Holdet 3w Re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Julie Elmquist
Hold 2024 Re/2w (2w Re, 3w Re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Religiøse sekter
Titel 4 Islam
Titel 5 Islam
Titel 6 Hinduisme
Titel 7 Senmoderne religion
Titel 8 Ægyptisk religion i oldtiden + værklæsning
Titel 9 Religionsvidenskabeligt projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til faget

Faglige mål:
- skabe overblik over de to år og hvad vi skal lave sammen
- øjenåbner til religionsfaget
- indblik i religionsfagets teori omk. at definere hvad religion er
- skabe forståelse for, at der findes mange forskellige definitioner og forståelser af begrebet religion

Faglige metoder:
Klassestyret undervisning og gruppearbejde.

Forudsat faglig viden:
Ingen.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Lille religionsquiz som har til formål at bringe elevernes forhåndsviden i spil.
2) Overblik over fagkrav til Religion B og valg af første forløb.
3) Diskussion af forholdet mellem kultur og religion.
4) Hvad er religion?
- Eleverne laver mindmap over hvad de tænker religion er
- Diskussion af forskellige definitioner af religion


Materiale:
Isbjergsmetaforen - Illustration af forholdet mellem kultur og religion.

"Hvad er religion? - 9 forskellige definitioner af religion", i Lene Madsen m.fl., Grundbogen til religion C. Systime, 2012, side 16-17

Ninian Smarts 7 dimensioner

Caroline Schaffalitzky de Muckadells religionsdefinition

Anslået omfang: 4 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Faglige mål:
- Kendskab til kristendommens oprindelse og historiske udvikling
- Kendskab til kristendommens lære og ritualer
- Forståelse af udviklingen mellem samfund og religion siden moderniteten og op til i dag
- Forståelse af kristendommens rolle i dagens Danmark
- Indblik i den danske folkekirke, og de to retninger Grundtvigianisme og Indre Mission, samt en diskussion af de udfordringer folkekirken står overfor og dens rolle i nutidens DK
- indblik i næstekærlighedsbegrebet og en diskussion af udførelsen af dette begreb.
- forståelse for at at det handler om fortolkning, at der er findes forskellige kristne retninger og fortolkninger af Bibelen.
- fortrolighed med kildelæsning og brug af begreber

Faglige metoder:
En vekselvirkning mellem forelæsninger, klassestyret undervisning, gruppearbejde og CL-øvelser.

Forudsat faglig viden:
Introduktionen til religionsfaget

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Kristendommens oprindelse og historiske udvikling
2) Introduktion til Bibelen: GT og NT.
3) Skabelsesberetningen:
- fænomenologisk analyse med inddragelse af myteteori (begreberne: kaos/kosmos, differentieringsprocess, ætiologi, teogoni, antropogoni, kosmogoni, sociogoni)
- funktionalistisk analyse med inddragelse af religionshistorisk teori (Mikael Rothstein, Bruce Lincoln og Clifford Geertz ). Hvordan og hvorfor bruges skabelsesmyten i dag?
- forskellige fortolkninger af skabelsesberetningen. Den kan forstås bogstaveligt (kreationistisk/fundamentalistisk) eller symbolsk (modernistisk).
- Rollespillet Guddommelig forsoning, eksempel på hvordan skabelsesmyten faktisk bliver brugt i leg af en rollespilsforening i dag.
4)Den kristne gundmyte. Den gl. pagt (GT) og den nye pagt (NT)). Messias-tanken.
5) Jesu liv fra start til slut i evangelieteksterne og i malerkunsten.
6) Den historiske Jesus og den mytologiske Kristus.
7) Paulus - hans betydning og fortolkning af Jesu død og opstandelse.
8) Kristendommens tro og lære (dogmer):
- det kristne treenige gudsbegreb.
- hvad skal man tro på?
- de etiske krav (GT etik (de 10 bud) handlelov vs. NT etik (Bjergprædikenen) tankelov).
- diskussion om næstekærlighedsbegrebet. Hvem er næsten og hvordan er man næstekærlig?
9) Ritualer i kristendommen. Fokus på dåb og nadver.
10) Katolicisme og protestantisme. Grundlæggende forskelle. Billedanalyse og dokumentaren "5 skrape om Luther".
11) Bultmanns afmytologisering. Grosbøll og Ramsdalls afmytologiserede  fortolkning af gudsbegrebet og den genopstandne Jesus.
12) Folkekirken: organisering og de to retninger: Grundtvigianisme og Indre Mission. Fokus på forholdet mellem stat og kirke i DK og på forskellige fortolkninger af kristne dogmer i folkekirken.
- Dokumentaren "De unge præster" afsnit 1
- Dokumentaren "Anders Agger udefra - Indre Missions ungdom"
13) Ekskursion til Eliaskirken. Folkekirken Vesterbro. Samtale med præst Lars Obel
14) Phill Zuckermans undersøgelse af "Religion i DK i sammenligning med religion i USA" og en undersøgelse af om hans teori holder gennem hjemmesideanalyse af forskellige folkekirkers hjemmesider og vores samtale med præst Lars Obel - er den danske folkekirke så kedelig, som Zuckerman påstår?
15) Opsamling på hele kristendomsforløbet, begrebsleg og evaluering.

Materialer:  
Oversigtslitteratur:
”Oversigt over Biblen” i Allan Poulsen, Kristendom i nutiden. Gyldendal, 2000                           

”Kristendommen” i Esben Andreasen m.fl., Religion og kultur – en grundbog.
Systime, 2002, side 135-158                  

”Kristen etik” i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2013,
side 76-79                    

”Folkekirkens organisation” fra folkekirken.dk                    

”Debat om den opstandne Kristus” i Jens Formann, De kristnes religion. Systime,
2008, side 146-149               

”Det kristne menneskesyn” i i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime,
2013, side 74-75         

Teori:
Myteteori (læreoplæg)

Bruce Lincoln myteteori, uddrag på dansk af "Discource and the Construction of Society". Oxford University Press, 1989, side 24-25

Mikael Rothstein myteteori: Syndefaldsmytens langtidseffekt er moraliserende, https://religion.systime.dk/?id=1006#c1187 (Video)

Clifford Geertz, "Modeller af og modeller for" i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

Religionens betydning i USA og Danmark - Phil Zuckerman, https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE

"Fire sociologiske teorier om hvorfor folk bliver religiøse" i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2012
        
Kildetekster:
Skabelses- og syndefaldsberetningen, 1. Mos, kap 1-3. Bibelen     

Kenn Ham, ”Jordens alder? Se skabelsesberetningen” i Bente Lund og Hanne Følner, ”Fundamentalisme i kristendom og islam”. Systime, 2008, side 72-73 og 105-107                

Sallie McFague, Klimateologi, Forlaget Anis 2008 (uddrag)                                

”Omskærelsen” 1. Mos. kap 17,1-14. Bibelen               

”Abraham skal ofre Isak”, !. Mos. kap 22,1-19. Bibelen

”Åbenbaringen på Sinaj”, 2. Mos. kap 19,1-25. Bibelen
                              
”De ti bud”, 2. Mos. kap 20,1-21. Bibelen

”Moses’ afskedstale”, 5. Mos kap 3,15-20. Bibelen

”Bjergprædikenen”, Matt 5,17-48. Bibelen                

”Helbredelsen af den lamme i Kapernaum” Luk. 5,17-26. Bibelen                   

”Vandringen på søen”, Matt. 14,22-33. Bibelen

”Lignelsen om de betroede talenter”, Matt. 25,14-30. Bibelen

”Helbredelsen af Jairus’ datter og af kvinden med blødninger”, Mark, 21-43. Bibelen            

”Nadveren”, Luk. 22,7-20. Bibelen                 

”Jesus for Pilatus”, Mark 15-16. Bibelen

”Paulus’ forsvarstale” Apostlenes gerninger 22,1-21. Bibelen             

”Adam og Kristus” og ”Frihed fra synden”, Paulus’ brev til Romerne
5,12-21-6,1-14. Bibelen

”Kærligheden”, Paulus’ 1. brev til korinterne 13,1-13. Bibelen
                                
Rudolf Bultmann, ”Jesus Kristus og mytologien”, s. 18-19+37-38, 1958                    

”Den besatte i gerasenernes land”, Luk 8,26-39. Bibelen                

”Indre Mission” i Bente Lund og Hanne Følner, ”Fundamentalisme i kristendom og islam”. Systime, 2008              
        
Film:
(Animated) - Creation (Genesis 1-2), https://www.youtube.com/watch?v=teu7BCZTgDs

(Animated) - Adam and Eve Sin, https://www.youtube.com/watch?v=l7TDvJrjjz0

Dokumentar: Med gud mod Darwin, DR2 2009 (minuttal 0-4.20 og 24-26.20)

Ken Ham Trailer, https://www.youtube.com/watch?v=uwOVyrZy_DQ

"Prinsen af Egypten", 1998 (side 25 minutter)

(Animated) - God writing the Ten Commandments to Moses, https://www.youtube.com/watch?v=5Td_l2rKg-Q

Den kristne grundmyte tegnet og fortalt, https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE

Den barmhjertige samaritaner, https://www.youtube.com/watch?v=70F8yrjKE-o

"Ramsdal om opstandelse i Deadline", https://www.youtube.com/watch?v=jo29b6WQqaQ

Dokumentar: De unge præster (afsnit 1:4). DR1, 23.10.2016. https://www.dr.dk/tv/se/de-unge-praester/de-unge-praester-3/de-unge-praester-1-4

Dokumentar: Indefra med Anders Agger: Indre Missions Ungdom

Ekskursion:
Ekskursion til Eliaskirken, Vesterbro Torv. Samtale med præst Lars Obel, 11/12-2025
Særlige fokuspunkter:

Anslået omfang: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Religiøse sekter

Formål:
Som selvvalgt religionsemne ønskede eleverne at arbejde med begrebet sekter. Vi udvalgte til dette formål at arbejde med to trossamfund: Jehovas Vidner og Scientology og en perspektivering til Peoples Temple. Det overordnede formål med sekt-forløbet har været at eleverne skulle tilegne sig nok viden om de to trossamfund samt religionssociologisk teori om begrebet sekt til at de blev i stand til at diskutere og vurdere hvorvidt disse to trossamfund kan karakteriseres som sekter, og hvorfor nogle mennesker bliver medlem af disse.

Faglige mål:
at eleverne:
- får kendskab til Jehovas Vidner og Scientology og kan redegøre for disse trossamfunds oprindelse og udvikling samt deres grundlæggende religiøse forestillinger og ritualer
- tilegner sig religionernes fagbegreber og benytter disse i deres religionsfaglige analyser
- får lejlighed til at møde og snakke med medlemmer af de to trossamfund
- kan diskutere trossamfundene både ud fra en indefra og en kritisk, udefra synsvinkel
- kan diskutere fænomenet sekter ud fra et religionssociologisk perspektiv og kan analysere sig frem til hvorvidt Jehovas Vidner og Scientology passer på de religionssociologiske teorier     
- kan diskutere i hvilket omfang det er senmoderne religioner, samt hvorfor nogle mennesker bliver medlem af disse trossamfund med inddragelse af religionssociologisk teori.     

Faglige metoder:
Projektorienteret arbejde med gruppearbejde og klassefremlæggelser. Film. Kildelæsning og teorigennemgang i form af klassestyret undervisning og diskussion. CL. Besøg hos trossamfundene.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
Jehovas Vidner:
1) Hvad er en sekt i religionsfaglig forstand? Beckfords teori om "Religiøse fællesskaber"
2) Dokumentarfilmen "To verdener" med efterfølgende klassediskussion og analyse af filmen med brug af Beckfords teori
3) Projektorienteret arbejde: Gruppearbejde og klassefremlæggelser om Jehovas Vidner. Grupperne hentede deres viden fra forskellige af læreren udvalgte hjemmesider og baggrundslitteratur og holdt på baggrund af arbejdsspørgsmål præsentationer om:
Gruppe 1: Historien bag Jehovas Vidner
Gruppe 2: Hvad tror medlemmer af Jehovas Vidner på?
Gruppe 3: Påbud, forbud og leveregler
Gruppe 4: Jehovas vidner set indefra
Gruppe 5. Kritisk opfattelse af Jehovas Vidner
4) Besøg på Jehovas Vidners skandinaviske hovedkontor i Holbæk
5) Opsamling

Scientology:
Beskrivelse af undervisningens indhold:
1.  Historisk overblik over Scientology
2. Religionsstifteren L. Ron Hubbard, begrebet hagiografi og analyse med Max Webers teori om "karismatisk ledelse"
3. Dianetik og scientologi (forskelle på de to)
4. Trosforestillinger: Skabelsesberetningen "Faktorerne" (begreberne Theta, MEST, thetan, reinkarnation), menneskets bestanddele (theta, sind og krop) og refleksion over hvor Hubbard har fundet inspiration til trosforestillingerne i Scientology? (begreberne eclecticisme og synkretisme)
4. Ritualer: særligt fokus på auditering (begreberne e-meter, engrammer, tidssporet, clear, OT, Broen til total frihed)
5. Hvorfor blive medlem af Scientology? Casestudie (Robert Dam - uddrag af podcast), refleksion over personlighedstesten samt faglig diskusion om hvervningsmetoder, hvorvidt trossamfundet Scientology er en sekt og en senmoderne religion? Samt hvorfor Robert Dam blev medlem af Scientology med inddragelse af teori om "Religiøse fællesskaber" og "Fire sociologiske teorier om hvorfor folk bliver religiøse".
6) Virtuelundervisning: Reflektion over podcast
7)  Besøg i Scientology Kirken, rundvisning og samtale med informationschef Anette Refstrup

Materialer:
Teori:
Max Webers teori om karismatisk ledelse,  https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=140

James Beckfords teori om religiøse fællesskaber  (kirke, denomination, sekt og kult),  https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=158

"Fire sociologiske teorier om hvorfor folk bliver religiøse" i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2012

"Senmoderne religion" i  i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2012


Jehovas Vidner:
www.religion.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/jehovas-vidner

https://www.jw.org/da/

http://xjv.dk/

https://faktalink.dk/titelliste/jevi

Film:
"To verdener", 2008

Udsendelse: ‘Farvel sekt  - med Mikkel Frey Damgaard’. DR2, 2016

Scientology:
Baggrundslitteratur:
”Scientology” i Birgit Andersen m.fl., Senmoderne religiøsitet i Danmark. Århus: Systime, 2008, side 52-66

Opslag om 'hagiografi' på religion.dk

Kildetekster:
”1. Barndommen”, ”2. Ungdommen”, “3. Det voksne liv”, “Faktorerne”, “ i Dorthe Refslund Christensen, Scientology. En ny religion. København: Munksgaard, 1997, side 22, 23-24, 26-27, 41-45.

'Personlighedstest' (folder fra Scientology, 200 spørgsmål, 2 sider), 2011

Emil Søndergård Ingvorsen og Anna Sol Jørgensen: 'Forsker: Det var Danmarks tur til at få kæmpe Scientology-kirke'. Dr.dk. 30.05.2017

Videoer/film/podcast:
Scientology Kirkens officielle hjemmeside: 'Hvad er Scientology?'

Scientology Kirkens officielle hjemmeside: 'L. Ron Hubbard'

Scientology Kirkens officielle hjemmeside: 'Menneskets bestanddele'

Scientology Kirkens officielle hjemmeside: 'Kursus i tilværelsens dynamikker'

Udsendelse: 'Danmark ifølge Bubber: Scientology - helt tæt på' (to mindre uddrag). TV2, 2012

Scientology Kirkens officielle hjemmeside: 'En introduktion til Scientology auditering'

Udsendelse: 'Spørg mig om alt: Scientolog.'  (Findes på CfU). DR3, 2015

Udsendelse: ‘Farvel sekt  - med Mikkel Frey Damgaard’. DR2, 2016

Podcast: “Robert og Thetanerne 1:3 - Start på session - 6:50-13:37 (7 minutter). Findes på https://thirdear.studio/da/pods/robert

Podcast: “Robert og Thetanerne 2:3 - Broen til den totale frihed - 08.06.2016” (hele udsendelsen). Findes på https://thirdear.studio/da/pods/robert










Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Forløbet fortsætter i 3.g....

Faglige mål:
1) Kendskab til og forståelse for:
- De klassiske kilder til Islam (Koranen og Hadith)
- Profeten Muhammed, islams historiske oprindelse og udvikling
- De grundlæggende principper i Islams tro og lære (trosartiklerne)
- Islam i praksis: De fem søjler
- Begreberne: Sharia og jihad
2)  Islam og moderniteten/Islam i nutidens Danmark:
- Forståelse for islams udvikling i forhold til mødet med "det moderne". At der findes forskellige grupperinger indenfor islam i forhold til muslimernes syn på modernitet og demokrati.
- Forståelse af islams rolle og udbredelse i Danmark, og at der også findes forskellige grupperinger her i DK.
- Forståelse for hvordan korantekster kan fortolkes og bruges i nutiden.  
3) Forståelse for ligheder og forskelle mellem kristendommen og islam.

Faglige metoder:
En vekselvirkning mellem forelæsninger, klassestyret undervisning, gruppearbejde og CL-øvelser.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) De hellige kilder: Koranen og Hadith
2) Profeten Muhammed
3) Islams historiske oprindelse og udvikling, herunder splittelsen i de to hovedretninger sunni og shia islam – kaliffer og imamer
4) Tro og lære - de seks trosartikler: Gud, profeterne, Muhammed, bøgerne, englene, dommedag, skæbnen.
4) Religiøse forpligtigelser - De fem søjler: Trosbekendelse (Shahada), bøn (salat), almisse (zakat), faste (sawn) og valfart/pilgrimsrejse (hajj)
5) Ritualer i islam: Pilgrimsrejsen (hajj) er gennemgået som et overgangsritual (Van Gennep) og et kultdrama (myte-ritual-analyse)

.....

Materialer:
Baggrundsliteratur:
”Islams kilder” og ”Historien” i Deniz Kirtir, Klassisk og moderne islam. Grundbog til islam. Systime 2010, side 12-23                 

”Tro og lære”, ”Religiøse forpligtigelser” og ”Ritualer” i Hanne Følner m.fl., Kuplen, Muren og Graven – Jerusalem som helligsted for tre religioner. Nordisk Forlag 2002, side 210-215, 219-220               


Teori:
Arnold van Genneps model for overgangsritualer i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, e-bogsudgaven.

Jørgen Podemann Sørensens ritual-myte-model (kultdrama-modellen)
   
                            
Kildetekster:
”Muhammeds afskedsprædiken” i Sherin Khankan, Muslimernes islam – religion, kultur og samfund. Pantheon 2010     


Film:
BBC dokumentar ”Pilgrimsfærden til Mekka”, 2001, https://drive.google.com/drive/search?q=hajj

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam

Faglige mål:
1) Kendskab til og forståelse for:
- De klassiske kilder til Islam (Koranen og Hadith)
- Profeten Muhammed, islams historiske oprindelse og udvikling
- De grundlæggende principper i Islams tro og lære (trosartiklerne)
- Islam i praksis: De fem søjler
- Begreberne: Sharia og jihad
2)  Islam og moderniteten/Islam i nutidens Danmark:
- Forståelse for islams udvikling i forhold til mødet med "det moderne". At der findes forskellige grupperinger indenfor islam i forhold til muslimernes syn på modernitet og demokrati.
- Forståelse af islams rolle og udbredelse i Danmark, og at der også findes forskellige grupperinger her i DK.
- Forståelse for hvordan koran- og hadithtekster kan fortolkes og bruges i nutiden.  
3) Forståelse for ligheder og forskelle mellem kristendom og islam.

Faglige metoder:
En vekselvirkning mellem forelæsninger, klassestyret undervisning, gruppearbejde og CL-øvelser.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) De hellige kilder: Koranen og Hadith
2) Profeten Muhammed
3) Islams historiske oprindelse og udvikling, herunder splittelsen i de to hovedretninger sunni og shia islam – kaliffer og imamer
4) Tro og lære - de seks trosartikler: Gud, profeterne, Muhammed, bøgerne, englene, dommedag, skæbnen.
4) Religiøse forpligtigelser - De fem søjler: Trosbekendelse (Shahada), bøn (salat), almisse (zakat), faste (sawn) og valfart/pilgrimsrejse (hajj)
5) Ritualer i islam: Pilgrimsrejsen (hajj) er gennemgået som et overgangsritual (Van Gennep) og et kultdrama (myte-ritual-analyse)
6) Lov og ret: Sharia og retsskolerne
7) Islam og moderniteten. Jens Formanns kategoriseringer: Fundamentalister, traditionalister, modernister og sekularister. Samtale om hvilken gruppering Islamisk trossamfund tilhører.
8) Tørklædedebatten. Øvelse i fortolkning og brug af de muslimske grupperinger ovenfor. Vi arbejdede her med forskellige Koran og Hadith uddrag om tildækning samt forskellige holdninger i tørklædedebatten.
9) Kvindesyn og jihad. Vi arbejdede med fire danske koranoversættelser og deres forskellige oversættelser/fortolkninger af jihad (store og lille jihad) samt kvindesyn.
10) Fordybelse i to af ovenstående grupperinger samt introduktion til og brug af Jan Hjärpes teori.
- fundementalisme både i en ikke-dansk militant og en dansk ikke-militant kontekst. Vi arbejdede med  islamisk stat og den danske kontekst arbejdede vi med "Kaldet til islam", filmklippet "Sharia-zoner i DK"
- modernisme og euroislam med Sherin Khankan som case, dokumentaren "Reformisten" samt Tariq Ramadans euroislam principper.
11) Begrebsleg, opsamling og evaluering

Materialer:
Baggrundsliteratur:
”Islams kilder” og ”Historien” i Deniz Kirtir, Klassisk og moderne islam. Grundbog til islam. Systime 2010, side 12-23                 

”Tro og lære”, ”Religiøse forpligtigelser” og ”Ritualer” i Hanne Følner m.fl., Kuplen, Muren og Graven – Jerusalem som helligsted for tre religioner. Nordisk Forlag 2002, side 210-215, 219-220               

”Koranen: Etik og moralkodeks” i Ole Bjørn Petersen og Jens Steffensen, Konfrontation eller dialog? – islams rolle og ansvar i en globaliseret verden. Systime, 2006, side 36                      

”Det islamiske samfund” og ”Kan man være muslim i det danske samfund” i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2012, side 110-118                                                                    

”Euroislam” i Sherin Khankan, Muslimernes islam – religion, kultur og samfund. Pantheon 2010, side 151-155   

Teori:
Hjärpes skalaer for trosforhold i Gyldendals religionshistorie, 1994, side 333-335    

De fire muslimske grupperinger i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2012, side 110-118   

Arnold van Genneps model for overgangsritualer i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, e-bogsudgaven.
                               
Jørgen Podemann Sørensens Ritual-myte-model  i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog)

Kildetekster:
”Muhammeds afskedsprædiken” i Sherin Khankan, Muslimernes islam – religion, kultur og samfund. Pantheon 2010     

Koranen, Sura 33, 59-60, 24,30-31 og 7,26 (om kvinders påklædning)

Hadith, Abu Dâwûd (uddrag) (om kvinders påklædning)

Hadith, Sahih Bukari Vol. 1, Nr. 368  (om kvinders påklædning)

Fire forskellige danske koranoversættelser af dels sura 2 vers 190-191 (om jihad) og sura 4 vers 34 (om kvinder) kopieret fra ”Uddrag af danske Koranoversættelser” i Religionslærerforeningens tidsskrift ”Religion”, 2017, nr. 3 sept, side 8-15


Film:
BBC dokumentar ”Pilgrimsfærden til Mekka”, 2001, https://drive.google.com/drive/search?q=hajj

Dokumentarfilmen: "The Islamic State (Full Length)", https://www.google.com/search?https://www.youtube.com/watch?v=AUjHb4C7b94

Sharia-zoner i DK: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-44792142:video-salafister-vil-indf%C3%B8re-shariazoner.html

Dokumentarfilmen: "Reformisten - den kvindelige imam", instrueret af Marie Skovgaard, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hinduisme

Faglige mål:
At eleverne:
-  får kendskab til hinduismens oprindelse og udvikling, her ikke mindst udviklingen i de hinduistiske religiøse skrifter
- får kendskab til og forstår hinduismens grundlæggende myter og lære
- får kendskab til og forstår kastesystemet, dets oprindelse og funktion/udbredelse i dag
- får kendskab til  hinduismens etik og levevis
- kan diskutere kvindens rolle i Indien og fremstillingen af kvindens rolle i de hinduistiske kildetekster
- kan diskutere forskellige udlægninger og forståelse af hinduismen (Gandhi vs. hindunationalisterne RSS)
-  kan analysere og forstå hinduismens ritualer (puja og Khumba Mela)
- får indblik i hinduismes udbredelse i Danmark og kan analysere og diskutere de to former for dansk hinduisme: konvertit hinduisme (Hare Krishna) og etnisk hinduisme (tamiler)
- bliver gode til at nærlæse og analysere religionsfaglige kildetekster
- kan anvende religionsfaglige begreber og relevant religionsteori



Faglige metoder:
En vekselvirkning mellem forelæsninger, klassestyret undervisning og gruppearbejde med fremlæggelse. CL øvelser film og klassediskussioner.

Forudsat faglig viden:
De forrige forløb.

Undervisningens indhold:
1) Oprindelse og udvikling.
2) De forskellige hinduistiske skrifter og deres lære. Vi har arbejdet med følgende fem tekster: Vedaerne, Upanisaderne, Bhagadvad Gita, Manus Lovbog og Puranaerne.
- Vedaerne:  Purusha-skabelsesmyten: kastesystemet, rituelt kollektivt syn på religion, puja (ofringer), koens og floders hellighed, naturguder
- Upanisaderne: filosofisk syn på religion: samsara, brahman, atman, karma og moksha, erkendelse og ikke-handlen er vejen til frelse. Enfrelsesform, der henvender sig til brahminerne, elitær frelsesform
- Bhagavad Gita: tre måder at opnå frelse på.
A) Erkendelsesvejen (jnana marga) som i Upanisaderne.  
B) Karma-yoga (karma-marga) = handlings og pligternes vej (have fokus på selve handlingen, ikke på resutatet af handlingen. Man skal handle på en kontrolleret måde i henhold til de etiske foreskrifter man er pålagt) som i Vedaerne.  
C) Bhakti-yoga (bhakti-marga) = tilbedelsens og hengivelsens vej (gennem hengivelse og tilbedelse af en guddom samt ofring til denne guddom opnås frelse. Både B) + C) er mere liberale metoder til frelse, henvender sig til flere, da det er nemmere at efterleve end A).  
Fælles for de tre veje: metoder til at frigøre mennesket fra at være optaget af egne behov og interesser.
- Manus Lovbog: Vi har læst tekster fra den i forbindelse med vores arbejde med kastesystemet og synet på kvinden i hinduisme.
- Puranaerne: De mange guder, med vægt på Brahma, Vishnu og Shiva samt de tre store, hinduistiske trosretninger (vishnuismen, shivaismen og shaktismen). Gruppearbejde med klassefremlæggelser af udvalgte guder.
3) Ashram-systemet - de fire livsstadier sat i forbindelse med Bhagavad Gitas tre frelsesveje.  
4) Hinduismens ritualer. Vi har arbejdet med og analyseret puja samt pilgrimsrejsen, Kumbha Mela.
5) Religion og politik i Indien: Vi har arbejdet med hinduationalisterne vs. Gandhi, samt sammenhængen mellem kastesystemet, kvindesyn og hinduisme.
6) Hinduisme i DK:
- begreberne: etnisk hinduisme og konvertit hinduisme
- Dokumentaren "Indefra med Anders Agger: Tamiler"
- Hare Krishna. Opgave om Hare Krishna + besøg i templet i Vanløse. I arbejdet med Hare Krishna blev inddraget religionssociologisk teori: "Rambos konversionsteori", "fire religionssociologiske teorier om hvorfor folk bliver religiøse" samt "James Beckfords teori om religiøse fællesskaber".
7) Opsamling på religionsundervisningen, begrebsleg og evaluering.

Materiale:
Baggrundslitteratur:
”Hinduisme” i Lene Madsen m.fl., Grundbogen til Religion C. Systime, 2019, side 152-179

”De fire livsstadier” i Rebecca Binus m.fl., Religioner lever – grundbog til religion. Lindhart og Ringhof, 2017, side 135


Kildetekster:
Rig Veda I, 125, 4-6 i Peter Andersen, Hinduisme – En splittet religion. Gjellerup og Gad, 1989

”Purusha” i Birgitte Bech m.fl., Mennesket og magterne. Gyldendal, 1991

”6: Atman”, ”7: Samsara” og ”8: Karma” i Birgitte Bech m.fl., Mennesket og magterne. Gyldendal, 1991

”Bhagavadgita: første recitation (1-47), anden recitation (30-51), tredje recitation (33-35) og niende recitation (20-34)” i Bhagavadgaita, oversat af GG Munk m.fl.. Forlaget Gammelmark, 2009

”Manus Lovbog om ”kvinden” og ”kasterne”, kp. 9 og 10 i Manus Lovbog uddrag ved Esben Andreasen, oversættelse og kommentar ved Mikael Aktor. Systime, 2008, side 43-48


Teori:
Clifford Geertz teori "Modeller af og modeller for" i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

“Ninian smarts syv dimensioner” i Dorte T. Motzfeldt, Grundbogen til Religion B. Systime, 2010, 267-268

Myteteori (læreroplæg fra kristendom-forløbet)

“Ritualtyper” i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

Jørgen Podemann Sørensens “ritual-myte-analysemodel” i Carsten Lykke-Kjeldsen, Bodil Junker Pedersen, Tine Markvard Rask, Tine Overlund Roost og Hans Wagner, ”Begrebsnøglen til religion - teori og metode”. Systime, 2016

Jan Hjärpes model i i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog)

"Fire sociologiske teorier om hvorfor folk bliver religiøse" i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2012

Rambos konversionsteori i Lene Madsen m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2012

James Beckfords teori om religiøse fællesskaber i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl., Begrebsnøglen til religion - teori og metode. Systime, 2016 (ebog)


Film:
"Vagn i Indien (4)", DR2 dokumentar (minuttal 11-19)

“Kasteløs - og hva’ så?”, https://www.youtube.com/watch?v=GRQGCgwi9Os (11 minutter)

“Indiens hellige mænd”, DR3 dokumentar, 2019 (minuttal 1.30-17)

Bhakti-marga, Hare Krishna Chanting: “Chant And Be Happy || Hare Krishna Hare Rama Mantra”, https://www.youtube.com/watch?v=GRQGCgwi9Os (3 minutter)

"Kumbha Mela", DR2 dokumentar, 2000 (29 min)

"Kvinde demonstration i Indien", Deadline, 04.01.2019 (10 min)

"Indefra med Anders Agger: Tamiler", DR2 dokumentar, 2019 (44 min)

"Himlen over DK (10): En sang for Krishna i Vanløse", DR2 dokumentar, 2006 (29 min)


Ekskursion:
Besøg hos Hare Krishna i Vanløse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Senmoderne religion

Vi lavede et mini-projektarbejde om senmoderne religion i DK i forbindelse med et besøg på "Krop-sind-ånd"-messen i Brøndbyhallen.

Eleverne skulle i grupper udvælge en stand på messen, som de gerne ville undersøge nærmere. De skulle foretage et interview og efterfølgende forestage en analyse/bearbejdelse af interviewet og informanten med indragelse af teori om senmoderne religion og evt. anden religionsfaglig teori efter eget valg.

Vi afsluttede forløbet med at eleverne præsenterede deres undersøgelser og bearbejdede feltarbejde for resten af klassen.

Materiale:
“Senmoderne religion” i Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Grundbog til religion C. Systime, 2019 side 14-16 og 19

“Religion og de tre samfundstyper” i Lise Ludvigsen, Religion i det senmoderne samfund. Systime, 2026 (ebog)
  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ægyptisk religion i oldtiden + værklæsning

Faglige mål:
At eleverne
- kan give en karakteristisk af ægyptisk religion  
- i grove træk kender til Ægyptens udvikling fra Gamle Rige til Det romerske Ægypten og kan placere de religiøse tekster indenfor denne tidsramme
- kender til og kan disktutere ritualerne/kulten indenfor ægyptisk religion
- kender til tempelstrukturen og kan diskutere symbolikken i arkitekturen
- kender til og kan disktutere den ægyptiske mytologi
- kan drage paralleller til kristendomens forestillinger og de andre forløb vi har haft

Faglige metoder:
Tekstlæsning i form af klassestyret undervisning og gruppearbejde. CL-øvelser, film og ekskursion.

Forudsat faglig viden:
De tidligere forløb

Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Introduktion: Øjenåbner, karakteristik af ægyptisk religion og kronologisk gennemgang af Ægyptens historie og placering af de religiøse tekster og ritualer i denne tidsramme
2) De ægyptiske guder og mytologien: Den ægyptiske skabelsesmyte (ni gude kredsen) og Osirismyten med paralleller til Bibelens skabelsesmyte og Jesuopstandelse samt fokus på forholdet mellem religion og start: kongen og kongeriget Ægyptens sammenhæng med urguderne i den ægyptiske skabelsesmyte.
3) Kulten: Det daglige tempelritual eksemplificeret ved tekstlæsning af det daglige tempelritual for Amon-Re. (gennemgang af begreberne ka, ba og akh) (Værklæsning)
4) Templerne: symbolikken i arkitekturen
5) Kultdramaet: Horusfesten i Edfu
6) Dødelitteraturen: Underverdensbogen Amduat (de 12 timer).
7) Ekskursion til Glyptoteket for at se den ægyptiske samling.
8) Opsamling og afrunding af forløbet.

Materialer:
Baggrundslitteratur:
”Kronologisk oversigt” i Ægyptisk religion i oldtiden af Jørgen Podemann Sørensen. København: Books on Demand GmbH, 2009, side 98-103

”Ægyptisk religion” i Gyldendals religionshistorie – Ritualer, mytologi, ikonografi red. af Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen. København: Nordisk Forlag, 1994, side 63-70

”Horusfesten i Edfu”, ”Osirismysterier” og ”Dødelitteraturen” i Ægyptisk religion i oldtiden af Jørgen Podemann Sørensen. København: Books on Demand GmbH, 2009, side 23-37

”Underverdensbøger” i Ægyptisk religion i oldtiden af Jørgen Podemann Sørensen. København: Books on Demand GmbH, 2009, side 68-85

”Guder” og ”Vigtige symboler” i Ægyptisk religion i oldtiden af Jørgen Podemann Sørensen. København: Books on Demand GmbH, 2009, side 104-112


Kildetekster:
”Sakrofagtekst” i Ægyptiske tekster fra Det gamle Ægypten religiøse tekster. Verdensreligionernes hovedværker af Jørgen Podemann Sørensen. København: Spektrum, 1997, side 62-67

”Det daglige tempelritual” i Ægyptiske tekster fra Det gamle Ægypten religiøse tekster. Verdensreligionernes hovedværker af Jørgen Podemann Sørensen. København: Spektrum, 1997, side 89-90, 92-93 og 99

”Sejrsfesten for Horus i Edfu” Ægyptiske tekster fra Det gamle Ægypten religiøse tekster. Verdensreligionernes hovedværker af Jørgen Podemann Sørensen. København: Spektrum, 1997, side 165-167

”Underverdensbogen amduat” Ægyptiske tekster fra Det gamle Ægypten religiøse tekster. Verdensreligionernes hovedværker af Jørgen Podemann Sørensen. København: Spektrum, 1997, side 138-142


Film:
"Temple of Horus, Edfu, Egypt ", https://www.youtube.com/watch?v=h7Nr3J5jcl8

Dokumentar: "Luxor". DK4, 2010, vi så uddraget om Kongernes Dal (mimuttal 1-12).

"Journey to the Afterlife: Burial Rites in Ancient Egypt", https://www.youtube.com/watch?v=VLtvCR3Co2A


Ekskursion:  
"Den ægyptiske samling" på Glyptoteket.

Anslået omfang: 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Religionsvidenskabeligt projekt

Religionsvidenskabeligt projekt på Religion B

Formalia
- Religionsopgaven skrives i slutningen af undervisningen.
- Den skal have et omfang på 4-6 sider, hvis det religionsvidenskabelige projekt skrives alene.
- Det er muligt at arbejde i grupper på op til 3 personer. Hvis man arbejder i grupper og afleverer et fælles produkt, har man et fælles ansvar for produktet. Projektet må være 9-12 sider, hvis man skriver i en gruppe af 2-3 elever. Det er også muligt at arbejde sammen, men aflevere hver sin projektrapport, så skriver man 4-6 sider hver.  
- Projektet skal ligge inden for eller i forlængelse af områder, der er arbejdet med i undervisningen.
- Du vælger emnet, relevante faglige problemstillinger og materialer under vejledning af din lærer.
- I projektet skal der benyttes religionsvidenskabelig teori.
- Projektet kan tage udgangspunkt i feltarbejde, religionsvidenskabelig teori og metode eller fordybelse i et religionsvidenskabeligt emne.
- Du skal selv finde og arbejde med 1-3 nye tekster. Det kan være religionsfaglige primærtekster, sekundærtekster, teori eller andre tekster med religionsfagligt indhold, der passer til dit emne. Du må herudover gerne benytte materiale, vi har arbejdet med i undervisningen.
- Der afsættes  timer i undervisningstiden til projektarbejdet, til at modtage vejledning og skrive. I læreplanen står der, at I skal have 5-7 timer. I får 11 lektioner til at skrive i + der bliver lagt vejledningstid ind i undervisningstimerne op til projektet . Resten af arbejdet er hjemmearbejde.
- Læreren må gerne give muligt fremadrettet vejledning i processen, men må ikke bedømme eller kommentere det færdige produkt.
- Projektrapporten skal afleveres inden undervisningens afslutning og inden der skal gives årskarakterer. Skal afleveres fredag 8/5 kl. 21.00 i lectio.
- Projektrapporten indgår i årskarakteren.
- Projektrapporten indgår i eksamenskarakteren.
- Projektet er den ene halvdel af eksamen (den anden halvdel er en ukendt tekst inden for et af vores fem undervisningsforløb). Til eksamen vil du få udleveret 2 spørgsmål til projektrapporten som du skal tage udgangspunkt i ved præsentationen af projektet. Spørgsmålene angiver hvilke problemstillinger eller perspektiver der ønskes inddraget i præsentationen.
- Censor får før eksamen tilsendt projektrapporten og de 2 spørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer