan forventes at være virtuelle, da jeg skal på noget kursus. Jeg lægger en plan op med noget meningsfuldt, som I kan foretage jer i timen. Her er planen for det, som vi skal lave. Det kan laves asynkront, når det passer dig, og så taler vi om det næste gang, hvor vi ses rigtigt som fysiske mennesker i det samme rum. Det glæder jeg mig til. (Der har været noget knas med at få adgang til Lektionsplan. Tjek meget gerne op på dine noter fra den virtuelle time i fredags, så vi kan gå fuldstændig amok med samtale om de temaer, som var på spil der. Og så skal vi læse noget stoicisme, og arbejde med de glimrende ideer, som rører sig der. Sidste gang talte vi blandt andet om stoicisme. Det handlede blandt andet om, hvordan man kan gøre sit liv bedre ved at arbejde med worst case scenarier. Det må man gerne øve sig i som lektie: Har du et eller andet i din hverdag, som regelmæssigt gør Plan. Vi skal tage en tårevædet afsked med hellenismens filosofi og tage tidsmaskinen helt op til 1800-tallet, hvor der skete store ting i verden, samfundet og tænkningen. Vi arbejder med Søren Kierkegaard, som er en af de mest intense personer, som du kom Plan Hvis I har lyst til at høre mere om hellenismens skoler, så er der en ret hyggelig podcast om det her. (Det er altså ikke en lektie i streng skole-agtig forstand, men mere som et tilbud, hvis man ikke kan få nok.) Der bliver brugt en del tid på kynis Hold da kæft! Filosofi i 7-8. lektion efter skolemødet. Det er nærmest dømt til at gå galt, men det gør det ikke! For vi er i gang med at tale med Søren Kierkegaard, hvilket altid er lidt for sent, hvorfor i dag er lige på plads. Vi taler videre om æ Man må gerne - men skal ikke - læse den her introduktionstekst til Kierkegaard. Indholdet bør blive gennemgået ret meget i undervisningen, men det kan måske være rart også at læse det med sine egne øjne. Det handler om både det, som vi arbejdede med Podcast til gåturen hjem Så for pokker. Så har vi pludselig filosofi for første gang i 1000 år. Det glæder jeg mig til. Vi afrunder nok Søren Kierkegaard, og taler måske om Friedrich Nietzsche, der på mange måder deler kontekst og enkelte grundantagelser med Kierkegaard, men Titel Man må ret så gerne lige læse den her intro til Simone de Beauvoir, som vi så småt tog hul på sidste gang.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Erkendelsesfilofi Forløbets formål har været at introducere til overordnede filosofiske positioner, begreber og argumenter i spørgsmålet om menneskets erkendelse. Vi havde fokus på Platon (idelære), Descartes (drømmeargument, dæmonargument, metodisk skepsis, rationalisme, cogito-argument), David Hume (induktionsproblem, indtryk og forestillinger, skepsis) og Friedrich Nietzsche (perspektivisme, sprog, begreber m.m.). Desuden har vi læst en tekst af Carl Sagan, for at se, hvorledes Humes tankegang kan spores i moderne naturvidenskabelig metode. Vi har taget udgangspunkt i spørgsmålet om hvordan mennesker kan opnå viden. Vi har også arbejdet med Nietzsches opgør med filosofiens vidensidealer (perspektivisme). Vi sluttede forløbet med at arbejde overordnet med Judith Butlers teori om sprogets rolle i verden. Materiale: MikkelG. Sparsø: "Teknologi og filosofi 1", Systime 2010,s.9-13 (om Platon) Platon "Theaitetos" (korte uddrag) Platon: Hulelignelsen. René Descartes "Meditationer over den første filosofi", (uddrag). David Hume "En undersøgelse af den menneskelige erkendelse" (uddrag). Karin-Ann Madsen og Rita Werner "Cogito", Gyldendal 1993, s.13-17. Anders Skonvig "Viden og vished", Systime 2003, s.25-27 (Carl Sagan) Friedrich Niettzsche "Om sandhed og løgn i udenommoralsk betydning", i Niels Henningsen "Den unge Nietzsches lidelser", Hovedland 1995 (uddrag). Film The Matrix Uddrag fra Deadline: Interview med Judith Butler Faglige mål: – genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger – demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi – demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling – redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer – udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner – udvise elementært kendskab til argumentationsteori – indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter – skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder. Kernestof – væsentlige problemstillinger inden for teoretisk filosofi – elementær argumentationsteori – en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over de væsentligste perioder: antikken, renæssancen, oplysningstiden og moderne tid.
Indhold	Kernestof: Plan. Så gik der igen 1000 år mellem filosofitimerne. Hvis man har behov for at støve det af, som vi talte om, sidst vi sås, så kan man læse intro-teksten til Platon og Sokrates, som vi arbejdede med sidst, her. I dag skal vi læse Platon selv, og prøve at I dag står den på Rene Descartes. Han sætter sig for at tvivle på ALT, hvad han tror, at han ved. På en gang. Hele svineriet. Hvis du føler dig mentalt stærk nok, så overvej at prøve i en halv times tid. Hvad sker der, hvis du tvivler metodisk på alt Hvis man har mod på mere Descartes, så er man meget velkomme til at læse de sidste afsnit af uddraget fra første meditation (10-13). Vi kommer til at arbejde med det korte uddrag af anden meditation i timen i dag. Plan Vi skal læse David Hume. Han bliver vores forløbs helt store empirist. Tag meget gerne høretelefoner med også. Der skal nemlig også lyttes til podcast.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ondskabens filosofi Forløbet var et tværfagligt forløb med samfundsfag. I samfundsfag var fokus på kriminalitet og straf, mens vi filosofisk angreb spørgsmålet om ondskab for at skabe et fagligt begrebsapparat til at supplere de samfundsfaglige teorier og indsigter. I forløbet arbejdede vi først med nogle grundlæggende træk ved de etiske teorier utilitarisme og pligtetik med udgangspunkt i forskellige varianter af trolleyproblemet med henblik på at skabe en slags begrebsliggørelse af forestillinger om det etisk gode som kunne tjene som en slags baggrund for arbejdet med forløbets egentlige fokus: Ondskaben. Dernæst genbesøgte vi Platon for at se, hvordan de velkendte elementer fra erkendelsesforløbet kunne bruges til at udvinde en teori om ondskab som et udtryk for manglende korrekt anvendelse af sjælen. Dernæst arbejde vi med Hannah Ahrendts ideer om ondskabens banalitet, herunder hendes arbejde med Sokrates som figur og inspiration for tækning med henblik på at undgå banal ondskab. Forløbet forsatte med en række andre perspektiver på ondskab: Et psykologisk hos Freud, hvor forholdet mellem kultur og natur var i fokus, et sociologisk hos Zygmund Bauman og endelig Lars Svendsens ondskabstypologi: naturlig vs moralsk ondskab, og fire underordnede ondskabstyper: Dum, idealistisk, instrumentel og dæmonisk. Målet med forløbet var at sætte eleverne i stand til at analysere konkrete eksempler på handlinger og strukturer, som måske kan kaldes onde og bruge de forskellige filosoffer til at argumentere for og imod dette. Undervejs arbejdede vi derfor med cases løbende, der kunne bruges til at eksemplificere og/eller problematisere de forskellige filosofiske positioner: Cliff Andreasen i Sandhedens time: https://www.youtube.com/watch?v=SUlUXT8wgZo&ab_channel=sesderude Uddrag af tale. Himmler om den svære beslutning. Han har sat 60.000 mennesker i fængsel på tre år – og folket jubler: https://www.information.dk/udland/2023/03/sat-60000-mennesker-faengsel-paa-tre-aar-folket-jubler Følgerne af en vanvittig teori: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2014/01/foelgerne-vanvittig-teori#:~:text=Man%20tror%20knap%20sine%20egne,beg%C3%A5et%20et%20eneste%20af%20dem. Hun har skrevet med de værste seriemordere: 'Det kræver is i maven' https://www.bt.dk/krimi/hun-har-skrevet-med-de-vaerste-seriemordere-det-kraever-is-i-maven#:~:text=I%20alt%20har%20Florence%20McLean,endnu)%20en%20bog%20om%20seriemordere. Film: Werner Herzog: Into the Abyss Halvdelen af holdet så endvidere: The Act of Killing. Den anden halvdel så: Zone of Interest. Primærtekster: Alle uddrag fra Hansen, Uffe og Gertsen, Malin: Tanker om Ondskab. Systime. Platon: Uddrag af Menon og Protagoras. Arendt: Uddrag af Eichman i Jerusalem. Freud: Uddrag af Hvorfor Krig? og Kulturens Byrde Svendsen: Ondskabens filosofi Vi læste også de relevante introduktioner samt introduktionen til Bauman.
Indhold	Kernestof: Plan. Vi lukker ondskabsforløbet med at se en aldeles fremragende dokumentar. Man kan godt risikere at gå let forandret hjem. Vi ses og taler og tænker.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Politisk filosofi Vi sluttede filosofikurset med et kort forløb, der centrede sig omkring spørgsmål om menneskesyn og politik. Overordnet set var fokus på, hvilke argumenter der findes for at mennesker organiserer sig i samfund, samt hvordan et retfærdigt forhold mellem individ og stat kan hævdes at skulle se ud fra forskellige filosofiske positioner. Vi læste Hobbes og Locke med henblik på at forstå deres respektive argumenter om naturtilstand og indgåelse af samfundskontrakt. Endvidere arbejde vi begrebsligt med hoved-argumenterne hos John Rawls med fokus på begreberne om den oprindelige position, uvidenhedens slør, differensprincippet og lighedsprincippet. Sluttelig arbejdede vi med Emma Goldmans anti-statslige anarkisme. Primærtekst: Thomas Hobbes: Uddrag af Leviathan John Locke: Uddrag af Anden afhandling om styreformen. Emma Goldman: Uddrag af Individet, samfundet og staten. Vi arbejdede med følgende cases: Bukeles superfængsler i El Salvador. (Horisont, DR) Dokumentar: Christian Dietrichsen: Manden der ville melde sig ud af samfundet.
Indhold	Kernestof: Vi lukker ondskabsforløbet med at se en aldeles fremragende dokumentar. Man kan godt risikere at gå let forandret hjem. Vi ses og taler og tænker. Før ferien talte vi om Thomas Hobbes og hans ideer om menneskets naturtilstand og årsager til at indgå samfundskontrakter. I må så gerne prøve at læse den røde og gule del af denne tekst. Det er definition af naturtilstand, så¨det basker. Hav fokus p Plan Plan.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb