Holdet 2024 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Julie Elmquist
Hold 2024 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterært-forløb: Euripides' Elektra
Titel 2 Homer-forløb: Odysseen
Titel 3 Filosofi-forløb: Det gode liv
Titel 4 Kunst-forløb: Arkitektur
Titel 5 Valgfrit-forløb: Død og efterliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterært-forløb: Euripides' Elektra

Formål:
Klassens studieretning er MU-EN, og jeg ønskede derfor med dette forløb at introducere old.faget gennem deres musiske interesse i et tværfagligt samarbejde med Musik A, og vise eleverne at fagene old og musik kan kombineres og supplere hinanden.
Særfagligt var formålet med dette forløb var at sætte eleverne ind i den græske tragedietradition og gennem læsning og analyse af Euripides' tragedie "Elektra" samt en tur på Det Kongelige Teater og se Manfred Trojans opera "Orest" (2011), forhåbentlig at give eleverne oplevelsen af, at antikkens myter og tragedier og de temaer som Elektra- og Orest--tragedierne berører stadig har relevans for os i dag, og derfor stadig bliver opsat på landets teatre.

Faglige mål:
at eleverne:
- opnår generel viden om: det antikke dramas særlige karakteristika og opbygning, om forholdet mellem myte og drama og om teatertraditionen i antikkens Grækenland.
- kan analysere skuespillet og kan diskutere følgende aspekter af tragedien: skuespillets personer, handlingsforløbet, konflikterne, den dramatiske udformning og stykkets budskaber.
- kan benytte relevant fagterminologi og fagets metoder i deres læsning og analyse af Elektra.
- kan perspektivere til Manfred Trojans "Orest", og kan reflektere over sammenhænge mellem "Orest" og "Elektra" samt orestopsætningen og den græske tragedietradition i den klassiske periode i Grækenland.
- får en oplevelse af at antikkens tragedier og de temaer de berører stadig har relevans for os i dag.
- får en oplevelse af at gymnasiefagene kan kombineres og supplere hinanden godt, fx i forbindelse med en kommende SRP.

Forudsat faglig viden:
Ingen.

Faglige metoder:
Klassedialoger, læsegruppe dialoger, styret tekstlæsning med arbejdsspørgsmål, CL-øvelser, tur i teateret, refleksion.

Undervisnings indhold:
1) Introduktion til det antikke drama: dets karakteristika, hvor, hvornår og hvordan tragedierne blev opført og forholdet mellem myte og drama.
2) Læsning af Euripides' "Elektra" ledsaget af arbejdsspørgsmål til teksten. Undervejs i læsningen havde vi opsamlende klassediskussioner om arbejdsspørgsmålene, og lagde grundstenene til perspektiveringer til vores kommende old. forløb:
- Heltetypen hos Euripides (så vi senere kan sammenligne med de homeriske helte i Odysseen og Iliaden) .
- Genkendelsesscenen i Elektra (så vi senere kan sammenligne med genkendelsesscenen i Homers Odysseen).
- Diskussion af kønsrollerne i tragedien (til sammenligning med alle vores andre andre old.forløb)
- fremstillingen af Agamemnon (til sammenligning med fremstillingen i Homers Iliaden)
- Euripides' inspiration fra sofisterne og hans fokus på den menneskelige psykologi
4) Analyse af Euripides' "Elektra":
- Aristoteles' dramateori blev inddraget til at analysere tragedien: sticomyti, den tragiske helt, harmatia, peripeti, anagnorisis, eleos, fobos og katarsis  
- samt begreberne: xenia, ate, hybris, nemesis, sofrosyne, genos, polis, oikos. kleos og timé.
5) Perspektivering: Filmen "Electra" (1962)
Efterfølgende refleksion over filmen:
- diskussion af den filmiske version og sammenligning til Euripides' "Elektra". Afvigelser, og hvis ja hvorfor? Og hvad gør det for forståelsen af tragedien?
6) Perspektivering: Ekskursion til Det Kongelige Teater og se operaen "Orest". Efterfølgende refleksion over operaen:  
- Hvad ved operaen gjorde mest indtryk på dig?
- Er der noget ved opsætningen som undrer dig i forhold til vores samtale om tragedie forestillingerne i antikkens Grækenland og "Elektra"-tragedien?
- Hvad fik du ud af at se teaterforestillingen? Kan du, som senmoderne individ, relatere til tragedien?
5) Afrunding af forløbet: opsamling på temaerne i "Elektra" samt begreberne, vi har analyseret tragedien med. Refleksion over hvorfor Euripides aldrig i sin samtid vandt første præmien ved teaterkonkurrencerne i Athen, men er de mest opførte tragedier af de græske tragedier på teatrene i dag i DK?
6) Evaluering.

Materialer:
Baggrundslitteratur:
"Drama" og "Aristoteles' dramateori" i Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia. Systime, 2012, s.101-111 og 115-116

Basistekst:
Euripides’ ”Elektra” oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø. Klassikerforeningen. Gyldendal, 1963. Vi læste følgende uddrag: Prologen side 7-11, episoderne side 23-27 og 29-43 samt afslutningsepisoden side 53-72.

Perspektivering:
"Electra" (1962) film instrueret af Michael Cacoyannis

Manfred Trojans opera "Orest" (2011), Det kongelige Teater, gammel scene, 2/10-2024

Film:
Restudy foredrag: "Den græske tragedie", https://portal.restudy.dk/video/gr%C3%A6sk-tragedie-og-komedie-youtube/id/1043/versionId/1601/educationCategoryId/2

"Det græske teater Dionysosteatret i Athen", https://www.youtube.com/watch?v=uJt5fP_7M-w

Electra (1962 film) instrueret af Michael Cacoyannis

Restudy foredrag: "Aristoteles' dramateori", https://portal.restudy.dk/video/aristoteles/id/840/versionId/1601/educationCategoryId/2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homer-forløb: Odysseen

Formål
Formålet med dette forløb er at give eleverne kendskab til Homers “Odysseen”, samt at give dem en forståelse for epos-genren og Homers uvurderlige betydning for eftertidens kunst og litteratur. Endvidere er et højere formål med forløbet er at give eleverne en større forståelse af dem selv og den europæiske kulturarv, de er grundet af.  
Vi har i læsningen af Homers “Odysseen” haft fokus på helten Odysseus, kvinderne han møder og rejsetemaet.

Faglige mål
- kendskab til Homer
- kendskab til eposgenren
- kunne genkende og argumentere for brugen af de episke virkemidler i de udvalgte tekststykker
- kunne diskutere nogle forskellige tematikker hos Homer i forbindelse med læsningen
- kontekstuel tekstanalyse med brug af relevante fagbegreber til dybere forståelse af teksten
- have blik for og kunne diskutere og reflektere over Homers indflydelse i henholdsvis sin samtid fx. i  opfattelsen af den græske mytologi og det ideelle menneske samt i eftertidens kunst og litteratur
- samarbejde og formidling
- faglig mundtlighed    


Forudsat faglig viden
De forrige forløb.

Undervisningens indhold:
1) Introduktion til Homer og eposgenren, herunder gennemgang af de episke virkemidler og indblik i Odysseens komposition.
2) Tekstlæsning:
Vi startede læsningen fælles med stoplæsning, så alle kom godt ind i genren og fortællingen (1. sang v. 1-63). Herefter gruppearbejde med elevfremlæggelser.
Under hele tekstlæsningen trænede vi nærlæsning og analyse af teksterne med anvendelse af old.faglige begreber.
3) Diskussion af de forskellige temaer. Vi fokuserede på:
- det heroiske som ideal.
- kvinderne (Penelope, Kalypso, Nausikaa og Kirke)
- stederne (Ithaka, Ogygia (Kalypsos ø) og Scheria (Faiakernes ø))
4) Perspektivering:
- undervejs skulle fremlæggelsesgrupperne finde efterantikke malerier/skulpturer, der var inspireret af indholdet i deres tekststykke.   
- filmatisering af tekststykkerne, "The Odyssey", 1997
- to perspektiverende digte
- Lærerforedrag: indblik i den kæmpe indflydelse Homer-digtningen har haft på eftertidens europæiske litteratur og kunst
5) Opsamling på hele forløbet og evaluering

Faglig metode
Fortrinsvis gruppearbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til de udvalgte tekststykker med efterfølgende klassefremlæggelser og diskussion. Krydret med CL-øvelser og film-klip.

Materiale
Oversigtslitteratur:
“Introduktion til Homer og epos-genren”, sammenfattet af Julie Elmquist

“Odysseens komposition og indhold” i Andreasen, Brian og Jens Refslund Poulsen, Paideia – Grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 20-21

Basistekst:
Homer, Odysseen, oversat af Otto Steen Due, 2004:
1. sang vers 1-256 og 301-305
2. sang vers 1-251
5. sang vers 1-227
6. sang (hele sangen)
10. sang vers 189-574
23. sang vers 1-343

Perspektivering:
Forskellige efterantikke malerier af æblestriden + elevernes egne fund af billeder, der afbilleder de læste tekststykker af Homers Odysseen.

Film: "The Odyssey", 1997 - fortrinsvis filmatiseringer af de tekststykker, vi har læst.

Konstantin Kaváfis, “Ithaka” (1911), https://docs.google.com/document/d/12VLakAz-j4haj4A5ri0qnpPHqqDbKapGoOZC-ygYCIw/edit?tab=t.0

Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaca" fra digtsamlingen Mytologi, 1970
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi-forløb: Det gode liv

Faglige mål:
- At skabe refleksion hos eleverne om hvad et godt liv er og hvordan et sådant liv kan opnås
- Indsigt i Sokrates' forståelse af hvad et godt liv er
- forståelse af Sokrates’ og Platons filosofi (verdenssyn, den sokratiske metode (erkendelsesteori), begreber, dialektik)
- kendskab til sofisterne og en forståelse for forskellene mellem sofisterne og Sokrates/Platon
- overfladisk kendskab til og forståelse af Platons statsfilosofi og hvorfor han mente denne styrform var bedre end demokrati
- indsigt i Epikurs forestillinger om det gode liv
- indsigt i Senecas forestillinger om det gode liv
- kunne diskutere forskelle og ligheder mellem filosoffernes syn på det gode liv.  
- forståelse for de græsk-romerske filosoffers store indflydelse på europæisk kultur


Faglige metoder:
Lærerstyret undervisning. Pararbejde på baggrund af arbejdsspørgsmål til teksterne. Klassediskussioner og CL.  


Forudsat faglig viden:
De forrige undervisningsforløb.


Beskrivelse af undervisningens indhold:
1) Vi begyndte forløbet med en refleksion om hvad eleverne selv opfattede som et godt liv og hvad lykke er?
2) Vi arbejdede med uddrag af Sokrates' forsvarstale. Fokus: hvad var Sokrates' tanker om det gode liv?
3) Sokrates vs. sofisterne: Den sokratiske samtale, dialektik vs. retorik. Fysis vs. nomos. Objektiv sandhed vs. relativisme.  
4) Platons verdenssyn, idélære og erkendelsesteori . Vi læste Platons hulelignelse og arbejdede med begreberne: doxa, elenchos, aporia og episteme samt fænomenernes verden og ideernes verden, og analyserede hvordan idelæren kommer til udtryk i det læste uddrag af "Sokrates' forsvarstale" og Sokrates' samtaler med folkene på torvet i Athen.
5) Platons statsfilosofi: Lærerforedrag om Platons statslære, et elitært og totalitært vidensaristokrati styret af filosoffer, hans analogi mellem menneskets tredeling af sjælen og samfundets tre klasser, samt hvordan Sokrates' henrettelse påvirkede ham til at have mistillid til demokratiet.
6) Perspektivering til det athenske demokrati og skoledemokratiet på DfG
7) Epikur om det gode liv. Kildetekst af Epikur samt bagrundsviden om den filosofiske retning epikuræisme. Enkelte epikuræiske begreber blev inddraget.
8) Seneca om det gode liv. To kildetekster af Seneca, baggrundsviden om den filosofiske retning stoicisme samt fokus på stoiske begreber.
9) Perspektivering: To eksempler på hvordan den stoiske filosofi har fået en revival i dag: Niels Overgaard "Det hele handler ikke om dig" (video) og Alain de Bottons forsøg på via Senecas filosofi omk. vrede at hjælpe to fortravlede, moderne englændere med deres "road rage" og stress (dokumentar).
10) Opsamling på alle filsofferne og et tilbageblik på elevernes egne idéer om det gode liv i begyndelsen af forløbet. Er vi blevet klogere?

Begreber:
Sokrates og Platon begreber: dialektisk, doxa, elenchos, aporia, episteme, maieutik, fænomenernes og idéernes verden.

Epikuræiske grundbegreber: Eudaimonia, ataraxia, aponia, algos og hedoné,  

Stoiske grundbegreber: Ratio, affectus, Animus, fortuna, fata, temperantia, apatia, ataraxia, logos og ira.


Materialer:
Baggrundslitteratur:
”Stoicisme og epikuræisme” i Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia – grundbog til oldtidskundskab. Systime, 2013, side 160-166

Kildetekster:
Platon, Sokrates’ forsvarstale (Apologien) (uddrag), i Hartvig Frisch,
Sokrates’ domfældelse og død. Gyldendal, 1991, side 31-35, 44-46 og 60-62

Platons, Staten (uddrag), "Hulelignelsen" i bog VII i Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, Kend dig selv - et platon udvalg. Systime, 2000.

Epikur, Brev til Menoikeus i Arne Mørch, Haven og venskabet. Mørch og Wagner, 1990, side 44-48.

Seneca, Moralske breve til Lucilius, 2. bog, brev nr. 16 og 18, oversat af Gregersen og Madsen, 2010, https://aigis.igl.ku.dk/aigis/2009,2/Sen/Seneca_Epist2.pdf

Perspektivering:
TP9-forløbet hvor eleverne selv skulle reflektere over "det gode liv" og finde en person og interviewe om emnet.

Under læsningen af Platons "Hulelignelse" og samtale om Platos utopi-stat lavede vi perspektivering til det hinduistiske kastesystem, til det kommunistiske Sovietunionen og Hitlers racelære samt til det direkt demokrati på Det frie Gymnasium.   

Under læsningen af Seneca perspektiverede vi til nutidige brug af den stoiske filosofi:
- Niels Overgaard, "Det hele handler ikke om dig", video, https://www.youtube.com/watch?v=3WyQzQMYQbQ
- Alain de Botton, "Seneca om vrede", dokumentar, DR2, 2004

Som afrunding på hele forløbet talte vi om udviklingen i idélæren i vores vestlige europæiske kulturhistorie: Sokrates - Platon - stoicisme - kristendom - menneskerettighederne og humanisme.  

Evaluering:
Summativ: CL opsamlingsøvelser
Formativ: Hvad kan vi gøre bedre under næste forløb?

Estimeret omfang: 35 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst-forløb: Arkitektur

Formål:
Eleverne valgte som kunst-forløb at arbejde med arkitektur. Formålet med forløbet har været at give eleverne en indførelse i den græsk-romerske byggestil og arkitektoniske virkemidler således at de blev i stand til at eftervise og diskutere denne kunstarts indflydelse på eftertidens arkitektur.  

Faglige mål:
- Overblik over hovedtrækkene i udviklingen af den antikke arkitektur fra arkaisk til
romersk tid (ca. 600 f.Kr. -200 e.Kr.)
- Færdighed i analyse og fortolkning af arkitektur, herunder kendskab til grundbegreber i den antikke arkitekturs vokabular: dorisk, jonisk og korintisk stil, samt enkelt elementer som stylobat, kannelyrer, søjleskaft, kapitæl, echinus, abakus, arkitrav, frise, tympanon osv..
- indblik i eftertidens anvendelse og videreudvikling af de græsk/romerske stilidealer i arkitekturen - med særligt fokus på klassicismen fra ca. år 1750-1850.

Faglige metoder:
lærerforelæsning, projektarbejde i grupper med elevfremlæggelser. Byvandring.

Forudsat faglig viden:
De foregående forløb.

Undervisningens indhold:
1) Læreregennemgang af de forskellige, græske søjleordner
2) Gruppearbejde omk. de græske, antikke templer med efterfølgende gruppefremlæggelser
3) Gruppearbejde omk. de romerske, antikke bygninger med efterfølgende gruppefremlæggelser
4) Perspektivering: Lærerforelæsning om de efterantikke perioders inspiration fra antikken (fra antikken til Greek Revival) + byvandring i København K med fokus på den danske klassicisme.

Materiale:
Antikke, græske bygningsværker:
- Erechtheion-templet på Athens Akropolis
- Nike-templet på Athens akropolis
- Parthenon-templet på Athens akropolis
- Hefaistos-templet ved foden af Athens Akropolis
- Zeus Olympeion-templet i Athen
- Det græske teater i Epidauros

Antikke, romerske bygningsværker:
- Portunus Templet i Rom (læreroplæg)
- Pantheon i Rom
- Colosseum i Rom
- Titusbuen i Rom

Perspektivering - efterantikke bygningsværker i København K:
- Vor Frue kirke, København K
- Råd- og domhuset, København K
- Thorvaldsens museum, København K
- Christiansborg Slotskirke, København K
- C.F. Harsdorffs hus på Kongens Nytorv, København K

Baggrundslitteratur:
Johnny Thiedecke, "Antikkens Arkitektur og dens efterliv". Pantheon, 2010, side 11-13, 17-21, 24-31, 36-42, 46-51

Div. hjemmesider (se i Dapps-mappen)

Power-points og analysemodel (se i Dapps-mappen)


Ekskursion:
Byvandring i København K
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Valgfrit-forløb: Død og efterliv

Formål:
Dette er et tværfagligt forløb i fagene oldtidskundskab og religion. Formålet med forløbet er at skabe en diskussion omkring emnet “død og efterliv” samt at give eleverne et større indblik i den europæiske idéudvikling på dette område og at skabe kulturhistoriske sammenhænge for dem. Dette gøres gennem et komparativt studie af forskellige religiøse og ikke religiøse forestillinger om døden og livet efter døden fra antikken til i dag.

Faglige mål:
- indsigt og forståelse for antikke, græske og romerske forestillinger om død og efterliv
- indsigt i forskellige religiøse forestillinger om død og efterliv (kristendom, islam, shinto, hinduisme og scientology)
- ritualanalyse af forskellige begravelsesritualer
- kunne analysere, diskutere og komparere forskellige dødsforestillinger på en nuanceret og faglig måde med brug af fagenens metoder
- kunne se sammenhænge og trække lange linjer mellem døds- og efterlivsforestillingerne i vores europæiske kulturhistorie
- kunne forholde sig etisk til emnet


Forudsat faglig viden:
De forrige forløb i oldtidskundskab og religion.

Undervisningens indhold:
1) Øjenåbner: samtalesalon om elevernes egne døds- og efterlivsforestillinger samt tv-serien “5 skarpe om døden”.
2) Repetition af de dødsforestillinger vi allerede har talt om i forbindese med kristendom-, islam- og shinto-forløbet i religion samt, Elektra-forløbet, filosofi-forløbet, Homer-forløbet og kunst-arkitektur-forløbet i oldtidskundskab.
3) Forestillinger om død og efterliv i arkaisk tid (Hesiod, Homer og Ovid), klassisk tid (Platon), hellenistisk tid (pointerne fra “5 skarpe om døden” vedr. dødsangst der medførte forestillinger om et skønt, evigt efterliv sammen med guden) og romersk tid (Herodian “Marcus Aurelius’ apoteose”)
4) Perspektivering:
- Kristendom - en syntese af jødiske, græske og romerske tanker: tv-serien “5 skarpe om helved”, GT og NT tekster samt tekst af Feuerbach
- etisk diskussion: dialogbaseret undervisning om forskellige religiøse og ikke-religiøse holdninger til aktiv dødshjælp
5) Opsamling på hele forløbet

Metode:
Tekstlæsning og tekstanalyse på forskellige måder (gruppearbejde, fælles lærerstyret, alene), film, klassediskussioner, CL.  

Materiale:
Basistekster:
Hesiod: Theogonien, v. 758-773, i Lene Andersen, Hesiod, Theogonien. Værker og Dage. Skjoldet. København, 1973

Homer, Iliaden 22. sang vers 361-363 i  Otto Steen Due, Homers Iliade. København, 2002

Homer, Odysseen, 10. sang vers 526-530 og 11. sang vers 1-50 i Otto Steen Due, Homers Odyssé. København, 2002

Ovid, Metamorfoser, (Orpheus i underverden) 10. sang vers 1-85, oversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 2005

Platon, Sokrates forsvarstale, efter “Platon I. Samlede værker i ny oversættelse” udgivet af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, 2009, s. 119-120

Platon, Staten, 10. bog, efter “Platon IV, Samlede værker i ny oversættelse”, udgivet af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, 2013 s. 514-518

Platon, Phaidon, efter “Platon I. Samlede værker i ny oversættelse” udgivet af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, 2009, s 189-194

Herodian, Kejserrhistorie efter Marcus Aurelius (Marcus Aurelius’ apoteose) i Johnny Thiedecker, Græsk-Romersk Religion. Pantheon, side 222-223  

Baggrundslitteratur/teori:
Baggrund om Publius Ovidius Naso og værket Metamorfoser,  http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/ovid/ovid.htm

Van Genneps rite-model for overgangsritualer

Perspektivering:
GT- og NT-tekster: 1. Mos 3,19; Jobs bog 10,18-22; Jobs bog 14,7-14; Prædikerens bog 3,18-20; Salme 39, 5-8; Salme 23, 1-4; Salme 49, 11-16, Joh. 20, 1-18; Apost. ger. 1,3-9; 1. Kor 15,12-26 og Joh. 11,1-44

Feuerbach, Ludwig, “Religionens væsen (1851)” i Jes Nysten, Religionskritik og ny teologi. Gjellerup og Gad, 1984, s. 63-65

Film/hjemmesider:
“5 skarpe om døden”

“5 skarpe om helved”

“Dødsritual i islam og hinduisme”,  https://www.youtube.com/watch?v=zoqSGbn9ToI

Mette Frederiksen taler for aktiv dødshjælp:  https://www.facebook.com/tv2nyhederne/videos/mette-frederiksen-taler-for-aktiv-d%C3%B8dshj%C3%A6lp/809127930471193/

Det etiske råds udtalelse om dødshjælp 2023:  https://etiskraad.dk/Media/638319994915209616/Det%20Etiske%20R%C3%A5ds%20udtalelse%20om%20d%C3%B8dshj%C3%A6lp%202023.pdf

Svend Brinkmanns argumenter IMOD aktiv dødshjælp:
https://www.youtube.com/watch?reload=9&v=P8LZtOoJStU

Handler en værdig død om selvbestemmelse? Ja, mener videnskabsjournalist ved Weekendavisen Lone Frank, der er fortaler for aktiv dødshjælp. Hospitalspræst Lotte Mørk er imod, og hun mener, at en værdig død handler om, hvorvidt den døende har selskab ved den sidste udånding
https://www.facebook.com/DR2Deadline/videos/handler-en-v%C3%A6rdig-d%C3%B8d-om-selvbestemmelse-ja-mener-videnskabsjournalist-ved-weeke/246175071344426/

Evaluering :
Summativ evaluering

Anslået omfang: 30 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer