|
Titel
5
|
Alle forløb i 2g (2bc Sa)
Kommunalvalget
- Bent Fischer-Nielsen: Kommunalpolitik. Columbus. 2005. Side 115, 82, 86-90, 108-109
- Peter Munk Christiansen m.fl: Demokrati, magt og politik i Danmark. Gyldendal. 2006, Uddrag fra Kap 8, https://byrådet.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158
- Minervamodellen, Luk Samfundet Op!, s. 93-98
- Martin Larsen: Kommunalvalget konsekvenser: Hvad sker der efter vi har sat vores kryds. Samfundsfagsnyt. Nr. 223. Oktober 2021:
- EL: Opgør med budgetloven bør styrke velfærden – ikke militæret (uddrag). Altinget. 11. marts 2022
- Børns Vilkår: Kommunale forskelle skaber urimelig ulighed i børn og unges fritidsliv. ALTINGET, 4. dec. 2024
- Løsere kommunale tøjler var godt for tilliden (uddrag). Danske kommuner. 14.3.2025
- DR: https://www.dr.dk/stories/1288510966/kommunerne-har-lavet-nste-rs-budgetter
- Kommunernes regnskaber og budgetter - Danmarks Statistik
- Hvorfor har Københavns Kommune de højeste udgifter til pleje og omsorg blandt alle kommuner? - Altinget
- Indkomsterne er vokset mest i kommuner, der i forvejen havde høje indkomster |Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Byen vs. den uberørte natur + Kommuner er konfliktzoner; En festdag for det nære demokrati + Når velfærd til flertallet kan ramme mindretallet hårdt +Turisterne vs. den lokale befolkning. Alle fra: Alinea, d. 25.10.2021 https://koncentrat.alinea.dk/course/r7Xq-kommuner-er-konfliktzoner/page/r7XA-kommuner-er-konfliktzonerEn festdag for det nære demokrati
- Lynetteholmen, d. 20. oktober 2021 NørrebroLIV
Videoer:
Kampen om pengekassen: https://www.youtube.com/watch?v=PlRLr2lzoRA
Unfair Robin Hood? https://www.youtube.com/watch?v=2z9Ps_1sqHg
Opgave: Analyse af valgplakater ved brug af Minervamodellen
Centrale spørgsmål
Hvad er kommunernes rolle i det politiske system i Danmark?
Hvor meget blander Folketinget sig i kommunernes selvstyre?
I hvilke grad har den politiske farve i kommunalbestyrelsen betydning for kommunens politik?
Hvad er refusioner og bloktilskud, og hvad er årsagen til at bloktilskud er blevet normen på de fleste områder?
Hvordan og hvorfor udlignes der økonomisk imellem kommunerne?
Hvad er argumenter for og imod en decentral offentlig forvaltning?
Peger udviklingen mod mere eller mindre kommunalt selvstyre i Danmark?
Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Kommunerne er det vigtigste forvaltningsled i Danmark. En central del af den udøvende magt
Kommunalbestyrelserne forvalter Folketingets rammelove. D.v.s. de kan ikke selv vedtage love som i føderale systemer, men de kan bestemme hvordan lovene konkret føres ud i livet. Herunder hvordan de forskellige områder skal prioriteres. Det kan lade sig gøre fordi Folketinget vedtager nogle brede rammer på områder, som kommunerne så selv kan udfylde. Danmark er et eksempel på en enhedsstat. Kommunerne har f.eks. ansvar for vuggestuer, dagpleje, børnehaver, folkeskoler, hjemmehjælp, ældrecentre, biblioteker, renovation, vandrensning, sportsanlæg. Regioner har ansvar for sygehusdriften (der er også valg til Regionsråd). Kommunerne er med til at fastlægge niveauet for kommuneskat og ejendomsskat (grundskyld) til at dække deres udgifter.
Med Folketingets vedtagelse af budgetloven i 2014 blev det kommunale selvstyre begrænset. De overordnede rammer for Kommunernes økonomi reguleres nu af staten.
I blå kommuner er skatterne generelt lavere (særligt grundskyld) og egenbetaling for offentlige ydelser højere og omvendt.
Kommunerne modtager refusioner fra staten (øremærket tilskud) til bestemte udgifter. Bloktilskud er generelle tilskud til kommunerne fra staten. Bloktilskud anvendes i stigende grad, da refusioner ikke giver noget incitament til kommunerne at spare eller effektivisere. Derude giver bloktilskud mere plads til at kommunerne selv kan prioritere.
Formålet med den kommunale udligningsordning er at udligne forskellene på kommunernes udgiftsbehov, så kommunerne med mange udgifter og lavt beskatningsgrundlag har mulighed for at kunne tilbyde en lignende service som i rige kommuner. Der er løbende debatter om udligningsordningen er retfærdig og solidarisk nok. Jævnfør de tre rådne bananer I Danmark.
Argumenter for mere kommunalt selvstyre: fordelene ved nærdemokrati, øget deltagelse, øget økonomisk ansvarlighed når man selv betaler for de udgifter man vedtager. Argumenter imod: eventuelle eksternalitetsproblemer, forskel I serviceniveau, manglende helhedshensyn, går glip af stordriftsfordele
Stadig større indblanding fra Folketinget, krav om at vise handlekraft fra Christiansborg. Frikommune forsøg hvor kommunerne får større beslutningsmyndighed kan eventuelt styrke borgernes oplevelse af at kommunalt selvstyre er vigtig I modsætning til at staten sætter rammerne (som ved f.eks. budgetlov og minimumsordninger)
Folketingsvalget 2026
Vi har fulgt valgkampen løbende via bla. meningsmålinger og nyhedshjemmesider i starten af alle timerne og leget med regeringsdannelse efter valgresultatet, samt forsøgt at analysere baggrunden for resultatet. Vi har i den forbindelse også set på vælgervandringer siden sidste valg og analyseret vælgernes og politikernes dagsordener.
Kernestof:
- Partileder debat, dr.dk TV
- https://www.ft.dk/da/leksikon/Kongerunde
- Valgresultatet https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2026/03/folketingsvalg-2026-saadan-blev-resultatet
- 12 partier har været hos kongen med krav til forhandlingsleder: Her er, hvad de skrev, dr.dk 25. marts 2026
- Flertakbyggeren dr.dk https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger
- Nye tal viser flere bemærkelsesværdige vælgervandringer, TV2, 25. marts 2026
- DF blev tredoblet: Sådan forklarer valgforsker Messerschmidts triumf, dr.dk. 26. marts 2026
Mental trivsel i det senmoderne
Spørgsmål der er arbejdet med i forløbet
Hvordan adskiller tilværelsen sig under senmoderniteten i forhold til livet i det traditionelle samfund?
Hvad kan forklare individualiseringen under senmoderniteten, og hvordan har betingelserne for identitetsdannelse ændret sig?
Hvad er bagsiden ved tilværelsen i en senmoderne kultur?
Hvad kan forklare den udbredte selviscenesættelse (også på de sociale medier) i den senmoderne kultur? (Se Ziehe og Lyotard)
Hvilke negative konsekvenser har en øget brug af sociale medier haft for trivslen i samfundet?
Hvad kan forklare tilslutningen til subkulturer og tilbagevenden til traditionelle roller (f.eks. kønsroller)/fællesskaber (f.eks. nationalisme) i det senmoderne samfund?
Hvordan forklarer Hartmut Rosa med hans begreb om acellerationssamfundet mistrivslen i det senmoderne samfund?
Hvad var Trivsels Kommissionens konklusioner om unges trivsel i Danmark?
Hvilke forskellige veje ud af mistrivslen diskuteres?
Begreber og viden der skal inddrages i besvarelsen af spørgsmålene:
Det traditionelle samfund: social kontrol, fællesskaber som udgangspunkt for identitetsdannelse, klare autoriteter (herunder traditioner).
Senmodernitetens karakteristika: kulturel frisættelse og øget valgmuligheder i senmoderniteten. Herunder aftraditionalisering, affortryllelse, de store fortællingers død, autoritetstab, man skriver egen selvbiografi, bredere rammer for identitetsdannelse, øget refleksivitet og formbarhed, generelt øget individualisering
Senmoderniteten skaber ontologisk tvivl blandt pga. aftraditionalisering ( Anthony Giddens), evigt skiftende normer og kulturel frisættelse (Thomas Ziehe). Man skal selv finde meningen med livet. Individualisering, identitetsforvirring, identitet ikke givet på forhånd (vi skriver vores egen selvbiografi), en øget refleksivitet, rodløshed, eksistentielle problemer. Det har resulteret i en stigende mistrivsel (forstærkes af tendenserne beskrevet af Goffman og Hartmut Rosa. Se næste spørgsmål). Der er dermed en ambivalens ved senmoderniteten.
Senmoderniteten skaber et øget behov for anerkendelse og bekræftelse, som kommer til udtryk i subjektivisering (Ziehe) og selviscenesættelse (f.eks. på sociale medier). Goffman: tilværelsen er performativ både på back-stage og front-stage. Lyotard: Den senmoderne udvikling har skabt en narcissistisk kultur med en sygelig optagethed af andres anerkendelse. Her medført et øget fokus på indtryksstyring og præstationssamfund (se Hartmut Rosa)
Stærk stigning i tiden brugt på sociale medier. Mindre fysisk samvær. Ophævelse af skellet mellem front-og backstage. Ensomhed og færre sociale kompetencer.
Maffesolis og neo-tribale fællesskaber, retradtionalisering, traditionelle kønsrolle en foruddefineret rolle der kan overtages og give identitet og fællesskab. Kønsroller er medvirket til at modvirke uoverskueligheden i de mange valg i identitetsmuligheder og reducere ambivalensen ved senmoderniteten.
Trivselskommissionen: Ikke en generel mistrivselskrise i Danmark, men en række udfordringer.
Vejen til øget trivsel: 1: Ikke individualisere problemerne der dækker over et kollektiv kulturelt problem, JOMO (Svend Brinkmann). 2: Jagten på lykken gør os ulykkelige, 3: Sygeliggørelse (patologisering og medikalisering) af mistrivsel (diagnosesamfundet), 4: Forandringen i forældreskabet, 5:Metakognitiv psykologi (undgå grubleriet), 6: Problemer med selvrapportering og fokus på trivsel, 7: Flere midler til psykiatri (symptombehandling?)
Hartmut Rosa: Samfundet er præget af evig og hurtig forandring (acceleration), og en konkurrence om anerkendelse, der kommer til udtryk i et præstationssamfund. Accelerationssamfundet er dog mentalt opslidende, og vi fremmedgøres for os selv og hinanden. Det gælder om at skabe resonans i stedet, hvor vores handlinger ikke tjener andre formål end nærvær og skabe meningsfulde relationer.
Vanopslagh: Personlig dannelse (verden er større end dig selv og alt handler ikke om dig),
Fremme deltagelse i foreninger (præstationsfrie rum). Karakterfri hverdag på skolerne.
Højere trivsel i teamfamilier.
Materiale
Bøger:
Luk samfundet op. Forlaget Columbus.
Identitet og senmoderniteten. Systime
Fri eller fortabt. Systime.
Oliver Skov m.fl: Samf på B. Forlaget Columbus. 2. udgave. 2018. Side 48, 51-54 (Goffmann)
Samfundsfag C. Systime (om familietyper)
Artikler:
Selv den super europæiske professor er ved at miste troen på EU’s ledere: »Om 20 år vil EU være gået i opløsning, hvis ikke vi bekæmper de antidemokratiske kræfter«. POLITIKEN 23. feb. 2020
Derfor bliver flere unge stressede. VIDENSKAB.DK. 21 august 2017
Unge vil hellere have ros end sex. Politiken. 27. Feb. 2011
Undervisningsminister om rektorers opråb: Uenig i, at unges mistrivsel er skolens skyld. TV2. 16. aug 2023
Psykolog udgiver genial bog om at afvikle udviklingen (uddrag). POLITIKEN. 29. sep. 2014
Hold op med at jagte lykken (uddrag). Politiken. 8. december 2024
Måske har jeg ADHD?’ Studerende i krise søger forståelse i diagnoser. Information. 27. december 2024
Trivselskommissionen: Her er syv opfordringer til at blive bedre forældrePolitiken. 22. februar 2025
Danske unge har ondt i følelserne. Måske er løsningen at tale mindre om dem (uddrag). Zetland 20. april 2022
Når vi måler trivsel, påvirker det børnene (uddrag). Videnskab. dk. 2. feb. 2021
Vi lever i et hysterisk tempo, siger tysk stjernesociolog. Men løsningen er ikke at stoppe op. Zetland. 2. okt. 2016.
Ungetrivselsrådet om høj mistrivsel blandt studerende: Styrk fritidslivet på uddannelserne. Information 14. november 2022
Familiefællesskab om aftensmaden giver færre problemunge. Information. 14. februar 2014
Dokumentarer:
Første afsnit af dokumentaren Presset Ungdom. TV2
FOMO. DR.DK
Ulighed og social arv
I dette forløb har vi set på forskellige holdninger til begrebet ulighed, samt undersøgt hvordan det står til med uligheden i Danmark (og andre lande i Europa.) Vi har set på ulighed og konsekvenserne af ulighed, især inden for misbrug og afhængighed, men også mere generelt inden for de følgende områder: ulighed og kriminalitet, arbejdsmarkeds-tilknytning, uddannelse, geografisk ulighed, sundhed og levealder. Vi har i den forbindelse også set på familietyper, sociale levevilkår, sociale klasser, social arv og mønsterbrydning.
Materiale:
Kapitel 10 + 11: Sociale mønstre og levevilkår (sociale grupper, sociale klasser, social arv, chanceulighed, social mobilitet og mønsterbrydere, social arv og mobilitet i informationssamfundet, symbolsk vold, push/pull faktorer) + Denciks familietyper, fra (udgået ibog) Samundsfag C, Columbus, 2021
Ind i samfundet, s. 11-22
Ulighedens mange ansigter, Columbus, s. 81-99
Sociologi ABC, Columbus, 96-97 + 112-113
Fra risikoprofilen (Sundhedsstyrelsen, ):
Tabel s. 21 (brug af rusmidler, generelt)
Tabel s. 24 (brug af rusmidler, demografisk sammensætning)
Tabel s. 26 (brug af rusmidler, socioøkonomiske karakteristika)
Figur s. 31 + 32 + 33 + 35 + 36 (motion, kost, søvn)
Figur s. 49 + 50 (selvværd)
Figur s. 51 + 52 + 53 (stress, tristhed, ensomhed)
Tabel 3.1.2 (beskrivende karakteristika af grupper med forskellige risikoadfærdsmønstre)
Udvalgt statistik og resultater fra rapporten "Stofmisbrugsbehandling - efterspørgsel og tilgængelighed, Sundhedsstyrelsen 2024
Ny aftale: Nikotinposer bliver dyrere - og så er det farvel til shots for 16-årige, dr.dk, 14. nov. 2023
Dyrere, kedeligere og sværere at få fat i - her er hovedpunkterne i aftale om unge, nikotin og alkohol, dr.dk, 14. nov. 2023
Explainer: Hvorfor drikker danskerne så meget?
Købmænd ryster på hovedet: Fra 2025 kan butikker få besøg af tobaks- og alkoholagenter, dr.dk, 15. nov. 2023
'Spændende, interessant og sjovt': Mindreårige vil gerne gå på undercover alkohol- og tobaksjagt i butikkerne, dr.dk 15. nov. 2023
Sober curious: Du kan feste med færre promiller, samvirke, 16. jan. 2023
Youtube klip med Tom Holland der snakker om hvorfor han er holdt op med at drikke
Dobbelt så mange børn af lavtuddannede er tykke, Politiken, 12.8 2011
Er der overhovedet plads til at være usund?, Politiken, 10.08. 2015
Familiefællesskab om aftensmaden giver færre problemunge, Information, 14. feb. 2014
Børn af forældre med mindre end 10 års skolegang har større risiko for at dø ung, Socialrådgiveren.dk
Tinna dør seks år før Alice - og syv andre uligheder i livet med en kort og en lang uddannelse, dr.dk, 11. nov. 2021
Er nogen af os født til at fejle? Zetland, 29.juli 2021
Uligheden vokser i Danmark, Politiken
Mens uligheden i Danmark slår rekord, vil SVM regeringen øge den yderligere, Information 16. dec. 2022
Færre børn vokser op i fattigdom de senere år, Arbejdernes Erhvervsråd, 19. maj 2022
Det er lige så skadeligt at være fattig som at føle sig fattig, Politiken, 17. feb. 2018
3 årigt barn af veluddannede har hørt 30 mio. flere ord end ikke-veluddannede, Politiken 17. jan. 2017
Figur 6.1: Når sproget volder problemer, Fra gymnasiefremmed til student - større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer, GL, 2007
Hvad bestemmer mængden af børns kulturelle kapital, og hvilken betydning har den? Uge brevet A4
Færre børn fra fattige familier bryder den sociale arv, Ritzau, 16.juli 2020
Børn er jo ikke dumme. Weekendavisen, 6. dec. 2018
Youtube: Socialdemokratiets håndboldvideo, Vi er på børnenes hold.
Venner i børnehaven afgør, hvilke karakterer børn får i 9. klasse, Politiken, 25. feb. 2019
GL: droppet aftale om elevfordeling lader både lever og gymnasier i stikken, Altinget, 19. dec. 2022
Privatskoler på fortsat fremgang, dr.dk. 30. maj 2019
Ulighed har negativ slagside for både høj og lav, Ugebrevet A4, 2011
Vi har ladet uligheden i Danmark stige. Professor giver seks bud på, hvordan vi vender udviklingen, Information, 1. marts 2018
Centrale spørgsmål til temaet:
- Hvad kan forklare forskellene på unge trivsel i forskellige familietyper?
- Hvordan måler man velfærd, og hvordan kommer forskellene til velfærd til udtryk i Danmark?
- Hvad bestemmer hvilken socialgruppe en person placeres i, og hvad kendetegner leveforholdene i de forskellige socialgrupper?
- Hvad er årsagerne til ulighedens udvikling i Danmark i de sidste 10 år?
- Hvordan har fattigdommen udviklet i Danmark?
- Hvad er forskellen på absolut og relativ fattigdom, og hvad er konsekvenserne af fattigdom?
- Hvordan kommer den sociale arv til udtryk i Danmark, og hvad er forskellen på materiel og kognitiv social arv?
- Hvad ligger der i begrebet social mobilitet?
- Hvad er de tre kapitalformer, som Bourdieu fremhæver som vigtige i forhold til at kunne klare sig godt i livet, og hvad fremmer et barns mængde af kulturel kapital?
- Hvad forstår Bourdieu med begrebet habitus, og hvilken sammenhæng er det mellem habitus og ens sociale miljø?
- Hvad kendetegner et socialt felt i Bourdieus teori, og hvad ligger der i begrebet symbolsk vold?
- Hvordan kan den sociale mobilitet øges?
- Hvad er årsagerne til de forskellige vurderinger af SVM-regeringens socialpolitik for den sociale mobilitet i fremtiden? (Molin, ideologier og partier)
- Hvad kan forklare liberalismen og socialismens forskellige syn på hvordan ulighed skal mindskes? Herunder deres forskellige syn på den nye lov om elevoptag.
- Hvad er konsekvenserne af den stigende andel elever på privatskoler?
Faglige mål: Kendskab til følgende viden/begreber/diskussioner
Unge har højst mentalt trivsel i team-familien, da de i den særlig for opfyldt behovet for anerkendelse i det senmoderne samfund.
Erik Allardts tre dimensioner for velfærd, Forskel i sundhed, levetid, rådne bananer
Socialgruppeinddelingen (kontrollen i arbejdssituationen og uddannelse afgør placering i socialgrupper, jo lavere socialgrupper, jo lavere velfærdsniveau (herunder dårligere sundhed). Lars Olsens inddeling baseret på ressourcer.
Uligheden er steget i Danmark, Gini vokset fra 20 til 30 (p.g.a. skattesænkninger i toppen, beskæring af overførselsindkomst, kontanthjælpsloft, udviklingen på boligmarkedet)
240.000 lever i fattigdom i Danmark, absolut fattigdom (minimumsmål) og relativ fattigdom (måles i forhold til ens medborgere velstandsniveau). Fattigdom øger risiko for stigmatisering, social isolation og social devalueringsproces. Fattigdom fører til en mere kortsigtede horisont og adfærd.
Social arv i Danmark: Børn af forældre med kort uddannelse lever kortere, får i mindre grad en videregående uddannelse, begår mere kriminalitet og har højere risiko for at blive misbrugere. Risiko for misbrug øges derudover ved mere usunde kostvaner, lavere livstilfredshed, højere stressniveau og mindre kontakt med sine forældre.
Social arv (børn der arver forældres social situation og ressourcer), social arv er resultat af socialiseringen i familierne, Meads rolleovertagelse og imitation (f.eks. normen om selvkontrol), social arv særligt tydeligt på uddannelsesområdet (uddannelse særligt vigtig i en globaliseret verden hvor ufaglærte arbejdspladser rykker ud af landet), kognitiv social arv (evnen til abstrakt tænkning, udvidet sprogkode, argumentationsevne som er vigtige ressourcer i uddannelsessystemet). Socialiseringen kan også finde sted sekundært (skoler mm).
Social mobilitet: når børn ender i en højere socialgruppe end deres forældre.
Bourdieu: social, økonomisk og kulturel kapital. Kulturel kapital (viden, eksamen, sprogkundskaber, dannelse). Forældres uddannelsesniveau og kulturelt aktive familier øger børns kulturelle kapital.
En persons habitus (et udtryk for hvordan et individ opfatter, bedømmer og handler i dets hverdag + kompetencer) formes af personens sociale miljø. Habitus kan forandres.
Socialt felt er en specifik social arena med specifikke normer, og hvor der kræves nogle specifikke færdigheder for at opnå succes. Symbolsk vold når ressourcestærke alene definerer felters succeskriterier, hvilket kan fastholde den sociale arv.
Forskellige frihedsopfattelser giver forskellige vurderinger af SVM regeringens politik (beholde kontanthjælpsloft, ingen elevfordeling). Det negative frihedsbegreb (borgerlige partier) forstår frihed som “frihed fra” forskelsbehandling og indgreb fra statens side der begrænser individets frihed (formel lighed). Det er vigtigt, at der er incitament til at tage personligt ansvar for eget liv. Positiv frihed (socialistiske partier) forstår frihed som at individet skal have “frihed til” at realisere sig selv, staten skal hjælpe med at overvinde strukturelle forhold der mindsker social mobilitet (reel lighed og resultatlighed).
Privatskoler: mindre klassekammerateffekt, mindre forståelse og empati, mindre tillid, mindre solidaritet og fællesskabsfølelse, mindre sammenhængskraft, mindre dialog, risiko for spændinger og politisk polarisering.
Ekstra ressourcer til skoler med ressourcesvage elever (taxameter), skolemad, lektiehjælp, heldagsskoler, tidlig indsats, ny lov om elevoptag (øget klassekammerateffekt).
Den sociale mobilitet er faldende i Danmark (fortsat reglen end undtagelsen), men tendensen er klar.
Velfærdsstatens udfordringer i fremtiden og dansk samfundsøkonomi
I dette forløb har vi haft fokus på de udfordringer velfærdsstaten står overfor i fremtiden. Vi har gennemgået de forskellige velfærdsmodeller, set på forskellige løsningsforslag på fremtidens udfordringer, samt analyseret løsningsforslagene ud fra et ideologisk perspektiv. I den forbindelse har vi også snakket om rettigheder og pligter i velfærdsstaten, samt set kort på det danske skattesystem. Derudover har vi dækket økonomi-delen af samfundsfag, herunder økonomiske mål og styringsmuligheder, og set på den aktuelle økonomiske situation i Danmark, bl.a. også i lyset af USAs nye toldsatser.
Følgende er gennemgået:
Ideologier repeteret (liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme)
Definition af en velfærdsstat og velfærdsstatens udvikling, skønsprincip vs. retsprincip
Allards velfærdsbehov
Velfærdstrekanten (staten, markedet, civilsamfundet)
Velfærdsmodeller: universel, residual, korporativ.
Rettigheder og pligter i velfærdsstaten
Det danske skattesystem (kort og overordnet), progressiv beskatning
Det danske arbejdsmarked, flexicurity-modellen
Nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi
Udlicitering, brugerbetaling, privatisering
Frivillighed
Velfærdsstatens fordringer: demografisk udfordring, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende forventnings-, og individualiseringspres, globalisering.
Progressivt skattesystem, de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder
Opstramnings-, og opkvalificerings strategien
Konkurrencestat
Udlicitering, privatisering, øget frivillighed (empowerment)
Økonomiske mål og konflikter imellem dem
Det økonomiske kredsløb
Højkonjunktur og lavkonjunktur
Lempelig og kontraktiv finanspolitik og pengepolitik
Materialer:
Samf på B, tema 7: økonomi, s. 174-177 + 260-265
Vores samfund, Columbus (ibog), Tema 1: Ulighed og velfærd
Velfærdsstaten under pres, Columbus, s. 75-80, 129-130, 238-258
Luk Samfundet Op! s. 184-196
Tekst om globaliseringens vindere og tabere - kilde?
Statistik:
- udflyttede jobs efter branchegruppe
- outsourcende virksomheder i procent, fordelt på destinationer
- motiver for at træffe beslutninger om outsourcing
Deadline 2. april om Trumps toldsatser
Jeg yder mere til vores samfund ved at arbejde mindre, Information, d.10. oktober 2023
S: »Hvis vi vil have et velfærdssamfund i verdensklasse, skal vi alle gå meget på arbejde«, Information, d. 28. september 2023
Debatten “Arbejder Danmark for lidt? "fra d. 9. november 2023 (uddrag)
Debatten: Mindre velfærd for mere forsvar? fra d. 20. marts 2025 (uddrag)
Velfærd eller skattelettelser? Mette Frederiksens vælgere giver klart svar i ny måling, TV2 nyheder, 22. september. 2022
Nye satser, ensrettede ferieregler og et skrottet kontanthjælpsloft: Her er aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, Altinget, 13. okt. 2023
”Langt fra Borgen” Mit CFU, 23.03.2017 (om udlicitering)
Pelle Dragsted til de borgerlige partier: Nej, udliciteringer giver ikke bedre og billigere velfærd, Politiken, 30. marts 2018
Fra traditionel til moderne frivillighed, Information, 7. april, 2011
Nina Smith: ”Det bliver sindssygt dyrt, hvis vi tror, det offentlige alene kan løse problemerne”, Mandag Morgen, 30. august 2022
Frivillige kan give velfærden et menneskeligt ansigt (uddrag), Mandag Morgen, 24. april 2023
Video om bureaukrati fra dr: https://www.dr.dk/nyheder/indland/papirnussere-skrankepaver-og-kolde-haender-er-bureaukrati-bare-boevl#!/
Moderaternes forslag om borgerpligt: https://moderaterne.dk/politik/borgerpligt/
Mandag Morgen artikel om velfærdsværnepligt
https://www.mm.dk/artikel/frivillige-skal-redde-velf%C3%A6rdssamfundet#
Økonomi for dummies (med Huxi og Karen), forbrug og vækst afsnit
Youtube: Højkonjunktur og lavkonjunktur forklaret, https://www.youtube.com/watch?v=RgemdWt3I-Y
Økonomiske nøgletal, Danmarks statistik
Spørgsmål som I skal kunne svare på i dette emne
Hvordan måler man velfærd?
Hvad er de generelle kendetegn ved en velfærdsstat, og hvad kendetegner danskernes holdning til den danske velfærdsstat?
Hvad kendetegner beskatningen i Danmark?
Hvordan kan de individuelle velfærdsbehov opfyldes? Inddrag de tre arenaer (det civile samfund, markedet og staten) fra velfærdstrekanten
Hvilke kendetegn har de tre forskellige velfærdsmodeller?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
Hvordan løses velfærdsstatens udfordringerne ved udvidelsesstrategier og ved nedskæringsstrategier?
Hvad ligger der bag tanken om, at den danske stat skal udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat?
På hvilke måder kan globaliseringen presse den danske velfærdsstat?
Hvordan har man politisk forsøgt at udvide udbuddet af arbejdskraft, og i hvilket omfang har de politiske initiativer virker efter deres hensigt? (inddrag argumenter for og imod)
Hvordan adskiller rød blok og midten/blå blok sig i synet på konkurrencestaten?
Hvad er en sund økonomi, jf. de økonomiske mål?
Hvordan påvirker forskellige begiveheder eller politikker det økonomiske kredsløb?
Hvad kendetegner en økonomi under hhv. høj-, og lavkonjunktur?
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv finanspolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?)
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv pengepolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?
|