Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Det frie Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Christian Hansen
|
|
Hold
|
2024 DA/2p (2p DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
HF1 Brug din stemme
Forløbet "Brug din stemme!" tager udgangspunkt i danskfagets sproglige perspektiv. Forløbet har fokus på kommunikation, argumentation og retorik.
Klassen arbejder ud fra grundbogen Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier. Der indgår en skriftlig aflevering samt flere små skriveøvelser i forløbet.
I forløbet har klassen en endagstur til Ungdomsøen.
Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i danskfagets sproglige perspektiv og introducerer til kommunikation, argumentation og retorik.
Efter forløbets afslutning skal eleverne kende til (og kunne anvende i analyse):
Laswells kommunikationsmodel (kommunikationssituationen)
Toulmins argumentationsmodel
Forskellige argumenttyper (argumentationsgreb)
Ciceros pentagram
Appelformerne
Forskellige talegenrer
Talens komposition (3-deling)
Udvalgte troper og figurer (metafor, sammenligning, gentagelse, modsætning)
Faglige mål og kernestof:
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Materiale:
Kernestof:
Fra Håndbog til dansk:
afsnit 4.12 om kommunikationssituationen
hele afsnit 4.9 om retorik
hele afsnit 4.10 om argumentation
Fra grundbogen Perspektiver i dansk:
s.121-122 om stilistiske figurer
s.127-128 om metafor og sammenligning
s.150-157 om argumentationsgreb
s. 158-160 om vurdering af argumentation
Olivia Kubasiak Kløvedal Reichs tale ved Klimapåmindelsen 2019 – fra Dansketaler.dk
”The Hill We Climb”, Amanda Gorman, 2021, på YouTube.
Line Knutzon: KAMMERATER…ARTER…ARTER…ARTER… - fra Politiken.dk 1. maj 2017.
Mark Desholm, Ann-Katrine Garn og Jan Woolhead: “Planeten står ved en skillevej”. Debatindlæg fra Altingets hjemmeside 20. september 2016
Uffe Clausen: “Stop dansk klimahysteri”. Læserbrev. Fyns Amts Avis. 26 august 2013
Inga Simonsen: “Klimahysteri og sult forude”. Læserbrev. Nordjyske Stiftstidende. 30 september 2009
Leonardo DiCaprios tale til FN’s klimakonference 2014
Carsten Ole Hansen: “Sorte udsigter”. Læserbrev i Politiken 3. september 2016
Marianne Haahr: “Klimaforandringer er falsk varebetegnelse”. (dansklf.dk/txt23)
Rune Lykkebergs tale til Folkets Klimamarch: »Vi er samlet, fordi vi har ret« (dansklf.dk/txt25)
Kortfilm: Klimakrigeren: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/klimakrigeren (ca. 16 min)
Dokumentarfilm: Before the Flood (kan findes hos CFU) (ca. 95 min)
Omfang ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
HF1 På kanten af samfundet
Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i danskfagets litterære perspektiv og træner arbejdet med analyse og forståelse af litteratur. Forløbet introducerer samtidig til litteraturhistorien fra det moderne gennembrud til i dag.
Forløbet dækker udvalgte kanonforfattere og kravet om litteratur fra nyeste tid.
Vi arbejder særligt med personkarakteristik, miljøkarakteristik, tema, fremstillingsformer, fortæller, komposition
Faglige mål og kernestof:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Materiale:
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne (1845)
Amalie Skram: Karens Jul (1885)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
Johannes V. Jensen: Cecil (1898)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl) (1900)
Jakob Ejersbo: Nordkraft (uddrag fra roman) (2002)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria (2006)
Julia Butschkow. Frugt (2018)
Dokumentarfilm: Mig og min far - hvem fanden gider klappe? (2014) + anmeldelser/omtaler af filmen:
- fra Politiken man. 12/1/2015 "Hvad et barn brændte inde med" af Dorte Hygum Sørensen
- fra Weekendavisen #46 14/11/2014 "Inden han forsvandt" af Iben Foss
Værklæsning: Døden kører Audi, Kristian Bang Foss (2012)
Supplerende:
”1800-tallet på vrangen” #3 – ”Grimme ællinger og forbudte drifter - 1830-40”, DR2 2007
”Digtere, divaer og dogmebrødre - 1900-tallets kulturhistorie #1 – 1900-1918”, DR2 2001
Nordkraft (film) (2005) instrueret af Ole Christian Madsen
- I forbindelse med filmen taler vi om remediering af romanen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
HF1 Den mundtlige fortælling
Formålet med dette forløb er at introducere til historiefortælling med fokus på den mundtlige historiefortælling. Vi kommer til at møde fortællinger der forklarer livet, kærligheden og alt muligt andet vigtigt her i tilværelsen. Derfor skal vi øve os på at forstå og undersøge disse fortællinger, så vi kan få en bedre forståelse for hvordan mennesker til alle tider har formet vores identitet, vores forståelse af verden og fællesskaber gennem historiefortælling. Forløbets tekster går langt tilbage i tiden og vi kommer til at læse myter fra det antikke Grækenland, det prækoloniserede Grønland, folkeeventyr, og kunsteventyr og andre eksempler på moderne fortolkninger af historiefortællingen.
Du vil få viden om:
- Den mundtlige fortælling som genre
- Den mundtlige fortællings grundelementer og grundsituation
- fortælletempo, fortællestil, fortællemåde
- den mundtlige fortællings struktur
- den mundtlige fortællings sproglige træk
- myter, sagn, legender og eventyr
- forskellige læsemåder (historisk læsemåde, psykologisk læsemåde)
- aktantmodellen (strukturel læsning)
- de episke love (genrespecifik læsning)
- intertekstualitet
- overgangen fra mundtlig fortælling til skriftlig fortælling
Som del af forløbet ser alle 1.hf’ere forestillingen GRIMM på Teater Revolver d. 5. feb. 2024
Materiale
Podcasten ”Forlæst” – tre versioner af ”Snehvide”
”Snehvide”, Disney 1937, slutscenen
”Festen hellige gave kommer til menneskene” (grønlandsk myte)
”Vølvens Spådom”, Suzanne Brøggers gendigtning fra 1994
Folkeeventyr: De tre gaver
Folkeeventyr: Den lille rødhætte
H.C. Andersen: Nissen hos Spækhøkeren
Bennike, Solveig, Nyborg, Lisbeth, Hammer, Mette T: ”Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film”, s. 75-91
Nielsen, Anette Hauge, m.fl: ”Dansk på ny”, Systime 2024, p155, p284
Bøndergaard, Anne: ”Textanalyse”, Systime 2024, p736 (uddrag om eventyr)
Helstrup, Marie Zeuthen & Simonsen, Tina Slot: ”Mundtlighed i dansk”, Systime 2024, p153
Omfang ca. 65 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
HF1 Skriftlig dansk
Forløb med fokus på den analyserende artikel, hvordan skriver man den gode indledning og den gode afslutning? Desuden arbejdes der med formalia i forbindelse med historieopgaven.
Formål
Skriftlighedsforløb med fokus på at træne skriftlighed i almindelighed og den analyserende artikel i særdeleshed. Der er fokus på at træne den gode indledning og den gode afslutning.
Indhold.
Arbejde med den analyserende artikel. Holdet skriver indledning og afslutning til en opgave om novellen ”Græshoppen” af Kjell Askildsen, 2002. Opgaveformulering med flere skrivehandlinger (tillempet version af ministeriets afsluttende prøve).
Arbejds- og undervisningsformer.
Klasseundervisning, pararbejde, individuelt skriftligt arbejde.
Materiale:
”Græshoppen”, fra novellesamlingen ”Hundene fra Thessaloniki” af Kjell Askildsen, 2002.
Minlæring: God stil: https://app.minlaering.dk/bog/45
• Afsnit ”Indledningens funktion”
• Afsnit ”Hvordan og hvornår skrives indledningen?”
• Afsnit ”Forskellige strategier til at skrive en indledning”
• Afsnit ”Tjekliste til den gode indledning”
• Afsnit ”Afslutningens funktion”
• Afsnit ”Forskellen på en afslutning og en konklusion”
• Afsnit ”Sammenhængen mellem indledning og afslutning”
• Afsnit ”Tjekliste til den gode afslutning”
Væsentlige begreber
Den gode indledning: At åbne et emne, refleksion over et emne, at formulere en vinkel på et emne. Undersøgelse og analyse. Sammenlignende analyse. Den gode afslutning: At runde en analyse af, at samle op og følge op på indledningen.
Arbejds- og undervisningsformer
tavleundervisning, skriveøvelser, skriftlig aflevering.
Forud for holdets historieopgave arbejder vi med formalia i akademiske opgaver. Vi arbejder med citat, henvisning, note og litteraturliste.
Materiale: ”Guide til store skriftlige opgaver”, Mette K. Mailand, Gyldendal 2013, s. 38-47.
Skriftlig aflevering
I forlængelse af forløbet skriver holdet indledning og afslutning til en opgave om novellen ”Græshoppen” af Kjell Askildsen, 2002.
Afslutningsvis forbereder vi os til den skriftlige årsprøve d. 8. maj 2024. I opgaven indgår novellen ”Snehvide” af Nicole Boyles Rødtnes 2018 (en moderne version af ”Snehvide”). Vi gennemgår novellen i plenum og repeterer begreber fra vores forløb om mundtlige fortællinger.
Omfang ca. 30 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
HF2 Land og by
Land og by
Vi lever i et Danmark, hvor afstande er små, men forskellene mellem land og by ofte føles store. For nogen er byen et sted med muligheder, frihed og tempo – for andre er det fremmed, larmende og koldt. På landet kan man opleve nærhed, ro og traditioner – men også ensomhed og mangel på tilbud. Disse forskelle afspejler sig ikke bare i den politiske debat og mediernes vinkler, men også i den litteratur og de fortællinger, vi deler med hinanden.
I dette forløb undersøger vi, hvordan forholdet mellem land og by blev skildret i dansk litteratur og billedkunst i romantikken, det moderne gennembrud og 80’er modernismen, og slutter af med at kigge på dansk film og reklamer i dag.
Målet er ikke at vælge side, men at forstå, hvordan sted og kultur er tæt forbundet med, hvem vi er – og hvordan vi ser på hinanden.
Faglige mål
At analysere og fortolke digte og eventyr (komposition, rim, rytme, billedsprog, symbolik)
At analysere og fortolke noveller (fortæller og synsvinkel, komposition, person og miljøkarakteristik, fremstillingsformer, tema og forfatterholdning)
At analysere og fortolke reklamefilm (Lasswells kommunikationsmodel, AIDA-modellen, Maslows behovspyramide, reklametype)
Faglig viden
Romantikken
Det moderne gennembrud
Storbymenneske og lilleby-menneske (blaserthed kontra bornert)
Centrale begreber
Idealisme
Geniet (intuition og følelser)
National identitet
Realisme
Kritisk realisme
Impressionisme
Faglitteratur
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Romantikken. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2024.
Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Det moderne gennembrud. i: Litteraturens veje. Systime iBog, 2024.
Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Herman Bang. i: Litteraturens veje. Systime iBog, 2024.
Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Henrik Pontoppidan. i: Litteraturens veje. Systime iBog, 2024.
Ole Schultz Larsen: Reklamer. i: Håndbog til dansk
Skønlitteratur
Adam Oehlenschlæger Guldhornene (1802)
HC Andersen Klods Hans (1855)
Henrik Pontoppidan En idyl (1883)
Herman Bang Franz Pander (1885)
Michael Strunge Natmaskinen (1981)
Billeder
Johan Thomas Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839)
H.J. Hammer (1815-1882): Bønder vender hjem fra marken med det sidste læs korn (udateret)
H.A. Brendekilde: Udslidt (1889)
J. Th. Lundbyes maleri ”Køerne vandes ved et Gadekær” (1844)
Debat
Rune Lykkeberg: Det gamle Danmark findes i byen, det moderne Danmark er ude på landet. Information d. 1. april 2017
Spillefilm
Frelle Petersen Onkel (2019)
Reklamefilm
Carlsberg – The Danish Way (2017)
Arla – Owned by Farmers (2023)
Skriveøvelse
Analyserende artikel om livet på landet: Kaspar Colling Nielsens novelle Den vrede bonde (2013).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
HF2 Klasse
Er klasse noget, der hører fortiden til, eller spiller det stadig en rolle i vores hverdag? Selvom mange mener, at klasseskel er noget, vi kan lægge bag os, viser samfundet i dag tydeligt, at sociale forskelle stadig er en vigtig del af, hvordan vi forstår os selv og andre. Om vi vil det eller ej, opdeler vi ofte verden i grupper – dem der har, og dem der ikke har. Og selvom vi måske ikke taler højt om det, så bliver klasse stadig udstillet i medierne, i politik og i vores livsstil.
I dette forløb skal vi undersøge, hvordan klasse ikke kun handler om penge, men også om de værdier, normer og livsstile, vi knytter til forskellige grupper i samfundet. Vi ser på, hvordan litteratur og medier fremstiller klasse – og hvordan vi selv placerer os i et hierarki, som måske ikke er så synligt, men stadig eksisterer. Er vi i virkeligheden mere optaget af, hvordan vi forbruger, hvad vi spiser og hvordan vi opfører os, end vi vil indrømme?
Faglige mål
At analysere og fortolke noveller (fortæller og synsvinkel, komposition, person og miljøkarakteristik, fremstillingsformer, tema og forfatterholdning)
At analysere og fortolke tv-dokumentar (Fortæller, dramaturgi og fremdrift , scenografi , billedbeskæring, kamerabevægelse , klipning, lyd, front stage - back stage)
At analysere og fortolke fortællende journalistik (den 3. fortællemåde, scenisk fremstilling, talende detaljer, dramaturgi og fremdrift)
Faglig viden
Den ny socialrealisme
Autofiktion
Dokumentarfilmtyper
TV-dokumentar og reality
Persondreven journalistik
Centrale begreber
Beskidt realisme
Utroværdig fortæller
Dobbelt kontrakt
Hovedstol
Fakta og fiktionskoder
Autencitetsmarkører
Fortællende journalistik
Faglitteratur
Ole Schultz Larsen: Avisjournalistik. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Fakta og fiktion. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Dokumentarfilm og Mockumentary. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Reality-tv. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Virkeligheden kalder (1995-2020). i: Håndbog til dansk litteraturhistorie.
Ole Schultz Larsen: Ny socialrealisme – fra Sonnergaard og Yahya Hassan til Morten Pape. i: Håndbog til dansk litteraturhistorie.
Anita Nell Albertsen (mfl.): Introduktion til klasseteori. i: Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark. Dansklærerforeningens forlag, 2023.
Skønlitteratur
Jan Sonnergaard Netto & fakta (1997)
Jacob Ejersbo Sushi Sunshine (2000)
Maja Lucas Gennem natten og vinden (2019)
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) (uddrag)
Liv Duvå Ned fra himlen (2025)
Teater
Aveny-T: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2025)
Spillefilm
Jonas Risvig: Kontra (2024)
Journalistik
Mads Stagehøj: Bernadotte-dilemmaet. Weekendavisen d. 10. oktober 2024.
TV-dokumentar
DR: Herlufsholm - Dimission (2004)
TV2: Herlufsholm for livet (2018)
TV-debat
Liv Duvå i Deadline d. 22. august 2024
Skriveøvelse
Analyserende artikel om fremstillinger af overklassen: DR: TV-dokumentar: Overklassen på udebane (2016)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
HF2 Kroppen
Kroppen
Hvorfor fylder kroppen så meget i vores samfund? Det spørgsmål er centralt i dette forløb. I dag er kroppen ikke bare noget, som vi alle har – den er blevet et projekt. Vi skal optimere den, forme den, kontrollere den og vise den frem. Fitnesskultur, plastikoperationer og kosttrends er ikke bare personlige valg – de afspejler normer og forventninger, som er dybt forankret i vores kultur.
Kroppen er blevet et socialt visitkort. Den såkaldte sunde krop er slank, aktiv og velplejet – men hvem bestemmer, hvad der er rigtigt? Og hvad sker der, når man ikke passer ind i idealerne? Mange unge oplever et enormt pres for at leve op til billeder, de ser på sociale medier, selvom de ved, at de er redigerede. Andre bruger kroppen som et sted for protest – fx i kropsaktivisme, hvor man nægter at skjule eller tilpasse sig.
Samtidig afslører fascinationen af kroppen også samfundets blinde vinkler: Hvorfor vises visse kroppe igen og igen, mens andre – gamle, syge, ikke-normative – næsten er usynlige? Og hvad siger det om, hvilke liv og erfaringer vi værdsætter?
I dette forløb sætter vi kroppen i centrum. Vi undersøger, hvordan kroppen bliver beskrevet, forstået og fremstillet i skønlitteratur, livsstilslitteratur og medierne og arbejder på tværs af danskfagets metoder.
Faglige mål
At lave en diskursanalyse af livsstilslitteratur
At analysere og fortolke digte og noveller
At analysere og fortolke tv-dokumentar
At analysere og fortolke fortællende journalistik
Centrale begreber
Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, flydende betegner, hegemoni, antagonisme)
Avisjournalistik (avistyper, nyhedskriterier, vinkling, genrer, komposition, layout, det journalistiske sprog, kildetyper, interview)
Multimodal-tekst
Digtlæsning (grafisk udtryk, lyrisk jeg, forløb, semantik, sproglige billeder, tone og stil)
Dokumentarfilm
Autencitetsmarkører
Fakta og fiktionskoder
Skønlitteratur
Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet i: Gyldendal (uddrag) (2011).
Lea Marie Løppenthin: Nervernes adresse (2014) [uddrag]
Sofie Diemer: LOL-LITA (2016) [uddrag]
Cecilie Lind Mit barn (2019) [uddrag]
Livsstilslitteratur
Thorbjörg Hafsteinsdottir: 10 år yngre på 10 uger (uddrag)
Thomas Rode Andersen: Min historie. Stenalderkost. Paleo opskrifter til det moderne menneske (2012)
Faglitteratur
Ole Schultz Larsen: Diskursanalyse. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Litterær analyse af digte. i: Håndbog til dansk
Ole Schultz Larsen: Dokumentarfilm og mockumentary. i: Håndbog til dansk
Perspektiv
Elisabeth Friis Den forbandede krop. i: Information d. 3. februar 2012
TV-udsendelser
DR: Tykke Ida (2017)
DR: Hård udenpå (2017)
Avisartikler
Lars Dahlager: Teenagedrenge vil gerne være hakkede. Politikken d. 11. maj 2024.
Skriveøvelse
Analyserende artikel om kropsfremstillinger i medierne: DR: Tykke Ida (2017) og DR: Hård udenpå (2017).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
HF2 Kalaallit Nunaat
Kalaallit Nunaat
Grønlands litteratur og kunst har gennemgået en markant forandring de seneste år. I den nyere grønlandske litteratur er naturen trådt i baggrunden. Her handler det ikke om stormen udenfor, men om uroen indeni. Om identitet, om skam, om at vokse op i sprækken mellem det, man kommer fra, og det, man længes efter at være.
I dette forløb arbejder vi med nyere grønlandsk litteratur. Forfattere som Niviaq Korneliussen og Sørine Steenholdt skildrer et Grønland, hvor unge kæmper med deres køn, deres familie og deres fremtid: Hvor det, der skulle have været trygt, bliver farligt, og hvor naturen ikke længere er en redning, men blot noget, man ser på afstand, hvis man løfter blikket.
I mange år var Grønland en dansk koloni, og de spor, som kolonitiden efterlod, kan stadig mærkes. Selvom Grønland i 1953 officielt blev en del af Danmark, er det en kompleks arv, der ikke bare handler om historie, men også om nutiden. De grønlandske forfattere ser på, hvordan det er at leve mellem to kulturer – den grønlandske og den danske. Deres tekster rummer både de udfordringer og den splittelse, som mange unge føler, når de prøver at finde ud af, hvem de er i en verden, hvor de både hører til i Grønland og i Danmark.
I forløbet arbejder vi med, hvordan litteraturen kan give stemme til det tavse og vise os en virkelighed, vi sjældent ser.
Faglige mål
At analysere og fortolke noveller (fortæller og synsvinkel, komposition, person og miljøkarakteristik, fremstillingsformer, tema og forfatterholdning)
At analysere billedkunst
Centrale begreber
Os og dem
Hybriditet
Det tredje sted
Det liminale
Mimicry
Skønlitteratur
Sørine Steenholdt Mor er blot et ord (2015)
Niviaq Korneliussens Homo Sapienne (2014)
Jessie Kleemann digt uden titel (2010)
Pia Arke Scoresbysundhistorier (2003)
Mette Moestrup Nuuk (2005)
Billeder
Asmund Havsteen Mikkelsen: Melting Barricades
Julie Edel Hardenbergs Ineriartorneq (udvikling)
Faglitteratur
Postkolonial litteratur og kunst. på: litteraturportalen.systime.dk
Debat
Leny Malacinski: Den forkerte minoritet. Weekendavisen d. 15. maj 2023.
Lars Handesten: Nedtur erstatter naturen i Grønlands litteratur. Kristeligt Dagblad d. 13. februar 2016
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
HF2 Krig
2p Undervisningsbeskrivelser
Krig
Krig har altid været et centralt tema i litteraturen. Gennem historien har forfattere brugt krigen som ramme til at undersøge menneskelige konflikter, etiske dilemmaer, magtforhold og de psykiske konsekvenser af vold og ødelæggelse.
I ældre litteratur bliver krigen ofte fremstillet som en ærefuld kamp, der viser heltemod, national stolthed og mandighed. Men med det 20. århundredes verdenskrige ændrede synet på krig sig markant. Første Verdenskrigs skyttegrave, meningsløse død og industrielle ødelæggelse blev et vendepunkt. I Erich Maria Remarques roman Intet nyt fra Vestfronten beskrives krigen ikke som glorværdig, men som meningsløs og brutalt nedbrydende for individet. I nyere litteratur er fokus ofte på de menneskelige konsekvenser af krig. Det gælder både soldaternes traumer og de civile tab. Litteratur om krig er derfor ofte også en refleksion over ansvar, håb og mod og evnen til at holde fast i sin menneskelighed, stille spørgsmål eller tage afstand.
Faglige mål
At analysere og fortolke digte
At analysere og fortolke noveller
At analysere og fortolke taler og debatindlæg
Centrale begreber
Tidlig modernisme (symbolisme og ekspressionisme)
Socialrealisme (det folkelige gennembrud)
Heretica-modernisme
Konfrontationsmodernisme
Nyrealisme
Retorik
Toulmins argumentationsmodel
Appelformer
Ciceros pentagram
De sproglige dyder
Stilfigurer
Argumenttyper og fejlkneb
Skønlitteratur
Johannes V. Jensen Sønner af de slagne (1906)
Emil Bønnelycke Krigshymne (1918)
Tom Kristensen Landet Atlantis (1920)
Martin Andersen Nexø Brodermorderen (1926)
Martin A Hansen Soldaten og pigen (19
Klaus Rifbjerg Støvlerne (1967)
Anders Bodelsen Før krigen
Billeder
John Singer Sargant Gasset (1918-1919)
C.R.W. Nevinson Den ærefulde vej (1919)
John Nash Oppy Wood (1917)
Henry Tonks An Advanced Dressing Station in France (1918)
Paul Nash We are Making a New World (1918)
Faglitteratur
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Tidlig modernisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Folkelig realisme og socialrealisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Efterkrigsmodernisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Barbara Kjær-Hansen (mfl.): Nyrealisme. i: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime iBog, 2012.
Ole Schultz Larsen: Retorik. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2015.
Ole Schultz Larsen: Argumentation. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2015.
Ole Schultz Larsen: Stilfigurer. i: Håndbog til dansk. Systime iBog, 2015.
Taler og debatindlæg
Mette Frederiksens tale til fredsgudstjeneste på 2-årsdagen for angrebet på Ukraine d. 24. februar 2024
Jakob Brandenhoff Lind: Skal jeg i krig? Information d. 7. marts 2024
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65783085420",
"T": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65783085420",
"H": "/lectio/40/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65783085420"
}