Holdet 2024 ol/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Julie Elmquist
Hold 2024 ol/a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterært forløb: Sofokles' Antigone
Titel 2 Filosofi-forløb: Det gode liv
Titel 3 Homer-forløb: Odysseen
Titel 4 Kunst-forløb: Skulpturer
Titel 5 Valgfrit-forløb: Død og efterliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterært forløb: Sofokles' Antigone

Som vores litterære-søjle valgte vi at arbejde med Sofokles' tragedie ”Antigone” med fokus på de litterære og dramaturgiske virkemidler samt temaerne i stykkerne for efterfølgende at se opsætningen "Antigone” på ZeBu teater.

Faglige mål:
at eleverne:
- får kendskab til det græske drama og tragedieopførslen i Athen under De store Dionysier
- får kendskab til græske normer og idealer i klassisk tid
- får kendskab til tragediens opdragende og dannende rolle i Athens demokrati
- kan analysere skuespillet og kan diskutere følgende aspekter af tragedien: skuespillets personer, handlingsforløbet, konflikterne, den dramatiske udformning og stykkets budskaber.
- får kendskab til Aristoteles’ tragedieteori og kan anvende denne i en analyse af tragedien
- kan benytte relevant fagterminologi og fagets metoder i deres læsning og analyse af Antigone
- forståelse for Antigone-tragediens temaer og kunne diskutere temaernes relevans i en senmoderne kontekst
- oplevelse af den antikke tragedies levendegørelse på teatret i dag


Faglige metoder:
Nærlæsning og analyse af teksten med ledsagende arbejdsspørgsmål og klassedialog. CL-øvelser, refleksion og teatertur.

Forudsat viden:
Ingen.


Beskrivelse af indhold:
1) Det græske teater, tragedietraditionen og tragedieopførslen i Athen under De store Dionysier i klassisk tid.
2) Sagnet om Ødipus og forhistorien til Antigone (læreroplæg)
3) læsning af Antigone: Fokus på personkarakteristikker. Antigone som den mandhaftige heltinde, der i forblindelse overskrider grænser. Ismene som den klassiske kvinde i antikkens Grækenland. Den tyraniske Kreon og hans udvikling fra ate til sofrosyne. Den demokratiske Haimons kritik af tyrannen. Teiresias som den sofrosynske seer. Fokus på fysis-nomos og genos-polis konflikten. Individets samvittighed overfor staten, demokrati overfor enestyre/totalitarisme
4) Analyse af Sofokles' Antigone:
- Aristoteles' dramateori blev inddraget til at analysere tragedien: sticomyti, den tragiske helt, harmatia, peripeti, anagnorisis, eleos, fobos og katarsis  
- samt begreberne: ate, hybris, nemesis, sofrosyne, genos, polis, oikos, fysis, nomos, kleos og timé.
- diskussion af budskaberne i tragedien. Hvad vil Sofokles med denne fortolkning af Antigone-myten?
5) Perspektivering: I teatret og se opsætningen "Antigone” på ZeBu teater med efterfølgende refleksion over, hvad vi fik ud af det og tragediens temaer og relevans for os senmoderne mennesker?


Materialer:
Oversigtslitteratur:
"Drama" og "Aristoteles' dramateori" i Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Systime, 2012, s.101-111 og 115-116

Basistekster:
Sofokles, Antigone (oversat af Otto Foss), Aarhus Universitetsforlag, 2011, de fleste korsange blev sprunget over.

Film:
Restudy foredrag: "Den græske tragedie", https://portal.restudy.dk/video/gr%C3%A6sk-tragedie-og-komedie-youtube/id/1043/versionId/1601/educationCategoryId/2

"Det græske teater Dionysosteatret i Athen", https://www.youtube.com/watch?v=uJt5fP_7M-w

Restudy foredrag: "Aristoteles' dramateori", https://portal.restudy.dk/video/aristoteles/id/840/versionId/1601/educationCategoryId/2


Perspektivering:
undervejs i vores læsning af Antigone så vi en del små videoer af forskellige "Antigone"-teateropsætninger i tidens løb og diskuterede deres opsætninger:
- efter læsningen af 1. episode:
Antigone klipper sit hår af - viser hendes sindstilstand, Odense teater 2011,
https://www.youtube.com/watch?v=v05AC4waeD4
- efter 2. episode:
Odense teater 2011, trailer: https://www.youtube.com/watch?v=bTfTRbRpBas
- efter 4. episode:
Sophocles' Antigone: Eros Chorus and 'Farewell Aria'
https://www.youtube.com/watch?v=QFT_w7RTsnM
- efter 5. episode:
Tiresias in Sophocles' Antigone, 1996 Fortolkning, hvor scenen er sat i Sarajevo i 1990’erne og Teiresias er en imam
https://www.youtube.com/watch?v=SqnUtxXowwc
- efter 6. episode:
Kreon og Haimon i opsætning på The National Theatre 2012 – politisering og budbringerberetning
https://www.youtube.com/watch?v=JzmZceG6eoo   

Teaterstykket ”Antigone” på ZeBu teater Købehavn Syd, 22/9-2024

Klassediskussion af temaernes relevans i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Filosofi-forløb: Det gode liv

Faglige mål:
- At skabe refleksion hos eleverne om hvad et godt liv er og hvordan et sådant liv kan opnås
- Indsigt i Sokrates' forståelse af hvad et godt liv er
- forståelse af Sokrates’ og Platons filosofi (verdenssyn, den sokratiske metode (erkendelsesteori), begreber, dialektik)
- kendskab til sofisterne og en forståelse for forskellene mellem sofisterne og Sokrates/Platon
- overfladisk kendskab til og forståelse af Platons statsfilosofi og hvorfor han mente denne styrform var bedre end demokrati
- indsigt i Epikurs forestillinger om det gode liv
- indsigt i Senecas forestillinger om det gode liv
- kunne diskutere forskelle og ligheder mellem filosoffernes syn på det gode liv.  
- forståelse for de græsk-romerske filosoffers store indflydelse på europæisk kultur


Faglige metoder:
Lærerstyret undervisning. Pararbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til teksterne. Klassediskussioner og CL.  


Forudsat faglig viden:
De forrige undervisningsforløb.


Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Vi begyndte forløbet med en refleksion om hvad eleverne selv opfattede som et godt liv og hvad lykke er?
2) Vi arbejdede med uddrag af Sokrates' forsvarstale. Fokus: hvad var Sokrates' tanker om det gode liv?
3) Sokrates vs. sofisterne: Den sokratiske samtale, dialektik vs. retorik. Fysis vs. nomos. Objektiv sandhed vs. relativisme.  
4) Platons verdenssyn, idélære og erkendelsesteori . Vi læste Platons hulelignelse og arbejdede med begreberne: doxa, elenchos, aporia og episteme samt fænomenernes verden og ideernes verden, og analyserede hvordan idelæren kommer til udtryk i det læste uddrag af "Sokrates' forsvarstale" og Sokrates' samtaler med folkene på torvet i Athen.
5) Platons statsfilosofi: Lærerforedrag om Platons statslære, et elitært og totalitært vidensaristokrati styret af filosoffer, hans analogi mellem menneskets tredeling af sjælen og samfundets tre klasser, samt hvordan Sokrates' henrettelse påvirkede ham til at have mistillid til demokratiet.
6) Perspektivering til det athenske demokrati og skoledemokratiet på DfG
7) Epikur om det gode liv. Kildetekst af Epikur samt bagrundsviden om den filosofiske retning epikuræisme. Enkelte epikuræiske begreber blev inddraget.
8) Seneca om det gode liv. To kildetekster af Seneca, baggrundsviden om den filosofiske retning stoicisme samt fokus på stoiske begreber.
9) Perspektivering: To eksempler på hvordan den stoiske filosofi har fået en revival i dag: Niels Overgaard "Det hele handler ikke om dig" (video) og Alain de Bottons forsøg på via Senecas filosofi omk. vrede at hjælpe to fortravlede, moderne englændere med deres "road rage" og stress (dokumentar).
10) Opsamling på alle filsofferne og et tilbageblik på elevernes egne idéer om det gode liv i begyndelsen af forløbet. Er vi blevet klogere?

Begreber:
Sokrates og Platon begreber: dialektisk, doxa, elenchos, aporia, episteme, maieutik, fænomenernes og idéernes verden.

Epikuræiske grundbegreber: Eudaimonia, ataraxia, aponia, algos og hedoné,  

Stoiske grundbegreber: Ratio, affectus, Animus, fortuna, fata, temperantia, apatia, ataraxia, logos og ira.


Materialer:
Baggrundslitteratur:
”Stoicisme og epikuræisme” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 160-166

Kildetekster:
Platon, Sokrates’ forsvarstale (Apologien) (uddrag), i Hartvig Frisch,
Sokrates’ domfældelse og død. Gyldendal, 1991, side 31-35, 44-46 og 60-62

Platons, Staten (uddrag), "Hulelignelsen" i bog VII i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Kend dig selv - et platon udvalg. Systime, 2000.

Epikur, Brev til Menoikeus i Arne Mørch, Haven og venskabet. Mørch og Wagner, 1990, side 44-48.

Seneca, Moralske breve til Lucilius, 2. bog, brev nr. 16 og 18, oversat af Gregersen og Madsen, 2010, https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2009,2/Sen/Seneca_Epist2.pdf

Perspektivering:
TP9-forløbet hvor eleverne selv skulle reflektere over "det gode liv" og finde en person og interviewe om emnet.

Under læsningen af Platons "Hulelignelse" og samtale om Platos utopi-stat lavede vi perspektivering til det hinduistiske kastesystem, til det kommunistiske Sovietunionen og Hitlers racelære samt til det direkt demokrati på Det frie Gymnasium.   

Under læsningen af Seneca perspektiverede vi til nutidige brug af den stoiske filosofi:
- Niels Overgaard, "Det hele handler ikke om dig", video, https://www.youtube.com/watch?v=3WyQzQMYQbQ
- Alain de Botton, "Seneca om vrede", dokumentar, DR2, 2004

Som afrunding på hele forløbet talte vi om udviklingen i idélæren i vores vestlige europæiske kulturhistorie: Sokrates - Platon - stoicisme - kristendom - menneskerettighederne og humanisme.  

Evaluering:
Summativ: CL opsamlingsøvelser
Formativ: Hvad kan vi gøre bedre under næste forløb?

Estimeret omfang: 35 ns.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Homer-forløb: Odysseen

Formål
Formålet med dette forløb er at give eleverne kendskab til Homers “Odysseen”, samt at give dem en forståelse for epos-genren og Homers uvurderlige betydning for eftertidens kunst og litteratur. Endvidere er et højere formål med forløbet er at give eleverne en større forståelse af dem selv og den europæiske kulturarv, de er grundet af.  
Vi har i læsningen af Homers “Odysseen” haft fokus på helten Odysseus, kvinderne han møder og rejsetemaet.

Faglige mål
- kendskab til Homer
- kendskab til eposgenren
- kunne genkende og argumentere for brugen af de episke virkemidler i de udvalgte tekststykker
- kunne diskutere nogle forskellige tematikker hos Homer i forbindelse med læsningen
- kontekstuel tekstanalyse med brug af relevante fagbegreber til dybere forståelse af teksten
- have blik for og kunne diskutere og reflektere over Homers indflydelse i henholdsvis sin samtid fx. i  opfattelsen af den græske mytologi og det ideelle menneske samt i eftertidens kunst og litteratur
- samarbejde og formidling
- faglig mundtlighed    


Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold:
1) Introduktion til Homer og eposgenren, herunder gennemgang af de episke virkemidler og indblik i Odysseens komposition.
2) Tekstlæsning:
Vi startede læsningen fælles med stoplæsning, så alle kom godt ind i genren og fortællingen (1. sang v. 1-63). Herefter gruppearbejde med elevfremlæggelser.
Under hele tekstlæsningen trænede vi nærlæsning og analyse af teksterne med anvendelse af old.faglige begreber.
3) Diskussion af de forskellige temaer. Vi fokuserede på:
- det heroiske som ideal.
- kvinderne (Penelope, Kalypso, Nausikaa og Kirke)
- stederne (Ithaka, Ogygia (Kalypsos ø) og Scheria (Faiakernes ø))
4) Perspektivering:
- undervejs skulle fremlæggelsesgrupperne finde efterantikke malerier/skulpturer, der var inspireret af indholdet i deres tekststykke.   
- filmatisering af tekststykkerne, "The Odyssey", 1997
- to perspektiverende digte
- Lærerforedrag: indblik i den kæmpe indflydelse Homer-digtningen har haft på eftertidens europæiske litteratur og kunst
5) Opsamling på hele forløbet og evaluering

Faglig metode
Fortrinsvis gruppearbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til de udvalgte tekststykker med efterfølgende klassefremlæggelser og diskussion. Krydret med CL-øvelser og film-klip.

Materiale
Oversigtslitteratur:
“Introduktion til Homer og epos-genren”, sammenfattet af Julie Elmquist

“Odysseens komposition og indhold” i Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 20-21

Basistekst:
Homer, Odysseen, oversat af Otto Steen Due, 2004:
1. sang vers 1-256 og 301-305
2. sang vers 1-251
5. sang vers 1-227
6. sang (hele sangen)
10. sang vers 189-574
23. sang vers 1-343

Perspektivering:
Forskellige efterantikke malerier af æblestriden + elevernes egne fund af billeder, der afbilleder de læste tekststykker af Homers Odysseen.

Film: "The Odyssey", 1997 - fortrinsvis filmatiseringer af de tekststykker, vi har læst.

Konstantin Kaváfis, “Ithaka” (1911), https://docs.google.com/document/d/12VLakAz-j4haj4A5ri0qnpPHqqDbKapGoOZC-ygYCIw/edit?tab=t.0

Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaca" fra digtsamlingen Mytologi, 1970
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst-forløb: Skulpturer

Formål:
I kunst-forløbet har vi arbejdet med skulpturer. Formålet med forløbet er at eleverne opnår kompetence til at analysere, fortolke og diskutere antikke skulpturer og får øje for, hvor stor indflydelse den oldgræske og romerske kultur har på vores europæiske kunsthistorie.

Faglige mål
- opnå kompetence til at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske skulpturer i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- diskutere hvorledes antikke skulpturer har sat sig spor i efterantikke skulpturer.

Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold
1) Introduktion til forløbet, øjenåbner: Billedleg og introduktion til analyseskema
2) arkaisk periode
3) klassisk periode (opdelt i tidlig, høj og sen klassisk)
4) hellenistisk periode
5) romersk periode
6) undervejs i forløbet var der frivillige elevoplæg om bronze skulpturer, marmor skulpturer, relieffer og antikkens polykromi.   
7) Omvisning på Glyptoteket: repetition af skulpturernes karakteristika i de antikke perioder + perspektivering.
8) perspektivering: vi så på skulpturer fra renæssancen, barokken, klassicismen og nutiden.

Metode
Læreroplæg/mesterlære, gruppearbejde, par-arbejde, individuelt arbejde, elevoplæg, CL.

Materiale
Basistekster:
Ovid, "pygmalion" i Otto Steen Due, Ovids Metamorfoser. Gyldendal, 2005

Et par romerske citater: Horats., Ep. II, 1, 156-157 og Vergil.,Aeneiden. VI, 847-853 (findes i skulptur powerpointen)


Baggrundslitteratur:
Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 45, 47-51, 93, 95-96, 129-134, 171-173,  201-204 + 247-250+252

Fich, Henrik  m.fl., Græsk kunst. Systime, 2006, side 312-314

Thiedecke, Johnny , Antikkens skulptur og dens efterliv. Pantheon, 2007, side 19-21

Skulpturer:
Arkaisk:
“New York kouros”
“Kleobis og Biton"
“Peplos-koren”

klassisk:
“Kritiosdrengen”
“Spydbæreren”
“Hermes med det lille Dionysos-barn”
“Afrodite fra knidos”

Hellenistisk:
"Galler der dræber sin hustru og sig selv"
“Nike fra Samothrake”
“Fuld gammel kone”

Romersk:
“Kejser Augustus”
“Kejser Vespasian”
"Marcus Aurelius"

Perspektivering:
- Michelangelo, “David”, 1501-04
- Bernini, “David”, 1623-24
- Thorvaldsen, “Jason”, 1808-28
- Christian Lemmerz, “Adam Kadmon”, 1998
- Christian Lemmerz, “The undead (Michael Jackson)”, 2002-03

Ekskursion:
Omvisning på Glyptoteket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Valgfrit-forløb: Død og efterliv

Formål
Formålet med forløbet er at skabe en diskussion omkring emnet “død og efterliv” samt at give eleverne indblik i den europæiske idéudvikling på dette område og at skabe kulturhistoriske sammenhænge for dem. Dette gøres gennem et komparativt studie af forskellige forestillinger om døden og livet efter døden i antikken med perspektivering til Bibelens tekster om emnet.

Faglige mål
- indsigt og forståelse for antikke, græske og romerske forestillinger om død og efterliv
- kunne analysere, diskutere og komparere forskellige dødsforestillinger på en nuanceret og faglig måde med brug af fagets metoder
- kunne se sammenhænge og trække lange linjer mellem døds- og efterlivsforestillingerne i vores europæiske kulturhistorie


Forudsat faglig viden
De forrige forløb i oldtidskundskab.

Undervisningens indhold  
1) Øjenåbner: samtalesalon om elevernes egne døds- og efterlivsforestillinger samt tv-serien “5 skarpe om døden”.
2) Repetition: Hvad har vi talt om vedr. synet på død og efterliv i vores fire forløb indtil nu?
3) Forestillinger om død og efterliv i arkaisk tid (Hesiod og Homer), klassisk tid (Platon), hellenistisk tid (pointerne fra “5 skarpe om døden” vedr. dødsangst der medførte forestillinger om et skønt, evigt efterliv sammen med guden) og romersk tid (Herodian “Marcus Aurelius’ apoteose”)
4) Perspektivering: Kristendom - en syntese af jødiske, græske og romerske tanker: tv-serien “5 skarpe om helved”, GT og NT tekster samt tekst af Feuerbach
5) Opsamling på hele forløbet

Metode
Tekstlæsning og tekstanalyse på forskellige måder (gruppearbejde, fælles lærerstyret, alene), film, klassediskussioner, CL.  

Materiale
Basistekster:
Hesiod: Theogonien, v. 758-773, i Lene Andersen, Hesiod, Theogonien. Værker og Dage. Skjoldet. København, 1973

Homer, Iliaden 22. sang vers 361-363 i  Otto Steen Due, Homers Iliade. København, 2002

Homer, Odysseen, 10. sang vers 526-530 og 11. sang vers 1-50 i Otto Steen Due, Homers Odyssé. København, 2002

Ovid, Metamorfoser, (Orpheus i underverden) 10. sang vers 1-85, oversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 2005

Platon, Staten, 10. bog, efter “Platon IV, Samlede værker i ny oversættelse”, udgivet af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, 2013 s. 514-518

Platon, Phaidon, efter “Platon I. Samlede værker i ny oversættelse” udgivet af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, 2009, s 189-194

Herodian, Kejserrhistorie efter Marcus Aurelius (Marcus Aurelius’ apoteose) i Johnny Thiedecker, Græsk-Romersk Religion. Pantheon, side 222-223  

Baggrundslitteratur/teori:
Baggrund om Publius Ovidius Naso og værket Metamorfoser,  http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/ovid.htm

Van Genneps rite-model for overgangsritualer

Perspektivering:
GT- og NT-tekster: 1. Mos 3,19; Jobs bog 10,18-22; Jobs bog 14,7-14; Prædikerens bog 3,18-20; Salme 39, 5-8; Salme 23, 1-4; Salme 49, 11-16, Joh. 20, 1-18; Apost. ger. 1,3-9; 1. Kor 15,12-26 og Joh. 11,1-44

Feuerbach, Ludwig, “Religionens væsen (1851)” i Jes Nysten, Religionskritik og ny teologi. Gjellerup og Gad, 1984, s. 63-65

Film:
“5 skarpe om døden”

“5 skarpe om helved”

Evaluering
Summativ evaluering

Anslået omfang: 25 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer