Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Nikolaj Bjørn Poulsen
|
|
Hold
|
2024 fi/2g (2g fi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det gode liv
Beskrivelse
Vi begynder med et forløb om det gode liv. Hvad er lykke? Hvad er de største forhindringer for lykken? Hvordan påvirker vores omgivende samfund vores lykke? Og mange andre spørgsmål.
Vi dykker særligt ned i to filosofihistoriske perioder: hellenismen (300 f.Kr.-300 e.Kr) og den moderne tid (1940-2022). Fra hellenismen skal vi læse Epikur og de to stoikere Seneca og Marcus Aurelius. Fra den moderne tid skal vi læse eksistentialisterne Jean-Paul Sartre og Albert Camus. Vi vender også tilbage til eksistentialismens rødder og læser Søren Kierkegaard.
Vi perspektiverer de filosofiske positioner ved at inddrage en novelle, undervisningsfilm, debatartikler og taler, og ved hele tiden at diskutere forskelle mellem positionerne. I forbindelse med eksistentialisme skal vi se filmen "Perfect Days".
Tekster
epikuræisme:
Epikur: Brev til Menoikeus (ca. 280 f.Kr.)
stoicisme:
Seneca: Af Om det lykkelige liv (omkring 60 f.Kr.)
Marcus Aurelius: Til sig selv (ca. 170 e.Kr)
perspektivtekst:
Sebastian Abrahamsen: Hold op med at mærke efter i dig selv (interview med Svend Brinkmann), Information 22.09.14
eksistentialisme:
Albert Camus: Sisyfosmyten (1942)
Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme (1946)
Søren Kierkegaard: Af Diapsalmata (1. del af Enten-Eller) (1843)
Søren Kierkegaard: Fra Ligevægten (2. del af Enten-Eller) (1843)
Perspektiverende materiale:
Joseph Brodsky: Kedsomhed (eksistentialistisk inspireret foredrag)
Peter Seeberg: Hjulet (novelle)
Perfect Days (spillefilm)
Robert Phaller: Vi lader fornuften ødelægge vores liv (interview)
baggrundsmateriale:
Alain de Botton: Epikur (dokumentarfilm)
Alain de Botton: Seneca (dokumentarfilm)
Politikens filosofihistorie: epikuræerne, stoikerne, eksistentialisme
Arbejdsformer
Vi bruger en række forskellige arbejdsformer: lærerforedrag, gruppearbejde med spørgsmålsark, klassediskussioner og refleksionscirkler.
Vi fokuserer særligt på den tætte filosofiske nærlæsning med fokus på argumentation og begrebsanvendelse. Desuden forsøger vi at aktualisere og perspektivere de filosofiske positioner, og at bruge filosofferne som springbrændt til at udtrykke vores egne tanker og overvejelser.
Kompetencer
- En øvelse i den tekstnære filosofiske tekstlæsning med særligt fokus på argumentation og begrebsanvendelse.
- Et kendskab til epikuræisme og stoicisme
- Et bredt kendskab til den eksistentialistiske bevægelse fra 1940'erne og frem, og til dens rødder hos Søren Kierkegaard.
- Et kendskab til sammenhængen mellem en kulturhistorisk tidsalder og filosofierne.
- En evne til at aktualisere en filosofi og at diskutere aktualiseringer.
- En evne til at formulere selvstændige filosofiske tanker.
Evaluering
Vi evaluerer løbende arbejdsformerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
40 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ondskab
Formål
Dette forløb handler det om ondskab. Vi begynder med det konkrete, med holocaust, og med en case: Adolf Eichmann. Vi skal undersøge hvor man kan kategorisere forskellige typer af ondskab. Herefter bevæger vi os ud i større og større cirkler idet vi inddrager flere og flere filosofiske emneområder og filosofihistoriske perspektiver. Vi stiller en masse store spørgsmål. Hvordan skal vi i dag forholde os til nazismens forbrydelser? Hvordan kan kunsten skildre ondskaben? Hvad er sammenhængen mellem den moderne teknologiske kultur fra midten af 1800-tallet og ondskab? Hvordan forandrede oplysningstænkningen i 1700-tallet vores måde at tænke på? Hvad er sammenhængen mellem ondskab og livsvilje?
Materialer. Primærtekster
(De følgende tekster med introduktioner er fra Maline Gehrt-Bendixen og Uffe Agergaard Hansen: Tanker om ondskab)
Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet (1963)
Lars Fr. H. Svendsen: Ondskabens filosofi (2010)
Zygmunt Bauman: Modernitet og holocaust
Max Horkheimer og Theodor Adorno: Oplysningens dialektik
Friedrich Nietzsche: Moralens oprindelse (1887)
Andet materiale
Donnersmarck: De andres liv (spillefilm)
Sagen mod Eichmann (film fra retssagen)
Joshua Oppenheimer: The Act og Killing (dokumentarfilm om folkemordet i Indonesien)
Faglige mål
- et kendskab til forskellige kategoriseringer af ondskab
- en forståelse for udfordringerne med at kategorisere ondskab
- et kendskab til en række filosoffers forskellige perspektiver på ondskab
Faglige metoder
Vi fordyber os gennem læreroplæg, klassediskussioner, cases og tæt filosofisk tekstlæsning med fokus på begreber og argumentation.
Evaluering
Vi evaluerer med henblik på fordybelsesprojektet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Teknologi og samfund
Beskrivelse
I dette forløb vil vi særligt fokusere på teknologi og videnskab. Vi ser på hvordan man idehistorisk har betragtet teknologien fra renæssancen og naturvidenskabernes gennembrud i 1600-tallet i oplysningstiden. Herefter springer vi frem til vor tidsalder hvor vi fokuserer på viden, videnskab og videnskabsformidling. Vi tager udgangspunkt i AI (kunstig intelligens). Vi får besøg af Sebastian Wagner der har studeret kultursociologi og vil fortælle om Foucaults kritikbegreb.
Tekster
Francis Bacon: Om den gamle videnskab - og den nye
Auguste Comte: Af De tre stadiers lov
Naomi Oreskes: Hvorfor stole på videnskab?
Lisbet Gødsbøll Jørgense: Filosofi i en digital tidsalder (introduktion til Michel Foucault)
Michel Foucault: Den dømtes krop (fra Overvågning og straf. Fængslets fødsel)
Ekstra materiale
DR: Kopernikus - verdensbilleder
History of astronomi, afsnit 2 og 3, fra youtube (https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=7DITn6GB6SY)
Arbejdsformer
Vi arbejder med spørgsmålark, små videoer og klassediskussioner.
Kompetencer
- et kendskab til grundtrækkene i teknikkens filosofihistorie fra Platon til i dag.
- en evne til at perspektivere teknologiske problemstillinger til i dag.
- et grundlæggende kendskab til forskelle mellem humanvidenskab, socialvidenskab og naturvidenskab.
- et kendskab til en række filosofiske begreber
Evaluering
En evaluering med henblik på eksamensforberedelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64523986739",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64523986739",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64523986739"
}