Holdet 2024 Sa/2q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Tanya Therese Juelstorp
Hold 2024 Sa/2q (2q Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 USA
Titel 2 Populisme og højredrejningen i Europa
Titel 3 Indvandring og integration
Titel 4 Kriminalitet i Danmark
Titel 5 Køn, seksualitet og ligestilling
Titel 6 Ulighed og social arv (+ afhængighed)
Titel 7 Velfærdsstatens udfordringer, herunder økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 USA


USA – en splittet nation?
Forløbets indhold og fokus
Amerikanske nation og USA's politiske system

Centrale spørgsmål til temaet:
Hvordan er ideen bag magtdeling (checks and balance), og hvordan kommer den til udtryk i USA?
Hvad vil det sige at USA er en føderation, og hvad ligger der i udsagnet om at ”all politics is local”?
Hvad er afgørende for hvad en borger stemmer vil valgene?
Hvilke betydning har svingstaterne i amerikanske politik?
Hvad er kendetegnende for de to store amerikanske partier?
Hvad kan forklare, at enkeltsager (som abort eller guncontrol) har så stor betydning i USA?
Hvad kommer polariseringen blandt de amerikanske vælgere til udtryk i USA?
Hvad er årsagerne til polariseringen i det amerikanske samfund?
På hvilke måder kan økonomien indrettes, og hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige måder at indrette økonomien på? Perspektiver til USA
Hvad kendetegner ideen om den amerikanske drøm, og hvad er status for den amerikanske drøm i USA i dag?
Hvilken betydning har den amerikanske velfærdsmodel for ulighedens udvikling i USA?
Hvad kommer uligheden konkret til udtryk, og hvad er årsagerne til den stigende ulighed i USA? Udover velfærdsstatens betydning
Hvilken betydning har den stigende ulighed for det amerikanske samfund?
Hvordan kan polariseringen forebygges?

Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner:
Magtdelingens formål er at forhindre magtmisbrug-og overdrevet magtkoncentration, de tre magter har gensidige magtbeføjelser overfor hinanden og kan holde hinanden i skak, den lovgivende magt opdelt i 2 kamre, præsidenten (udøvende magt) kan nedlægge veto imod Kongressen. Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen. For tiden er Rep. hus. republikansk og Senatet demokratisk.
Magten er delt imellem det føderale niveau (der laver fælles love for hele landet) og deltatsniveau (delstaterne har stor selvbestemmelse til at lave egne love), de føderale love står over delstaternes love, generelt et ønske om at bevare så meget selvbestemmelse på delstatsniveau i USA (særligt på republikansk side).

Vælgere stemmer ofte ud fra deres egeninteresser (ønske om at nyttemaksimere). Downs model, men vælgernes identitet (langsigtet faktor) kan også påvirke vælgernes valg. Også selvom valget ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med mere kortsigtede økonomiske interesser. Se Michigan modellen.
Svingstaterne er afgørende for valgenes udfald i USA. Svingstaterne får den største del af politikernes opmærksomhed. Øger oplevelse af politik som et taktisk spil.

Begge partier i USA har et grundlæggende liberalistiske ideologi. Demokraterne er generelt mere venstreorienterede (i USA liberal eller progressive) end republikanerne, der har mere konservative (herunder anti-woke) grundholdninger.

Vælgerne er i stigende grad blevet issue-votere frem for udelukkende class-votere. Abort spørgsmålet betydning i USA hænger sammen med, at amerikanerne (men mest republikanere) er langt mere religiøse end f.eks. danskere. Religionen udgår en vigtig del af amerikanernes fortælling om sig selv (se jeres historie forløb).

Store og fundamentale forskelle på demokraternes og republikanernes syn på hvad der er de vigtigste issues, samt i forhold til holdningerne på disse issues (f.eks. abort, våben, moralsk forfald, holdningen til valget i 2020, LGBT rettigheder, race forskelle i USA)

Årsager til polarisering: 1) Store dele af den hvide befolkning føler sig truet på sin identitet og status p.g.a. “The browning of America”, 2) mønstre med negative campaigning og negative partisanship i amerikanske politik , 3) Stigende opbakning til Trumps polariserende dagsorden p.g.a. skuffelsen over at politikerne ikke har sikret den amerikanske drøm (se de næste afsnit), 4) politiske medier der skaber vidt forskellige virkelighedsopfattelser hos vælgerne (ekkokamre).

Planøkonomi: ineffektiv (ingen konkurrence + incitament), svært at indfange behovene uden markedsmekanismen. Lighed og ingen arbejdsløshed. Markedsøkonomien: Ustabil og ulighedsskabende.  Effektiv (højt BNP).  Stor offentlig sektor i Danmark, den private økonomi er reguleret og påvirkes politisk. Både USA og Danmark er en blandingsøkonomi, men USA har overladt langt mere til markedet. Unge amerikanere støtter i dag et økonomisk system som det danske (se de næste afsnit)

Amerikanske drøm: Alle skal have lige muligheder for at udleve deres livspotentiale og drømme. I USA fokuseres der på at alle skal have lige muligheder på papiret (Equality in opportunities).  D.v.s. alle har samme rettigheder (formel lighed). Venstreorienterede partier påpeger, at formel lighed ikke er det samme som reel lighed (equality in outcome). Venstreorienterede partier peger på, at der kan være nogle strukturer (familieforhold m.v.), der kan have betydning for den enkelte aktørs mulighed. Socialistiske partier har et strukturperspektiv på mulighederne. Liberalistiske partier har et aktørperspektiv på muligheder (alt er muligt for alle). I USA i dag er der faldende social mobilitet + stigende ulighed. Modsat løftet i den amerikanske drøm.

Residual velfærdsmodel: Liberalistisk, baseret på forsikringsprincippet (markedet) og civilsamfundet. Øget opbakning til universel velfærdsstat blandt unge amerikanere der som de første vil få en lavere levestandard end deres forældre.

Der har været ført en degressiv skattepolitik, der har tilgodeset de rigeste grupper i samfundet. Stigninger i lønniveauet har været lavt i de seneste årtier (færre i fagforening og konkurrence fra lavtløns lande i takt med den stigende globalisering). Derudover har udgifterne til sundhed og uddannelse være stigende. Det har resulteret i et stigende antal af working poor (mennesker der falder under fattigdomsgrænsen på trods af at de har et fuldtidsarbejde). Der er en klare forskelle mellem den hvide, sorte, lationo og asiatiske dele af befolkningen.

Problemer med den stigende ulighed: 1) Mindre økonomisk vækst når indkomsterne koncentreres på færre hænder + en øget økonomisk sårbarhed i den amerikanske middelklasse. Der har ført til en opgør med trickle down economics og større fokus på middle out economics 2) Den sociale mobilitet har været faldende 3) Sammenhængskraften i USA er under pres. Mindre social kapital i det amerikanske samfund (Putnam). Det betyder konkret mindre fællesskabsfølelse (p.g.a. store ulighed og opdelte boligområder) og mindre solidaritet med hinanden. Dette resulterer igen i, at man ikke har tillid til hinanden og heller ikke til det politiske system. Alt dette er med til at øge polariseringen i det amerikanske samfund. Udviklingen har være med til at forklare opbakningen til Trumpisme, der spiller på skellene i samfundet, og som skaber en OS-DEM retorik.

Her er ingen lette svar, men en politik der vil udjævne sociale forskelle i samfundet og skabe reelle lige muligheder vil kunne bidrage til at øge den sociale kapital i USA.

Kernestof: Anvendt materiale

Kernestof:
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
https://grundbogisamfundsfagc.systime.dk/?id=189
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150 (uddrag)
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1088
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1089
https://usasamfund.systime.dk/?id=161
https://usasamfund.systime.dk/?id=162
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182 https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178 (uddrag)

Supplerende materiale:
DR Explainer: Hvordan kan USA gøre abort ulovlig? (8 min.)
Endelig en sejr: Republikanerne får flertal i Repræsentanternes Hus. Politiken. 17. Nov. 2022.
Et kort klip på på ca. seks minutter, der giver et indblik i Stormen på Kongressen i januar 2021 fra DR
The Browning of America. Milken Review. Den 19. Oktober 2015. https://www.milkenreview.org/articles/charticle-3
Kort klip fra YouTube. Jordan Klepper Shows Trump Supporters January 6th Hearing Clips. https://www.youtube.com/watch?v=Il4Cp74XRFI
De unge i USA har opgivet den amerikanske drøm og omfavnet socialismen (uddrag). Information. 6. september 2018
Nu får amerikanske børnefamilier en smagsprøve på velfærdsstaten (uddrag). Politiken. 28. okt. 2021
Horisont: Midtvejsvalget + Jackson stak sin far
Dokumentar fra Youtube: Growing up as a transgirl i Texas


Arbejdsformer
Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, skriftligt arbejde.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Populisme og højredrejningen i Europa

Formål og fokus:
Vi ser i dette forløb på højredrejning i Europa og analyserer og diskuterer årsager og konsekvenser af denne politiske tendens, både herhjemme og i EU regi. Momentvis kaster vi også lige et blik over Atlanten til USA for sammenligning. Vi benytter desuden lejligheden til at repetere nogle kernebegreber inden for politik-forløbet fra sidste år.

Populisme, herunder anti-globalisering, anti-pluralisme, anti-elitisme. folkets sande stemme
Det seneste EU valg, resultat og mulige konsekvenser politisk
Politiske skillelinjer
Fordelingspolitik vs. værdipolitik
Molins model
Kernevælger, marginalvælger, issue-vælger
Emneejerskab
Downs rational choice stemmeadfærdsmodel
Nærheds-, og retningsmodellen
Michiganmodellen
Den økonomiske globaliseringstese (Dani Rodrik)
Tesen om det kulturelle tilbageslag (Pippa Norris og Ronald Inglehart)
Frihandel
Outsourcing
Social dumping
Eu's landbrugspolitik, øremærket barsel mv.
Identitetspolitik

Kernestof:
- Udkant: Om det splittede Danmark, Columbus 2018, s. 76-82.
- Populisme og identitetspolitik, Columbus 2020, s. 51-61 + 65-77 + 97-120 + 131-141 + 149-157
- “Populismens fremgang som udfordring for demokratiet”, fra Højrepopulismens fremgang i USA og Europa, Gyldendal 2018.

Supplerende materialer:

- Dokumentar: Støjbergs Stemmer, afsnit 1+2, dr.dk
- Artikel: Europa rykker mod det yderste højre, og i flere lande ser en uventet gruppe til at gå forrest, TV2, 3. juni 2024 https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-05-23-europa-rykker-mod-det-yderste-hoejre-i-flere-lande-ser-en-uventet-gruppe-ud-til-at-gaa-forrest
- Artikel: Socialdemokratiet er mere populistisk end Dansk Folkeparti og Enhedslisten, Nordtinget, 29. marts 2021
- Valgplakat Dansk Folkeparti, 2015 + Sverigedemokraterna 2014
- Sangtekst: The Charlie Daniels Band, What this world needs is a few more rednecks
- Artikel: Populismen styrker demokratiet, Information, 27. november 2017 https://www.information.dk/debat/2017/11/populismen-styrker-demokratiet
- Artikel: Inger Støjbergs rally er populistisk - og et "klart sundhedstegn" for det danske demokrati?, dr.dk, 11. april 2024
https://www.dr.dk/nyheder/politik/med-rodeotyr-oel-og-airfryer-giver-inger-stoejberg-sin-politiske-tale-noget-andre
- Populismen marcherer frem. Det er gift for demokratiet, Zetland, 17.oktober 2016 https://www.zetland.dk/historie/se6XPnBn-aegXAYg6-7d602
- Video om skillelinjer i dansk politik: Lipset og Rokkan om skillelinjer(Youtube)
- Artikel: Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen, dr.dk, 13. august 2024 https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-vil-stoppe-stigningen-i-folkepensionsalderen
- Slotsholmen podcast:Kan Alex, Mona, Morten og Inger få ryddet op i den blå rodebutik?
https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen-1644264430000
- Podcast “DOX: Oprør fra Oregon”, episode 1-3
- Video: “Why the far right is surging in Europe” fra Financial Times Why the far right is surging in Europe | FT Film
- Resultatet af EU valget 2024, dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/resultater
- Video: Why Young Europeans are Further Right than Brits and Americans Why Young Europeans are Further Right than Brits and Americans
- Deadline: Hvem er den republikanske vælger? 4. november 2024, dr 2 https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-hvem-er-den-republikanske-vaelger-i-2024_486647
- Artikel: ”Identitetspolitikken undergraver det liberale oplysningssamfund”, Politiken, 3. december 2018
- Artikel:” Jeg nægter at kalde den feministiske bevægelse for identitetspolitik”, Politiken, 16. december 2018

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Indvandring og integration

Formål og fokus:
Hvad er god integration og hvordan opnås dette? I dette forløb har vi set på integration primært i et sociologisk perspektiv. Vi har især haft fokus på integration ift. uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, samt identitetsdannelse og de udfordringer og mulige fordele dét at tilhøre to kulturer kan have for denne.
Vi benytter desuden lige muligheden for at repetere noget kernestof fra tidligere, nemlig samfundstyperne: det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.

Majoritet, minoritet, etnocentrisme, kontaktteorien, socialisering og socialiseringsarenaer (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, tertiær), normer (formelle og uformelle), roller og rollekonflikt, positive og negative sanktioner, intersektionalitet, majoritet og minoritet, kultur og kulturelle forskelle, jeg-kultur og vi-kultur, kort historisk blik på indvandringen til Danmark, push og pull faktorer, integrationsformer (assimilation, segregation, pluralistisk integration), det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, Honneth og anerkendelse (kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse), Bourdieu - habitus og kapitaler, felter, social arv, mønsterbrydning, familietyper, stereotyper og fordomme, kontaktteorien, medborgerskab og modborgerskab, statsborgerskab, borgerrettigheder og borgerpligter

Kernestof:
Ærkedansker perkerdansker, Morten Hansen Thorndal, Columbus, 2020, s. 10-16 + 32-33 + 79-82 + 94-95 + 103-112
Luk Samfundet Op! s. 56-72 (om de tre samfundstyper: det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund)

Supplerende stof:
Alle fortjener et lokalsamfund uden kriminelle bander, Justitministeriet, Regeringen.dk, 23.8 2022
En udtalelse fra statsministeren har vakt opsigt. Og Tesfaye har det stik modsat hende, Berlingske, 24.8 2022
Figur Berlingske: Her er de 17 kredse i Danmark hvor Dansk Folkeparti er størst.
Luk Samfundet Op! video: Diskrimination
Det nationale integrationsbarometer https://integrationsbarometer.dk/barometer
Figur: Gennemsnitsdankeren tror på alle parametre at det går værre med integrationen, end den gør. Socialrådgiveren. 15. januar 2022
Inger Støjberg definerer god integration på 25 sekunder + interaktiv historisk tidslinje over indvandringen til Danmark med videoklip, dr.dk, 23.11 2016
Myte 2: Rigtige mænd gider ikke arbejde med omsorg (sanktioner) https://www.youtube.com/watch?v=k-KDrv3dIW4
Figur: Brug af dagtilbud, etnisk baggrund og “ghetto.”
Figur: Digitale medier, som anvendes til at følge mærker, netbutikker og influencere.
Figur: gennemsnitlige standpunktskarakterer.
Pierre Bourdieu og social ulighed https://www.youtube.com/watch?v=SWznnOKgyC0
Dokumentaren “Kampen om mig - fra ghetto til bøssebar” (29 min; CFU)
Alle skal føle sig hjemme i skolen, Jyllandsposten, 23.1 2018
Aydin Soei, modborgerskab https://player.vimeo.com/video/582936793?autoplay=1&title=0&byline=0&dnt=1
Honneths teori om anerkendelse https://www.youtube.com/watch?v=yJD0cYyzl8c
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet i Danmark

Formål:
At stifte bekendtskab med samfundsfag ved et møde med nogle grundlæggende sociologiske problemstillinger og begreber, på baggrund af temaet ‘kriminalitet’. At undersøge, hvordan man man måle kriminalitetens omfang og udvikling (kvantitativt) og hvilke omkostninger kriminalitet har for samfundet. Desuden er formålet, at analysere hvorfor nogen begår kriminalitet, samt at diskutere hvordan samfundet bør forholde sig til kriminalitet.

1a. Spørgsmål til kriminalitet
Hvilke forskellige typer af straf findes der på kriminalitet?
Hvorfor er ungdomskriminaliteten faldet?
Hvorfor bliver unge mennesker kriminelle? (teorier om kriminalitet)
Hvad er argumenterne for og imod, at kriminalitet skal straffes hårdt?
Hvad kendetegner de danske partiers holdning til straf og kriminalitet (retspolitik)?
Hvilke omkostninger har kriminalitet for samfundet, og hvad kan man spare ved kriminalpræventive tiltag?
Hvilke alternativer er der til fængselsstraf?


1b. Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Bøder, betinget og ubetinget fængsel, samfundstjeneste, fodlænke, bøder

Unge bruger mere tid i den virtuelle verden, bedre kriminalitetsforebyggende teknologi, øget velstand i samfundet, mindre indtag af rusmidler

To perspektiver: struktur (samfundsmæssige mønstre) og aktør perspektiv. 3 overordnede teorier: Merton (manglende lighed i samfund og muligheder i samfund), Sutherland (resultat af socialiseringen i ens sociale miljø), Hirschi (manglende og svage sociale bånd til ikke-krimelle personer hvilket giver mindre social kontrol)

Hård straf argumenter: Filosoffen Kants argumenter for den retfærdige straf, hensyn til ofrenes retsfølelse, vigtigt signal at sende, moraletik
Mindre straf argumenter: Utilitaristisk syn på straf, vælge den reaktion på kriminalitet der giver den mindste fremtidige kriminalitet, fokus på forebyggelse, nytteetik, fængsel skaber ikke resocialisering, skaber derimod høj tilbagefald (recidiv)

Højrefløjen generelt mere vægt på ofrenes retsfølelse, hårde straffe afskrækker kriminelle
Venstrefløjen: Fokus på resocialisering og de straffe der giver mindst recidiv (samfundstjeneste, fodlænke, mentor, jobindsatser)

Kriminalitet koster samfundet 9 milliarder om året og skaber mindre utryghed/tillid i samfundet. Dertil kommer de tabte skatteindtægter for de personer, der sidder i fængsel. Kriminalpræventive kan sparer samfundet for penge. Men straf udgør et dilemma, da der både må tages hensyn til ofrets retfærdighedsfølelse (så at der ikke forekommer selvtægt) og samfundets ønske om at forebygge kriminalitet.

Samfundstjeneste, fodlænke ordninger, konfliktråd


Materiale:
- Fra drengestreger til bandekriminalitet: Kap. 1.1, 1.2, 1.3, 2, 2.2, 2.3, 2.4, 5.1, 5.2, 7.4, 7.5
- Dokumentar: Vaneforbryderen fra Vendsyssel.
https://www.youtube.com/watch?v=uLYx6bYUIHQ&ab_channel=DR Nyheder
- Uddrag af dokumentaren "De vrede piger"
- Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder? Videnskab.dk, 3. marts 2018
- Youtube: Hvorfor vil USA efterligne Danmark? https://www.youtube.com/watch?v=uLYx6bYUIHQ
- Youtube: Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge? https://www.youtube.com/watch?v=ASGjU3ai9pM
- Youtube: Årsagerne til kriminalitet, eget valg, subkultur, socialisering, recidiv Haidar Ansari, https://www.youtube.com/watch?v=RaXaNBUB490  
- Det Konservative Partis retspolitik https://konservative.dk/politik/politikomraader/retspolitik/ + https://konservative.dk/politisk-horisont/aargang-2017/nr-2/kaerlighed-og-konsekvens/
- Enhedslistens retspolitik, TV2 Nyheder
https://nyheder.tv2.dk/politik/2005-12-06-enhedslisten-retspolitik
- Enhedslisten vil veksle domme til møder med offeret, dr.dk, 22. okt. 2012
- Youtube: Konfliktråd, https://www.youtube.com/watch?v=-tEC3Qjho2k
- Måling: Stort antal af danskerne ønsker legalisering af hash, Altingen, 31. maj 2019

Statistik:
- Nyindsættelser i fængsler og arresthuse
- Udviklingen i antal ofre 2016-2023
- Ofre fordelt på køn og overtrædelsestyper
- Andel af fødselsårgangene 1990-2002 med dom efter straffeloven ved alderen 20 år
- Statistikker fra bogen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn, seksualitet og ligestilling

I dette forløb har vi fokus på identitet, normer og socialisering med særlig fokus på køn og seksualitet. Vi undersøger hvilken rolle køn og seksualitet spiller i socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi undersøger hvordan kønssocialiseringen har en betydning for ulighed mellem kønnene og endelig diskuterer vi hvordan de politiske ideologier forholder sig til køn og hvordan køn- og ligestillingsproblemer kan løses politisk.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske ideologier

Materiale:  
Køn og ligestilling 2. udg., Storr-Hansen, Studstrup og Ditlevsen, Columbus 2022, s. 17-29, 39-46 og 52-59 og 63-64.
Vores samfund, Carlsen og Brøndum, Columbus 2024, s. 87-90 og 28-44
Diverse statistikker fra Sex i Danmark, Projekt Sexus (2019) og Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet, VIVE (2018)
Diskurser om køn
Professor: Unge mænd skal finde deres identitet midt i en skyttegravskrig, Altinget, kronik, 10. juni 2024
Diverse debatartikler om køn og ligestilling, Køn og ligestilling 2. udg.
Negativ og positiv frihed + aktør vs. struktur
Ny stor undersøgelse: Der er opstået en kæmpe kløft mellem unge mænd og kvinder

Video:
Et helt menneske: Sæson 1 (afsnit 1), DR 2022, https://www.dr.dk/drtv/serie/et-helt-menneske_317706
Video a: “Girl vs. Boy toys: The experiment – BBC Stories  - https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI
Boys vs Girls – Who’s Stronger? - https://www.youtube.com/watch?v=DgDNflTq6OI
Kampen om mig - fra ghetto til bøssebar, DR 2019 - https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-mig_-opgoeret-med-ghettoen_146576
Sex med P3: Had din krop lidt mindre: https://www.dr.dk/drtv/se/sex-med-p3_-had-din-krop-lidt-mindre_419278
Tobias Rahim: Når mænd de græder, 2023
Deadline med Marie Bjerre (V) og Solbjørg Jakobsen (LA), 16. januar 2024
Deadline: Sæson 2025 – Messerschmidts 'war on woke', DR 28. januar 2025
Omfang:
Ca. 90 normalsider

Problemstillinger:
Er vi frie til at praktisere forskellige seksualiteter og køn i dag?
Er den heteroseksuelle kernefamilie stadig et ideal i dag?
Er det stigende antal skilsmisser en positiv eller negativ udvikling?
Hvad er problemet med kønssocialiseringen?
Hvordan kan man gøre op med kønsnormer, der fastholdes i den primære og sekundære socialisering?
Hvilke positive og negative konsekvenser er der ved den øgede sex eksponering/pornoficering af samfundet for unge mennesker?
Hvordan ser unge drenge og piger på deres kroppe?
Hvad er sammenhængen mellem den visuelle eksponering og seksualisering af kroppe på sociale medier, og unges syn på deres krop?
Hvad kan være gode (og realistiske) måder fremadrettet at håndtere udfordringerne med børn og unges stigende utilfredshed med deres egne kroppe?
I hvor høj grad bør samfundet tillade kulturelle særhensyn for etniske og religiøse minoriteter?
Hvilke udfordringer er der vedrørende køn og seksualitet i nogle etniske minoritetsmiljøer i Danmark?
Hvordan ser de tre klassiske ideologier forskelligt på køn og ligestilling?
Hvordan og hvorfor er der ulighed mellem kønnene?
Hvordan skabes ligestilling?
Hvad kendetegner de forskellige partiers holdninger i kønspolitikken og ligestillings- politikken?
Hvad er fordele og ulemper ved kønskvotering og øremærkning af barslen?
Hvorfor er der opstået en polarisering mellem unge mænd og kvinder, og er polariseringen et problem?

Vigtige begreber:
Samfundstyper: Traditionelle samfund, moderne samfund og senmoderne samfund
Normer og roller
Nye familietype: Regnbuefamilier
Stigmatisering
Anthony Giddens: Refleksivitet, serielt monogami, “det rene forhold”
Socialisering
Primær socialisering (familien)
Sekundær socialisering (socialisering via daginstitutioner og skoler)
Dobbeltsocialisering
Tertiær kønssocialisering (socialisering via medier)
Social kontrol
Simone de Beauvoir: ‘sex’ og ‘gender’ (biologisk og socialt køn)
Biologisk determinisme og køn som social konstruktion
Diskurser om køn
Pornoficering
Slutshaming og luder/madonnakomplekset
Kropsidealer
Integration: Assimilation, pluralistisk integration, segregation
Ideologier:
liberalisme
konservatisme
socialisme
Frihedsbegreber: Negativt og positivt
Struktur og aktør
Værdipolitik (repetition)
Indhold
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ulighed og social arv (+ afhængighed)

Formål:

I dette forløb har vi set på forskellige holdninger til begrebet ulighed, samt undersøgt hvordan det står til med uligheden i Danmark (og andre lande i Europa.) Vi har set på ulighed og konsekvenserne af ulighed, især inden for misbrug og afhængighed, men også mere generelt inden for de følgende områder: ulighed og kriminalitet, arbejdsmarkeds-tilknytning, uddannelse, geografisk ulighed, sundhed og levealder. Vi har i den forbindelse også set på familietyper, sociale levevilkår, sociale klasser, social arv og mønsterbrydning.


Materiale:
Kapitel 10 + 11: Sociale mønstre og levevilkår (sociale grupper, sociale klasser, social arv, chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, social arv og mobilitet i informationssamfundet, symbolsk vold, push/pull faktorer) + Denciks familietyper, fra (udgået ibog) Samundsfag C, Columbus, 2021
Ind i samfundet, s. 11-22
Ulighedens mange ansigter, Columbus, s. 81-99
Sociologi ABC, Columbus, 96-97 + 112-113

Fra risikoprofilen (Sundhedsstyrelsen, ):
Tabel s. 21 (brug af rusmidler, generelt)
Tabel s. 24 (brug af rusmidler, demografisk sammensætning)
Tabel s. 26 (brug af rusmidler, socioøkonomiske karakteristika)
Figur s. 31 + 32 + 33 + 35 + 36 (motion, kost, søvn)
Figur s. 49 + 50 (selvværd)
Figur s. 51 + 52 + 53 (stress, tristhed, ensomhed)
Tabel 3.1.2 (beskrivende karakteristika af grupper med forskellige risikoadfærdsmønstre)

Udvalgt statistik og resultater fra rapporten "Stofmisbrugsbehandling - efterspørgsel og tilgængelighed, Sundhedsstyrelsen 2024

Ny aftale: Nikotinposer bliver dyrere - og så er det farvel til shots for 16-årige, dr.dk, 14. nov. 2023
Dyrere, kedeligere og sværere at få fat i - her er hovedpunkterne i aftale om unge, nikotin og alkohol, dr.dk, 14. nov. 2023
Explainer: Hvorfor drikker danskerne så meget?
Købmænd ryster på hovedet: Fra 2025 kan butikker få besøg af tobaks- og alkoholagenter, dr.dk, 15. nov. 2023
'Spændende, interessant og sjovt': Mindreårige vil gerne gå på undercover alkohol- og tobaksjagt i butikkerne, dr.dk 15. nov. 2023
Sober curious: Du kan feste med færre promiller, samvirke, 16. jan. 2023
Youtube klip med Tom Holland der snakker om hvorfor han er holdt op med at drikke
Dobbelt så mange børn af lavtuddannede er tykke, Politiken, 12.8 2011
Er der overhovedet plads til at være usund?, Politiken, 10.08. 2015
Familiefællesskab om aftensmaden giver færre problemunge, Information, 14. feb. 2014
Børn af forældre med mindre end 10 års skolegang har større risiko for at dø ung, Socialrådgiveren.dk
Tinna dør seks år før Alice - og syv andre uligheder i livet med en kort og en lang uddannelse, dr.dk, 11. nov. 2021
Er nogen af os født til at fejle? Zetland, 29.juli 2021
Uligheden vokser i Danmark, Politiken
Mens uligheden i Danmark slår rekord, vil SVM regeringen øge den yderligere, Information 16. dec. 2022
Færre børn vokser op i fattigdom  de senere år, Arbejdernes Erhvervsråd, 19. maj 2022
Det er lige så skadeligt at være fattig som at føle sig fattig, Politiken, 17. feb. 2018
3 årigt barn af veluddannede har hørt 30 mio. flere ord end ikke-veluddannede, Politiken 17. jan. 2017
Figur 6.1: Når sproget volder problemer, Fra gymnasiefremmed til student - større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer, GL, 2007
Hvad bestemmer mængden af børns kulturelle kapital, og hvilken betydning har den? Uge brevet A4
Færre børn fra fattige familier bryder den sociale arv, Ritzau, 16.juli 2020
Børn er jo ikke dumme. Weekendavisen, 6. dec. 2018
Youtube: Socialdemokratiets håndboldvideo, Vi er på børnenes hold.
Venner i børnehaven afgør, hvilke karakterer børn får i 9. klasse, Politiken, 25. feb. 2019
GL: droppet aftale om elevfordeling lader både lever og gymnasier i stikken, Altinger, 19. dec. 2022
Privatskoler på fortsat fremgang, dr.dk. 30. maj 2019
Ulighed har negativ slagside for både høj og lav,  Ugebrevet A4, 2011
Vi har ladet uligheden i Danmark stige. Professor giver seks bud på, hvordan vi vender udviklingen, Information, 1. marts 2018


Centrale spørgsmål til temaet:
- Hvad kan forklare forskellene på unge trivsel i forskellige familietyper?
- Hvordan måler man velfærd, og hvordan kommer forskellene til velfærd til udtryk i Danmark?
- Hvad bestemmer hvilken socialgruppe en person placeres i, og hvad kendetegner leveforholdene i de forskellige socialgrupper?
- Hvad er årsagerne til ulighedens udvikling i Danmark i de sidste 10 år?
- Hvordan har fattigdommen udviklet i Danmark?
- Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom, og hvad er konsekvenserne af fattigdom?
- Hvordan kommer den sociale arv til udtryk i Danmark, og hvad er forskellen på materiel og kognitiv social arv?
- Hvad ligger der i begrebet social mobilitet?
- Hvad er de tre kapitalformer, som Bourdieu fremhæver som vigtige i forhold til at kunne klare sig godt i livet, og hvad fremmer et barns mængde af kulturel kapital?
- Hvad forstår Bourdieu med begrebet habitus, og hvilken sammenhæng er det mellem habitus og ens sociale miljø?
- Hvad kendetegner et socialt felt i Bourdieus teori, og hvad ligger der i begrebet symbolsk vold?
- Hvordan kan den sociale mobilitet øges?
- Hvad er årsagerne til de forskellige vurderinger af SVM-regeringens socialpolitik for den sociale mobilitet i fremtiden? (Molin, ideologier og partier)
- Hvad kan forklare liberalismen og socialismens forskellige syn på hvordan ulighed skal mindskes? Herunder deres forskellige syn på den nye lov om elevoptag.
- Hvad er konsekvenserne af den stigende andel elever på privatskoler?

Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Unge har højst mentalt trivsel i team-familien, da de i den særlig for opfyldt behovet for anerkendelse i det senmoderne samfund.

Erik Allardts tre dimensioner for velfærd, Forskel i sundhed, levetid, rådne bananer

Socialgruppeinddelingen (kontrollen i arbejdssituationen og uddannelse afgør placering i socialgrupper, jo lavere socialgrupper, jo lavere velfærdsniveau (herunder dårligere sundhed). Lars Olsens inddeling baseret på ressourcer.

Uligheden er steget i Danmark, Gini vokset fra 20 til 30 (p.g.a. skattesænkninger i toppen, beskæring af overførselsindkomst, kontanthjælpsloft, udviklingen på boligmarkedet)

240.000 lever i fattigdom i Danmark, absolut fattigdom (minimumsmål) og relativ fattigdom (måles i forhold til ens medborgere velstandsniveau). Fattigdom øger risiko for stigmatisering, social isolation og social devalueringsproces. Fattigdom fører til en mere kortsigtede horisont og adfærd.

Social arv i Danmark: Børn af forældre med kort uddannelse lever kortere, får i mindre grad en videregående uddannelse, begår mere kriminalitet og har højere risiko for at blive misbrugere. Risiko for misbrug øges derudover ved mere usunde kostvaner, lavere livstilfredshed, højere stressniveau og mindre kontakt med sine forældre.

Social arv (børn der arver forældres social situation og ressourcer), social arv er resultat af socialiseringen i familierne, Meads rolleovertagelse og imitation (f.eks. normen om selvkontrol), social arv særligt tydeligt på uddannelsesområdet (uddannelse særligt vigtig i en globaliseret verden hvor ufaglærte arbejdspladser rykker ud af landet), kognitiv social arv (evnen til abstrakt tænkning, udvidet sprogkode, argumentationsevne som er vigtige ressourcer i uddannelsessystemet). Socialiseringen kan også finde sted sekundært (skoler mm).

Social mobilitet: når børn ender i en højere socialgruppe end deres forældre.

Bourdieu: social, økonomisk og kulturel kapital. Kulturel kapital (viden, eksamen, sprogkundskaber, dannelse). Forældres uddannelsesniveau og kulturelt aktive familier øger børns kulturelle kapital.

En persons habitus (et udtryk for hvordan et individ opfatter, bedømmer og handler i dets hverdag + kompetencer) formes af personens sociale miljø. Habitus kan forandres.

Socialt felt er en specifik social arena med specifikke normer, og hvor der kræves nogle specifikke færdigheder for at opnå succes. Symbolsk vold når ressourcestærke alene definerer felters succeskriterier, hvilket kan fastholde den sociale arv.
  
Forskellige frihedsopfattelser giver forskellige vurderinger af SVM regeringens politik (beholde kontanthjælpsloft, ingen elevfordeling). Det negative frihedsbegreb (borgerlige partier) forstår frihed som “frihed fra” forskelsbehandling og indgreb fra statens side der begrænser individets frihed (formel lighed). Det er vigtigt, at der er incitament til at tage personligt ansvar for eget liv. Positiv frihed (socialistiske partier) forstår frihed som at individet skal have “frihed til” at realisere sig selv, staten skal hjælpe med at overvinde strukturelle forhold der mindsker social mobilitet (reel lighed og resultatlighed).

Privatskoler: mindre klassekammeratseffekt, mindre forståelse og empati, mindre tillid, mindre solidaritet og fællesskabsfølelse, mindre sammenhængskraft, mindre dialog, risiko for spændinger og politisk polarisering.

Ekstra ressourcer til skoler med ressourcesvage elever (taxameter), skolemad, lektiehjælp, heldagsskoler, tidlig indsats, ny lov om elevoptag (øget klassekammerateffekt).

Den sociale mobilitet er faldende i Danmark (fortsat reglen end undtagelsen), men tendensen er klar.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstatens udfordringer, herunder økonomi

Formål:
I dette forløb har vi haft fokus på de udfordringer velfærdsstaten står overfor i fremtiden. Vi har gennemgået de forskellige velfærds-typer, set på forskellige løsningsforslag på fremtidens udfordringer, samt analyseret løsningsforslagene ud fra et ideologisk perspektiv. I den forbindelse har vi også snakket om rettigheder og pligter i velfærdsstaten, samt set kort på det danske skattesystem. Derudover har vi dækket økonomi-delen af samfundsfag, herunder økonomiske mål og styringsmuligheder, og set på den aktuelle økonomiske situation i Danmark, bl.a. også i lyset af USAs nye toldsatser.

Følgende er gennemgået:
Ideologier repeteret (liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme)
Definition af en velfærdsstat og velfærdsstatens udvikling, skønsprincip vs. retsprincip
Allards velfærdsbehov
Velfærdstrekanten (staten, markedet, civilsamfundet)
Velfærdsmodeller: universel, residual, korporativ.
Rettigheder og pligter i velfærdsstaten
Det danske skattesystem (kort og overordnet), progressiv beskatning
Det danske arbejdsmarked, flexicurity-modellen
Nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi
Udlicitering, brugerbetaling, privatisering
Frivillighed
Velfærdsstatens fordringer: demografisk udfordring, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende forventnings-, og individualiseringspres, globalisering.
Progressivt skattesystem, de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder
Opstramnings-, og opkvalificerings strategien
Konkurrencestat
Udlicitering, privatisering, øget frivillighed (empowerment)
Økonomiske mål og konflikter imellem dem
Det økonomiske kredsløb
Højkonjunktur og lavkonjunktur
Lempelig og kontraktiv finanspolitik og pengepolitik

Materialer:
Samf på B, tema 7: økonomi, s. 174-177 + 260-265
Vores samfund, Columbus (ibog), Tema 1: Ulighed og velfærd
Velfærdsstaten under pres, Columbus, s. 75-80, 129-130, 238-258
Luk Samfundet Op! s. 184-196
Tekst om globaliseringens vindere og tabere - kilde??
Statistik:
- udflyttede jobs efter branchegruppe
- outsourcende virksomheder i procent, fordelt på destinationer
- motiver for at træffe beslutninger om outsourcing
Deadline 2. april om Trumps toldsatser
Jeg yder mere til vores samfund ved at arbejde mindre, Information, d.10. oktober 2023
S: »Hvis vi vil have et velfærdssamfund i verdensklasse, skal vi alle gå meget på arbejde«, Information, d. 28. september 2023
Debatten “Arbejder Danmark for lidt? "fra d. 9. november 2023 (uddrag)
Debatten mindre velfærd for mere forsvar? fra d. 20. marts 2025 (uddrag)
Velfærd eller skattelettelser? Mette Frederiksens vælgere giver klart svar i ny måling, TV2 nyheder, 22. sept. 2022
Nye satser, ensrettede ferieregler og et skrottet kontanthjæpsloft: Her aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, Altinget, 13. okt. 2023
”Langt fra Borgen” Mit CFU, 23.03.2017 (om udlicitering)
Pelle Dragsted til de borgerlige partier: Nej, udliciteringer giver ikke bedre og billigere velfærd, Politiken, 30. marts 2018
Fra traditionel til moderne frivillighed, Information, 7. april, 2011
Økonomi for dummies (med Huxi og Karen), forbrug og vækst afsnit
Youtube: Højkonjunktur og lavkonjunktur forklaret, https://www.youtube.com/watch?v=RgemdWt3I-Y
Økonomiske nøgletal

Spørgsmål som I skal kunne svare på i dette emne

Hvordan måler man velfærd?
Hvad er de generelle kendetegn ved en velfærdsstat, og hvad kendetegner danskernes holdning til den danske velfærdsstat?
Hvad kendetegner beskatningen i Danmark?
Hvordan kan de individuelle velfærdsbehov opfyldes? Inddrag de tre arenaer (det civile samfund, markedet og staten) fra velfærdstrekanten
Hvilke kendetegn har de tre forskellige velfærdsmodeller?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
Hvordan løses velfærdsstatens udfordringerne ved udvidelsesstrategier og ved nedskæringsstrategier?
Hvad ligger der bag tanken om, at den danske stat skal udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat?
På hvilke måder kan globaliseringen presse den danske velfærdsstat?
Hvordan har man politisk forsøgt at udvide udbuddet af arbejdskraft, og i hvilket omfang har de politiske initiativer virker efter deres hensigt? (inddrag argumenter for og imod)
Hvordan adskiller rød blok og midten/blå blok sig i synet på konkurrencestaten?
Hvad er en sund økonomi, jf. de økonomiske mål?
Hvordan påvirker forskellige begiveheder eller politikker det økonomiske kredsløb?
Hvad kendetegner en økonomi under hhv. høj-, og lavkonjunktur?
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv finanspolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?)
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv pengepolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?)





Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer