|
Titel
4
|
Ulighed, velfærd og økonomi
Formål:
I dette forløb zoomer vi ind på uligheden i Danmark. Vi ser bl.a. på ulighed i levevilkår i de sociale klasser og på social arv, samt snakker om hvordan de politiske partier forholder sig til uligheden. I forlængelse af det kigger vi også på den danske velfærdsmodel og de udfordringer den står overfor i fremtiden, samt de mulige løsninger der kan være på udfordringerne, herunder hvordan de påvirker uligheden i samfundet. Endelig ser vi også på det danske skattesystem og dansk samfundsøkonomi, herunder de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb og nøgletal for dansk økonomi pt.
Materiale:
Grundbog: Vores samfund, Columbus (ibog), Tema 1: Ulighed og velfærd
Luk Samfundet Op! s. 184-196
Youtube: Socialdemokratiets håndboldvideo "Vi er på børnenes hold"
Det er lige så skadeligt at være fattig som at føle sig fattig, Politiken, 17. feb. 2018
3 årigt barn af veluddannede har hørt 30 mio. flere ord end ikke-veluddannede, Politiken 17. jan. 2017
Figur 6.1: Når sproget volder problemer, Fra gymnasiefremmed til student - større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer, GL, 2007
Hvad bestemmer mængden af børns kulturelle kapital, og hvilken betydning har den? Uge brevet A4
Statistik: Hvad forældre vægter i opdragelsen. Fordelt på uddannelsesniveau.
Børn er jo ikke dumme. Cepos, Weekendavisen, 6. dec. 2018
Ulighed har negativ slagside for både høj og lav, Ugebrevet A4, 2011
Venner i børnehaven afgør, hvilke karakterer børn får i 9. klasse, Politiken, 25. feb. 2019
GL: droppet aftale om elevfordeling lader både lever og gymnasier i stikken, Altinger, 19. dec. 2022
Privatskoler på fortsat fremgang, dr.dk. 30. maj 2019
Barndom på bistand, sæson 1, afsnit 1, dr.dk
Velfærd eller skattelettelser? Mette Frederiksens vælgere giver klart svar i ny måling, TV2 nyheder, 22. sept. 2022
Samf på B, Columbus, 2018, s. 173-177
Pelle Dragsted til de borgerlige partier: Nej, udliciteringer giver ikke bedre og billigere velfærd, Politiken, 30. marts 2018
Fra traditionel til moderne frivillighed, Information, 7. april, 2011
Uddrag af Debatten - mindre velfærd for mere forsvar? fra d. 20. marts 2025.
Økonomi for dummies (med Huxi og Karen), forbrug og vækst afsnit
Youtube: Højkonjunktur og lavkonjunktur forklaret, https://www.youtube.com/watch?v=RgemdWt3I-Y
Økonomiske nøgletal
Begreber:
Allardts velfærdsbehov
Velfærdstrekanten og de tre velfærdsmodeller - den residuale, den selektive/korporative, den universelle
Ideologierne (repetition) - liberalisme, konservatisme, socialisme
Social mobilitet og social arv - Pierre Bourdieu: habitus, kapitaler, felter, mønsterbryder
Funktionalisme
Basil Bernstein - materielle og kognitive forskelle: begrænset og udvidet sprogkode
Socialt taxameter
Ufordringer: demografisk udfordring, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende forventnings-, og individualiseringspres.
Progressivt skattesystem, de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder
Opstramnings-, og opkvalificerings strategien
Konkurrencestat
Flexicurity, det danske arbejdsmarked
Udlicitering, privatisering, øget frivillighed (empowerment)
Økonomiske mål og konflikter imellem dem
Det økonomiske kredsløb
Højkonjunktur og lavkonjunktur
Lempelig og kontraktiv finanspolitik og pengepolitik
Sammenfatning om inflation og pengepolitik https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/sammenfatning-om-inflation-pengepolitik
Spørgsmål som I skal kunne svare på i dette emne
Hvordan måler man ulighed?
Hvordan har udviklingen i Danmark været ift. ulighed ?
Hvilke forskellige holdninger til ulighed findes der?
Hvad er social arv og hvad vil de sige at være en mønsterbryder?
Hvordan måler man velfærd?
Hvad er de generelle kendetegn ved en velfærdsstat, og hvad kendetegner danskernes holdning til den danske velfærdsstat?
Hvad kendetegner beskatningen i Danmark?
Hvordan kan de individuelle velfærdsbehov opfyldes? Inddrag de tre arenaer (det civile samfund, markedet og staten) fra velfærdstrekanten
Hvilke kendetegn har de tre forskellige velfærdsmodeller?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
Hvordan løses velfærdsstatens udfordringerne ved udvidelsesstrategier og ved nedskæringsstrategier?
Hvad ligger der bag tanken om, at den danske stat skal udvikle sig fra en velfærdsstat til en konkurrencestat?
Hvordan har man politisk forsøgt at udvide udbuddet af arbejdskraft, og i hvilket omfang har de politiske initiativer virker efter deres hensigt? (inddrag argumenter for og imod)
Hvordan adskiller rød blok og midten/blå blok sig i synet på konkurrencestaten?
Hvad er en sund økonomi, jf. de økonomiske mål?
Hvordan påvirker forskellige begiveheder eller politikker det økonomiske krdsløb?
Hvad kendetegner en økonomi under hhv. høj-, og lavkonjunktur?
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv finanspolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?)
Hvad vil det sige at staten fører hhv. lempelig og kontraktiv pengepolitik, og hvordan påvirker det økonomien? (hvad er målet?)
Faglige mål: begreber/diskussioner/viden der skal bruges i besvarelse af spørgsmålene
Velfærdsstat er en stat der i forskellige omfang tager socialt ansvar for sin befolkning. Den danske velfærdsstat er tilstede fra vugge til grav. Velfærdsstaten udbyder overførelser og gratis tjenesteydelser. Massiv opbakning til den danske velfærdsstat. Den danske velfærdsstat er gået fra skøns/forsikringsprincip til retsprincip = Universel velfærdsstat (alle har ret til velfærdsydelser).
Progressivt skattesystem (de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder). Ingen gensidige forsørgerpligt som i den selektive/korporative model.
Nedskæringsstrategier (mindske velfærdsstatens udgifter): udlicitering (giv argumenter for og imod), øget brugerbetaling (ulighed stiger), indkomstbestemte ydelser (men “welfare for the poor gives poor welfare”), frivillighed/empowerment (civilsamfund løser flere velfærdsopgaver,men kan man regne med frivilligheden? Og hvad med kvaliteten og de faglærte?). Udvidelsesstrategier (øge velfærdsstatens indtægter): pensionsalder hævet, efterløn afskaffet, øget immigration (virker kun hvis integrationen fungerer og synes ikke aktuel for tiden).
Konkurrencestaten - Mål: fokus på at gøre dansk så konkurrencedygtig som muligt i forhold til udlandet så den danske stat kan øge sine indtægter v.h.a. øget eksport. Midler: Sikrer det størst mulige udbud af arbejdskraft der samtidig er bedst mulig uddannet (det høje arbejdsudbud vil også presse lønnen nedad, der vil sikre billigere danske varer).
Forskellige måder at øge udbud af arbejdskraft: 1) Pisk strategien (nedsættelse af sociale ydelser for at øge incitament til at søge arbejde). 2) Eller gulerod strategien (nedsættelse af skat for at øge incitament til at arbejde mere). Begge strategier har været anvendt i dansk politik de sidste 20 år. Diskussion af hvorvidt konkurrencestats initiativer har virket. For: Konkurrencestats tankegangen har reddet velfærdsstaten. Imod: Konkurrencestats tankegangen undergraver hele velfærdsstats tanken.
Borgerlige kritik: Velfærdsstaten gør mennesket umyndigt og passivt & begrænser den menneskelige frihed, et for stort fokus på rettigheder frem for pligter. Venstrefløjens forsvar for velfærdsstaten: Velfærdsstaten skaber lighed i menneskets muligheder, og det skaber de bedste betingelser for at udnytte samfundets ressourcer. Blå blok/midten vil benytte sig af stramningsstrategien, hvorimod rød blok har fokus på opkvalificeringsstrategien.
Status 2025: Arne pensionen fra 2020 var i modsætning til konkurrencestaten. Den nuværende SVM regering har videreført konkurrencestats tankegangen (afskaffelse af store bededag og skatte sænkninger til borgere i arbejde mv.). Forsvar for en besvarelse af den traditionelle velfærdsstat: Det er reelt den universelle velfærdsstat, der gør dansk økonomi konkurrencedygtig (sikre infrastruktur, uddannede arbejdskraft, kvinder på arbejdsmarkedet)
|