Holdet 2024 nf/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Det frie Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Kazem Neisari, Mai Winterborg, Patricia Volmer
Hold 2024 nf/t (1t nf, 1t nf/bi, 1t nf/ge, 1t nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NF1 - Vand
Titel 2 NF2 - Energi
Titel 3 NF3- Fødevareproduktion, Genteknologi og Sundhed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NF1 - Vand

Tværfagligt tema om vand, vandmiljø, drikkevand og spildevand. Vi vil undersøge hvordan menneskets aktiviteter har indflydelse på vandet omkring os.
___________________________________________________________

KEMI:

Kernestof:
− grundstoffernes periodesystem
− kemiske bindingstyper (ionbinding, elektronparbinding), tilstandsformer
− uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
− kemiske reaktioner (fældningsreaktioner)

Emner (herunder supplerende stof):
Atomets opbygning (kernepartikler: protoner og neutroner, samt elektroner og elektronskaller), periodesystemets opbygning, ædelgasreglen, simple og sammensatte ioner, ionforbindelser, iongitre og ionbinding, navngivning af ionforbindelser, opløsning af ionforbindelser i vand, tilstandsformer, molekyler, elektronparbinding, streg og prikformler, polaritet og elektronegativitet (særligt fokus på vandmolekylet), navngivning af små uorganiske molekyler, fældningsreaktioner, kemisk vandrensning, planters optagelse af ioner, ionbytning og jord-pH'ens indflydelse på næringsoptag.

Materialer:
Tekster:
- "NF-grundbogen", A. Grosen m.fl, Lindhardt & Ringhof, 1.udg. 2014; side 24-29, 35-37, 41-42, 48-51 (indtil "Afstemning..."), 65-66 (tilstandsformer), 84-89 (indtil Biologisk rensning).
- “NF i HF", A. L. Siegumfeldt m.fl., Gymnasieforlaget 2024; sider: 38 (om afstemning af reaktionsskemaer)
- "Primærproducenter", B. Schou, Kemiforlaget 2007; sider: 26 (navngivning af molekyler)
- "Jorden og planternes næringoptag", 2 siders tekst skrevet af MW.
Video:
- Videoer fra VUC digital, kemi, om følgende temaer: Kemiens symbolsprog, Grundstoffernes periodesystem, Simple ioner, Sammensatte ioner og Fældningsreaktioner.
- Video om spildevandsrensning på "Vandets vej" + sider om kemisk rensning under "Nørdviden".
- Videoer fra Gymnasiekemi, c-niveau, med tema: molekyler, polære og upolære bindinger.

Andet:
- undersøge kemikaliesikkerhed på Kiros.dk
- feltundersøgelse ved Harrestrup Å nær Ejby Sommerby.
- besøg på Kloaklab ved Renseanlæg Avedøre. Fokustema: Klima

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: "Små øvelser om vands egenskaber"
- Elevforsøg: "Kemiske målinger ved åen" (med kits)
- Elevforsøg: "Kemisk rensning af spildevand"

__________________________________________________________

BIOLOGI:
Første NF tema omhandler vand, menneskers vandforbrug og hvordan vi kan påvirke vandmiljøet omkring os, via de ting vi kan udlede til vores vandmiljø og det spildevand vi producerer i husholdninger og industri.


BIOLOGI:
Vi finder svar på følgende spørgsmål:
Vi arbejder med at finde svar på følgende spørgsmål:
Hvad er en levende organisme?
Hvad består et menneske af?
Hvad er en celle?
Hvad indeholder en celle? Og hvilke funktioner har cellens organeller?
Hvad er diffusion?
Hvad er osmose?
Hvad er forskellen mellem passiv transport og aktiv transport, når vi taler om transport af molekyler over cellemembranen?
Hvordan reagerer celler i opløsninger med forskellige saltkoncentrationer?
Hvad er henholdsvis eukaryote og prokaryote celler?
Hvad er henholdsvis processerne, fotosyntese og respiration?
Hvad er et økosystem? Kyster og det nære hav som økosystemer,
Hvad er liv?, Hvad består menneske af? Hvordan ser celler ud? og hvad indeholder de? og hvad er processerne fotosyntese og respiration?
Hvordan er en cellemembran opbygget?
Hvad er henholdsvis diffusion og osmose?
Hvad er forskellen mellem passiv transport og aktiv transport over en cellemembran?
Hvordan reagerer celler i forskellige saltkoncentrationer?
Hvad er et økosystem, og kyster og det nære hav som økosystemer.
Hvad er en fødekæde?
Hvordan fungerer fødekæder i havet?
Hvordan kan de fødekæder forstyrres?
Hvordan kan salt påvirke livet på de danske kyster?
Hvad ved du om nærringssaltene nitrat og fosfat?
Hvad handler forurening med næringssalte om?
Hvordan er Danmarks grundvand, drikkevand?
Hvad er effekten af pesticider og nitrat i kroppen?

Biologi materiale:
"NF-grundbogen”, A. Grosen m.fl., Lindhardt og Ringhof 2014: side 20-24, 31-35, 37-41, 75-81 og 87-91.
Kopier fra Biologibogen side 183 - 185

- Besøg på rensningsanlæg

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
studieplan- vand - NF GEO


emnebeskrivelse:

modellen for hydrologiske kredsløb
anvende vandbalanceligningen
Beskrive vandbalancen for Danmark
de forskellige nedbørstyper
mætningskurven
grundvandsdannelse forskellige steder i landet
Nedbørsfordeling
Jordbundsforhold
Afstrømning
vandproblemer i verden
Udvaskning af jorden og jordens frugtbarhed
stigningen i højden og nedbør (beregne stigningsnedbør)
korte træk istidens betydning for Danmarks udformning (geomorfologi)


Eleverne skal kunne:

- forklare vandets kredsløb
- forklare nedbørsdannelsen i sammenhæng med de forsøg vi har lavet om
nedbør
- forklare kornstørrelsesfordelingen i moræne- og sandjorde, herunder
begreberne permeabilitet og porøsitet
- forklare hvorfor vi har forskellige jordbundstyper i Danmark i relation til sidste
istid
- forklare vandbalanceligningen
- forklare grundvandsdannelse
- forklare forureningstyperne, og hvilke trusler er der mod vores drikkevand
- diskutere forskellige forureningskilders indflydelse på grundvandskvaliteten
- diskutere landbrugets indflydelse på grundvandskvaliteten med inddragelse af
vandmiljøplanerne
- diskutere bæredygtigt vandforbrug nationalt og globalt
- forklare eksperimentet: & Jordbundens betydning for grundvandet; i forhold til teorien om istid samt nedbørsforsøget
- mætningskurven og forskellige typer af nedbør

Materiale: s. 82-97 i Naturgeografi c Nørrekjær et. al. (2014). Lindhardt og Ringhof.
s. 213-220 i Naturgeografi - vores verden (2011) kap 12 om Istidslandskabet

kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
teknologi og bæredygtighed befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

eksperimentelt arbejde:
GIS
Forsøg- forskellige jordbunds hydrauliske ledningsevne
Beregne stigningsnedbør
Forsøg nedbør i en kop
Feltarbejde i Harrestrup Å - opmåling af vandføring


_________________________________________________________
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Små forsøg om vands egenskaber 20-08-2024
Diffusion og osmose 30-09-2024
Feltarbejde 03-10-2024
Kemisk analyser fra åen 06-10-2024
Rensning af spildevand 13-10-2024
Feltundersøgelse - Harrestrup-t24 30-10-2024
Tværfaglig NF1 opgave 15-11-2024
Omfang Estimeret: 109,00 moduler
Dækker over: 109 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NF2 - Energi

Biologi - ENERGI
Kernestof:
NF-grundbogen Side 154 - 157 og 108 - 116.
Samt Kompendiet om klimaændringer:

https://docs.google.com/document/d/1qWZTWp6A3OqWaOEmG4odoqHzhS6-ib_hVCTEei12D5g/edit

Følgende spørgsmål bliver besvaret i løbet af forløbet:
Hvor stammer den energi, der findes i vores kost, fra?
Hvad er KRAM-faktorerne? Og hvordan kan man bruge denne viden?
Hvilken betydning har kosten for vores system? Herunder ser vi på kulhydrater, proteiner og fedt.
Hvordan fordøjer vi vores kost?
Hvilken rolle spiller enzymer i fordøjelsen?
Hvad betyder kostens sammensætning for vores velvære? Herunder ser vi på den energi vi får af kosten.
Hvordan kan overskud af energi giver øget vægt?
Hvad er basalstofskifte?
Hvordan foregår forbrænding af energi i kroppen?
Hvad sker der i kroppen, når vi dyrker motion? Herunder ser vi på den energi vi bruger under motion.
Kan bioethanol erstatte benzin?
Hvordan produceres bioethanol?
Hvad er 1.generationsbioethanol?
Hvad er 2.generationsbioethanol?
Hvilken rolle spiller enzymer i ethanol-produktionen?
Fører klimaforandringerne til flere jordskælv?
Hvad er konsekvenser af klimaændringer for de fattige lande?
Hvordan kan de hjælpes med deres landbrug?
Hvordan kan bioteknologi hjælpe med at sænke kuldioxid udslippet?
Hvordan kan varmere klima tiltrækker ubudne gæster i vores natur?
Hvorfor kan vores forbrug af kød påvirke klimaet?
Kan havmølleparker generer trækfuglene?
Hvad er invasive arter, hvordan kan de skade vores natur og hvordan kan de bekæmpes?  

I løbet af forløbet arbejder vi med fremlæggelser i mindre grupper, der skal styrke jeres mundtlige kompetencer.
I arbejder også med skriftlige opgaver.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kemi - ENERGI

Kernestof:
− stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer
− kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
− organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

Emner (herunder supplerende stof):
Drivhusgasser (især metan, vand, carbondioxid og lattergas), om absorbtion af stråling og vibration i molekyler, repetition af elektronparbinding og elektronprikformler, fossile brændstoffer, uforgrenede og forgrenede alkaner, alkaners navngivning, råolie og naturgas, alkanernes kogepunkter, raffinering af råolie, destillation af gæringsprodukt, afstemning af reaktionsskemaer, fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, forsøg med afbrænding af "fossilt brændstof", mængdeberegning i relation til reaktioner (herunder masse, molarmasse, stofmængde), påvisning af CO2 med kalkvand, biobrændsler, redox-kemi, reduktion og oxidation, halvreaktioner, spændingsrækken. Vi har IKKE gennemgået oxidationstal.

Materialer:
Tekster:
"NF-grundbogen”, A. Grosen m.fl., Lindhardt og Ringhof 2014; sider:
   - 51-57 om afstemning, mængdeberegning, beregninger på baggrund af reaktionsskema
   - 141-144 om molekyleforbindelser og drivhusgasser
   - 165-169 om alkaner, navngivning af alkaner, forbrændingsreaktioner
- "I gang med kemi", L. A. Egebo, Nucleus 2020; sider: 110-117, Tema om  biobrændstoffer.
- ”NF i HF Naturvidenskabelig faggruppe for HF-C”, A.L. Siegumfeldt m.fl., Gymnasieforlaget 2024, side 108 (Brændstof og forbrænding)
- Artikel - “Kan biokul blive landbrugets klimaredning”, J. H. Lindhardt & S. Bruun, Videnskab.dk, 20. nov. 2024
- Teoriafsnit i destillationsforsøgets øvelsesvejledning

TV og video:
- Video: Organisk kemi og alkaner: https://www.youtube.com/watch?v=D_oM8-Zripc&ab_channel=Gymnasiekemi
- Video om fraktionsdestillation af råolie: https://www.youtube.com/watch?v=PYMWUz7TC3A&ab_channel=FuseSchool-GlobalEducation
- Video om mængdeberegning og relaterede begreber: https://www.youtube.com/watch?v=-kJ-rijc4VA

Andet:
- Arbejde med præsentationer om biobrændsler, hvor grupperne har arbejdet med: bioethanol (herunder fotosyntese og kulhydratkilder), biometanol, vedvarende metanol (electrofuel), biodiesel, HTL-olier.


Eksperimentelt arbejde:
- Fælles forsøg: Destillation (journal)
- Elevforsøg: CO2 udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer (stearin) - (rapport)
- Elevforsøg: Spændingsrækken (rapport)

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
GEO
Emnebeskrivelse:
Vi har arbejdet med følgende emner
hvad skaber drivhusgasser og når de er naturlige hvorfor er der så et problem at de udledes til atmosfæren( her er der arbejdet med kulstofkredsløbet og strålingsbalancen(måle på kortbølget stråling og beregne albedo)).
Oliedannelse og lavet forsøget om olie migration i en kop.
hvilken btydning klimaforandringerne kan få på det hydrologiske kredsløb forskellige lokaliteter i verden.
positive og negative tilbagekoblingsmekanismer betydning for klimaet, og lave forsøg med Grønlandspumpen/thermohalinecirkulation.
den grønne omstilling, oplæg om en selvvalgt vedvarende energikilde

Eleverne skal kunne:
- forklare udviklingen i Danmarks og verdens energiforbrug
- skelne mellem fossile og fornybare energityper
- diskutere fordele og ulemper ved forskellige energikilder
- forklare forskellen på lineær og cirkulær produktion
- argumentere for bæredygtigheden af jeres løsningsforslag
- anvende begrebet bæredygtighed
- forklare hvilken betydning klimaforandringerne kan have på det hydrologiske kredsløb
- forklare strålingsbalancen herunder drivhusgassers indvirkning
- forklare tilbagekoblingsmekanismer
- vurdere årsagerne til og konsekvenserne af klimaforandringer
- forstå de elementære forhold omkring olie, oliedannelse, alternative energiformer og
vedvarende energiformer.
-forklar den thermohaline cirkulation og hvilke betydning den har for Danmark og hvilke konsekvenser det kan få hvis den stopper


Læst og set materiale:
s. 137-142  og 144-146 i NF grundbogen
har set dokumentaren DR 3. siger farvel til landet som drukner

Kernestof:
vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer Jordens og landskabernes processer natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed

Eksperimentelt arbejde:
måle og beregne albedo
Olie migrations forsøg
forsøg termohalinecirkulation

_______________________________________________________________
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Destillation 17-12-2024
4 små forsøg - energiforløb 23-01-2025
Fotosyntese og respiration 24-01-2025
CO2 udledning fra afbrænding af fossilt brændstof 27-01-2025
Tværfaglig NF2 opgave 06-02-2025
Redox forsøg 23-02-2025
Omfang Estimeret: 96,00 moduler
Dækker over: 96 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 NF3- Fødevareproduktion, Genteknologi og Sundhed

Forløbet omhandler fødevareproduktion og omstændighederne for dette, samt indholdet i fødevarer og deres indflydelse på kroppen.

BIOLOGI:

Kernestof:
NF-grundbogen Side 41 - 47, 116-124, 157 - 160 og 160 - 164.
Link til 4 udvalgte artikler om GMO:
https://docs.google.com/document/d/1z0pITsx9erqdrZUxWBJCep8PAeUcXe2hwfhr4cq0e8Q/edit
Samt 4 andre artikler og et bilag under lektionen 22. marts 23.

Vi ser også dokumentarfilmen: Better Foods med efterfølgende snak om hvordan videnskaben kan forædle planter og korn, så der bliver mere af det, så alle i fremtiden kan få en mere næringsrig kost.
Spilletid: 23 minutter.
Vi ser også Deadline om genteknologi og hvorfor Etisk Råd vil have os til at se mere positivt på genmanipulation af planter.
Vi ser også på https://www.detergodtatvide.dk/gensplejsning-af-planter/
hvorefter I fremlægger filmklippene om gensplejsning af planter for hinanden.
Vi foretager også en undersøgelse af jeres puls og blodtryk under forskellige forhold.

Følgende spørgsmål bliver besvaret i løbet af forløbet:

Hvad er næringssalte? Herunder nævn 4 af dem, Og hvorfor kaldes de sammensatte ioner?
Hvilken rolle spiller søer og vandløb i økosystemer?
Hvilke konsekvenser har regulering og afvanding af vandløb for naturen?
Hvordan tilpasser organismer til ferske vandmiljøer, herunder iltindholdet i vandet?
Hvordan sker iltoptagelse hos henholdsvis et dyr som en døgnfluenymfe og vandplanters rodceller?
Hvordan dannes enzymer i celler?
Hvordan er opbygning af DNA?
Hvordan dannes proteiner? Herunder fortæl forskellen mellem translokation og translation.
Hvorfor virker enzymer forskelligt?
Hvad er mutationer?
Hvilke konsekvenser har mutationer for de organismer, der bliver udsat for dem?
Hvordan kan man sætte turbo på bioethanol-produktionen ved hjælp af enzymer?
Hvad er principperne i gensplejsning?
Hvordan producerer vi bioethanol i Danmark?
Hvordan kan genteknologi forbedre vores fødevarer således at forekomst af sygdomme, som f.eks. hjertekarsygdomme bliver reduceret?
Hvad er de evt. negative konsekvenser af genmodificerede planter for os og naturen?
Hvordan kan maramabønnen rede menneskeliv?
Hvad er kassava-planten noget særligt ifm. produktion af bioethanol og hvorfor vil man gensplejse kassava-planten?
Hvad sker der i kroppen, når vi dyrker motion?
Herunder blodkredsløbet, hjertet, blodtryk, og lungekredsløbet.
Hvad sker der i kroppen, når vi ryger?
Herunder vores nervesystem.
Hvad sker der i kroppen, når vi drikke alkohol?


NF-grundbogen”, A. Grosen m.fl., Lindhardt og Ringhof 2014: side side 160 - 163
og
Forsøg: Isolering af DNA fra kiwifrugter.
Vi ser i dag hvordan man kan få fat i DNA fra kiwifrugtens celler på en relativ simple måde.
At få adgang til DNA fra en organismes celler er en af de første led i gensplejsning.



Hvordan skal rapporten om Isolering af DNA fra kiwi opbygges?
Dernæst teori undervisning:
Hvordan kan man anvende genteknologi i produktion af fødevarer?
Til sidst en diskussion af fordele og ulemper med genteknologi i produktion af fødevarer.


Der er oprettet et GMO-kompendium til jer, der ligger i jeres biologimappe i dapps.
Der finder I 9 dokumenter:
4 artikler og 1 figur med de relevante opgaver, som i skal besvare..
Der er også lagt 4 andre artikler med link til dem i dokumentet "GMO-artikler fra infomedia Marts 2022:" som I skal læse uden at løse nogen opgaver. De skal bruges i diskussionerne.

_______________________________________________________________________
Geografi:
Indhold:
Årstider, klimazoner, kyst og fastlandsklima, sult i Afrika, Sahellande, Afrikas Horn, Klimatiske årsager til sult, demografiudvikling, i- lande, U-lande, jordens beskaffenhed, politiske årsager til sult, fødevarehjælp, fødevarepolitik, trekantshandel, grænser, bæredygtighed, gletsjermel

Materiale:
Naturgeografi – vores verden, Mangelsen et al (2011): s. 298-308, om bæreevne og befolkning (11 sider)
Naturgeografi – vores verden, Mangelsen et al (2011): kap 6: Hvorfor sulter Afrika? (11 sider)
Jordens kredsløb om Solen, del 2 (CFU, ca. 1 time)
Billeder af mad i verden: https://world.time.com/2013/09/20/hungry-planet-what-the-world-eats/photo/ger_130614_331_x/
Mad i verden, database: https://ourworldindata.org/grapher/vegetable-consumption-per-capita
Mad i verden, database: https://www.nationalgeographic.com/what-the-world-eats/
Fra Naturgeografiportalen: Om jordbrug og klima (3 sider)
Fra naturgeografiportalen: Om klima og mad (2 sider)
Fra naturgeografiportalen: Mad til alle (12 sider)
Fra naturgeografiportalen: Sunde fødevarer giver sunde mennesker (7 sider)
Film om Magisk mudder: DR (2024): https://www.dr.dk/drtv/program/magisk-mudder_444761


Metode: Forsøg, mundtlighed, gruppearbejde

Evaluering: Aflevering om befolkningsudvikling og mad, opgaver om livsstil

__________________________________________________

KEMI:

Kernestof:
− stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
− organiske og uorganiske molekylers og ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
− kemiske reaktioner, herunder simple syre-basereaktioner.

Emner (herunder supplerende stof):
Proteiner, aminosyrernes opbygning, peptidbindinger mellem aminosyrer, kemisk analyse af phosphorsyre i Cola, syrer og baser (definitioner), syrer og basers reaktion med vand, hydroner, korresponderende syre-basepar, syre vs. sur opløsning, amfolytter, mono-, di- og trivalente syrer, stærk og svag syre og base, formel koncentration (= stofmængdekoncentration) og aktuel koncentration, pH-værdi (meget overfladisk behandlet, ingen beregninger af pH), titreringsanalyse, neutralisation, noget om fedtstoffer og triglyceridernes opbygning (90 min).

Materialer:
Tekster:
- "NF-grundbogen”, A. Grosen m.fl., Lindhardt og Ringhof 2014; side 130-135
- Tekst om proteiners opbygning: "Tekst - Proteiner - sammendrag til kemi C" skrevet af MW; sider: 1-4
- ”Kost og ernæring” B. Schou, Kemiforlaget 2009, side 44-47, 54-57 om fedtstoffer (uden navngivning)
Video:
-  Video om koncentration og massefylde
-  Video om pH-skalaen
-  Video om titrering og neutralisation

Andet:
- Aktivitet omhandlende stærke og svage syrer, med brug af online værktøjet "My Solution"

Eksperimentelt arbejde:
- Elevforsøg: Titreringsanalyse af phosphorsyre i Cola (journalføring og videoaflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 74,00 moduler
Dækker over: 72 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer