Holdet 3c Re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Uffe Christensen
Hold 2024 Re/c (2c Re, 3c Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro med shinto
Titel 2 Kristendom del I
Titel 3 Religion i USA - emne ej opgivet
Titel 4 Kristendom i Danmark
Titel 5 Islam
Titel 6 Buddhisme
Titel 7 Religionskritik og kvinder i religioner
Titel 8 Mystik og spiritisme med feltarbejde
Titel 9 Hovedværkslæsning (sufisme)
Titel 10 Kulter og sekter - emne ej opgivet
Titel 11 Repetition og eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro med shinto

OBS: ELEVINFO: Overblik over alle forløb og de enkelte dagsplaner kan findes via kortlink.dk/2r66r (Login med brug af Uni-Login)

---

I dette forløb hvor religionsfaget arbejder sammen med danskfaget arbejder vi med japansk religiøsitet med fokus på shinto.

Introducerende arbejder vi med hvad faget er, hvad religion er og hvordan man kan bruge to modeller til at nuancere. Derefter tager vi til Japan og ser med forskellige blikke på forskellige sider/dele/dimensioner af shinto: Erfaringsmæssigt, socialt, mytisk, materielt, rituelt, og vi ser også på etik og dogmer. Vi ser også på naturforståelse.

Vi arbejder på forskellige måder og med forskellige materialetyper; tekster, små filmklip, hjemmesider. Vi læser både den kortere og den længere version af skabelsesmyten. Vi producerer selv viden med en redigering af et opslag på Wikipedia og sammen med danskfaget har vi et sammenlignende blik på myter. Forløbet bliver afsluttet med et projektforløb, hvor der skal udarbejdes en religion og beskrives en skabelsesmyte der passer ind i nutidens senmoderne virkelighed. Ninian Smarts model er i anvendelse i denne sammenhæng. Vi arbejder med skriftlighed og med formidling til andre.

Materialer:
- Ahle, A. m.fl: Horisont C. Systime. 2. udg. [2022]. S. 6-12.
- Nielsen, A: Religioner i Japan. I: Grundbogen til religion C. S. 247-251. 3.udg. Systime.
- Tekst: Shinto vielsesritual, en moderne norito
- Nielsen, A: Religioner i Japan. I: Grundbogen til religion C. S. 254-255, 260-261. 3.udg. Systime.
- Youtube-klip: Shinto Car Blessing.  
- Youtube-klip: Visiting a shinto shrine (how to pray, what to do)
- Youtube-klip: Shintobøn ved Meiji Jingu
- Youtube-klip: Meiji Jingu power spot
- Et skriv generelt om ritualer, om ritualer i shinto og ritualteori
- 'Ritualteori - fænomenologisk'. Lykke-Kjeldsen m.fl: Begrebsnøglen til religion. 2. udg. S. 131-133  og online.
- Ahle m.fl: Horisont. 1. opl. [2013]. Gyldendal. S. 341-343.)
Tekst om 'kami'. Andreasen og Borup: Japansk religion. 1. udg. 1. opl. [2013]. Univers. S.54-56).
- Opslag på Wikipedia om kami
- Ahle m.fl: Horisont. 2. opl. [2022]. Gyldendal. S. 13-17.
- Tekst 10: Donald Philippi: Myten fra Kojiki. Fra: Andreasen, E. & Jørn Borup: Japansk religion. 1. opl. [2013]. Forlaget Univers. S.58-65.
- Figur om 'Shintos hovedguder og kejserens afstamning' fra: Andreasen m.fl.: "Religion og kultur - en grundbog". S. 108. 3. udg. 3. opl. [2012]. Systime.
- Madsen, L. m.fl: “Grundbogen til religion C”. 3.udg. Systime. S. 264-266.
- Christensen, Asger Søjle: Religion uden tro. Weekendavisen. 06.09.2019.
- Redigerede noter om etik fra Poulsen, A.: Religion, kort og godt. Forlagetcolumbus.dk.
Christensen, A. R: "Når unge japanere kysser hinanden er det alvor". POV International. 06.09.2016.

Anslået omfang: 65 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og
konflikter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom del I

I dette forløb arbejder vi med religionens rødder og udvikling. Af indhold arbejder vi med Bibelen, verdens skabelse i skabelsesmyterne, religionens jødiske ophav, Jesus, grundlæggende tro, Paulus, religionens historiske udvikling med fokus på protestantisme i forhold til katolicisme, Jean Calvin og Martin Luther. Endelig ser vi på Max Webers blik med tesen om protestantisk arbejdsetik.

Vi arbejder med grundlæggende myter, med nutidige tekster, med filmklip, en smule statistik og opfører et lille skuespil.

Materialer:
- 1. mosebog kapitel 1-2
- Uddrag om "Bibelen" i Allan Poulsen og Jakob Schow-Madsen: Kristendom i nutid. Gyldendal Uddannelse 2000 (3 s.)
- 1. mosebog kapitel 3
- Bjergprædikenen. Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 17-48
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Lukas-evangeliet kapitel 10, vers 25-37.
- Anna Rask Pedersen: Marie Krarup: Den syriske flygtning er ikke min næste. Kristendom.dk. 06.10.2015
- Marie Louise Poulsen: Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste. Kristendom.dk. 09.10.2015.
- Poulsen, Allan: Kristendommen i Andreasen m.fl: "Religion og kultur". 3. udg. [2015]. Systime. Side 143-161.
- “5 skarpe om Jesus” DR. Fra mitcfu.dk
- Hyldahl, Niels: Bearbejdede noter om Paulus fra: https://denstoredanske.lex.dk/Paulus
- Kristendom basis1. Religionsnørden. Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
- Falkenberg, René: "“Kvinder skal holde kæft i menigheden!” – sagde Paulus virkelig det?" Bibliana. #2/2018 Fra: https://laesbibliana.dk/1252258/10/
- Madsen m.fl: Grundbogen til religion C, Systime, 3. udg. [2019], s.72-74, 78-81ø.
- Kjærgaard, Hanne: "Katolsk kristendom". Kristendom.dk. 25.05.2005.
- Kjærgaard, Hanne: "Værd at vide om protestantisk kristendom". Kristendom.dk. 2005/2022.
- “De omvendte - katolik og protestant”. DR (10 min af udsendelsen). Fra mitcfu.dk
- Kirkernes Stamtræ. Kristendom.dk. Fra: https://www.thinglink.com/scene/949649110204416003?buttonSource=viewLimits
- Kort uddrag om prædestination. (Luther, 1525)
- “Arbejdsetik” DR (første 21 min. af udsendelsen). Fra mitcfu.dk
- Figurer om amerikansk overfor vesteuropæisk religiøsitet. Pew Research Center.
- “I Guds navn. USA versus Danmark”. DR. Første 10 min. af udsendelsen.

Anslået omfang: 60 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og religionens formative,
historiske og nutidige skikkelser
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og
konflikter

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det
Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religion i USA - emne ej opgivet

Dette forløb er ikke opgivet til en eventuel eksamen.  

I dette forløb ser vi nærmere på religion i USA.
Vi starter med et fokus der leder frem til det amerikanske præsidentvalg i begyndelsen af november 2024. Her vil vi have et historisk og nutidigt blik på religion i USA.

Vi arbejder med to grupper af protestantisme. Vi retter derefter lyset mod den protestantiske fundamentalisme og arbejder med fundamentalisme i en amerikansk sammenhæng og laver bl.a. en hjemmesideanalyse. Vi ser dokumentarfilmen Jesus-Camp (på dansk: Guds børnehær) og laver efterfølgende en anmeldelse.

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg ser vi på kristendom i USA i nutiden og ser på henholdsvis mega-churches og på abort-spørgsmålet som udtryk for forholdet mellem religion og kultur.

Derefter arbejder vi projektbaseret på baggrund af en problemstilling man selv/i mindre grupper opstiller. Der er et tydeligt produktkrav med præsentation til lærer og med en kort film til vidensdeling.

Afslutningsvist tager vi nogle teoretiske briller på: Sekularisering og sekulariseringstesen i en amerikansk sammenhæng, civilreligion og et sidste religionssociologisk blik med en sammenligning af dansk og amerikansk religiøsitet.

Materialer:
Hansen, T.B. og A.B. Sindberg: "USA - Historie, samfund, religion". Systime. USAhistoriesamfundreligion.systime.dk kapitel 3, minus kapitel 3.6. [2024]
Puritans. (The Killjoys of History). Youtube. Simple History: https://www.youtube.com/watch?v=VayrvCkjANM
Bjergprædikenen Matt 5,38-48 og Joh. Åb. 12, 1-8.
https://www.cathedralofhope.com/new/what-we-believe (hjemmesideanalyse)  https://www.chestnutridgechurch.com/ourapproachandbeliefs (hjemmesideanalyse)
Uddrag fra Pind og Holdt i USA II (3).
Religionens betydning i USA og Danmark - Phil Zuckerman: https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE&t=325s
- Dokumentar: Guds børnehær (findes på MITCFU.dk)

Anslået omfang: 40 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for centrale sider ved kristendom herunder religionens skikkelse i en amerikansk sammenhæng
̶ redegøre for et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv.
̶ et veldefineret religionsfagligt emne
̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom i Danmark

I dette forløb afslutter vi grundlæggende kristendom ved at have fokus på en dansk sammenhæng: Historisk, ved at se på menneskesyn og ved at se nærmere på hvad der kendetegner dansk kristendom og hvordan det kan komme til udtryk i forskellige sammenhænge. Vi afslutter denne del med en rumanalyse i den nærliggende Stefanskirken.

Materialer:
- Karen Lerbech: 8 vendepunkter for danskernes tro. DR.dk. 31.10.2017.
- Ahle, A. m.fl: Horisont C. 2. udg. [2022]. Gyldendal. S.13-17. Fokus på missionsvirksomhed,, Grundtvig og Indre Mission.
Indefra med Anders Agger: "Indre Mission. Sæson 6. Episode 5. Dr.dk. https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-indre-missions-ungdom_228590 (uddrag)
- Madsen, L. m.fl: Grundbogen til religion c. 3. udg. 1. opl. Systime. S. 93-95; 98-110.
- Udvalgte julesamler

Anslået omfang: 25 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶ redegøre for centrale sider ved kristendom og religionens formative, historiske og nutidige skikkelser med fokus på en dansk sammenhæng
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶ karakterisere og analysere religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra-perspektiver
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam

Beskrivelse:
I forløbet får vi en grundlæggende introduktion til religionen islam. Fokus er religionshistorisk, betydningen af Muhammed, trosforestilinger og religionens rituelle side. Vi ser også på religionens etiske og sociale dimension. Vi afslutter forløbet med en omvisning på kunstmuseet Davids Samling hvor vi ser på religionen materielt.

Materialer:
Madsen, L. m.fl: "Grundbogen til religion c". 3. udg. 1. opl. [2019]. Systime. S. 118-122.  
- Adhan (bønnekaldet) + sura 7, v157-158 + sura 96 v1-5 + hadith om troens hovedpunkter (Omar Ibn al-Kattab) + hadith om Muhammad af Ahmad ibn Hanbal + Muhammeds afskedsprædiken (fra biografi af Ibn Ishaqh)
Skovgaard-Petersen, Jakob: Moderne islam. 1. udg. 2. opl. Gyldendal Uddannelse [1995]. s. 13-16 (om trosartikler).
- Sura 69, 14-38 + Hadith fra Abu Abdullah Jabir: Fra Hadith-samlingerne Bukhari og Muslim (Fra E. Andreasen: Men- nesket og Magterne, en tekstsamling, 1992, s 88.101)
- Kitir, Deniz: Klassisk & moderne islam. Systime. [2010] s. 34-40 (om islams 5 søjler).
- Ritualteori - funktionalistisk. Om overgangsritualer. Fra:  https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=160&L=0#c479
- Anna Ellesgaard: "Halime Oguz: Man bliver ikke nødvendigvis en bedre muslim af at faste". Kristeligt Dagblad. 08.03.24.
- Motzfeldt, Dorte Thelander m.fl.: Grundbogen til Religion C. Systime [2012]. S. 113-118.

Anslået omfang: 35 s.

Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved islam herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver  
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Buddhisme

Eleverne har valgt buddhisme. Vi arbejder først med hinduisme som baggrund for buddhisme. Vi ser nærmere på begreber og overvejer hvorfor der kommer nye tankestrømme. Vi retter fokus mod de tre juveler: Buddha, dharma og sangha. Vi bliver lidt i den klassiske tro i buddhisme og laver planche-øvelse med fokus på begreber, indholdet af de fire ædle sandheder og forestillingen om skandhaerne. I forbindelse med Nirvana laver vi en særlig samtaleøvelse om 'døden'. Vi ser på vejen ud af lidelse gennem etik, yoga og meditation. Vi har et religionshistorisk blik med religionens udvikling i forskellige retninger. Endeligt ser vi nærmere på buddhisme i en vestlig sammenhæng og på hvordan man kan karakterisere Dalai Lama religionsfagligt. Vi ser en af to dokumentarfilm og laver en anmeldelse. Afslutningsvist besøger vi Buddhistisk Center som et eksempel på hvordan buddhisme kan fremtræde i en nutidig, dansk sammenhæng.

Materialer:
- Madsen, L. m.fl.: "Grundbogen til religion c". 3. udg. 1. opl. [2019]. Systime. S. 187-188, 196-200,
- Albinus m.fl.: Afsnit om 'Buddhisme i Danmark' og 'Buddhisme i det senmoderne.' I: Religioner lever. [2017]. Forlaget Lindhardt og Ringhof. S. 178-185.
- "Om Buddhas liv" fra: Petersen, M.B. og F.R. Jacobsen: "Evolution og religion". Systime. 1. udg. 1. opl. [2022]. S. 52-53.
- Tekst 15, 16 og 17: 'Om belæringer', Tekst 23: 'Karma er forbundet til loven om årsag og virkning', Tekst 30: 'Selvets illusion', Tekst 31: 'Det er sindet, som blæser', Tekst 32: 'Samsara' , Tekst 39: Nirvana. Fra Bie og Munk: Buddhismen. Patheon. 1. udg. [2007]. S. 24-25, 28-30, 38-39.
- Uddrag fra Buddhisme introduktion: Religionsnørden. https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw
- 'Tekst 6. Nagarjuna: Brev til en ven'. I: To buddhistiske læredigte. Akademisk Forlag, 1981. S. 32-33.
- 'Nirvana er hinsides hverken-sansning-eller-ikke-sansningsplanet og genfødslernes kommen og gåen'.  I: Ole Holten Pind: Buddhismen. Tekster fra Theravada-Traditionen. Systime, 2005. S. 219.
- Lettere redigerede fra Allan Poulsen: ‘Religion kort og godt’.1. udg. [2018]. S. 197-198.
- Larry Rosenberg: "Meditation ved hjælp af et Myggestik". I: "Buddhisme i hverdagen", Aschehoug 1999, s. 77-78,
- "Buddhas disciple". I: Knut A. Jacobsen: Buddhismen. Pax Forlag [2000]. S. 38-40, 80-82.
- Om karismatisk ledelse. (uden øvelser). Fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=140#c311
- Bertelsen på Shikoku 88 (5). DR2. 26.10.2017. Uddrag.
- 5 skarpe om buddhisme. DRK. [2014]. Findes på MITCFU.

Eleverne har enten arbejdet med -
dokumentaren 'Munken' [2024]. Findes på Filmstriben og i to afsnit på MITCFU med titlen "Mysteriet om Doktor H."
eller
- med dokumentaren 'Det udvalgte barn'. Findes på MITCFU.

Anslået omfang: 50 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved buddhisme, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver  
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Kernestof:
- buddhisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religionskritik og kvinder i religioner

I dette forløb arbejder vi med det religionsfaglige emne: "Religionskritik og kvinder i religioner". Vi vil i forløbet se på religionskritik forstået indefra og udefra. Kritik af religion har altid eksisteret, og viser sig på forskellige måder i forskellige historiske sammenhænge. Vi vil forfølge forskellige spørgsmål: Hvordan kan man forklare at der kommer kritik af det eksisterende? Hvilke forskelle og ligheder er der på kritikken? Hvad er teodicé og hvordan kan man teoretisk forklare teodicé? Hvad er monoteisme-kritik? Hvordan kan religionsfaget forstås som religionskritisk? Hvordan ser religionskritik ud i nutiden? Hvordan kan man udøve religionskritik med et blik på gudinder i forskellige religioner og hvordan kan det udfordre nutidens verdensopfattelse? Hvorfor har kvinder været gemt væk i den religiøse historie? Vi får oplæg af Sisse Marie Kromann fra Kvindernes Religionshistorie. Forløbet afslutter med et lille projekt om muslimer, kønsroller og identitet i nutiden.

Materialer:
Petersen, Asbjørn: Grækerne og den ene Gud. Religion.dk. 14.09.2005. 2 s.
Xenofanes fra: "Xenofanes fragmenter" i Niels Henningsen, De første græske filosoffer. Det lille forlag. S. 29-33. 3 s.
Epikur. Teodicé-problemet, skolekom.dk. 1 s.
Wolf, Jakob: Guds tårer - om Gud og det onde. Forlaget Anis, [2010]. S. 11-26 (i uddrag - opgives ikke, men er kendt materiale.
Figur: Religionernes slægtskab. Fra: Andreasen, E. m.fl.: "Religion og kultur". 3. udg. 6. opl. S. 36.  
"Forklaringsmodeller og topik" fra Wittrup i Kristendom og Thomsen [2025]. Columbus. S. 64.
Herbener, J. A: Monoteismekritik (uddrag). Herbener.dk. [2010]. 6 s. Monoteismekritik (opgives ikke, men er kendt materiale).
Herbener, Jens-Andre: "Vores værdier kommer altså ikke fra kristendommen". Politiken. 17.04.2015. (6 s.)
Religionshistorie som akademisk fag. Fra: Hammer, O. og Rothstein, M. "Religionskritikken i Danmark". 1. udg. 1. opl. [2024]. S 192-198.
Religionsfagets metoder (lærerens powerpoint)
Podcast: Supertanker: "Hvor - og hvem - er kvinderne i Bibelen?". DR P1 LYD.
Klassisk & Moderne islam (Kitir m.fl.), 2. udg. Systime. S. 209-222 (i uddrag - opgives ikke, men er kendt materiale).  
Dokumentarfilm: Reformisten. Findes på MITCFU.dk.

Udvalgt baggrundsviden om buddhisme, kristendom og islam (repeterende fra 2.g).
Anslået omfang: 30 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for væsentlige sider af et veldefineret religionsfagligt emne
-  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- et veldefineret religionsfagligt emne
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mystik og spiritisme med feltarbejde

I forløbet retter vi fokus mod fænomenet mystik. Indledningsvist ser vi på eksempler på mystik, og ser på hvordan mystisk oplevelser kan beskrives. Derefter arbejder vi med teknikker til at få mystiske oplevelser. Vi går i dybden med elevoplæg og dokumentar om Spiritistisk Trossamfund. Derefter ser vi på metodiske overvejelser når man undersøger under overskriften “Tror du på ånder. Vi ser på fordele og ulemper ved kvantitative og kvalitative metoder. Vores teoretiske blikke er Common Core og socialkonstruktivisme. Vi undersøger under overskrifterne: "Hvordan defineres overnaturlige væsener", "Ånder i islam" med et fokus på Iblis og "Hvorfor er der åndetro i den senmoderne vestlige verden?". Vi møder også en inddeling af åndernes typologi. Derefter laver vi et feltarbejde på krop-sind-ånd-messen på Østerbro (Mystikkens Univers), som vi besøger, foretager interview og fagligt bearbejder. Afslutningsvist ser vi på det vi har undersøgt gennem Ninian Smarts model.  

Materialer:
- Carsten Lykke Kjeldsen m.fl: Begrebsnøglen til religion. Systime. 2. udg. 1. opl. [2017]. S. 8-9,76-77.
- ‘Begrebet mystik’ i: Motzfeldt, D. T.: Grundbog til religion B. Systime. [2010] + s. 89-93.
- Sura 53, 1-17.
- Chandogya upanisad II, 14 (Fra: Andersen, Peter. Hinduisme - en splittet tradition. Gjellerup og Gad. København, 1989, side 73-74).
- Egerod, Søren: Chuang tse: "Forstanden drager nordpå". Sankt Ansgar forlag, 1991, side 57-58.
- Hjertesutraen. Fra: Bruun, Jens og Lindtner, Christian og Nielsen, Peter Boile, Buddhismen - tanker og livsformer, Gyldendal, 1982, side 94.
- Motzfeldt, D. T.: Grundbog til religion B. Systime. [2010] S. 94-105.
- Dokumentar: Afsnit 2, ‘Talerør for ånderne’ om Spiritistisk Trossamfund (DR TV). Findes på MITCFU.dk
- D. Z. Thelander i: Lykke-Kjeldsen (red.).: 'Religion på kryds og tværs.'. 1. udg. [2021]. S. 179-189, 196-202.
- Model: "Åndernes typologi." I: Lykke-Kjeldsen (red.): Religion på kryds og tværs. Columbus. [2021]. S. 205.

Anslået omfang: 35 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for væsentlige sider af et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- et veldefineret religionsfagligt emne
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hovedværkslæsning (sufisme)

Beskrivelse af forløbet:
I forløbet 'sufisme og flere sider af islam' har vi vores hovedværkslæsning. Udgangspunktet for hovedværkslæsning er elev-til-elev-undervisning. Vi skal arbejde med Sherin Khankans bog "Islam og forsoning" fra 2006.

Bogen er både debatterende, men det afsnit vi især har fokus på omhandler sufisme - islamisk mystik. Det er derfor godt i forlængelse af det forløb vi netop har haft. Vi starter dog med det introducerende kapitel til bogen, for at forstå Khankans projekt.

I analysen bestemmer man særpræget ved den konkrete tekst. At analysere er at foretage en opløsning af teksten i dens bestanddele og at fortolke den, dvs. gøre rede for dens betydningsindhold. Som en del af en sådan analyse kan forskellige positioner diskuteres, der kan anlægges sammenlignende perspektiver (f.eks. til andre religioner eller til andre retninger/positioner inden for samme religion) og foretages en vurdering af repræsentativitet. Samtidigt analyserer vi problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global og dansk sammenhæng.

Hver undervisningsgang er struktureret ved indledende fælles baggrundsviden, forberedelse af gruppepræsentation mens resten af klassen læser afsnittet, og derefter gruppens præsentation med brug af så meget faglig viden som muligt og med brug af relevante nedslag fra teksten. I underviser hinanden. Vi laver dermed en fælles powerpoint.

Materialer:
- Khankan, Sherin: "Islam & forsoning - en offentlig sag". Lindhardt og Ringhof. [2006]. S. S. 13-21, 54-73.
- Læreroplæg: Sufisme (introducerende powerpoint)
- Youtube-klip: The Whirling Dervishes. https://www.youtube.com/watch?v=GVbd5AotD-o.
- Youtube-klip: Dhikr: Zikir 2020. https://www.youtube.com/watch?v=K2r728zeuMs
- Youtube-klip: Sufi-Dhikr Meditation "Allah Allah" and "Amentu" by Sheikh Eshref Efendi. https://www.youtube.com/watch?v=KdBTaeZDJJs
- Sura 17. "Natterejsen", vers 1.
- Ibn Ishaq: Muhammeds rejse. Fra: Pedersen, Jakob-Skovgaard: "Moderne islam. Muslimer i Cairo". Gyldendal, 1995. Tekst 12.
- Dokumentar: Den 2. dimension (2). DRK. [2013]. Findes på MITCFU.dk.

Anslået omfang: 45 s.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Kernestof:
- hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter.
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kulter og sekter - emne ej opgivet

Eleverne har valgt det overordnede emne 'Kulter og sekter.'

Forløbet er prøve-projektorienteret, dvs. et forberedende forløb, inden det egentlige religionsprojekt. Fokus på brug af metoder og teorier med faget.

Emnet 'kulter og sekter' opgives ikke til eksamen, men brug af forløbets teorier gøres tydelige, som indgår i pensum. Forløbet afsluttes med en individuel præsentation på baggrund af 1-3 udleverede spørgsmål til ens skriftlige produkt. Der gives en skriftlig tilbagemelding på det skriftlige produkt.

Materiale i forløbet (og deraf kendt materiale):
- Afsnit om 'Religiøse fællesskaber' Begrebsnøglen, fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=158.
- Afsnit om 'Fire sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse' fra: Grundbogen til religion C. Uddrag fra kapitel 11. [2016/2026].
- 'Øvelse 1 - Hvorfor er mennesker religiøse?' fra: Grundbogen til Religion C. Uddrag fra kapitel 11, afsnit om ’Religionsfaglige discipliner.’

Anslået omfang (opgivet): 5 s.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition og eksamensprojekt

Imod afslutningen af skoleåret bruger vi lidt tid på repetition, laver eksamensprojekt og forbereder os til en eventuelt eksamen i religionsfaget med særligt fokus på metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer