Holdet 3a Re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) John Toldsted
Hold 2024 Re/a (2a Re, 3a Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til grundlæggende begreber
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Senmoderne religion. Feltarbejde
Titel 5 Etik
Titel 6 Metode og senmoderne religion/etik
Titel 7 Kristendom Johannesevangeliet
Titel 8 Johannesevangeliets virkningshistorie
Titel 9 Jødedom
Titel 10 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til grundlæggende begreber

Introduktion til grundlæggende begreber, især myte og ritual. Herunder en overvejelse om Metaforisk og Faktuelt sprog.

Det er gennemgående blevet forsøgt at gennemgøre et tværfagligt samarbejde med Oldtidskundskab. Det er blevet forsøgt at lægge de to fag tæt op af hinanden og lade de to fags pointer vekselvirke. Den overordnede retfærdiggørelse for tværfagligheden er ønsket om at give et mere samlet billede af elevernes kulturhistoriske ”dna”, så de kan indgå som fuldgyldige kritiske medlemmer af den europæiske offentlighed.

Vi begynder med at arbejde med grundlæggende begreber og med en grundlæggende modsætning mellem metaforisk sprog og faktasprog. Religionsfaget præges af livsholdninger og kildetekster med en ganske anden horisont end den moderne rationelle og naturvidenskabelige. Introduktionsforløbet har derfor sigte på at kontrastere metaforisk og faktuelt  sprog. Det er et slags erkendelsesteoretisk emne: Hvordan ser/forstår man verden rigtigt? Kan det evt. være en fordel at have respekt for begge sprog? Herunder arbejdes der med grundlæggende religionsvidenskabelige begreber som f.eks. myte og ritual.

Færing, Frode og Sørensen, Asger (red.); Rummet er blåt og der flyver fugle i det – en undervisningsbog om tro og viden, 1992, s. 51-52, 54-55, 86
Sørensen, Jørgen Podemann (red.); Skriftløse folks religioner. Traditioner og dokumenter, 1988: s. 19-21, 23-24     
Nielsen, Erik A.; Den skjulte Gudstjeneste, 1988: s. 70                       

Arbejdsmetoden var især gruppearbejde med gruppefremlæggelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

En indføring i forholdet mellem Det gamle Testamente og Det nye Testamente. Den frelseshistoriske tankegang:
Det gamle Testamente:
Første Mosebog, kap. 1-3 (skabelse og syndefald),

Det nye Testamente:
Lukasevangeliet 1,26-37 og 2,1-21 (Jesus` fødsel)
Matthæusevangeliet; kapitel 1-2 (Jesus` fødsel)

B.S. Ingemann; Julen har bragt velsignet Bud (DS 109)                     


Arbejdsmetoden var især gruppearbejde med gruppefremlæggelser.


Et grundigere arbejde med den kristne frelseshistorie og den kristne billedverden:
Markusevangeliet; 1,9-20 (bl.a. Jesus` dåb),
Markusevangeliet; kap. 15-16 (Jesus` lidelse, død og opstandelse)                   
Apostlenes Gerninger 2,1-13 (Pinse)

Matthæusevangeliet; kap. 5 (Bjergprædikenen)


Vi arbejdede med lignelser:
Markusevangeliet; 10,13-31 (Lignelsen om kamelen og nåleøjet)
Lukasevangeliet; 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
og kap. 15 (Lignelsen om den fortabte søn)


Vi gennemgik og arbejdede med metoden ”Typologi” eller ”Den firefoldige tekstforståelse”, som den f.eks. er beskrevet i Erik A. Nielsens "Kristendommens retorik".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

1) GRUNDLÆGGENDE INDFØRING I ISLAM

Grundlæggende forhold og myter i islam
Nielsen, Peter Boile (red.); Religionshåndbogen, 1991: s. 127-144

Ibn Ishâq; Beretningen om åbenbaringen af Koranen til Muhammed (o. 750 e.Kr.). Fra Jørgen Bæk Simonsen; Det retfærdige samfund, 2001, s. 16
Ahmad A. Galwash; En ortodoks ser på Koranen. Fra Wulff Pedersen; Islam, 1980      
Sura 2,63: 2,286-287: 3,4: 6,84-87: 6,156-157: 9,111: 12,2-4: 15,2: 17,94: 22,79: 33,22: 43,2-6: 87                     

Aktuelle perspektiver på forholdet imellem vesten og islam
K. Abdul Hakim: uddrag af Profetens budskab i mødet med andre religioner. Fra Wulff Pedersen; Islam, 1980                           
Berlingske Tidendes ”leder” 4/12 1994 under overskriften EU og Rushdie

Sekularisering:
Markusevangeliet; 12,13-17 (Spørgsmålet om skat til kejseren)
Martin Luther; Om lydighed mod statsmagten. Fra Peter Boile Nielsen; Etiske problemer og ideer, 1992, s. 38-40

Adam Holm; Vestens falske fjende. Interview med den syriske filosof Sadik Jalal al-Azm. Politiken 17/8 2002.     



2) ISLAMS UDVIKLING

I vores arbejde med Islam inddeler vi islam i 3 overordnede kategorier: Mystisk islam/Sufisme, Rationel Islam og Lovbaseret Islam. Kategorierne er overtaget fra Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012

Vi arbejdede med tiden lige efter Muhammeds død (600-700 e.Kr.)
Safet Bektovic: "Islamisk filosofi", København 2012 (side 14 og 17)

Vi kom ind på den politiske stabilitet og "små oplysningstider" (800-1100 e.Kr.), hvor vi fokuserede på Ibn Rushd:
Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012 (side 91-93)


Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.


3) MODERNE ISLAM (SOROUSH, WADUD og SHERIN KHANKAN)
Vi arbejdede især med den islamiske tænker Soroush:
Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012 (side 178-185)

Vi så følgende korte interview med Soroush:
https://www.youtube.com/watch?v=1DHv1b73p5c

Vi arbejdede kort inde på Soroush´s egen hjemmeside, især med et opslag om hans teori om "contraction and expansion":
//www.drsoroush.com/English/On_DrSoroush/E-CMO-19950200-1.html

Og vi arbejdede med islamisk feminisme med fokus på Amina Wadud:
Safet Bektovics bog "Islamisk filosofi", København 2012 (side 201-203 og 206-209)

I forbindelse med et kort arbejde med Sherin Khankan så vi Marie Skovgaards dokumentarfilm "Reformisten - den kvindelige imam" (2019)


4) ISLAM I ALGERIET MED FOKUS PÅ KAMEL DAOUD


5) SÆRLIGT FOKUS: MUHAMMED-KARIKATURER
- Martin Krasnik: "Lærerstreger" (Weekendavisen, 5/11 2020)
- Martin Tønner: "ANALYSE. Likvidering af lærer kan blive vendepunkt i fransk kamp mod islamisk terror” (Berlingske Tidende, 18/10 2020)
- Adam Holm: KRONIK. ”Jeg henrettede en af jeres helvedeshunde” (Politiken, 2/11 2020)
- Negin M. Al Majidi: DEBATINDLÆG. Som almindelig muslimsk dansker bliver jeg ked af det, hver gang jeg ser Muhammedtegningerne (Information, 3/11 2020)
- Khaterah Parwani: DEBATINDLÆG. ”Løgnen om den perfekte profet må dø, så islam kan få en åndelig vækkelse” (Information, 30/10 2020)
- Amin Aoussar: DEBATINDLÆG. ”Det er beskæmmende, hvis årsagen til terrorangrebene i Frankrig reduceres til islam” (Information, 1/11 2020)
- Stefan Hermann: TALE. ”Samule Paty blev myrdet, fordi han så borgeren i hver enkelt elev” (Information, 1/11 2020)
- Mathias Sonne: INTERVIEW med den egyptiske forfatter Hamed Abdel-Samad. »Muhammedtegningerne har været en nødvendig chokterapi for islam« (Information,  29/10 2020)
- ”Writers` statement on Cartoons”  
BBC News, 1/3 2006    http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4764730.stm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Senmoderne religion. Feltarbejde

Vi arbejder med emnet "Hvad sker der med religion og etik i det senmoderne?"

Først arbejder vi med senmoderne religion og lavede feltarbejde på "Krop, sind og Ånd-messen" på Østerbro.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Etik

Vi fortsætter arbejdet med emnet "Hvad sker der med religion og etik i det senmoderne?"

Nu med et forløb om etik (med fokus på pligtetik, lykkeetik og værdirelativisme)

- Augustin. Vi fokuserede på den interessante sammensmeltning hos Augustin imellem Platon og stoicismen på den ene side og kristendommen på den anden side.

- Rousseau. Universalisme. Filosofisk pligtetik.
Vesten er kristendom og sekulariseringen af kristendom. Vi arbejder med Rousseau som repræsentant for oplysningsfilosofferne i 1700-tallet for at undersøge hvornår individualismen/sekulariseringen får rodfæste i vesten. Arbejdet med oplysningstid tjener altså til en nærmere undersøgelse af hvad ”Vesten” er ud over kristendom.

- Grundlæggelsen af den moderne religionskritik og etik:
Friedrich Nietzsche: ”Mordet på Gud”. Side 293-294 i Mennesket og magterne, en                        
                  tekstsamling til religion, 1992


- Lykkeetik og pligtetik
Immanuel Kant: ”Om den gode vilje”. Fra ”Etiske problemer og ideer” (red. Peter Boile
                          Nielsen), 1992


Grundbog: Peter Boile Nielsen; ”Etiske problemer og ideer”, 1992, s. 54-64


- Generelt om det senmoderne med fokus på Hartmut Rosa
Hvor er religion og etik på vej hen i det senmoderne?

Vi talte om begreberne affortryllelse og genfortryllelse (Lars Ahlin om senmoderne religion.)

HARTMUT ROSA forklarer hvorfor religion stadig opsøges af det moderne menneske:
Vi arbejdede med interview med sociologen Hartmut Rosa, hvor han som sociolog forklarer religion som længslen efter og oplevelsen af Resonans. Vi fokuserede på 10:00-13:00 i følgende interview: https://www.youtube.com/watch?v=vnrPPkH1SYc

Og vi arbejdede med følgende interview med Hartmut Rosa om religion:
https://www.youtube.com/watch?v=MPUW5GbnJcE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Metode og senmoderne religion/etik

Vi arbejdede med forskellige grundlæggende metoder og vinkler på faget.

Vi arbejdede med følgende emner:

1) METODE med fokus på HANS-GEORG GADAMER
Vi arbejdede med Hans-Georg Gadamers grundlæggende begreber. Hvordan kan man anvende dem, når man arbejder med fremmede kulturer/tekster/religioner? Hvorfor mener Gadamer at Sokrates´ pædagogik er en afgørende forudsætning for moderne hermeneutik?

Vi læste:
Johannes Iversen: afsnittet "Forståelse"  (side 16-23) i bogen "Religion. Pædagogik", Undervisningsministeriet, 1996


2) METODE: DET BESKRIVENDE KULTURBEGREB (B. Lewis) OG DET KOMPLEKSE KULTURBEGREB (E. Said)
Vi arbejdede med Det beskrivende kulturbegreb og Det komplekse kulturbegreb med fokus på Bernard Lewis og Edward Saids forskellige vinkler på Islam

Vi læste:
Bernard Lewis: ”Islam og Vesten”. Tekstuddraget er hentet fra side 114-115 i: Ole Bjørn Petersen (o.a.): ”Konfrontation eller dialog? – Islams rolle og ansvar i en globaliseret verden”, Systime, 2006

Edward Said: ”Efterord til revideret udgave af ”Orientalisme””. Tekstuddraget er hentet fra side 116-119 i: Ole Bjørn Petersen (o.a.): ”Konfrontation eller dialog? – Islams rolle og ansvar i en globaliseret verden”, Systime, 2006


3) CIVILRELIGION OG UNIVERSALISME I FRANKRIG
VI arbejdede med Bjørn Bredals artikel "Et angreb på den frie livsform" (Politiken 15/11 2015)


4) METODE: HARTMUT ROSA
Vi arbejdede med Hartmut Rosa´s begreber.


Undervisningsformen:
Eleverne valgte sig ind på emner, lavede gruppearbejde og underviste derefter hinanden.
Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kristendom Johannesevangeliet

Johannesevangeliet

Vi læste Johannesevangeliet som VÆRK.

I forbindelse med besøg på Statens Museum for Kunst fokuserede vi på udvalgte malerier, der kunne fungere som illustrationer til Johannesevangeliet. F.eks.:
- Johann König: "Kobberslangen" (ca. 1630erne)
- Mesteren for Skt. Maria Magdalena-Legenden: "Lazarus` opvækkelse" (ca. 1526)

Vi arbejdede med fortolkningsmetoden "Den firefoldige tekstforståelse" eller "Typologi", som den er forklaret i Erik A. Nielsens bog "Kristendommens Retorik", Gyldendal, 2009

I Johannesevangeliet fokuserede vi på Prologen (med Logos), Agape, Doxa og Parakleten.

Vi analyserede William Blakes maleri "Kristus og kvinden grebet i ægteskabsbrud" (1805)

Vi inddragede synspunkter og pointer fra to sekundære tekster:
Rene Kieffer: "Nytestamentlig Teologi", Stockholm, 1991 (side 104-105 og 111-113)
Helge Kjær Nielsen: "Johannesevangeliet", Aarhus Universitetsforlag, 2007 (side 24, 47, 62-63, 145, 153, 173-175, 185, 214-215, 322, 433, 447, 455)



Undervisningsformen:
Eleverne valgte sig ind på temaer i Johannesevangeliet, lavede gruppearbejde og underviste derefter hinanden.
Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Johannesevangeliets virkningshistorie

Vi fører pointerne i Johannesevangeliet op til i dag. Vi ser på Johannesevangeliets virkningshistorie. På den måde undersøger vi hvordan det indre menneske og den enkeltes personlige oplevelse af Gud hele tiden har været et centralt element i kristendommens udvikling. Vi arbejder kort med følgende emner: Augustin, Hildegard af Bingen, Pietisme, Grundtvig og Søren Kierkegaard.

I forbindelse med forløbet besøgte vi præsten Andreas Christensen i Hellig Kors Kirke og talte om kristendom.


Undervisningsformen:
Eleverne valgte sig ind på emner, lavede kort gruppearbejde og lavede korte oplæg.  
Vi arbejdede på holdets egen hjemmeside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Jødedom

- Første Mosebog 12,1-8 (Abrahams udvandring til Kana´an)
- Første Mosebog 17,1-17 (Omskærelsen)
- Anden Mosebog 3,1-12 (Herren åbenbarer sig for Moses)
- Anden Mosebog 12,1-20 (Indstiftelsen af Påske)
- Anden Mosebog 14,1-31 (Vandringen gennem havet)
- Anden Mosebog 24,1-18 (Åbenbaringen på Sinaj)

- Marc Chagall: maleriet ”Overgangen af det røde hav” (1954-1955)

- Julie Neuberger (Storbritanniens første kvindelige rabbiner i 1977): ”Påske hos familien Scwab” (1996). Afsnittet er hentet fra Hanne Følner: ”Kuplen Muren Graven”, Gyldendal, 2002
- En gengivelse af et ”påskefad”/”sederfad”

- Anden Samuelsbog 7,1-6 og 7,11-13 og 7,16-17 (Gud giver David løfte om templet)
- Første Kongebog 5,15-19 og 6,12-20 og 8,9-13 og 8,62-63 (Salomos tempel. Det første tempel)
- Salmernes Bog, salme 84, 122 og 125 (sange om Jerusalem)

- Esajas Bog 52,1 og 53,2-5 og 53,7 og 53,10-11 (Esajas Messiasprofeti. Herrens lidende tjener)
- Zakarias Bog 9,9-10 (Zakarias Messiasprofeti)
- Daniels Bog 7,13-14 (Daniels Messiasprofeti. Den sejrende Menneskesøn)

- Oversigtsbilleder med de vigtigste jødiske, kristne og islamiske helligsteder i Jerusalem

Vi arbejdede med nyere jødisk etik med fokus på Martin Buber.
- Vi arbejdede med Martin Buber: "Jeg og Du", Hans reitzel, 2004. Uddrag fra side 22-24, 27-32, 39, 43-48


Baggrundslitteratur:
Hanne Følner (m.fl.): ”Jødedommen – Fremstilling” (side 128-135, 137-141 og 143) fra bogen ”Kuplen, Muren, Graven”
Peter Boile Nielsen: ”Indledning” (side 9-17) fra bogen ”Jødisk eksistens”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Buddhisme

Et kort forløb om grundlæggende træk i Buddhisme:

Lene Højholt: ”Buddhas lære”, Gyldendal 2005, side 9-40
             (Herunder uddrag af Buddhalegenden, en traditionel gengivelse af livshjulet og uddrag af
             Benarastalen)
Anders Nielsen: "Buddhisme", Systime, 2015, side 132-136

Vi fokuserede på Buddhisme som den er blevet brugt og forandret i Vesten.

BUDDHISME MØDER BEATDIGTERNE
Vi fokuserede på beatdigteren Gary Snyder, og læste de her artikler om Snyders buddhisme:  
https://www.lionsroar.com/national-treasure-gary-snyder/

https://tricycle.org/magazine/nothing-need-be-done/


Vi brugte den her grundtekst om buddhisme og beatdigterne i USA:
https://www.emptymirrorbooks.com/beat/jack-kerouac-american-buddhism


BUDDHISME MØDER LEONARD COHEN
I 1996 flyttede Leonard Cohen ind i klostret "Mount Baldy Zen Center" i nogle bjerge nær Los Angeles. Dér fik han navnet "Jikan", som betyder "den stille/tavse".  Vi så følgende film om hans liv i klosteret og hans buddhisme:

https://www.youtube.com/watch?v=cSzkEPq3cUo&t=4s

https://www.youtube.com/watch?v=Ds7rFWUxpvU

https://www.youtube.com/watch?v=7lwwbSLcO3A

Vi fokuserede bl.a. på Cohens forhold til zen-mester "Roshi" og især på hans blanding af vestlig livsførelse, jødedom og zen-buddhisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer